ØKONOMISK ANALYSE 1. februar 219 Udenlandsk arbejdskraft i Danmark stiger fortsat I Danmark var der 21.314 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Det er en ny rekord. Antallet steg med 14.933 fuldtidspersoner i 218 i forhold til året før. En stor del af stigningen kommer fra Østeuropa. 1 Samme udvikling ses i industrien. Her er der 29.737 udenlandske beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i 218. Selvom arbejdsløsheden i Europa er faldet de seneste år, og flere industrivirksomheder i EU melder om mangel på arbejdskraft, kommer stadig flere til Danmark for at arbejde. Myten om at det er svært at tiltrække arbejdskraft fra Europa, herunder til industrien er forkert. Hovedkonklusioner - Antallet af udenlandske fuldtidsbeskæftigede er steget med 14.933 fuldtidspersoner fra 217 til 218. - I 218 var der 21.314 udenlandske fuldtidsbeskæftigede i Danmark. 6.67 fuldtidspersoner eller 3,2 pct. af dem er fra Østeuropa. - I industrien var der 29.737 fuldtidsbeskæftigede udlændinge i 218. Det er en stigning på 2.86 fuldtidspersoner i forhold til året før. Manglen på kvalificeret arbejdskraft har fyldt meget i den offentlige debat de senere år. Især virksomhedernes mulighed for at tiltrække arbejdskraft fra udlandet har fyldt en del. De seneste tal fra jobindsats viser dog et rekordhøjt antal udlændinge, der er beskæftigede i Danmark. I 218 var der 383.491 udenlandske beskæftigede i Danmark. Omregnet til fuldtidsbeskæftigede er det 21.314. Det er en ny rekord. Antallet af udenlandske fuldtidsbeskæftigede steg 14.933 fra 217 til 218. Heraf kom.4 fra Østeuropa. Siden 211 er antallet af fuldtidsbeskæftigede udlændinge i Danmark steget med 8.161, jf. figur 1. 1 Østeuropa består i analysen af følgende 1 lande; Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. 1
Figur 1. Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark 1. fuldtidspersoner 2 2 1 1 77,4 7,6 63,9 9,8,2 49, 49,8 1,4 72,8 67,8 69,7 64, 6,4 6,9 8, 6, 29,8 33,8 37,8 42,9 48,8,4 6, 6,1 211 212 213 214 21 216 217 218 Østeuropa EU/EØS/EFTA ekskl. Østeuropa 3. lande og statsløse i alt Anm: Østeuropa består i analysen af følgende 1 lande; Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. 211 er valgt som startår, da udenlandske arbejdstagere og selvstændige registreret i registeret for udenlandske tjenesteydere (RUT) indgår i målingen fra 1. januar 211. Det betyder, at man ikke uden videre kan sammenligne niveauet før 211 med niveauet de følgende år. Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Arbejdsløsheden i Europa har været faldende siden 213. AKU-arbejdsløshedsprocenten for EU28 toppede i 213 på 1,9 pct. I 218 var arbejdsløshedsprocenten faldet til 7 pct. Arbejdsløsheden er siden 213 faldet i alle lande i EU, jf. figur 2. Den faldende arbejdsløshed i Europa de senere år har dog ikke betydet mindre udenlandsk arbejdskraft fra EU i Danmark. 2 Der er 17,2 mio. arbejdsløse i EU (tal for 218), og der er intet der tyder på, at danske virksomheder ikke fortsat vil kunne tiltrække yderligere arbejdskraft inden for Europa de kommende, hvis de har behov for det. 2 Inkl. Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz (EU/EØS/EFTA). Statsborgere fra disse lande kan opholde sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed for personer og tjenesteydelser. 2
Tjekkiet Tyskland Ungarn Malta Holland Polen Storbritannien Rumænien Østrig Danmark Bulgarien Luxembourg Slovenien Estland Irland Belgien Sverige Litauen Slovakiet EU28 Portugal Letland Finland Kroatien Cypern Frankrig Italien Spanien Grækenland Figur 2. AKU-arbejdsløshedsprocent, Europa (EU28) Pct. 3 2 2 1 1 218 213 Anm: Arbejdsløshedstallene er baseret på internationalt sammenlignelige stikprøvebaserede opgørelser af ledigheden (arbejdskraftundersøgelsen). Der er endnu ikke offentliggjort tal for 218 for Danmark, Estland, Grækenland, Italien, Ungarn og Storbritannien. For hvert af disse lande er der taget et gennemsnit af de seneste tilgængelige månedstal for 218. Kilde: Eurostat (tabel une_rt_a og une_rt_m). En stor del af stigningen i den udenlandske arbejdskraft i Danmark siden 211 skyldes stigning i arbejdskraft fra Østeuropa. Siden 211 er antallet af fuldtidsbeskæftigede fra Østeuropa steget med 3.317. Der er ligeledes flere af de østeuropæiske beskæftigede, der bosætter sig i Danmark. I 218 var der 49.333 fuldtidsbeskæftigede, der havde bopæl i Danmark, jf. figur 3. Der er dermed ikke noget, der tyder på, at den østeuropæiske arbejdskraft vender ryggen til Danmark. 3 3 Sidste år var flere ambassadører fra de østeuropæiske lande i medierne med et budskab om, at de Østeuropæiske beskæftigede i Danmark skulle tage tilbage til deres hjemland.: https://www.ugebreveta4.dk/oesteuropaeere-komhjem_2116.aspx 3
Figur 3 Udenlandsk beskæftigede fra Østeuropa opdelt efter bopælsland, fuldtidspersoner 1. fuldtidspersoner 7 6 4 3 2 1 8, 21,8 8,8 2, 9,8 28, 1,6 32,3 11,9 36,9 13,6 41,8 14,2 4,8 1,7 49,3 211 212 213 214 21 216 217 218 Bopæl i Danmark Bopæl uden for Danmark Anm: Se figur 1. Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Antallet af udenlandske beskæftigede i industrien er steget siden 213. 4 I 218 var der 29.737 beskæftigede omregnet til fuldtidspersoner i industrien, hvoraf de 11.46 var fra Østeuropa. Det er en stigning på 2.86 fuldtidspersoner i forhold til 217, jf. figur 4. Heller ikke i industrien er der altså tegn på, at den østeuropæiske arbejdskraft vender Danmark ryggen. Således var 8.728 ud af de 11.4 fuldtidsbeskæftigede i 218 bosat i Danmark. 4 Ifølge jobindsats har det for en række virksomheder ikke været muligt ud fra de indberettede oplysninger at fastlægge branche. Udenlandske statsborgere med lønindkomst fra disse virksomheder vil derfor blive placeret under kategorien Uoplyst aktivitet. Da der gradvist er flere og flere virksomheder, der indberetter lønoplysninger med p-nummer - hvorved antallet af virksomheder, der kan placeres på branche, er stigende over tid - skal man være varsom med at tolke udviklingen, jf. jobindsats.dk. Andelen af udenlandsk fuldtidsbeskæftigede som ikke er brancheplaceret var 6,9 pct. i 211 og 4,1 pct. i 212. Fra 213-218 har andelen ligget i et spænd fra 2,-3 pct. 4
Figur 4. Antal fuldtidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i industrien i Danmark 1. fuldtidspersoner 3 3 2 2 1 1 9, 7,8 6,9 6,2,8,,,4 9,7 9,3 9,4 8,7 8,1 7,8 7,9 7,9,2,8,9 6,9 8,3 9,4 9,9 11, 211 212 213 214 21 216 217 218 Østeuropa EU/EØS/EFTA ekskl. Østeuropa 3. lande og statsløse i alt Anm: Se figur 1. Kilde: Jobindsats og egne beregninger. Der er blevet flere udlændinge blandt de beskæftigede i industrien i Danmark, især fra Østeuropa. Det er sket i en periode, hvor flere har peget på, at industrivirksomheder i Europa, især i Østeuropa, i stigende grad er udfordret af mangel på kvalificeret arbejdskraft. Ser man på industrivirksomhedernes vurdering af mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, er den også steget markant i Østeuropa siden 213, jf. figur 4. De seneste tal for 1. kvartal 219 viser et mindre fald. Indikatoren for Danmark ligger markant under Østeuropa. Figur 4. Indikator for mangel på arbejdskraft som produktionsbegrænsning i industri Pct. 4 4 3 3 2 2 1 1-2 26 27 28 29 21 211 212 213 214 21 216 217 218 219 EU28 Østeuropa Danmark Anm: Indikatoren er sæsonkorrigeret. Seneste observation er 1. kvartal. 219. Østeuropa består af følgende 1 lande; Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn. Indikatoren for Østeuropa er beregnet som et vægtet gennemsnit af indikatoren for hvert af de 1 lande. Vægtene kan findes på EU kommissionens hjemmeside: https://ec.europa.eu/info/files/user-guides-country-weights_en Kilde: EU-kommissionen (DG ECFIN-database) og egne beregninger.
På trods af, at en stor andel af industrivirksomhederne melder om mangel på arbejdskraft som en produktionsbegrænsning, har mange østeuropæere stadig fundet det attraktivt at komme til Danmark for at arbejde i industrien. Sådan vil det med stor sandsynlig fortsat være i mange år. De seneste tilgængelige uddannelsesopdelte arbejdsløshedstal (3. kvartal 218, sæsonkorrigeret) viser, at der er 7,1 mio. arbejdsløse i EU, som har en faglært eller gymnasial uddannelse. Det svarer til 43,1 pct. af de arbejdsløse. Derudover er der 3, mio. personer med en videregående uddannelse, der ikke er beskæftigede. Virksomhederne har derfor gode muligheder for at tiltrække den arbejdskraft, de har brug for. Inden for EU har arbejdskraften endda fri bevægelighed. På trods af det har danske virksomheder kun slået 2.18 ledige job op i den fælleseuropæiske jobdatabase, EURES, mens for eksempel Sverige har 63.421 jobopslag og Norge har 19.267. 6 Yderligere oplysninger og kommentarer Thomas Søby Cheføkonom, Dansk Metal thso@danskmetal.dk 3 83 1 71 Mads Rattenborg Hersbøll Pressechef, Dansk Metal mahe@danskmetal.dk 21 88 28 Brahim El Kahttoti Økonom, Dansk Metal brka@danskmetal.dk 33 63 23 66 Abdi-Fataah Abdilahi Abdigadir Studentermedhjælper, Dansk Metal abab@danskmetal.dk Arbejdsløshedstallene er baseret på internationalt sammenlignelige stikprøvebaserede opgørelser af ledigheden (arbejdskraftundersøgelsen), jf. tabel une_educ_q i Eurostat. De sæsonkorrigeret tal viser, at der i 3. kvartal 218 var 16,6 mio. arbejdsløse i EU28. 6 Dansk Metal har d. 14. februar 219 undersøgt, hvor mange danske, svenske og norske jobopslag, der findes på EU- RES den fælleseuropæiske jobportal. 6