Sygepleje til patienter med Atrieflimren

Almina Bronja & Kamilla Høll Christiansen Hold: SV2010E ny 7 Semester - Modul 14 Bachelorprojekt Afleveres: Januar 2013 Anslag uden mellemrum: 71.382 Opgavens vejleder: May Birkeland University College Lillebælt Sygeplejerskeuddannelsen Vejle Opgaven må udlånes Sygepleje til patienter med Atrieflimren Hvad har betydning for patienter med AF, der er indlagt på en hjertemedicinsk afdeling og hvilke sygeplejeinterventioner skal sygeplejersken yde for, at patienten ikke føler sig overset? Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen

Resumé Formål: Projektet omhandler patienter med atrieflimmers oplevelse af en indlæggelse, og hvad der har betydning for dem under et sygehusophold. Endvidere er formålet med opgaven, at find ud af hvilke sygeplejeinterventioner sygeplejersken kan yde for at tilgodese patienternes behov. Dette analyseres med Kari Martensens teori om travlhed, Katie Erikssons teori om lidelse og Kim Jørgensens teori om kommunikation aktiv lytning. Problemformulering: Hvad har betydning for patienter med AF, der er indlagt på en hjertemedicinsk afdeling, og hvilke sygeplejeinterventioner skal sygeplejersken yde for, at patienten ikke føler sig overset? Metode: Vi har fortaget to kvalitativ forskningsinterview med en sygeplejerske og en patient. Gemmen projektet har vi anvendt en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. Konklusion: Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at patienterne har brug for at blive taget alvorlig, at blive set og hørt, samt at få mulighed for at tale med medpatienter under indlæggelse. Vi har endvidere fundet ud af, at travlheden kan være en barriere og hermed være årsagen til, at patienterne kan føle sig overset under en indlæggelse. 1

Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING... 4 2.0 PROBLEMINDKREDSNING... 5 2.1 ATRIEFLIMREN... 5 2.2 AT LEVE MED AF... 6 2.3 LIDELSE... 8 2.4 DET SAMFUNDSMÆSSIGE PERSPEKTIV... 8 2.5 SYGEPLEJEFAGET INDER- OG YDERSIDE... 9 2.6 SAMMENFATNING... 10 3.0 PROBLEMFORMULERING... 11 3.1 BEGREBSAFKLARING... 11 3.1.1 Sygeplejeinterventioner... 11 3.1.2 Overset... 11 3.1.3 Sygeplejerske... 12 3.1.4 Patient... 12 4.1 FORMÅL... 13 4.2 LITTERATURSØGNING... 13 4.3 VALG AF METODE... 15 4.4 METODISK TILGANG... 16 4.5 ETISKE OG JURIDISKE OVERVEJELSER... 17 4.6 VALG AF INTERVIEWPERSONER... 18 4.6.1 Beskrivelse af interviewpersonerne:... 18 4.7 INTERVIEWGUIDE... 19 4.8 INTERVIEWET... 19 4.9 ANALYSE OG FORTOLKNING AF INTERVIEW... 20 4.10 ANALYSEMETODE MENINGSKONDENSERING... 21 4.10.1 Meningsfortolkning... 21 2

4.11 VALG AF TEORI... 22 5.0 DET UNDERSØGENDE AFSNIT... 23 5.1 AT BLIVE TAGET ALVORLIGT (ALMINA)... 23 5.1.1 Krænkelse af patients værdighed (Almina)... 24 5.1.2 Manglende pleje eller ikke- pleje (Almina)... 25 5.1.3 Tiden (Kamilla)... 26 5.1.4 Sygeplejeinterventioner (Almina)... 29 5.2 AT BLIVE SET OG HØRT (KAMILLA)... 30 5.2.1 Sygeplejeinterventioner (Fælles)... 32 5.2.2 Travlhed (Kamilla)... 36 5.3 AT FÅ MULIGHEDEN FOR AT TALE MED MEDPATIENTER (FÆLLES)... 38 5.4 DISKUSSION... 40 5.4.1 Interview som metode... 40 5.4.2 Validitet... 41 5.4.3 Reliabilitet... 41 5.4.4 Generaliserbarhed... 41 5.4.5 Kritisk refleksion over teori... 42 6.0 KONKLUSION... 42 7.0 PERSPEKTIVERING... 44 7.1 IMPLEMENTERING I PRAKSIS... 45 8.0 LITTERATURLISTE... 46 9.0 BILAG... 51 BILAG 1 : SYSTEMATISK LITTERATUR SØGNING PÅ CINAHL... 51 BILAG 2 : SYSTEMATISK SØGNING PÅ PUBMED... 55 BILAG 3 : INTERVIEWGUIDE TIL PATIENTEN OG SYGEPLEJERSKEN... 56 BILAG 4 : INFORMATION OM DELTAGELSE I OPGAVER I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN... 59 BILAG 5 : SAMTYKKEERKLÆRING I FORBINDELSE MED OPGAVER I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN.. 60 BILAG 6 : ANSØGNING TIL KLINISK UDDANNELSESSTED OM TILLADELSE TIL AT FORETAGE DATAINDSAMLING I FORBINDELSE MED OPGAVEN.... 61 BILAG 7 : ERKLÆRING I FORBINDELSE MED AFLEVERING AF SKRIFTLIGE PRØVER... 63 3

1.0 Indledning Vi har i dette projekt valgt, at fokusere på patienter med atrieflimren (AF). Vores interesse stammer fra vores tidligere praktikker på hjertemedicinsk afdeling. Vi oplevede begge, at der var stor fokus på patienter med iskæmi og hjertesvigt. Derimod observerede vi den manglende fokus på patienter med AF. Det var ofte gengangere på afdelingerne, der blev overset. Vi undre os over, hvordan man kunne øge fokus på patienter med AF, og om der er den fornødne tid til varetagen af plejen og omsorgen for disse patienter. Vi har begge oplevet, at patienter med AF har givet udtryk for, at blive overset under en indlæggelse. Vi finder det problematisk, hvis denne patientgruppe bliver overset på en sengeafdeling. Vi oplever at pga. sygdommen ikke er livsfarlig, sker der en nedprioritering af patienter med AF. Vi vil i opgaven starte med, at indkredse problemet for, at få et indblik i hvor udbredt dette problem er og, hvor reelt vores observationer forholder sig til denne patientgruppe, på nationalt og internationalt plan. 4

2.0 Problemindkredsning Vi vil i følgende lave en litteraturgennemgang, hvor vores fund af litteratur vil blive præsenteret, samt problemets relevans for udvikling af sygeplejen vil blive fremvist. Vi vil herefter udlede en problemformulering. 2.1 Atrieflimren Atrieflimren (AF) er en overset folkesygdom. Der er omkring 50.000 danskere, der lever med diagnosen (Christiansen, Kappel & Lien 2013, s. 50). AF er den mest forekommende hjerterytmeforstyrrelse (Støier 2008, s. 34), og skyldes uregelmæssige kontraktioner af atrierne. Hvilket gør at atrierne ikke trækker sig ordentlig sammen, og dette resulterer i, at AV- knuden sender uregelmæssige signaler videre til ventriklerne. De oftest sete symptomer på AF er træthed, dyspnø, hjertebanken og hurtig puls (Pedersen 2013, s. 188). Der er tre former for AF; paroksystisk, persisterende og kronisk. I denne opgave har vi valgt ikke, at skelne mellem disse tre (Højberg & Jørgensen 2010, s. 154). Vi er opmærksomme på, at symptombilledet kan være forskelligt ved de 3 forskellige former, men da de i artiklerne ikke skelner mellem formerne, har vi heller ikke valgt at gøre dette. Der findes en række disponerende faktor, som kan give AF, såsom hjerteklapfejl, dårlig ventrikelfunktion, dilateret atrium, forhøjet stofskifte, diabetes og hypertension (Pedersen 2013, s. 188). Det er ikke altid muligt, at klarlægge årsagen til sygdommen, men der ses at prævalensen af sygdommen stiger med alderen. Undersøgelser viser at antallet af patienter vil stige tredobbelt i 2050 (Christiansen, Kappel & Lien 2013, s. 50). AF diagnosticeres via et EKG og målet ift. behandlingen af AF vurderes ud fra, hvad fremtidsprognosen er. Så kan det være, at sigte mod permanent sinusrytme eller at 5

mindske symptomerne (Pedersen 2013, s. 189). AF er i sig selv ikke livstruende, men ubehandlet kan AF føre til f.eks. blodpropdannelse, apopleksier og hjertesvigt, som alle er dødelige tilstande (Støier 2008, s. 34). Yderligere anslår man, at op imod 20-25% af alle apopleksitilfælde er forårsages af AF (Johansen et al. 2012, s. 16). Trods at AF ikke er en livstruende sygdom, belyser flere forskellige undersøgelser, at patienter med AF oplever både fysiske, psykiske og sociale begrænsninger i deres hverdag efter diagnosticering af AF. 2.2 At leve med AF I et litteraturreview fra 2008, der har til formål at belyse patienternes oplevelser af at leve med AF, fremhæves der i artiklen, at der er flere studier der viser at patienter, der har fået stillet diagnosen AF ændre deres levemåde. AF har medført forskellige symptomer som tab af energi og nedsat hjertefunktion, hvilket har gjort at nogle af patienterne har ændret deres hverdag, ændre eller må opgive aktiviteter, der før har haft en stor betydning for patienterne. De giver endvidere udtryk for, at være bange for nogle, at de symptomer AF kan give, såsom kortåndethed og hjertebanken (Støier 2008, s. 36). Dette bekræftes endvidere af en engelsk kvalitativ undersøgelse fra 2011, som har til formål at undersøgelse, hvordan det er at leve med AF, set fra et patientperspektiv. Det kan være med til, at give et grundlag for udvikling af interventioner til, at forbedre deres livskvalitet. I undersøgelsen indgår der 7 kvinder og 8 mænd. Informanterne giver i undersøgelsen udtryk for, at deres symptomer på AF oftest blev sammenlignet med symptomer på et angstanfald, og de var derfor igennem et langt forløb før de fik stillet diagnosen AF. Mange af patienterne følte lettelse og håb, når de først havde fået diagnosen, men oplevet samtidig at personalet ikke informerede og støttede dem tilstrækkeligt, efter diagnosen var stillet. De fik ingen informationer om, hvad de kunne forvente af fremtiden med en AF diagnose. Nogle af informanterne skar ned på deres aktivitetsniveau, hvorefter de oplevede negative konsekvenser såsom vægtøgning, søvnbesvær, nedsat energi og ringere mestringsevne af stress. Nogle af informanterne 6

oplevede at stress, kunne være med til at fremprovokere symptomer på AF. Endvidere levede de i angst for uforudsigelige symptomer. De var bange for at tabe kontrollen, kontrollen over hvornår de igen vil mærke symptomer, hvor længe symptomerne vil vare og hvordan de skulle forholde sig til symptomerne. Det begrænsede informanternes planer for sociale aktiviteter, rejseplaner og usikkerhed omkring deres arbejdssituation (McCabe, Schumacher & Barnason 2011, s. 336-331). Vi fandt en dansk kvalitativ undersøgelse fra 2006, som havde til formål at undersøge patienters oplevelse af deres helbred. I undersøgelsen indgik 3 informanter, det var både mænd og kvinder. Resultatet af undersøgelsen viser, at leve med AF betyder en ændring af egenfysik og synet på egen krop (Berg & Pedersen 2006, s. 4-9). Symptomer fra deres AF er med til, at gøre den krop som patienterne før opfattet som rask, nu opfattes som syg (Støier 2008, s. 36). I undersøgelsen blev der endvidere undersøgt informanternes oplevelser ift. hospitalsregi, der benævnes to centrale områder såsom personalets imødekommenhed, og behandlings betydning for patientens helbred. Patienternes forventninger til fremtiden, knyttede sig sygdommens udvikling (Berg & Pedersen 2006, s. 4-9). Dette bekræftes endvidere i en dansk kvalitativ fokusgruppeinterview undersøgelse fra 2010, som har til formål at belyse patienternes oplevelser af og forventninger til genindlæggelse med recidiverende atrieflimren. Artiklens fund er, at patienter oplever mange korte genindlæggelser og personalet forventer, at patienten kender afdelingens procedurer og rutiner. Den viser yderligere, at sygeplejersken ser opgaven i at modtage disse patienter, som en ikke tidskrævende opgave og derfor blive de modtaget hurtigt, overfladisk og fortravlet. Disse patienter føler sig overset, overladt til dem selv og ventetiden påvirker dem både fysisk, psykisk og socialt, og kan opleves som spildtid (Høgh 2010, s. 17). Vi kan konkludere ud fra denne artikel, at patienter typisk har flere genindlæggelser, og mange af dem kan skyldes utryghed. Når disse patienter indlægges igen, skal der 7

tages hånd om deres utryghed og de skal ikke overlades til dem selv, med en forventning fra sygeplejersken om, at de kender til procedurer og rutiner på afdelingen. Dette bekræfter en dansk kvalitativ forskningsartiklen fra 2013, hvor der er lavet et forskningsinterview med 3 patienter. I artiklen beskrives der, at patienterne med AF ofte oplever, at deres indlæggelsesforløb generelt er præget af rutiner og standarder. Der blev oftest ikke afsat ressourcer til meget andet end generel information om planen for indlæggelsen og den videre behandling. Dette resulterer ofte i, at patienterne ligger angste og alene på stuerne. I interviewet giver patienter udtryk for deres angste for at dø, når symptomerne er værst (Christiansen, Kappel & Lien 2013, s. 50-51). 2.3 Lidelse Sygeplejeteoretiker Katie Eriksson udtrykker, at når et menneske ikke bliver taget alvorligt, kan det give anledning til en uudholdelig lidelse. Dette kan få mennesket til, at føle de ikke eksisterer. Når et menneske ikke bliver taget alvorligt, bliver ens person draget i tvivl, og de bliver frataget alle muligheder for, at bekræfte sin identitet og menneskets værdighed krænkes. Mennesket skal opleve, at føle sig velkommen, indbudt i et fællesskab og opleve at nogle venter på dem. Når et menneske ikke føler sig velkommen, uanset om det drejer sig om konkrete situationer, som f.eks. en sygehusindlæggelse eller livet i almindelighed, kan han miste håb og livsglæde, dette kan give anledning til en lidelse (Eriksson 2010, s. 42-44). Hver lidelse kan sammenlignes med en dødskamp, og indebære at mennesket forvandles, formes eller opløses, og den indebære sorgen over det vi har mistet, eller er i færd med at miste (ibid. s. 20). 2.4 Det samfundsmæssige perspektiv Vi undrer os over den manglende fokus på patienter med AF fra sundhedsvæsenets side og derfor søgte vi videre på Statens Serum Instituts hjemmeside. Vi fandt frem til, 8

at Regeringen og de Danske Regioner i 2009 indgik en aftale om, der skulle indføres pakkeforløb til patienter med ikke- akutte livstruende hjertesygdomme. Dog indeholder aftalen kun pakkeforløb til patienter med hjertesvigt, hjerteklapsygdom, stabil angina pectoris, ustabil angina pectoris eller patienter med akut myokardieinfarkt (SSI 2013, s. 1). Trods AF heller ikke er en akut livstruende hjertesygdom, er der ikke lavet pakkeforløb til denne patientgruppe. I forhold til sundhedsloven 17, er en autoriseret sygeplejerske forpligtet til, at udvise omhu og samvittighedsfuldhed i deres udøvelse af sygeplejen (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2011, s. 5). Formålet med autorisationen er, at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser 1 (ibid, s. 2). Hvilket vil sige, at vi som sygeplejersker er forpligtet til, at vores faglige viden er ajourført. Dette beskrives endvidere i De sygeplejeetiske retningslinjer, som forudsætter at sygeplejersken er velfunderet, før de kan tage etisk ansvar (Sygeplejeetiskråd 2004, s. 2). Det danske sundhedsvæsenet og de Danske regioner har udviklet Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM), som er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklingssystem. Dette skal bruges som et middel til, at fremme kvaliteten af et patientforløb, fremme udviklingen af den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet, samt at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet (IKAS 2012, s. 8-9). 2.5 Sygeplejefaget inder- og yderside Som tidligere nævnt er vi som sygeplejersker forpligtet til, at være med til at udvikle sygeplejen. Dette er en af sygeplejerskens virksomhedsområder. Sygeplejerskens virksomhedsområde handler om, at sygeplejersken skal kunne udføre, lede, formidle og udvikle sygeplejen (Winther og Madsen 2011, s. 24). Sygeplejersken bliver i hendes udøvelse af hendes profession, påvirket af sygeplejefagets inder- og ydersider. Ydersiden er en betegnelse for de påvirkninger, som sygeplejersken bliver påvirket af udefra, f.eks. politiske holdninger, love og samfundsinteresser, der har indflydelse på 9

sygeplejeprofessionens laden og gøren (Winther & Madsen 2011 s. 29). Indersiden handler om værdier, metoder, teorier og faglige aktiviteter, der afspejler professionens selvforståelse. Hvorimod ydersiden skabes af sundhedspolitiske, økonomiske, tværfaglige og samfundsmæssige interessenter og skaber forventninger til og udstikker rammer og betingelser for professionen (ibid. s. 32). Sygeplejersken bør udvikle en relevant, gyldig og fagspecifik kundskab, der er forskningsbaseret og som er udviklet på baggrund af empiriske studier (ibid, s. 31). Dansk sygeplejeråds visioner af faget er, at sygeplejen skal være et fag af høj professionel faglig standard, og som er i konstant udvikling, så sygeplejersken altid kan yde sygepleje på et højt niveau (ibid. s. 32). 2.6 Sammenfatning Det vi som sygeplejestuderende kan undre sig over er, hvorfor der ikke er større fokus på patienter med AF, idet det egentlig er lovpligtigt, at vi som sygeplejersker holder os ajourført, samt at vi skal være med til, at udvikle og øge kvalitet til patienterne. De ovenstående forskningsprojekter belyser, at patienter med AF oplever både fysiske, psykiske og sociale invalideringer, pga. uvisheden omkring symptomerne, samt rapporteres der, at patienter med AF har lavere livskvalitet, end patienter med iskæmi og hjertesvigt. Men trods disse undersøgelser, ses der større fokus og bedre rehabiliteringsforløb til patienterne med ovenstående sygdomme. Dette har fået forskerne til, at kalde AF for kardiologiens Askepot (Støier 2008, s. 34). Der rapporteres om, at det er et generelt problem, at patienter føler sig overset og overladt til dem selv, når de allermest har brug for omsorg og pleje. Patienterne er ofte i en ny og uvant situation, som gør dem utrygge. Ifølge Eriksson skal sygeplejersken byde patienten velkommen, idet dette indebære at man viser ærbødighed, og at man anerkender patienten (ibid., s. 46). Vi oplever at praksis, stemmer overens med de problemstillinger, der er blevet belyst i de foregående artikler, samt at det er en overset patientgruppe. Det har fået os til, at undre os over, hvilke tiltag vi som kommende sygeplejersker kan gøre for at patienterne ikke føler sig 10

overset, og hermed øge fokusset til patienter med AF. Dette føre os frem til vores problemformulering. 3.0 Problemformulering Hvad har betydning for patienter med AF, der er indlagt på en hjertemedicinsk afdeling og hvilke sygeplejeinterventioner skal sygeplejersken yde for, at patienten ikke føler sig overset? 3.1 Begrebsafklaring Vi vil i følgende afsnit begrebsafklare ordene; Sygeplejeinterventioner, overset, sygeplejerske og patient. Vi har valgt ikke at begrebsafklare AF, idet dette er forklarede i vores problemindkredsende afsnit. 3.1.1 Sygeplejeinterventioner Ifølge Travelbee er sygeplejeinterventioner målrettet handlinger, som tilrettelægges for at hjælpe det syge menneske eller individ, der har brug for tjenesteydelser, som sygeplejersken kan tilbyde (Travelbee 2010, s. 160). 3.1.2 Overset Som tidligere nævnt i vores problemindkredsende afsnit, udtrykker sygeplejeteoretikere Katie Erikson, at blive overset kan føre til en uudholdelig lidelse og mennesket kan føle, at de ikke eksistere (Eriksson 2010 s. 37). Katie Eriksson antager, at lidelsen er knyttet til mennesket og det, at lide er en del af alt menneskeligt liv. Lidelse anses som noget ondt, og har ingen mening i sig selv, men det enkelte menneske kan igennem sin lidelse, selv finde mening med den (Eriksson 2010, s. 15). En lidelse kan indeholde sorgen over det vi har mistet, eller er i færd med at miste. Den indebærer at mennesket formes, forvandles eller opløses (ibid. s. 21). Ifølge Eriksson kan det ikke, at blive set føre til en unødvendig lidelse. Eriksson nævner 3 former for lidelse; sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse. Vi har denne opgave 11

valgt, at tage udgangspunkt i plejelidelse, da denne lidelsesform typisk opleves i relation til utilstrækkelig pleje. Der findes forskellige former for plejelidelse, og hvert menneske oplever, den manglende eller utilstrækkelig pleje på sin individuelle måde. 3.1.3 Sygeplejerske Ifølge Kari Martinsen er det sygeplejerskens opgave er, at skabe rum for at tillid kan gro og ikke nedbrydes. Tillid er elementært i enhver samtale og normalvis tilstede i vores møde med den anden. Sygeplejersken skal møde sin patient i tillid og lader sig gøre sanseligt indtryk på (Martinsen 1997, s. 64). Tillid er en livsytring, som er fundamental og den skal ikke begrundes (ibid., s. 86-87). Man bliver født med tillid og tillid, er når den enkelte udleverer sig selv og lægger noget af sit liv i den andens hånd (ibid., s. 64). Sygeplejersken skal tro på det hun ser. Et lidende menneske, som berører hende og beder om hendes opmærksomhed, hendes medfølende tanke, tilstedeværelse og handlekraft i forhold til ham og hans situation. Kari Martinsen opdeler ikke lidelse i forskellige kategorier som Eriksson gør. Hun ser bare lidelse, som noget man ikke kan afværge, men hvor vi som sygeplejersker skal støtte patienten bedst muligt, ud fra det der tjener patienten bedst (ibid., s. 145-146). 3.1.4 Patient En patient er et menneske, der er i kontakt med sundhedsvæsenet og hermed modtager pleje fra sundhedsfagligt personale (Lyngaa & Jørgensen 2007, s. 240). Begrebet patient anvendes i overvejende grad som en målgruppe eller genstandsområde for sygeplejerskens virksomhed (Madsen & Winther 2011, s. 54). Ordet patient betyder lidende. Den finske sygeplejeteoretiker Katie Eriksson bruger ordet patient til, at beskrive et menneske der lider og tålmodig udholder sin lidelse (Lindström, Lindholm & Zetterlund 2011, s. 214). Joyce Travelbee ser patientbegrebet som en etiket, der kan resulterer i at sundhedspersonalet glemmer at se individet, men i stedet fokusere på ligheder. De glemmer at patienten er et menneske, som er 12

enestående og et uerstatteligt individ. Der findes ikke patienter, men der findes mennesker, der har brug for omsorg, ydelser og hjælp fra andre mennesker (Travelbee 2010, s. 50-57). I denne opgave, vil vi definerer, patienter som enkelte individer, der er lidende og har behov for sygepleje og hjælp fra sundhedsvæsenet. 4.0 Metode I det kommende afsnit vil vi præsentere formålet med undersøgelsen, og hvordan vi har fundet frem til litteraturen, som er i vores problemindkredsende afsnit. Vi vil herefter beskrive hvilken metode vi har brugt for, at finde frem til vores empiri. Samt vores etiske overvejelser, i forbindelse med indsamlingen af empiri. Vi vil forklare hvilken analysemetode, vi vil anvende til bearbejdning af vores empiri, samt hvilken teori vi vil bruge i vores analyserende afsnit. 4.1 Formål Formålet med vores undersøgelse er, at finde ud af hvilke sygeplejeinterventioner sygeplejersken kan yde for, at patienten med AF ikke føler sig overset, under en indlæggelse. Dette vil vi finde frem til ved, at undersøge hvilke forventninger patienten har til sygeplejersken, og hvilken opfattelse sygeplejersken har af den sygepleje der bliver ydet til patienter med AF. Som tidligere nævnt er sygeplejersken forpligtet til, at udvikle sygeplejen. Derfor har dette projekt til formål, at belyse denne problemstilling samt, at komme med forslag til implementeringer i praksis. 4.2 Litteratursøgning Til vores litteratursøgning startede vi med, at lave en systematisk søgning. Dette har vi valgt for, at finde frem til det nyeste undersøgelser, der er skrevet om vores emne (Hørmann 2011, s. 37). Vi har valgt, at lave en systematisk søgning i database Cinahl (Cumulative Index to Nursing and Allied Health), idet det er en database, hvor vi kan finde artikler med patienterfaringer og oplevelser, og samtidig er den god til kvalitativ forskningsartikler. Derefter søgte vi endvidere på PubMed, som er en medicinsk database, hvor emnet sygepleje også dækkes (Hørmann 2011, s. 41-42). For at skabe 13

systematik i søgningen, fandt vi frem til relevante søgeord, som kan være med til, at belyse vores emne. Vi startede med, at finde søgeordene på dansk og oversatte dem herefter til engelsk. Søgeord: - Atrieflimmer, Atrieflimren, AFLI - (Atrial Fibrillation, atrial arrhythmias, atrial flutter) - Genindlæggelser - (Re- admissions, rehospitalisation, readmitted) - Angst - (Anxiety, fear, anxiety disorder) - Udskrivelse - (Discharge) - Brystsmerter - (Chest pain, pain in the chest) - Information - (Information, info) Efter at have fundet frem til vores søgeord, valgte vi vores in- og eksklusionskriterier. Vores inklusionskriterier var, at det søgte litteratur skulle være af nyere forskning, gerne indenfor de sidste ti år. Hvilket vil sige, at vi søgte litteratur fra årstallet 2003-2013, artiklerne skulle være peer reviewed og sproget skulle være på følgende sprog; Engelsk, Dansk, Svensk eller Norsk. Vi ønskede, at der skulle være fuld tekst og abstrakt til rådighed, så vi havde mulighed for, at hurtigt kunne bedømme, om det var noget vi kunne bruge, da vi ikke har meget tid til rådighed. Vi kombinere vores søgeord på forskellige måder i søgedatabasen, og vi har bevidst valgt, at bruge det Boolske operatorer AND imellem vores søgeord, idet det ville give os dokumenter, hvor alle søgeordene er nævnt i teksten (ibid., s. 39). Vi sammensatte ordene f.eks. Atrial fibrillation AND Anxiety (45 resultater), Atrial fibrilliation AND rehospitalization (6 resultater) (Bilag 1 & 2). Vi fandt i vores systematiske søgning på Cinahl og PubMed ud af, at der var meget begrænset litteratur omkring vores emne. Vi søgte efterfølgende på tidsskriftet Sygeplejersken, som er en dansk database, hvor man kan følge debatter og udvikling i primært den danske sygepleje. 14

Vi undersøgte om, der var danske sygehuse, der arbejder med at få mere fokus på patienter med AF. Vi fandt frem til, at Aalborg Universitetshospital har en Ph.d studerende Vibeke Høgh til, at lave et forskningsprojekt på kardiologisk afdeling. Vi tog kontakt til Vibeke, som sendte os artiklen Atrieflimmer - kardiologiens Askepot af Støier Louise. Hun opfordrede os til, at søge på emnet i klinisk sygepleje, samt at søge litteratur skrevet af P. McCabe. Udfra artiklen Atrieflimmer - kardiologiens Askepot, lavede vi en kædesøgning, hvor vi tager udgangspunkt i en allerede kendte artikel eller bog. I artiklen kiggede vi referencerne igennem og fandt endvidere en kvalitativ forskningsartikel, hvor de undersøgte patienternes oplevelser af deres helbred, hvilken betydninger kroppens fysiske forandringer har for deres levemåde, samt patienternes forventninger til det fremtidige liv og deres helbred. 4.3 Valg af metode På baggrund af vores problemformulering og vores litteratursøgning, har vi valgt at lave to semi- struktureret interview. Et semi- strukturerede interview kan varierer med åbne og til få specificerede spørgsmål. Vi valgte at lave en interviewguide (Bilag 3). Vi kan ud fra vores interviewguide skabe en dialog, som kan være med til, at udvikle spørgsmål og svar mellem interviewer og interviewperson (Launsø, Olsen & Rieper 2005, s. 109). Vi har valgt dette, fordi det giver os mulighed for, at man gennem interviews har mulighed for, at opnå indsigt i hvordan mennesker oplever deres livsverden, og på den måde kan vi finde frem til svar på vores problemformulering (Kvaler & Brinkmann 2009, s. 47). Vi vil interviewe en patient for at undersøge, hvad der har betydning for en patient under indlæggelse, samt hvilke sygeplejeinterventioner sygeplejersken kan udøve, for at man ikke føler sig overset. Vi har samtidig valgt, at interview en sygeplejerske, idet vi har en formodning om, at patienten ikke altid kan give udtryk for, hvilke sygeplejehandlinger der passe til hans behov. 15

4.4 Metodisk tilgang Vi har valgt, at undersøgelsen skal have en humanvidenskabelig tilgang, og derfor har vi valgt, at lave 2 interviews. Interview er en kvalitativ forskningsmetode inden for den humanvidenskabelige tilgang. Den humanvidenskabelige tilgang er kendetegnet ved, at have en fortolkende tilgang, og at vi igennem fortolkningen søger en erkendelse, der bygger på en forståelsen af menneskelige sammenhæng (Thisted 2010, s. 48). Vi har endvidere valgt, at bruge den fænomenologisk- hermeneutisk tilgang, idet vi ønsker, at opnå viden om hvilke sygeplejeinterventioner der skal til for, at optimere sygeplejen til patienter med AF. Vi vil ved hjælp af denne tilgang være åbne overfor, at få en indsigt i interviewpersonernes livsverden. Den fænomenologiske tilgang handler ikke om, at forklare en struktur, men derimod at nærme sig en forståelse af denne (Birkler 2011, s. 110). I gennem fænomenologien vil vi kunne skabe forståelse for patienternes AF og deres oplevelser af, at leve med diagnosen (ibid, 106), samt hvad patienten og sygeplejersken føler, der kan ændres i sygeplejen, så patienterne ikke føler sig overset. Vi vil under interviewet benytte en hermeneutisk tilgang for, at opnå en dybere forståelse af de interviewes livsverdener. Hermeneutikken er et metodisk grundbegreb indenfor den humanvidenskabelige tradition. Hermeneutik kan oversættes med fortolkningskunst eller læren om forståelse. Herved er der fokus på det meningsfulde i sammenhængen eller situationen (Thisted, 2011, s. 27-30). Hermeneutikken kan ses som en refleksion over, hvordan et udtryk kan overføres fra en anden verden, til ens egen (Birkler 2011, s. 95). Vi vil i undersøgelsen være opmærksom på vores egen forforståelse (Birkler 2011, s. 95). Gardamer udtrykker, at forforståelse er den viden, der går forud for vores forståelse. Vi vil til enhver tid fortolke den verden, vi er en del af. Vi vil i enhver sammenhæng anvende vores fordomme og derigennem fortolke vores verden. Vi er til dagligt ikke opmærksomme på, at vi hele tiden anvender fordomme, og vi er derfor aldrig forudsætningsløse, når vi tolker verden. Vores forforståelse skaber en samlet horisont, som vi fortolker alting ud fra, hvilket har en betydning for, hvordan vi er tilstede på. Ud fra denne horisont kan der skabes en ny forståelse, som af Gardamar 16

også kaldes den hermeneutiske cirkel (ibid. s. 96-98). Der opstår et forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen. Forforståelsen kan enten blive be- eller afkræftet, som så vil danne en delforståelse. Delene kan kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt (ibid. s. 98). Denne delforståelse vil føres tilbage til horisontens helhedsforståelse, og der opstår en revideret helhedsforståelse, som Gardamer kalder en horisontsammensmeltning (ibid. s. 101). 4.5 Etiske og juridiske overvejelser For at overholde vores etiske forpligtelser, har vi læst, De etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, baseret på FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen (Sygeplejeetisk råd 2004, s. 6). Vi er ifølge sygeplejeetisk råd forpligtet til, at værne om deltagernes liv, helbred, privatliv og værdighed. Inden start af undersøgelsen, skal vi vurdere den viden som skal undersøges (ibid., s. 7). Sygeplejeetisk råd anbefaler, at man kommer omkring 4 punkter. Det første råd omhandler informationskravet, hvor vi vil sørge for, at interviewpersonerne får den nødvendige information om undersøgelsens formål, indhold og efterfølgende brug, samt hvordan de kan komme i kontakt med os. Andet krav er kravet til samtykke, hvor vi indhenter informationer og frivilligt samtykke skriftligt fra interviewpersonerne (Bilag 4 & 5). Tredje krav handler om kravet til fortrolighed (Sygeplejeetisk råd 2004, s. 7). Her er vi under vores indsamling af vores empiri opmærksom på, at vi som sundhedspersonale er underlagt tavshedspligt 40. i sundhedsloven, som beskriver at; En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger (Sundhedsloven 2010, p. 8). Det sidste krav er til deltagerne sikkerhed, hvor vi vil informere interviewpersonerne om, at der ingen konsekvenser vil være for dem, og at de på hvilket som helst tidspunkt har mulighed for, at træde ud af undersøgelsen, uden det vil få negative konsekvenser for den videre kontakt med sundhedsvæsenet (Sygeplejeetisk råd 2004, s. 6). 17

Projektet er ikke omfattet af persondataloven, da det ikke indeholder identificerbare data om informanterne, og er derfor ikke indberettet til datatilsynet (Datatilsynet 2013, s. 2). 4.6 Valg af Interviewpersoner Til udvælgelse af interviewpersoner har vi taget udgangspunkt i vores problemformulering. Som tidligere nævnt har vi valgt, at lave to interview. Et interview med en sygeplejerske og et med en patient med AF. Til udvælgelsen af vores patient, ønsker vi en patient i den arbejdsdygtige alder, som er lidt yngre, idet vi har en formodning om, at disse patienter tør stille sig mere kritisk over for sundhedssystemet og den behandling der ydes, og at de endvidere ikke er så autoritetstro. Vi ønsker en patient, som har været gengangere på afdelingen, fordi de typisk oplever indlæggelsen anderledes og kan bedre identificere mangler, frem for en førstegangs indlagt. Patienten skal have haft diagnosen AF mere end 1 år. Vi søgte endvidere efter en sygeplejerske, som havde stor interesse for specialet og det som fokus på sit arbejde. 4.6.1 Beskrivelse af interviewpersonerne: Patienten (Pt.): 64- årige mand, som fik diagnosticeret AF for 14 år siden. Han er gift og bor sammen med sin hustru. De har sammen 2 børn. Pt. er uddannet købmand, men har haft stillinger som chef og direktør i diverse firmaer. Han har i forbindelse med sit arbejde rejst meget, og giver selv udtryk for, at have levet et meget stresset liv. Pt. har tidligere været fysisk aktiv og dyrket sport på højt plan, men føler ikke længere, at han har overskuddet til dette. Han er på grund af sin AF blevet stødt 38 gange, og har derfor oplevet mange indlæggelser på hjertemedicinsk afdeling. Han har for nyligt fået indopereret en pace- maker og har efterfølgende ikke haft AF. Pt. udviser mange ressourcer i forhold til hans sygdom, han opsøger selv viden og tager et stort ansvar for sin sygdom. 18

Sygeplejersken (Sygepl.): Kvindelige sygeplejerske på Hjertemedicinsk afdeling. Hun er uddannet i 2008, og har derefter arbejdet på hjerteafdelingen. Hun synes, at området er spændende, fordi det kan være så forskelligt, hvordan sygdommen udarter sig, samt hvor meget det kan invalidere patienterne. Derudover er selve behandlingsstrategien meget forskellig. Hun synes endvidere, at det er interessant, fordi hun møder patienter med AF i alle aldre. Hun har ingen videreuddannelse, men har været på mindre interne kurser indenfor hjerterytmer og medicin. 4.7 Interviewguide Interviewene er lavet med udgangspunkt i en interviewguide. Vi har i starten af vores interviewguide lavet indledende spørgsmål om livshistorie, alder, uddannelse, job, ægtefælle, børn osv. for at skabe en god relation. Vi har reflekteret over de forskellige dilemmaer, der kan opstå ved et interview. Vi er opmærksomme på, at vores interview overvejende havde flest åbne spørgsmål, for ikke at være påvirket af vores for- forståelse. Vi har været opmærksomme på, at vores spørgsmål ikke virkede stødende, men samtidig at vi kunne få et ærligt svar. Vores interviewguiden var kun vejledende. For at skabe en struktur i interviewguiden har vi valgt, at have nogle vejledende overskrifter såsom informationer, opmærksomhed, psykisk, forventninger og sygeplejeinterventioner (Bilag 3). 4.8 Interviewet Vores interview med sygeplejersken og patienten fandt sted på hjertemedicinsk sengeafsnit, efter patienten og sygeplejerskens eget ønske. Tilstede under interviewet var interviewpersonen og os, hvor den ene interviewede og den anden observerede, lyttede og var opmærksom på, at vi ikke overskred vores tidsramme. Et interview skal forstås, som en struktureret samtale mellem to mennesker, der har et formål (Glasdam 2011, s. 95). Vores interview med sygeplejersken tog ca. 21 minutter og interviewet med patienten tog ca. 42 minutter. Vi mener, at grunden til tidsforskellen er, at sygeplejersken svarede meget direkte på det vi spurgte om og, at hun var bevidst om, hvad vi søgte i interviewet, endvidere kendte vi hende i forvejen i forbindelse med 19

vores bachelorprojekt. Patienten derimod kendte vi ikke fra før, så vi skulle derfor have en større baggrundsviden om ham og hans forløb. Interviewet var også mere følelsesladede, da patienten fortalte om emner, der var sårbare for ham. Vi er under selve interviewene opmærksomme på, at der kan forskellige magtforhold og at vi i interviewsituationen kan fremstå, som at have den højeste position (Glasdam 2012, s. 104), idet det er os, der har inviteret interviewpersonen og vi har en interviewguide, som indeholder en masse spørgsmål, vi ønsker at få besvaret. Vores interviewguide startede med indledende spørgsmål for, at skabe en relation og en rolig atmosfære. Vi var endvidere opmærksomme på vores påklædning og væremåde for, at gøre situationen så afslappet som muligt. Interviewene blev optaget på en diktafon, idet det giver os mulighed for at kunne lytte, stille spørgsmål og observere, hvordan interviewpersonens kropssprog var. Det er med til at give os mulighed for, at indfange betydningen af, det sagte under interviewet. 4.9 Analyse og fortolkning af interview Efter vi har lavet vores 2 interview, vil vi lave en transskribering af interviewende. Ifølge Kvale er det ikke ukompliceret, at lave en transskribering af et interview. Transskribering er en fortolkningsproces, hvor forskellen mellem talt sprog og den skrevne tekst giver anledning til en række praktiske og principielle problemer (Kvale & Brinkmann 2008, s. 199). Interviewet er en samtale mellem to mennesker, ansigt til ansigt, hvor i transskriptionen bliver samtalen abstraheret og fikseret i skriftlig form (Ibid, s. 199-200). Optagelse af interviewet medfører tab af interviewpersonen fysiske tilstedeværelse, såsom kropssprog og kropsholdning (Ibid, s. 200). Dette er vi opmærksomme på, inden vi gik ud og interviewede. Idet vi er 2 personer havde vi besluttet, at den ene stiller spørgsmålene ud fra vores interviewguide, og den anden vil dokumentere interviewpersonens non- verbale kommunikation under interviewet. 20

4.10 Analysemetode Meningskondensering Til analysering af interviewet vil vi benytte Kvales Meningskondensering, som indebærer de meninger interviewpersonerne udtrykker, der herefter laves om til en kortere formulering. Det vil få de lange udsagn til, at blive kortere udsagn og hovedbetydningen af det, der er blevet sagt, vil blive omformuleret i få ord (Kvale & Brinkmann 2008, s. 227). Analysen af interviewet vil komme til, at indeholde 5 trin. Først vil vi læse hele interviewet igennem, så vi får en forståelse af helheden, herefter vil vi finde de naturlige meningsenheder, som er blevet udtrykt af interviewpersonerne. Det tredje trin i analysen omhandler, at vi ud fra de naturlige meningsenheder finder frem til temaer, som vi vil formulere så enkelt som muligt. Det fjerde trin består i, at vi stiller spørgsmål til meningsenhederne ud fra undersøgelsens specifikke formål, hvilket er vores problemformulering. Det femte og sidste trin består i, at de væsentlige temaer, som helhed knyttes sammen i et beskrivende udsagn (Ibid, s. 228). Vi har herefter fundet frem til tre temaer; at blive taget alvorligt, at blive set og hørt, og at få mulighed for at tale med medpatienter. For at få en dybere og mere kritisk fortolkning af interviewteksterne, har vi endvidere valgt, at bruge Kvales meningsfortolkning. 4.10.1 Meningsfortolkning Vi kan gennem meningsfortolkning fokusere på de mindre dele i interviewteksterne, og dermed udvide interviewteksterne igennem vores forståelse. Kvales meningsfortolkning inddeles i tre forskellige fortolkningskontekster; selvforståelse, kritisk commonsence- forståelse og en teoretisk forståelse (Kvale & Brinkmann 2009, s. 223-242). Vi kan anvende selvforståelsen i vores analyse til, at formulere interviewpersonens egen selvforståelse, ud fra deres egne udsagn i interviewteksterne. Herefter vil vi anvende kritisk commonsence- forståelse, hvor vi vil stille os kritisk overfor interviewpersonens udsagn. Dette gør vi for, at opnår en bredere forståelsesramme end interviewpersonernes egen forståelse (ibid., s. 238). I denne proces, hvor vi stiller os kritiske overfor vores empiri, vil vi få en ny delforståelse og derved få en større helhedsforståelse, og til sidst vil der ske en 21

horisontsammensmeltning (Birkler 2011, s. 101). Til sidst vil vi anvende en teoretisk forståelse til fortolkning af interviewpersonens udsagn. Det vil være med til, at vi kan række ud over interviewpersonens egen selvforståelse og den kritisk commonsence- forståelse (Kvale & Brinkmann 2009, s. 239). 4.11 Valg af teori Til teori har vi valgt, at bruge bogen Løgstrup og sygepleje. Den norske sygeplejeforsker Kari Martinsen tager udgangspunkt i Løgstrup, hvor hun kæder livsytringer sammen med sygeplejen. Hun har ikke direkte udformet en model, men man skal se hendes tanker som filosofi, hvor hun hele tiden formidler, at sygepleje skal ses som et samspil mellem patienten og sygeplejersken. Det er altid sygeplejerskens pligt, at handle ud fra patientens bedste. Hun beskriver den tilbagevende udfordring for sygeplejersken om, at skabe et betydningsfuldt rum for patienter, kolleger og tiden (Martinsen 2012, s. 9-27). Dette kan være med til, at besvare vores problemformulering, idet vi ser at travlhed har en betydning for den sygepleje, der bliver udøvet. Vi har endvidere valgt, at bruge bogen Det lidende menneske. Den er skrevet af den finske sygeplejeteoretiker Katie Eriksson. Katie Erikssons teori tager udgangspunkt i den kristne tro. Hun ønsker, at flytte fokusset fra sygdomsdiagnose og sygdomssyn til lidelse og det lidende menneske. Et af bogens vigtigste budskaber er, at lidelse der forårsaget af pleje skal elimineres. Eriksson beskriver, at motivet for pleje er det lidende menneske vi møder. Det er igennem kraft af kærlighed, vi som sygeplejersker kan pleje og lindre lidelsen. Når kærlighed og lidelse mødes, opstår ægte medlidenhed og sand plejen (Eriksson 2010, s. 7-11). Vi har valgt, at bruge hendes teori, idet den kan være med til, at give os en forståelse for, hvordan vi kan lindre lidelse under en indlæggelse. Vi har endvidere valgt, at bruge Kim Jørgensens teori om aktiv lytning, da det kan være med til, at svare på vores problemformulering. Han har siden kandidatstudiet været 22

optaget af sygeplejerskers brug af sproget i formidlingen af omsorg. Han forsker i dag om sygeplejerskens kommunikation med patienterne (Jørgensen 2012, s. 10). Kommunikation er et redskab til, at skabe gode mellemmenneskelige relationer i sundhedsvæsenet. Bogen giver et bud på, hvordan vi som sundhedspersonale kan skabe en god relation til patienten gennem kommunikation (ibid., s. 12). Vi har valgt hans teori, da den er handlingsorienteret og der gives gode kommunikationsredskaber, der er let anvendelige i praksis. 5.0 Det undersøgende afsnit Vi vil i vores undersøgende afsnit analysere vores indsamlet empiri med udvalgt teori, og hermed diskuter resultaterne ud fra vores problemformulering. Som tidligere nævnt i opgaven har vi valgt, at dele afsnittet ind i temaerne; at blive taget alvorligt, at blive set og hørt, og at få muligheden for at tale med medpatienter. 5.1 At blive taget alvorligt (Almina) Ud fra vores empiri oplever vi, at interviewpersonen giver udtryk for, hvor stor en betydningsfuld faktor det er, at sundhedspersonalet er lydhør, udviser respekt og at patienten blive taget alvorligt. Vores patient udtrykker; Der hvor jeg er blevet afvist og ikke taget alvorligt, og hvor man ikke har hørt hvad jeg har sagt eller forstået, hvad jeg snakker om. Det kan pisse mig af! (Pt.). Jamen det er nok de afvisninger man får, når jeg står med mine argumenter og logik, og siger sådan og sådan. (Pt.) Udefra ovenstående kan vi tolke, at patienten føler sig afvist, og hermed ikke respekteret. Han har en følelse af, at han ikke bliver taget alvorligt og, at der ikke bliver lyttet til hans argumentation, selv om han i 14 år har levet med sygdommen og dermed kender sin krop bedst. 23

Som tidligere nævnt i vores indkredsende afsnit, udtrykker Katie Eriksson, at når et menneske ikke føler, at de bliver taget alvorlig, kan det give anledning til en lidelse. Det er en håbløs situation, da ethvert forsøg på kontakt til sidst kan blive meningsløst. Dette kan være med til, at udsætte patienten for en unødvendig lidelse (Eriksson 2010, s. 44-45). Eriksson beskriver 3 former for lidelse i sygeplejen; sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse. Disse tre former for lidelse lapper ofte over hinanden i plejen, og det kan være svært, at adskille dem (ibid., s. 76-77). Vi vil i følgende afsnit tage udgangspunkt i plejelidelse, men velviden om, at de er tæt knyttet sammen. En lidelse opleves individuelt alt efter ens livserfaringer (ibid., s. 81). Eriksson beskriver, at ensomhed, bekymring, usikkerhed, venten og skræk for overrasker, kan give anledning til lidelse. Hun påpeger endvidere, at lidelse ikke er et symptom, men et svar på utilstrækkelig pleje. Hun inddel plejelidelse i fire kategorier; 1. krænkelse af patientens værdighed, 2. fordømmelse og straf, 3. magtudøvelse og 4. manglede pleje. Vi vil kigge nærmere på krænkelse af patientens værdighed og manglende pleje (ibid., s. 80-81). 5.1.1 Krænkelse af patients værdighed (Almina) Når patienten udsættes for en plejelidelse, vil der altid forekomme en krænkelse af patientens værdighed. Man fratager patienten mulighed for, at være et helt og fuldt menneske, når man krænker ham. Krænkelsen kan ske gennem direkte eller konkrete handlinger eller ved ikke, at se patienten eller give ham plads (Eriksson 2010, s. 81). Eriksson udtrykker, at alle i dybeste forstand har samme værdi og værdighed, men at vi selv har vores egen opfattelse af egen værdighed. Ethvert menneske har friheden til selv, at vælge og retten til, at beskytte sig selv. Dette kræver troværdighed, at man som menneske og patient, samt deres oplevelser bliver taget alvorligt (ibid., s. 82). Vi kan udlede, at krænkelse af vores patients værdighed, sker da han bliver frataget hans mulighed for, at blive set som et helt menneske, der giver udtryk for, at have brug for hjælp. Han udtrykker i citaterne, at han ikke føler, at han bliver hørt og hermed føler sig afvist af personalet, når han ikke bliver taget alvorlig. 24

5.1.2 Manglende pleje eller ikke- pleje (Almina) Manglende pleje eller ikke- pleje kan skyldes, at sygeplejersken ikke har evnen til, at se eller bedømme, hvilken sygepleje patienten har brug for. Ikke- pleje er når patienten ikke får nogen form for omsorg, eller der er mangler i den sygepleje, der bliver ydet. Den manglende pleje kan være små forseelser, sjusk eller direkte og bevidste hændelser. Plejeforsømmelse indebærer altid en krænkelse af menneskets værdighed, og det er samtidig en måde, at udøve magt på (Eriksson 2010, s. 86-87). Magtudøvelse kan være med til, at påføre et andet menneske lidelse. Magtudøvelsen kan ske direkte eller indirekte, f.eks. det ikke at tage et andet menneske alvorlig kan være en måde, at udøve magt på (ibid., s. 86). Vi kan udlede, at vi når sygeplejersken overser patienten og når han føler han ikke tages alvorligt, kan man påføre patienten en lidelse igennem plejeforsømmelse. Vi ville endvidere også undersøge ud fra et sygeplejerskeperspektiv, hvad sygeplejersken oplever patienterne giver udtryk for, at have behov for under en indlæggelse. Hun svarede; Det største behov, er jo den psykiske hjælp. Så mange af AF patienterne er selvhjulpne patienter, så det er snak og forklaring. At de bliver taget alvorligt, men også at de, jeg vil ikke sige nedtones, det er et forkert udtryk men, at man ikke gør dem mere akut og farligt end det er. Fordi det er en helt naturlig ting, når man rammes på en så vital en ting som hjertet, at man tænker, at det her er farligt. Det er jo med at få præciseret, at det her er noget vi har under kontrol. Så den psykiske hjælp, er det vigtigste i de her situationer. (Sygepl.) Sygeplejersken fortæller, at mange patienter bliver bange, når de oplever symptomer fra hjertet. Hjertet bliver opfattet, som det mest livsvigtige organ, der er med til, at holde os i live. Hun siger ligeledes, at patienterne skal tages alvorligt med deres bekymringer og tanker omkring AF. Sygeplejersken har en faglig viden om, at symptomerne fra deres AF ikke er akut og livsfarlig, når de er i behandling. Men vi skal være opmærksomme på, at patienterne har en anden opfattelse af situationen. For patienten er deres situation yderst livstruende. 25

Vi undre os over, hvad det er der gør, at patienterne føler de ikke tages alvorligt, nu når sygeplejersken siger det er vigtigt, at patienten tages alvorligt og at der ydes psykisk hjælp. Under interviewet dukkede ordet travlhed ofte op. Vi spurgte sygeplejersken om, hvad årsagen til at patienter med AF nedprioriteres, om det kunne skyldes travlhed og deres prioritering af andre akutte opgaver? Sygeplejersken svarede; Ja, der er altid noget andet, som kommer i forvejen eller i forgrunden. Altså jeg synes, at vi er bevidste om det Vi tænker på det, men vi når ikke dertil. (Sygepl.) Sygeplejersken udtrykker, at de er bevidste om, at patienterne med AF har brug for at snakke men, at de ofte ikke har tiden. Hun giver udtryk for, at der ofte kommer andre opgaver i vejen, og har dermed svært ved, at kunne nå at tage hånd om deres bekymringer. Endvidere gør travlheden, at patienterne nedprioriteres. 5.1.3 Tiden (Kamilla) Den norske sygeplejeforsker Kari Martinsen beskriver forskellige former for tid, som er kendetegnet i sundhedsvæsenet. Den objektive tid, er den dominerende tid i sundhedsvæsenet. Den kendetegnes ved den målelige og urværkets tid. Uret måler en ubekymret tid, hvor der ikke er tilknyttet nogen erindring eller forventninger. Den objektive tid er en tid, vi som personer ikke kan ændre, men vi bliver til dagligt påvirket af den. Den repræsenterer en påmindelse, et ideal om effektivitet, og lægger et pres på vores faglighed. Den kræver større præcision, specialisering og standardisering. Der forventes, at opgaverne udføres hurtigt og at man ikke sløser med tiden, eller bruger mere tid end højest nødvendigt. Ifølge Martinsen er det alt for ofte urets tid, der er den styrende i mødet mellem sygeplejersken og patienten. Sygeplejersken er underlagt sygehusets sociale magt, mere end den magt hun får fra de opgaver patienterne udfordre hende med. Den objektive, målelige tidsstress giver os midlertidige ikke meget rum til, at udfolde os i (Martinsen 2012, s. 134). Når vi agerer i 26

et forhold med tiden og et blik på uret, oplever vi ofte, at vi ikke har tid eller for lidt tid, så forsøger vi at udnytte tiden, hvilket vil sige vi løber efter tiden. I gøremålstravlhed tvinges sygeplejersken ud af den erfarede tid, og her befinder hun sig ikke godt, da hun stilles i et dilemma fanget mellem patientens forventninger, og de forventninger sundhedsvæsenet stiller til hende (ibid., s. 135). Vi kan udlede, at tiden har en stor betydning for, hvordan sygeplejersken udøver sygepleje. Vi ser det, som en balance mellem travlhed, patienten og sundhedsvæsenets forventninger. Vi oplever, at der er stor fokus på kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, hvor vi skal yde en god sygepleje samt dokumentering af vores handlinger, så de er målbare og hele tiden i forbedring. At sundhedspersonalet bliver fanger i et dilemma, kan bekræftes af et citat fra vores patient, hvor han udtrykker, at flere telefonopkald gøre lægen forvirret. Han udtrykker i et udsagn, hvordan travlheden gør, at patienterne ofte oplever, at personalet bliver forstyrret, hvilket er med til, at skabe forvirring i selve situationen. Dette udtrykker han således;... lægen sidder og snakker og så bliver han forstyrret af telefonen 10 gange, så siger jeg, jeg ved mere om, hvad der skal ske end han gør. Han bliver forstyrret og skrub forvirret, det er ikke godt. Hvis jeg ikke havde styr på det, så havde det fandme ikke være sjovt og sådan nogle situationer er ikke gode, og sygeplejersker der kommer farende ind og ud igen, det er heller ikke godt. (Pt.) Interviewpersonen udtrykker, at han har en fordel fordi han selv ved rigtig meget omkring sygdommen, og den behandling han skal have. Han udtrykker en bekymring, for de ikke ressourcestærke patienter, som ikke har den sammen viden indenfor området. Han oplever lægen bliver forvirret og at der ofte er sygeplejersker, der op til flere gange forstyrre samtalen. Dette kan give patienten en følelse af utryghed og forvirring. Sundhedsvæsnets rum kan være et konfliktfyldt rum i det, at sygeplejersken kan være splittet imellem presset mellem den objektive tid og hendes sanser. Det kan samtidig også lægge et pres på patienten, idet patienten kan føle, at han optager 27