DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET

FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus 2012-2013 Kaptajnløjtnant Jan Landberg Svendsen 1. maj 2013 DISKURSEN OM DEN EFFEKTIVE OPGAVELØSNING I FORSVARET Antal ord 14.503 Vejleder Major Michael Rose

ABSTRACT The political level has in Danish Defence Agreement 2013-2017 recommended a specific management tool, Lean, to streamline the task performance in the Armed Forces. In addition, the agreement has also dictated a specific Lean culture. This culture has its roots in a market philosophy, which formerly wasn t seen inside the public sector. This paper examines how the marketization of discourses in the Defense area is reflected in the discourses on task performance in the Armed Forces. Furthermore, it examines the discursive and social practices, which have constituted the reflection. The analysis and the development of the analysis model are based on an operationalization of Norman Fairclough s critical discourse analysis and three-dimensional framework. The paper examines three communicative events. The analysis reveals that the spread of a market philosophy is differently expressed in the three communicative events and changes over time by influence of the discursive and social practices. It suggests that the discursive practice has been under the influence of the political level, ministries and the media. i

RESUMÉ Det politiske niveau i Danmark har med aftale om forsvarets ordning 2013-2017 anbefalet et specifikt ledelses- og styrings værktøj, Lean, til at effektivisere forsvarets opgaveløsning og derudover også dikteret en bestemt kompetenceudviklingsretning og en specifik Leankultur. Denne kultur udspringer samtidigt fra en privat markedsfilosofi, der traditionelt har befundet sig uden for den offentlige sektor. Specialet tager udgangspunkt i min undren over, hvordan denne markedsfilosofi har fundet indpas i tekster om forsvarets ledelsesfilosofier og opgaveløsning. Derudover en nysgerrighed over, hvordan markedsfilosofien kommer til udtryk sammen med de mere traditionelle militære filosofier. Jeg finder det interessant, fordi jeg som leder og medarbejder deltager i at skabe en effektiv opgaveløsning i forsvaret. Jeg finder det relevant, fordi jeg både bør vide, hvad der menes med effektiv opgaveløsning og kende den filosofi der ligger bag, men derudover også er i stand til at gennemskue den kontekst, der har konstitueret tilgangen. Dermed er dette speciales formål at undersøge, hvordan udbredelsen af en markedsfilosofi inden for forsvarsministeriet område kommer til udtryk i diskurser om effektiv opgaveløsning i forsvaret. Herunder at undersøge den diskursive og sociale praksis der har konstitueret udtrykket. Til at besvaret ovenstående spørgsmål benytter specialet sig af Norman Faircloughs teorier inden for kritisk diskursanalyse. Faircloughs teori omhandler kritisk forskning af kommunikative begivenheder, hvor sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng, og hvor diskurser fungerer ideologisk, konstituerende og konstitueret. Ifølge Faircloughs teori er diskurser med til at konstituere sociale identiteter, sociale relationer, herunder magtrelationer og videns- og betydningssystemer. Som analytisk ramme for konstruktionen af specialets analysemodel bruges Faircloughs tre-dimentionelle diskursanalyse. Modellen er udviklet til brug for empirisk forskning i kommunikation og samfund med det formål at forstå sammenhængen mellem sproglige og samfundsmæssige forandringer. Fairclough sammenkobler tre traditioner med hinanden: Detaljeret sprogvidenskabelig tekstanalyse, makrosociologisk analyse af social praksis og ii

den fortolkende mikrosociologiske tradition inden for sociologien. De tre dimensioner i modellen er tekst, diskursiv praksis og social praksis. Specialet operationaliserer teorien ved at konstruere en analysemodel inden for Faircloughs analyseramme. Analysemodellen er opbygget i tre dimensioner med analysepunkterne transitivitet, modalitet, interdiskursivitet, intertekstualitet, diskursens sociale matrice, diskursrelationen samt magt- og indflydelsesrelationer. Derudover lægges der i analysen vægt på relationerne mellem de tre dimensioner. For at afdække magt- og indflydelsesrelationer i den sociale praksis, trækker specialet på Frølund Thomsens fremstilling af magt, indflydelse og politisk autoritet. I analysen undersøges tre kommunikative begivenheder ud fra teksterne: Forsvarets Ledelsesgrundlag fra 2008, Forsvarsministeriets koncernfælles Lean-strategi fra 2010 og en revideret koncernfælles Lean-strategi fra 2012. Der inddrages derudover supplerende empiri i analysen for at afdække den diskursive og sociale praksis i perioderne for fremstillingen af teksterne. Analysen afdækker, at udbredelsen af en markedsfilosofi kommer forskelligt til udtryk i de tre kommunikative begivenheder og forandres over tid af den diskursive og sociale praksis. Forsvarets Ledelsesgrundlag trækker på markedsdiskurser som uundgåelige vilkår, der sammen med de traditionelle forsvarsdiskurser skaber en sammenbragt dilemma- og paradoksdiskurs. I Forsvarsministeriets koncernfælles Lean-strategi kommer udbredelsen til udtryk ved, at teksten fuldtud domineres af diskurserne fra markedsdiskursordnen, uden at forsvarets diskursorden indgår eller sammenkædes. Det samme gælder for teksten vedrørende Forsvarsministeriets reviderede koncernfælles Lean-strategi, men som noget nyt bliver nedskæringstider en omstændighed, hvorunder opgaveløsning skal foregå. Analysen afdækker, at den diskursive praksis transformerer forsvarets diskursorden gennem de tre kommunikative begivenheder ved at veksle mellem et centralistisk styringsfokus og et decentraliseret ledelsesfokus i diskursen om forsvarets opgaveløsning. Det anses som sandsynligt, at indførelsen af markedsdiskurser i Forsvarets Ledelsesgrundlag er sket under indflydelse af Forsvarsministeriet og Finansministeriet, men timingen af den kommunikative begivenhed ses i høj grad som et led i en ekstern kommunika- iii

tionsstrategi, der skulle rette op på forsvarets image for at kunne forbedre rekrutteringen af medarbejdere. Analysen afdækker, at det er sandsynligt, at indførelsen af markedsdiskurser i Leanstrategien skete under politisk autoritet af forligspolitikkerne og fra statsrevisorerne. Derudover viser analysen, at timing af den kommunikative begivenhed var påvirket af et pres fra enkelte politikere, for at få Forsvarsministeriet til at tage ledelsen og styringen over forsvaret. I analysen ses, at indførelsen af markedsdiskurser i den reviderede Lean-strategi skete under politisk autoritet af forligspolitikkerne, men at Forsvarsministeriets diskursive praksis også medførte påvirkninger den anden vej i relationen. Analysen viser, at den diskursive praksis sandsynligvis var påvirket af Regeringens ønske om at sammenlægge Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen. iv

INDHOLDSFORTEGNELSE Abstract... i Resumé... ii Indholdsfortegnelse... v 1 Indledning... 1 1.1 Motivation og relevans.... 1 1.2 Problemfelt... 2 1.3 Problemformulering.... 2 1.3.1 Afgrænsning af problemfelt.... 3 1.4 Specialets struktur... 3 2 Teori- og metodevalg... 4 2.1 Præsentation af empiri... 4 2.1.1 Forsvarets Ledelsesgrundlag.... 4 2.1.2 Forsvarsministeriets Koncernfælles Lean-strategi.... 5 2.1.3 En revideret Koncernfælles Lean-strategi.... 6 2.1.4 Supplerende empiri... 6 2.2 Videnskabsteoretisk filosofi.... 6 2.2.1 Socialkonstruktionisme... 7 2.2.2 Undersøgerens rolle.... 7 2.3 Det diskursanalytiske felt.... 8 2.3.1 Diskursanalyse.... 9 2.3.2 Kritisk diskursanalyse.... 10 2.3.3 Faircloughs Kritiske diskursanalyse.... 11 2.3.4 Nøglebegreber.... 11 2.4 Metodevalg.... 13 2.4.1 Analytisk ramme - Den tredimensionelle diskursanalyse... 14 v

2.5 Kritik af Faircloughs kritiske diskursanalyse.... 15 2.6 Validitet... 16 2.7 Reliabilitet... 17 2.8 Formalia... 18 3 Analysemodel.... 19 3.1 Model... 19 3.2 Tekst Den inderste ring.... 21 3.2.1 Transitivitet, herunder nominalisering.... 21 3.2.2 Modalitet... 22 3.3 Diskursiv praksis Den mellemste ring.... 22 3.3.1 Interdiskursivitet.... 23 3.3.2 Intertekstualitet.... 23 3.4 Social praksis Den yderste ring.... 24 3.4.1 Diskursens sociale matrice... 24 3.4.2 Diskursrelationen.... 25 3.4.3 Magt- og indflydelsesrelationer.... 25 4 Analyse... 27 4.1 Forsvarets Ledelsesgrundlag... 27 4.1.1 Transitivitet, herunder nominalisering.... 27 4.1.2 Modalitet... 28 4.1.3 Interdiskursivitet.... 28 4.1.4 Intertekstualitet.... 29 4.1.5 Diskursens sociale matrice... 31 4.1.6 Diskursrelationen.... 33 4.1.7 Magt- og indflydelsesrelationer.... 34 4.1.8 Delkonklusion.... 36 vi

4.2 Forsvarsministeriets Koncernfælles Lean-strategi... 37 4.2.1 Transitivitet, herunder nominalisering.... 37 4.2.2 Modalitet... 37 4.2.3 Interdiskursivitet.... 38 4.2.4 Intertekstualitet.... 38 4.2.5 Diskursens sociale matrice... 39 4.2.6 Diskursrelationen.... 41 4.2.7 Magt- og indflydelsesrelationer.... 42 4.2.8 Delkonklusion.... 43 4.3 Forsvarsministeriets reviderede koncernfælles Lean-strategi... 44 4.3.1 Transitivitet, herunder nominalisering.... 44 4.3.2 Modalitet... 44 4.3.3 Interdiskursivitet.... 45 4.3.4 Intertekstualitet.... 45 4.3.5 Diskursens sociale matrice... 46 4.3.6 Diskursrelationen.... 47 4.3.7 Magt- og indflydelsesrelationer.... 48 4.3.8 Delkonklusion.... 49 5 Konklusion... 50 6 Perspektivering... 52 7 Bibliografi... 53 Bilag 1... 55 Bilag 2... 63 vii

1 INDLEDNING 1.1 Motivation og relevans. Af aftale om forsvarets ordning 2013-2017 1 fremgår det, at Lean kan være et vigtigt redskab i forbindelse med løbende effektiviseringer og optimeringer af arbejdsgange, og at der på den baggrund er enighed om at styrke Lean-ekspertisen og Lean-kulturen yderligere. Sammenligner jeg med tidligere aftaler, finder jeg det interessant, at det politiske niveau denne gang anbefaler et specifikt ledelses- og styrings værktøj til at effektivisere forsvarets opgaveløsning og derudover også dikterer en bestemt kompetenceudviklingsretning og en specifik kultur. Denne kultur udspringer samtidigt fra en privat markedsfilosofi, der traditionelt har befundet sig uden for den offentlige sektor. Analyserer jeg teksten nærmere, vil jeg formodentlig afdække, at budskabets tilblivelse og min fortolkning bliver konstitueret og styret af en helt række politiske-, institutionaliserede- og/eller samfundsideologier, som er tidsaktuelle. Denne formodning bygger jeg på en række forskeres studier af udviklingen i: definition af hvad en offentlig institution er, grænsen mellem den offentlige institution og det private erhvervsliv, samt den politiske og institutionelle kamp om hvad det offentlige er og bør være 2. For at jeg som leder og medarbejder kan i deltage i at skabe en effektiv opgaveløsning i forsvaret, finder jeg det relevant, at jeg ikke kun ved, hvad der menes med effektiv opgaveløsning og kender den filosofi der ligger bag, men derudover er i stand til at gennemskue den kontekst, der har konstitueret tilgangen, hvilke aktører der står bag og deres indbyrdes relationer. Det er vigtigt, fordi den udtrykte ønskede tilgang og kultur ikke kun konstituerer den definerede effektive opgaveløsning. Min praktiske tilgang til en effektiv opgaveløsning kan efterfølgende være med til at konstituere kulturen og ideologierne fremadrettet. 1 I daglig tale: Forsvarsforliget 2 Grundlag: Betina W. Rennisons: Ledelsens genealogi om udvikling i offentlig ledelse, 2011, Jan S. Arlbjørn Et Al: Lean uden grænser, 2008, og Lotte Jensens: Den store koordinator - Finansministeriet som moderne styringsaktør, 2003. 1

1.2 Problemfelt. Problemstillingen for dette speciale er den private markedsfilosofis 3 indtog i det den offentlige sektors tilgang til begrebet effektiv opgaveløsning. En række forskere har undersøgt dette indtog, f.eks. Esben Pedersen og Mahad Huniche, der skiver Lean er på triumftog i den offentlige sektor og påpeger at flere offentlige institutioner begynder at arbejde med ledelsessystemer som man tidligere forbandt med private produktionsvirksomheder (Pedersen og Huniche, 2009, s.7). En anden forsker, Norman Fairclough, kalder udviklingen for marketization of discourse (Fairclough 1992, 1998), hvor markedsdiskurser ses som værende i gang med at kolonisere offentlige institutioners diskursive praksis (Jørgensen og Philips, 1999, s.84). Formålet med specialet er ikke at udlede evt. positive eller negative effekter af dette indtog, men udelukkende at undersøge hvor og hvordan markedsfilosofien kommer til udtryk, samt undersøge hvem der står for denne indførelse og hvilke motiver der ligger bag. For at gøre specialet relevant for forsvaret, målrettes problemstillingen mod filosofien bag forsvarets tilgang til effektiv opgaveløsning. Ovenstående peger på, at et centralt element i dette speciale bliver at identificere den måde hvorpå begrebet effektiv opgaveløsning i forsvarets tales om og forstås på af f.eks. samfundet, staten, Forsvarsministeriet og i forsvaret. Et begreb der dækker dette felt er diskurs 4 (Jørgensen og Phillips, 1999, s. 9). Dertil hører begreberne diskursiv praksis og social praksis, der dækker over den kontekst, der har konstitueret diskursen, hvilke aktører der står bag og deres indbyrdes relationer. Jeg vil fremadrettet i specialet benytte disse diskursbegreber for at fokusere problemstillingen imod selve sproget og den bredere sociale praksis som sproget bliver formuleret i. 1.3 Problemformulering. Dette speciale har på foranledning af ovenstående til formål at undersøge, hvordan udbredelsen af en markedsfilosofi inden for forsvarsministeriet område kommer til udtryk i diskurser om effektiv opgaveløsning i forsvaret. Herunder at undersøge den diskursive og sociale praksis der har konstitueret udtrykket. 3 Markedsfilosofi dækker i specialet over en erhvervsorienteret og markedsøkonomisk tænkning, hvor alle handlinger skal kunne betale sig ud fra et økonomisk rationale. 4 Diskurs: En bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. 2

1.3.1 Afgrænsning af problemfelt. Analysen af diskurser om effektiv opgaveløsning i forsvaret afgrænses til at behandle konkrete tilfælde af sprogbrug og den tilhørende kommunikative begivenhed 5 inde for Forsvarsministeriets område, som formodes at kunne give et billede af opretholdelse eller forandringer i diskurser om effektiv opgaveløsning i forsvaret. De udvalgte kommunikative begivenheder er udgivelsen af Forsvarets Ledelsesgrundlag, Forsvarsministeriets Koncernfælles Lean-strategi og et vedtaget ønske om ændring af denne Lean-strategi. Herunder relaterede tekster til disse begivenheder som er relevant for problemstillingen. Valget af disse kommunikative begivenheder er truffet, fordi de tidsmæssigt er aktuelle men forskudte med ca. 2 års mellemrum, og fordi de alle behandler effektiv opgaveløsning, men på forskellige organisatoriske niveauer og i forskellige kontekster. 1.4 Specialets struktur. På baggrund af teori- og metodevalg, herunder valg af analyse ramme i kapitel 2, konstrueres en analysemodel i kapitel 3, hvis analysepunkter bruges i analysen. I kapitel 4 foretages tre diskursanalyser af de tre udvalgte kommunikative begivenheder. Hver af disse delanalyser afsluttes med en delkonklusion. I kapitel 5 samles delkonklusionerne, så de tilsammen danner den samlede konklusion i specialet. Konklusionen udgør besvarelsen på problemformulering. Konklusionen efterfølges af en perspektivering og bibliografi, der indeholder en kildeliste. 5 Kommunikativ begivenhed: Et tilfælde af sprogbrug som f.eks. et direktiv, en avisartikel eller en tale, den praksis hvor produktionen og brugen/fortolkningen af teksten har foregået i samt den bredere sociale praksis teksten er produceret i, inklusiv magtrelationer og ideologier. 3

2 TEORI- OG METODEVALG Dette kapitel skal give en detaljeret introduktion til specialets teoretiske og metodiske forankring. Afsnittet indledes med en præsentation af det empiriske grundlag med en beskrivelse af de tre kommunikative begivenheder. Dernæst følger en gennemgang af det diskursanalytiske felt med dennes filosofiske forankring samt en mere detaljeret behandling af Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Afsnittet rundes af med et kritisk fokus på Faircloughs teori og metode, for at afdække tilgangens styrker og svagheder. Denne fremstilling skal alene opfattes som en fokusering i relation til valgte hovedteorier og udelukker ikke inddragelse af supplerende eller konkurrerende teoretiske perspektiver i specialet. 2.1 Præsentation af empiri. I forlængelses af afsnittet vedr. afgrænsning af problemfeltet er det hensigtsmæssigt at præsentere den udvalgte empiri mere udførlig. Derudover er formålet med dette afsnit at redegøre for den bredere diskursive og sociale praksis, som de udvalgte tekster blev formuleret i rammen af. 2.1.1 Forsvarets Ledelsesgrundlag. I april 2008 udsendte Forsvarskommandoen et nyt ledelsesgrundlag gældende for Forsvarskommandoens område 6. Formålet var at skabe en fælles forståelse af god moderne ledelse for alle Forsvarets ansatte for fortsat at sikre de bedst mulige løsninger af forsvarets opgaver (Forsvarets Ledelsesgrundlag, 2008, s.5). Ledelsesgrundlaget er en tankegang, der består af en ledelsesfilosofi og en ledelsesetik. De danner grundlaget for de normer forsvaret efterfølgende opstiller for god ledelsesadfærd i det særskilte Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem (FOKUS). I forsvarets ledelsesfilosofi er opgaven i centrum. Forsvarets formulerede og ønskede ledelsesfilosofi/kultur for effektiv opgaveløsning bliver med andre ord udtrykt gennem Forsvarets Ledelsesgrundlag og bliver udbredt via de strukturbaserede uddannelser og ledelseskurser. 6 I specialet benævnt som forsvaret. 4

Fælles for udviklingen af grundlaget og uddannelsesforløbende er, at Forsvarsakademiet enten har været den drivende kraft eller har deltaget med det formål, at sikre konsistens både horisontalt og vertikalt i indhold og udviklingsforløb. Dette i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen, Forsvarets Personeltjeneste, de operative kommandoer og forsvarets skoler. 2.1.2 Forsvarsministeriets Koncernfælles Lean-strategi. I 2004 udgav Forsvarsministeriet en koncernfælles effektiviseringsstrategi (bilag 1), som søgte effektivisering igennem centralisering af opgaver, udlicitering, indkøbsbesparelser og resultatstyring. I forlængelse af dette udpegede Forsvarsministeriet procesoptimering som et centralt element, der skulle indgå for at søge effektiviseringer inden for så mange af koncernens funktioner som muligt (Lean-strategi, 2010, s.1). Efterfølgende, i 2010, besluttede Forsvarsministeriet, at En koncernfælles, koordineret og systematisk tilgang til procesoptimeringsmetoden Lean kan derfor være ét af flere redskaber til, at koncernen kan nå de opstillede effektiviseringskrav. Samtidigt blev en strategi formuleret for, hvordan en fælles tilgang til Lean kan implementeres og anvendes i Forsvarsministeriets koncern, benævnt: Koncernfælles Lean-strategi (Lean-strategi, 2010, s.1-2). Strategien består af en gennemgang af forudsætningerne for implementering af en koncernfælles tilgang til Lean, hvilke kapaciteter, der skal opbygges og hvilke principper Leanprojekter skal prioriteres og implementeres efter. Dette førte til oprettelsen af et Leankompetencecenter placeret i Forsvarsministeriet departement. Centeret er en intern konsulentenhed, der skal understøtte systematisk arbejde med Lean på hele Forsvarsministeriets område. Lean-kompetencecentrets opgaver omfattet p.t. gennemførelse af konkrete Lean-projektforløb, uddannelse af chefer og medarbejdere samt videndeling og formidling af mulighederne med Lean. I forsvaret har der således i perioden 2011-2012 været gennemført en række Lean-projekter, der efterfølgende er blevet evalueret/afrapporteret. 5

2.1.3 En revideret Koncernfælles Lean-strategi. I Forsvarsministeriet har koncernledelsens Lean-følgegruppe, jf. den nuværende koncernfælles Lean-strategi fra 2010, udarbejdet en evaluering af koncernens Lean-tilgang anno 2012 (bilag 2). Af evalueringen fremgår, at Lean-strategien i sin nuværende form i vid udstrækning er realiseret og den anbefales derfor revideret for at give retningslinjer for den videre udvikling af Lean i Forsvarsministeriets koncern. Koncernledelsen har i januar 2013 godkendt evalueringen og ønsker anbefalingerne gennemført. En revideret Koncernfælles Lean-strategi skal afspejle behovet for en mere ambitiøs tilgang til Lean (Forsvarsministeriet, 2012, s.8). Strategien skal indeholde en vision for anvendelse og udbredelse af Lean indenfor de kommende år i koncernen og dermed også i forsvaret. Derudover skal Lean indføres som kultur (holdninger, værdier m.v.) og styringsfilosofi. Koncernledelsen fastslår, at Lean er både en række konkrete værktøjer og en ledelsesfilosofi/-kultur, der skaber dokumenterede effekter. Begge dele værktøjerne og filosofien/kulturen - bør anvendes samtidigt for at få den maksimale effekt ud af Lean og I en revideret strategi bør det derfor bl.a. beskrives, hvordan topledelsen kan styrke Lean-kulturen i koncernen (Forsvarsministeriet, 2012, s.8). 2.1.4 Supplerende empiri. For at behandle problemstillingen i analysen vil der være behov for at inddrage supplerende empiri, der kan belyse den diskursive praksis og den bredere sociale praksis, der var gældende ved de udvalgte kommunikative begivenheder. Da denne empiri først kan endelig identificeres i analysens elaborative proces, vil den blive introduceret i forbindelse med analysen. 2.2 Videnskabsteoretisk filosofi. Med udgangspunkt i den ovenstående problemformulering og min indledende valgte formodning om, at budskabets tilblivelse og min fortolkning bliver konstitueret og styret af en helt række politiske-, institutionaliserede- og/eller samfundsideologier, som er tidsaktuelle, vil dette speciale beskæftige sig med, hvordan aktører og diskursive praksisser påvirker diskursen om effektiv opgaveløsning i forsvaret. 6

Denne måde at anskue virkeligheden på er et udpræget socialkonstruktionistisk 7 syn, idet socialkonstruktionister er af den opfattelse, at vores sansning af verden ikke er objektiv, men derimod en konstruktion. Ifølge socialkonstruktionismen foregår erkendelsen af virkeligheden gennem sociale processer. 2.2.1 Socialkonstruktionisme. Med min ovenstående valg af virkelighedsanskuelse vælger jeg dermed også fire filosofiske antagelser indenfor socialkonstruktionismen (Vivien Burrs, 1995): Vores viden er produkt af vores måder at kategorisere verden på og virkeligheden er kun tilgængelig gennem kategorierne. De måder, vi forstår og reproducerer verden på er historisk og kulturelt specifikke og kontingente. Vores billeder af en effektiv opgaveløsning kunne altså være anderledes og de kan forandres over tid. Vores viden og dermed måden at forstå f.eks. effektiv opgaveløsning på skabes i social interaktion, hvor man både opbygger fælles sandheder og kæmper om, hvad der er sandt og falsk. I et bestemt billede af f.eks. effektiv opgaveløsning bliver nogle normer naturlige og andre nedprioriteret eller utænkelige. Den sociale konstruktion af viden om effektiv opgaveløsning fører således til forskellige sociale handlinger i f.eks. forsvaret og får dermed konkrete sociale konsekvenser og i forsvarssammenhæng ligeledes konsekvenser for opgaveløsningen. Som grundlag for en egnet ramme til diskursanalysen, findes der med udgangspunkt i socialkonstruktionismen og de ovenstående filosofiske antagelser, forskellige tilgange til diskursanalyse. Disse vil blive gennemgået i det følgende. 2.2.2 Undersøgerens rolle. Ved at accepterer den socialkonstruktionistiske præmis, at viden er én repræsentation af verden blandt andre mulige repræsentationer, så har tilgangen et iboende filosofisk 7 Specialets brug af socialkonstruktionisme kan i andre sammenhænge kaldes for socialkonstruktivisme. Jeg anvender denne betegnelse for ikke at få positionen forvekslet med Piagets konstruktivistiske teori, i lighed med Jørgensen og Phillips, 1999. 7

problem. Undersøgeren har altid en eller anden position i forhold til genstandsfeltet, og den er med til at bestemme hvad der ses og hvad der fremlægges. Der vil altid findes andre positioner, hvorfra virkeligheden ville tage sig anderledes ud (Jørgensen og Phillips, 1999, s.32-33). Min position, som ansat i forsvaret og som samfundsborger, gør at jeg er tæt på diskurserne og har en eller anden mening om feltet. Med det socialkonstruktionistiske udgangspunkt har jeg den fordel, at jeg er klar over dette grundvilkår og kan drage nogle konsekvenser af det. For at mine vurderinger ikke skal overskygge analysen, kræver det, at jeg er teoretisk konsistens og redegøre for de diskursanalytiske overvejelser, i særdeleshed i opstillingen af min analysemodel. Det er en stringent anvendelse af teori og metode, som legitimerer videnskabeligt produceret viden (Jørgensen og Phillips, 1999, s.33). Ved systematisk at anskue og stille spørgsmål til empirien gennem valgte teorier og analyseramme, vil jeg forsøge at fremmedgøre mig fra mine egne selvfølgeligheder samt spørgsmål skabt ud fra min egen umiddelbare forståelse. 2.3 Det diskursanalytiske felt. Det diskursanalytiske felt inden for socialkonstruktionismen indeholder flere forskellige teoretikere, med forskellige diskursanalytiske tilgange. Formålet med de følgende afsnit er at give en generel introduktion til det diskursanalytiske felt for derefter at fokusere på den kritiske diskursanalyse og Norman Faircloughs teoretiske ramme. For at snævre feltet ind og gøre det håndterbart i forhold til specialet har jeg valgt at tage udgangspunkt i tre retninger som Jørgensen og Phillips har udvalgt i forbindelse med deres værk om diskursanalyse (Jørgensen og Phillips, 1999). Jeg mener, at valget af de tre retninger giver en god dækningen inden for feltet, fordi de repræsenterer nogle vigtige forskelle i synet på diskursens rolle i konstruktionen af verden (rækkevidde) og det analytiske fokus. Det er dog vigtigt i forbindelse med valg af diskursanalytisk retning og tilgang inden for feltet, at der er tale om pakkeløsninger (Jørgensen og Phillips, 1999, s.12). De udvalgte tilgange er ikke bare metoder til dataanalyse, men et teoretisk og metodisk hele en pakkeløsning (Jørgensen og Phillips, 1999, s.12). Denne pakke indeholder: Filosofiske præmisser, angående sprogets rolle i den sociale konstruktion af verden. Teoretiske modeller. 8

Metodiske retningslinjer for, hvordan man griber an. Specifikke teknikker til sproganalyse. Jørgensen og Phillips understreger, at mens de ovennævnte punkter bør være integreret, er det værdsat at inddrage elementer fra andre tilgange, især andre tilgange end de diskursanalytiske, fordi det giver forskellige former for indsigt og tilsammen danner en bredere forståelse (Jørgensen og Phillips, 1999, s.12). 2.3.1 Diskursanalyse. To yderpunkter i bl.a. analytisk fokus er de udvalgte tilgange Ernesto Laclou og Chantal Mouffes diskursteori og diskurspsykologi. Laclou og Mouffes diskursteori fokuserer på diskursiv kamp. Her kæmper diskurser hele tiden om at fastlåse sprogets betydninger på netop deres måde, så det overliggende synspunkt opnår overherredømme. Diskursen er i konstant berøring med andre diskurser og omformes ligeså konstant i denne kontakt. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.15) Diskurs er konstituerende. Alle praksisser anses som diskursive, så diskursen er fuldtud konstituerende for vores verden og bliver dermed ikke konstitueret af noget ikke-diskursivt (Jørgensen og Phillips, 1999, s.29). Det analytiske fokus er på abstrakte afpersonificerede diskurser og interesserer sig for, hvordan diskurser overordnet begrænser vore handlemuligheder (Jørgensen og Phillips, 1999, s.31). Laclou og Mouffes diskursteori interesserer sig ikke for diskursive praksissers ideologiske virkninger. Sandhed og relationer er skabt i diskurser og der er ikke noget bagvedliggende som kan give en sandere sandhed. Derfor er der ikke brug for noget ideologibegreb (Jørgensen og Phillips, 1999, s.27). Diskurspsykologien fokuserer på personers strategiske brug af forhåndenværende diskurser til at fremstille sig selv og verden på fordelagtige måder i social interaktion og på de medfølgende konsekvenser. Der lægges dermed stor vægt på enkelte individers diskursive håndtering af hverdagssituationer. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.16) Diskurs er fuldt ud konstituerende, men diskurspsykologien hævder samtidigt, at diskursen er indlejret i historiske og sociale praksisser (Jørgensen og Phillips, 1999, s.29). 9

Det analytiske fokus er på personers konkrete diskursive hverdagspraksis og er meget interesseret i folks aktive og kreative brug af diskurser som ressourcer i konkret interaktion (Jørgensen og Phillips, 1999, s.31). Den kritiske diskursanalyse, i Jørgensen og Phillips udvalg repræsenteret af Faircloughs kritiske diskursanalyse, har fokus på undersøgelsen af forandring. Det er den teoretiske tilgang, jeg vælger at bruge i dette speciale. Begrundelse for valget vil fremgå i det efterfølgende i forbindelse med selve teoriens præsentation. 2.3.2 Kritisk diskursanalyse. Inden for diskursanalyse findes den brede retning kritisk diskursanalyse, som igen består af mange tilgange, der både har ligheder, men også en række forskelle. (Fairclough og Wodak, 1997). For at kunne identificere relevante diskursanalytiske tilgange og samle dem under en særskilt retning, peger Fairclough og Wodak på fem fælle træk for kritisk diskursanalyse (Jørgensen og Phillips, 1999, s.73-76). Disse træk er relateret til specialets analysebehov i det efterfølgende: Formålet med den kritiske diskursanalyse er at afdække den lingvistiske-diskursive dimension af sociale og kulturelle processer og strukturer. Den er altså specifikt målrettet mod kommunikative begivenheder, hvilket er helt i tråd med dette speciales fokus. Diskurs er både konstituerende og konstitueret. De kommunikative begivenheders brug af diskurser skaber dermed ikke kun forsvarets tilgang til effektivopgaveløsning, men disse diskurser i de kommunikative begivenheder er selv konstitueret af sociale praksisser. Der fokuseres dermed i den kritiske diskursanalyse på forholdet mellem diskurs og social praksis. Denne tilgang hjælper med til at besvare dette speciales spørgsmål, som rummer både det specifikke diskursive udtryk samt den sociale praksis der har konstitueret udtrykket. Sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng. Dermed kan jeg systematisk afdække den kommunikative begivenhed både via sprogvidenskabelig tekstanalyse af sprogbrug helt ned på linje- og enkeltordsniveau samt via en social videnskabelig/kulturvidenskabelig analyse af den sociale ramme. 10

Diskurs fungerer ideologisk. Denne antagelse bygger på retningens formål, som er at afdække, hvordan forskellige magtforhold skabes og reproduceres gennem diskursive praksisser. Dette kan jeg bruge i behandlingen af de udvalgte diskursive begivenheder, hvor jeg netop ønsker at identificere og belyse diskursernes indflydelse på magtforholdene. Kritisk forskning. Kritisk diskursanalyse prøver at identificere og klarlægge diskurssive praksissers funktion ved opretholdelse af ulige magtforhold. Deraf følger retningens selvopfattelse af, at den ikke er politisk neutral og stiller sig bevist på de undertryktes side. Det oplyste grundlag kan dermed føre til en mere konstruktiv kritisk tilgang til f.eks. effektive opgaveløsning i praksis, der efterfølgende også kan være med til at konstituere kulturen og ideologierne på et mere holistisk grundlag fremadrettet. Jeg er ikke specifikt interesseret i retningens politiske valg af side, men retningen kan metodisk hjælpe med til at afdække sammenhæng mellem diskurser og den sociale praksis, herunder også betydende magtforhold og dermed hjælpe med til at opfylde specialet formål. 2.3.3 Faircloughs Kritiske diskursanalyse. Jeg vælger i specialet at bruge Norman Fairclough kritiske diskursanalyse som teoretisk og metodisk ramme. Faircloughs formål med den kritiske diskursanalyse er netop, i overensstemmelse med de ovennævnte træk, specifikt at kombinere sprogvidenskabelig tekstanalyse med social teori/kulturteori for at forstå samfundsmæssige forandringer. (Fairclough, 1992, s.1). Samtidigt er hans tilgang inden for den kritiske diskursteoretiske retning den mest udviklede teori og metode til forskning i kommunikation, kultur og samfund (Jørgensen og Phillips, 1999, s. 72) Dette ser jeg ligeledes komme til udtryk i Faircloughs tydelige brug og afgrænsning af nøglebegreberne diskurs, diskursorden og kommunikativ begivenhed, som jeg vil gennemgå i det følgende. 2.3.4 Nøglebegreber. Diskurs Fairclough bruger navneordet med artikel En diskurs som en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser af verden ud fra et bestemt perspektiv og dermed kan 11

adskilles fra andre diskurser, f.eks. en miljødiskurs og en økonomidiskurs (Fairclough, 1995, s.135). Derudover definerer han en anden og mere abstrakt brug af diskurs som værende social praksis og afgrænser yderligere diskurs som konkret sprogbrug, der udelukkende består af lingvistiske elementer. Ifølge Faircloughs teori er diskurser med til at konstituere (Jørgensen og Phillips, 1999, s.79): Sociale identiteter, sociale relationer, herunder magtrelationer og videns- og betydningssystemer. Som nævnt under fællestræk ved retningen Kritisk diskursanalyse, er diskurserne ikke kun konstituerende men også konstitueret. Ifølge Fairclough formes diskursen således af andre sociale praksisser og strukturer (Jørgensen og Phillips, 1999, s.77). Fairclough definerer social struktur som sociale relationer i samfundet som helhed og i bestemte institutioner, og den sociale struktur har både diskursive og ikke-diskursive elementer. Et beløb der er afsat til en udgift i et budget, er på papiret et ikke-diskursivt element, men bedømmelsen af beløbets størrelse i forhold til de definerede mål og kommunikationen om målene i sig selv er eksempler på diskursive elementer. Den kommunikative begivenhed - Et tilfælde af sprogbrug, som f.eks. et direktiv, en avisartikel eller en tale, og som Fairclough definerer, har tre dimensioner: Den er en tekst (tale, skrift, billede, eller en blanding). Den er en diskursiv praksis, som indebærer produktion og brug/fortolkning af tekst. Den er en social praksis. Analysen af en kommunikativ begivenhed indebærer således ifølge Fairclough en analyse af alle tre dimensioner og deres indbyrdes relationer (Jørgensen og Phillips, 1999, s.79-82). 12

Diskursordnen Det er summen af de diskurser 8, som bruges inden for en social institution eller et socialt domæne. F.eks. kan erhvervslivets markedsdiskursorden indeholde både en økonomidiskurs, en reklamediskurs, en forbrugerdiskurs og en procesoptimeringsdiskurs. Brugen af diskurser i kommunikationen styres af diskursordnen, da den udgør de ressourcer (diskurser) som er til rådighed. Samtidigt kan sprogbrugerne ændre diskursordnen, hvis han bruger diskursen på en ny måde eller trækker på diskurser fra andre diskursordner. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.83). Dermed siger Fairclough, at diskursordner både former og formes af specifikke tilfælde af sprogbrug. Ideologi Fairclough opfatter ideologi som betydningskonstruktioner, der bidrager til produktion, reproduktion og transformation af dominansrelationer (Fairclough, 1992, s.87). Størrelsen og betydningen af dette bidrag gør, at diskurser kan være mere eller mindre ideologiske. I sit forsøg på at formulere en tilgang til ideologisk praksis, hvor opretholdelse af den sociale orden i betydelig grad bliver skabt gennem kommunikative begivenheder, peger Fairclough på selve fortolkningsprocessen. Den giver modtageren mulighed for betydningsforhandling, fordi tekster er åbne for flere fortolkninger. Hegemoni er dermed ikke bare en dominans, men en forhandlingsproces, hvor der skabes en betydnings-konsensus (Jørgensen og Phillips, 1999, s.87). Hegemoni Hvis hegemoni som anført i ovenstående er en forhandlingsproces, kan man udlede, at hegemoni dermed aldrig er stabilt. Fairclough ser diskursiv praksis som et aspekt af en hegemonisk kamp, som bidrager til reproduktion og transformation af den diskursorden, den indgår i, og dermed af de eksisterende magtrelationer. Hegemonibegrebet giver os dermed en måde, hvorpå vi kan analysere, hvordan diskursiv praksis indgår i en større social praksis, hvor magtrelationer indgår (Jørgensen og Phillips, 1999, s.88). 2.4 Metodevalg. Metodevalget fortages på baggrund af problemformuleringen, de valgte teoretiske tilgange og det udvalgte empiriske grundlag. Formålet med dette afsnit er at definere en 8 Fairclough skelner i sine senere værker mellem diskurs, diskurstyper og genrer. I dette speciale vælger jeg at bruge begrebet diskurs til at dække alle tre begreber, da jeg vurderer, at en opdeling vil komplicere forståelsen yderligere, uden at det vil give en analytisk gevinst. 13

analyseramme, der ud fra metodiske overvejelser, kobler den valgte empiri og teori sammen. Med udgangspunkt i problemformuleringen og Faircloughs teori bag den kritiske diskursanalyse skal analysen finde spor i empirien af diskurser fra en markedsdiskursorden og en mere traditionel forsvarsdiskursorden, der behandler effektiv opgaveløsning i forsvaret. Samtidigt skal analysen undersøge om udtrykket reproducerer eller forandre tidligere praksisser. For at kunne behandle relationen til den sociale praksis, skal der tekstnært findes spor af, hvordan empirien konstituerer den sociale praksis og derudover eventuelt via socialvidenskabelig teori, findes spor i de kommunikative begivenheder af, hvordan den sociale praksis, herunder magtrelationer i og omkring forsvarsministeriet, konstituerer den valgte empiri. Der er med andre ord brug for en metode, der analyser alle tre dimensioner i hver af de tre udvalgte kommunikative begivenheder. Fairclough tilbyder en tekst-orienteret diskursanalysemodel, som rummer mulighed for at dække alle ovennævnte behov. Han anlægger i denne ramme et tværfagligt perspektiv og kombinerer den tekstnære analyse med sociale teorier/kulturteori for at kunne afdække sociale forandringsprocesser. På denne baggrund vælger jeg at anvende denne model som analytisk ramme. Modellen vil blive præsenteret i det efterfølgende. 2.4.1 Analytisk ramme - Den tredimensionelle diskursanalyse. Nedenstående figur er en model af Faircloughs tre-dimentionelle diskursanalyse, som i specialet vil danne analytisk ramme for konstruktionen af den efterfølgende analysemodel. Modellen er udviklet til brug for empirisk forskning i kommunikation og samfund med det formål at forstå sammenhængen mellem sproglige og samfundsmæssige forandringer. For at opfylde formålet forsøger Fairclough at sammenkoble tre traditioner med hinanden (Fairclough, 1992, s.72): 14

Detaljeret sprogvidenskabelig tekstanalyse med udgangspunkt i Michael Hallidays funktionelle grammatik. Makrosociologisk analyse af social praksis. Den fortolkende mikrosociologiske tradition inden for sociologien, hvor hverdagen betragtes som noget, folk selv skaber gennem brug af et sæt uskrevne fælles regler og procedure. SOCIAL PRAKSIS DISKURSIV PRAKSIS TEKST Figur 1: Faircloughs tre-dimentionelle model for kritisk diskursanalyse. Kilde: (1992, s.73) En uddybning af Faircloughs dimensioner i modellen: Tekst, diskursiv praksis og social praksis, vil blive foretaget i udviklingen af analysemodellen under kapitel 3. 2.5 Kritik af Faircloughs kritiske diskursanalyse. Som nævnt inddrager Fairclough også noget ikke diskursivt i sin forståelse af verden. Det kan dog være svært at se, hvor grænsen går mellem diskursanalyse og analyse af noget ikke diskursivt i den sociale praksis. Det kan også være svært at afdække relationen som virker begge veje. I Faircloughs eksempler er den sociale praksis påvirkning af den diskursive praksis tydelig, mens påvirkningen den anden vej er sløret eller ikke behandlet. Fairclough uddyber det ikke i sin teori eller modeller, og han giver heller ikke en ramme der kan hjælpe med til at udvælge sociale teorier. Selv trækker Fairclough på en række teoretikere der peger i mange forskellige retninger. Jørgensen og Phillips stiller spørgsmålet, om det betyder, at hvilken som helst teori kan gå i spænd med den kritiske diskursanalyse? (Jørgensen og Phillips, 1999, s.101), men Fairclough giver ikke noget svar i sine tekster. Da magtrelationen er et centralt fokus i Faircloughs kritiske diskursanalyse, har jeg valgt at bruge magt og relationer som nøgleord i min søgen efter egnet teori til analyse af 15

den sociale praksis. Problemet med at afdække den diskursive praksis påvirkning af den sociale praksis søger jeg at løse ved at undersøge diskurserne på tværs af flere tekster, der er adskilt med et tidsinterval i mellem dem. 2.6 Validitet. Validiteten af dette speciale afhænger bl.a. af, hvorvidt min udvalgte empiri er pålidelig i forhold til undersøgelsens formål (Andersen, 1997, s.83). Afgrænsningen af problemfeltet og nødvendigheden af at analysere relationen mellem den diskursive praksis og sociale praksis over tid førte til, at der skulle udvælges empiri, der kunne give et billede af opretholdelse eller forandringer i diskurser om effektiv opgaveløsning i forsvaret inde for Forsvarsministeriets område. Forsvarets Ledelsesgrundlag er udgivet af Forsvarskommandoen og underskrevet af Forsvarschefen, som er den øverste chef for forsvaret. Det må betragtes som en primær kilde til den diskursive praksis om effektiv opgaveløsning i forsvaret. Ledelsesgrundlagets formål er netop at sikre effektivitet og god etik i den fælles opgaveløsning (Forsvarets Ledelsesgrundlag, 2008, s.7). Derudover er opgaven i centrum i Ledelsesgrundlagets ledelsesfilosofi for forsvaret. Forsvarsministeriets Koncernfælles Lean-strategi omhandler også specifikt tilgangen til effektiv opgaveløsning. Den er udgivet af Forsvarsministeriet og giver dermed et officielt billede af Forsvarsministeriets diskursive praksis omkring tilgangen til effektiv opgaveløsning, der også omhandler forsvaret. Dette samme gælder det vedtaget ønske om ændring af denne Lean-strategi. Den supplerende empiri, der er valgt ud under analysens elaborative proces, består dels af officielle direktiver, dokumenter eller strategier fra enten Forsvaret, Staten eller Regeringen, der må betegnes valide for den officielle diskursive praksis. Derudover suppleres med empiri fra medierne. For at få det bredeste mulige billede har jeg brugt databasen Infomedia, der er Danmarks største mediearkiv, til at udvælge tekster, der udtrykte de mest hegemoniske budskaber og holdninger i tidsperioden samt tekster med direkte citater 16

fra nøglepersoner i den diskursive og sociale praksis. Forsvarskommandoen har i den aktuelle periode udgivet bladet Forsvaret, hvor de fast har kommenteret mediernes artikler. Jeg har sammenholdt de udvalgte supplerende tekster med Forsvarskommandoens modtagelse og fortolkning i Forsvaret, for at se hvordan teksterne blev modtaget og fortolket af Forsvaret selv. Som nævnet under undersøgerens rolle er den socialkonstruktionistiske præmis, at viden kun er en fortolkning af verden, og at der dermed findes mange sandheder om verden. I mit valg af empiri har det ikke været formålet at vurdere empiriens sandhedsværdi, men udelukkende at vælge den empiri der var dækkende for at undersøge praksis i de kommunikative begivenheder. 2.7 Reliabilitet. Analysens pålidelighed bestemmes af hvor sikkert og præcist den måler det, som analysen har til hensigt at måle (Andersen, 1997, s.109). Dermed om den valgte teori og metode er dækkende for undersøgelsesfeltet og om en gentagelse vil give det samme resultat på et andet tidspunkt. Under afsnittet undersøgerens rolle har jeg beskrevet, hvordan jeg vil fremmedgøre mig fra mine egne selvfølgeligheder samt spørgsmål skabt ud fra min egen umiddelbare forståelse. Jeg forsøger bevidst at være teoretisk konsistent, hvilket er af stor betydning for reliabiliteten i forbindelse med opstillingen af min analysemodel, og dermed hvor præcis og sikker analysen bliver. Reliabiliteten vil sikkert kunne øges ved at inddrage andre og flere sociale teorier og kulturteorier i min analyse. Jeg vurderer dog, at den valgte teori og metode i forhold til de rammer og formalia som er sat for dette speciale, giver en tilstrækkelig høj reliabilitet og dækker undersøgelsesfeltet med dets afgrænsning. På trods af uklarhederne ved Faircloughs teori og metode, som jeg behandler under punkt 2.5, så fastslår Jørgensen og Phillips, at Fairclough efter deres mening opstiller den mest sofistikerede model for forholdet mellem sprogbrug og bredere samfundsmæssige praksisser (Jørgensen og Phillips, 1999, s.101). 17

2.8 Formalia Dette speciale er udarbejdet jævnfør retningslinjerne, som fremgår af: Vejledning i udarbejdelse af speciale (Forsvarsakademiet, juni 2012) samt med støtte fra lærebøgerne Rienecker og Jørgensen, Den gode opgave, 2006, Søren Harnow Klausen, Hvad er videnskabsteori, 2005, Ole Riis, Samfundsvidenskab i praksis, 2005 og Ib Andersen, Den skinbarlige virkelighed, 1997). De tre førstnævnte fremgår som kilder til støtte i nævnte vejledning fra Forsvarsakademiet. Kildereferencer er indført i parentes jævnfør APA 9 referencesystem og en kildeliste findes under kapitlet Bibliografi. Fodnoter anvendes til at forklare særlige begreber eller til uddybende kommentarer. Den anvendte empiri er udelukkende ikke klassificeret materiale som må anvendes med kildehenvisning. Specialet er i sig selv fastsat som ikke klassificeret og er derfor ikke mærket med klassifikationsgrad. 9 American Psychological Association. 18

3 ANALYSEMODEL. Fairclough giver ikke kun én fast metode til diskursanalyse, men han foreslår en række forskningsmetoder som han også udvikler og ændre gennem sit forfatterskab. Det er ifølge Jørgensen og Philips heller ikke meningen, at man skal bruge alle metoderne eller bruge dem på præcis samme måde i sit forskningsprojekt. Hvordan man udvælger og anvender redskaberne kommer an på projektets problemformulering, spørgsmål og rækkevidde. (Jørgensen og Philips, 1999, s.88). Det betyder, at der for dette speciale ikke nødvendigvis ligger én fast procedure for materialeindsamling og materialeanalyse. Jeg kan med fordel specialbygge analysemodellen til specialets særlige karakter, men for at kunne trække på Fairclough teoriramme, vælger jeg, som tidligere nævnt, at strukturere arbejdet ved hjælp af Fairclough analyseramme. Formålet med dette kapitel er dermed at operationalisere teorien og konstruere en analysemodel til diskursanalyse af kommunikative begivenheder. Jeg inddrager anden teori, end diskursteori, til at forstå sociale relationer som grundlag for at opstille analysepunkter under den social praksis. Denne valgte teori og mine relaterede overvejelser fremgår af punkt 2.5 og 3.4.3. 3.1 Model På den følgende side har jeg indsat en visuel fremstilling af min analysemodel, hvor Faircloughs tre dimensioner fremstilles som tre ringe, henholdsvis den inderste, mellemste og yderste ring. Yderste ring: I den yderste ring analyseres den kommunikative begivenhed i forhold til den bredere sociale praksis, der er med til at konstituere teksten og som teksten efterfølgende er med til at konstituere. Den sociale praksis har både diskursive og ikke diskursive elementer (Jørgensen og Phillips, 1999, s.82). Mellemste ring: I den mellemste ring analyseres de produktions- og brug/fortolkningsprocesser (diskursiv praksis), som er forbundet med teksten. 19

Inderste ring: I den inderste ring analyseres tekstens lingvistiske egenskaber. Relationen mellem ringene: Relationen mellem teksten og den sociale praksis medieres af den diskursive praksis. Det er igennem den diskursive praksis, hvor sproget bruges til at producere og bruge/fortolke tekst, at tekster former og formes af social praksis. Derudover virker tekstens lingvistiske egenskaber på produktions og fortolknings processen i den diskursive praksis. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.82) Social praksis Diskursrelationen Diskursiv praksis Magt-og indflydelsesrelationer Tekst Modalitet Transitivitet Interdiskursivitet Intertekstualitet Diskursens sociale matrice Figur 2: Analysemodel og oversigt over analysepunkter. Kilde: Egenproduktion 2013. 20

3.2 Tekst Den inderste ring. Ved at foretage en detaljeret analyse af teksternes egenskaber med udvalgte lingvistiske analyseredskaber kan jeg kortlægge, hvordan f.eks. diskurser fra markedsdiskursordnen iværksættes tekstuelt i de kommunikative begivenheder. Jeg kan dermed opbygge og understøtte min fortolkning af den diskursive praksis i en social kontekst. Ud af Faircloughs mængde af redskaber har jeg valgt to grammatiske elementer transitivitet og modalitet. Med disse kan jeg få et indblik i de måder, hvorpå tekster behandler begivenheder og sociale relationer. (Jørgensen og Phillips, 1999, s.95) Dermed kan jeg afdække konstruktionen af bestemte billeder af virkeligheden, sociale identiteter og sociale relationer. 3.2.1 Transitivitet, herunder nominalisering. Ved en transitivitetsanalyse undersøges hvordan begivenheder og processer forbindes eller ikke forbindes med subjekter og objekter. Dermed kan jeg afdække de ideologiske konsekvenser fremstillingsformerne har. I sætningen budgettet blev reduceret i sidste måned bruges passiv form og aktive udøver udelades. Budgetreduktionen fremstår som noget der bare skete uden nogen kan stilles til ansvar, f.eks. direktionen. Dette fratager udøveren ansvar og lægger vægt på effekterne. Det tilsidesætter og sløre dermed de begivenheder der førte frem til effekterne. Ligeledes bruges nominalisering til at sløre den ansvarlige, hvor et navneord erstatter hele processen, f.eks. Der var store budgetreduktioner på området. (Jørgensen og Philips, 1999, s.95) Ovenstående kan sammenfattes i efterfølgende analysespørgsmål: Hvilke relevante identiteter konstruerer teksten? I hvilken grad lægger teksten vægt på begivenheder eller effekter? Forbindes tekstens begivenheder eller effekter med udøveren? I hvilken grad og hvordan bruges nominalisering i teksten? 21

3.2.2 Modalitet Modalitetsanalyse fokuserer på tekstproducentens grad af tilslutning til en sætning. Udsagnene det er effektivt, Vi finder det effektivt og måske er det lidt effektivt er forskellige måder at udtrykke sig om effektivitet. Det er forskellige modaliteter, hvor tekstproducenten forbinder sig forskelligt med sit udsagn. (Jørgensen og Philips, 1999, s.95) Ved at afdække tekstproducentens modalitetsvalg, kan jeg få et billede af diskursens konstruktion af både sociale relationer og af videns- og betydningssystemer. Brugen af modalitet kan derudover både afspejle og fremme tekstproducentens autoritet på området. Vælges Det er effektivt frem for Vi mener, det er effektivt kan fortolkninger fremstilles som om de var fakta. Der findes forskellige måder at bedømme graden af tekstproducentens tilslutning til et udsagn på, f.eks. (Fairclough, 2003, s. 170-171): Modalhjælpeverber: Verber som skulle, kunne, måtte, burde. Modaladverbier: Adverbier som måske eller selvfølgelig. Anvendes nutid eller datid? (Anvendelsen af nutid viser en fuld accept af et udsagn) Forbehold: Meget lidt eller en lille smule. Ovenstående kan sammenfattes i efterfølgende analysespørgsmål (Fairclough, 2003, s. 194): Hvor stor sandhedsværdi tillægger tekstproducenten sine egne udsagn? I hvilken grad er teksten modaliseret med f.eks. modalverber, modaladverbier? Understreger tekstproducenten en form for autoritet i teksten og i givet fald hvordan og overfor hvem? 3.3 Diskursiv praksis Den mellemste ring. Jeg har valgt at tage et lingvistisk udgangspunkt i forhold til den skabelsesproces, som er forbundet med teksten. Dermed fravælger jeg en sociologisk indgangsvinkel, i tråd med Faircloughs fleste konkrete analyser (Jørgensen og Philips, 1999, s.93). Jeg vælger dette fordi specialet netop søger at afdække en konkret diskursordens udtryk i teksten og fordi den bredere sociale indgangsvinkel dækkes under den sociale praksis. 22