Indholdsfortegnelse. Denne lokalplan er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, november 2006.

!"! #!$% #

Indholdsfortegnelse Baggrund for lokalplan... 1 Lokalplanens indhold... 6 Lokalplanens forhold til anden planlægning... 11 Lokalplanens retsvirkninger... 12 Lokalplanens bestemmelser... 13 Denne lokalplan er udarbejdet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Teknisk Forvaltning, november 2006.

Baggrund for lokalplanen På Byplanudvalgets møde d. 10. november 2004 blev der nedlagt 14 forbud mod at opføre en tilbygning til et funkisrækkehus på Hasselvej. Det blev samtidig besluttet, at der skulle udarbejdes en lokalplan for rækkehusbebyggelsen på Hasselvej og Akacievej. Et forbud efter planlovens 14 er et forbud mod at gennemføre en i øvrigt lovlig handling, der kan hindres ved en lokalplan. Forbudet er højst gældende i 1 år eller indtil der fremlægges et lokalplanforslag i offentlig høring. I dette tilfælde nedlagde kommunalbestyrelsen 14 forbud for at få vurderet den bevaringsværdige bebyggelses fremtidige forhold og få resultatet af denne vurdering nedfældet i en bevarende lokalplan. Der er to typer rækkehuse på Hasselvej og Akacievej; 48 funkishuse beliggende på begge veje og 9 murermesterhuse på den østlige side af Akacievej. Både funkishusene og murermesterhusene er registreret som bevaringsværdige med høj bevaringsværdi, karakter 3. Som nævnt er funkishusene årsagen til udarbejdelsen af denne lokalplan. For at opnå en ensartethed på begge veje, er murermesterhusene dog inddraget, så der kan laves fælles bestemmelser for de forhold, der omhandler det offentlige rum. Derudover reguleres de to hustyper selvstændigt. De forhold der reguleres i denne lokalplan, er først og fremmest bebyggelsernes helhedspræg og området grønne karakter. Bebyggelsernes helhedspræg reguleres blandt andet ved at fastsætte ensartede retningslinier for hegning, parkering og opførelse af småbygninger. Retningslinier for vedligehold og opførelse af tilbygninger bliver individuelt reguleret, således at de væsentligste træk i begge bebyggelsers udformning og fremtræden sikres. Lokalplanens område 1

Eksisterende forhold Bebyggelsen består af i alt 57 rækkehuse i stokke à 3, beliggende på Hasselvej og Akacievej. I 1937 blev de første 48 huse opført. De er opført i funkisstil og tegnet af arkitekterne Paul Lange og Thorkil Nielsen. Inden byggeriet var færdigt gik bygherren konkurs. Bygherren nåede at opføre alle husene på Hasselvej og dem på den vestlige side af akacievej, men kun én stok på den østlige side af Akacievej. I 1946 blev de resterende 3 stokke på Akacievej opført. De blev tegnet af arkitekt Jens B. Thomsen og havde næsten samme omrids på grunden som funkishusene, men var i murermesterstil. Se nederst på denne side. Grundstørrelserne for begge rækkehustyper ligger på mellem 236 m² og 563 m², hvor rækkehusene i midten har de mindste grunde. De 2 yderste rækkehuse har haft større mulighed for at bygge til, og det bebyggede areal varierer mellem 50 m² og 122 m². De store udsving i både grundenes og husenes størrelser gør, at bebyggelsesprocenten varierer mellem 20 og 44 procent. Murermesterhusene, hustype B, facade mod vej Murermesterhusene, hustype B, facade mod have 2

Det planlagte Virum I 1930 erne udarbejdede kommuneingeniør J.A.C. Rastrup en byplan for Virums udbygning. Planen blev vedtaget i 1935 og tog udgangspunkt i de engelske teorier om havebyen. Det var første gang i Danmark, at man udarbejdede planer for anlæggelsen af en hel forstad på jomfruelig jord. Formålet var at lave en god, sund og velfungerende by med et centrum rummende butikker og service, som var omkranset af gedigne boligkvarterer for forskellige indkomstgrupper. I samarbejde med DSB blev placeringen af Virum Station fastlagt, og med den som centrum blev bydelen struktureret. Virum Torv blev anlagt som en ottekantet pladsdannelse, omkranset af etageejendomme og blev det bygningsmæssige tætte centrum i bydelen. Uden om dette centrum blev anlagt boligkvarterer med aftagende tæthed og bygningshøjder. Hovedparten af området blev reserveret til boligbebyggelse med etagehuse, rækkehuse, dobbelthuse og villabebyggelse. Der blev planlagt og opført skoler, kirker, posthus med videre. I udkanten af byområdet, og til mindst mulig gene for beboerne, blev der udlagt et industriområde. Med baggrund i de store rekreative arealer der omgav bydelen, blev der kun anlagt en park; Kollelev Mose. Udbygningsperioden var planlagt til ca. 30 år, men det kom til at gå hurtigere. Boligmanglen satte skub i udviklingen, og allerede i 1950 erne var Virum så godt som udbygget. (Uddrag fra Lyngby-Taarbæks Kommuneatlas) Funkishusene Funkishusene på den østlige og vestlige side af Hasselvej og Akacievej opleves meget forskelligt. Blokkenes placering på grunden varierer, da alle haverne orienterer sig mod vest. Det betyder, at selvom husene udefra set er næsten ens, er det henholdsvis husets forside og bagside, der danner facade mod vejen. I realiteten er der tale om to typer funkishuse, da grundplanen varierer, fordi indgangspartiet skiftevis ligger på den ene og den anden side af huset. Se bilag 2. Der er 2 deklarationer om funkishusenes ydre fremtræden én om facaden, som ikke må ændres, og én om husenes farve. Oprindeligt har alle husene i én stok været pudset i samme farve, henholdsvis lysebrun, lyserød, lysegrøn, lysegul og lysegrå på Hasselvej og hvide på Akacievej. Deklarationen siger bl.a., at ejeren af den enkelte ejendom er forpligtet til at holde samme farve på huset, som farven på de 2 huse hans ejendom er bygget sammen med, med mindre de 2 andre ejere giver tilladelse til at ændre farven. Den sidste sætning bortfalder som følge af denne lokalplan, da lokalplanen bestemmer, at alle huse i samme stok skal have samme farve på facaden. I samme servitut findes en bestemmelse om, at der ikke må opføres udhuse mellem huset og vejen. Da lokalplanen giver mulighed for at opføre en småbygning i forhaven aflyses servituttens bestemmelse. 3

Funkisstil Den store arkitekturudstilling i Stockholm i 1930 og i Berlin 1931 bragte for alvor funktionalismen og funkisstilen til Danmark. Ordet funkis blev første gang anvendt ved udstillingen i Stockholm. Det kommer af begrebet funktionalisme, som betyder, at man skal kunne se en genstands funktion ud fra dens form. Det er i nogen grad begrænset, hvor meget et hus kan fortælle om dets funktion, men funktionalismens huse fortæller om en tid, hvor industrien gjorte sit indtog og fik betydning for både byggeteknik, udvikling af byggematerialer og måden at tænke bygninger på. Det var fremskridtet, teknikken og sundheden, der var i fokus. Med funktionalismen blev byggematerialer som stål, jern og beton indført i byggeriet, og grundlaget for den funktionalistiske arkitekturs formsprog blev en række helt nye konstruktionstyper. Det blev blandt andet muligt at lave sammenhængende vinduesbånd, hjørnevinduer, flade tage og buede former i beton - udformninger der siden er blevet kendetegnende for funkisstilen. Udgangspunktet for funkishusene er dog ikke buede former, men ofte kvadrater eller andre geometriske former, som man skar huller i og derved formede de typiske kubiske huse, som vi i dag forbinder med funktionalismens villaer. Med funktionalismen fulgte også et ønske om at opføre bedre, sundere og mere funktionelle boliger, og arkitekterne fik øjnene op for dagslysets betydning. De begyndte derfor at orientere husene efter solens bevægelse og lavede nogle, efter den tids normer, omfangsrige vindueshuller i bygningskroppene. Husene skulle yderligere være rummelige og nemme at holde, deraf de enkle og regulære flader og former. Depressionen i USA i 1920 erne affødte en fast tro på fremskridtet og en afstandstagen til fortiden. Vejen frem var udvikling - udvikling var industri, og industri var maskiner. Derfor tænkte man dengang på huset som en maskine. Arkitekten skulle skabe de mest optimale betingelser for husarbejdet, som var den opgave maskinen skulle udføre. I arkitekturen kan dette ses ved, at enhver form for ornamentering er skåret væk. En maskine er ikke pyntet; den består af de elementer, der er nødvendige, for at den kan fungere. I funkishusene er det, det daglige husarbejde, dagslyset og den nye byggeteknik, der bestemmer husets udformning. Regnskærm og skærmvæg, hustype A1 Facade, hustype A1 4

Ser man på facaderne og grundplanerne, kan man se, at rækkehusene på Hasselvej og Akacievej er tegnet over et kvadrat. Nogle funkishuse har også kvadratiske vinduer, men som regel er vinduerne rektangulære, eller opsprossede i lodrette, rektangulære felter. På Hasselvej og Akacievej er der 3 former, der dominerer facaden; den kvadratiske, den rektangulære og den buede. Stokkene med de 3 huse er rektangulære, og facaden er opdelt i kvadrater og rektangler. Hullerne i bygningskroppen er rektangulære eller rektangulært opdelt, og vedhængene, det vil sige skærmvæggene og regnskærmene, har Vue ned af Hasselvej, Hustype A2 buede former. Der er ingen ornamentering på rækkehusene, alle overflader er glatte. I dag er rækkehusene på Hasselvej og Akacievej fortrinsvis malet hvide. Men funkishusene var ofte pudset i lyse pastelfarver eller i ufarvet bakkemørtel ligesom murermesterhusene. Opfattelsen af at de har været hvide stammer formodentlig fra sort/hvid fotografiet. På bilag 12 og 13 ses de oprindelige tegninger, samt de nye muligheder for, hvorledes døre og vinduer kan udformes i en mere forenklet funkisstil. 5

Lokalplanens indhold Lokalplanens formål Lokalplanen fastsætter retningslinier for områdets fremtidige anvendelse og bebyggelse. Formålet er at få rækkehusbebyggelserne til at fremstå med et ensartet helhedsudtryk og at sikre områdets grønne karakter. Lokalplanens område Lokalplanen omfatter rækkehusbebyggelserne på Hasselvej og Akacievej, som ligger mellem Frederiksdalsvej og Kongevejen. Området har ikke nogen klar ydre afgrænsning, men bliver defineret af bebyggelserne selv. Områdets anvendelse Lokalplanen udlægger området til tæt-lav bebyggelse, helårsbeboelse. Erhvervsudøvelse i egen bolig er umiddelbart lovlig, når der er tale om erhverv, som almindeligvis kan udføres i boligområder, og som ikke medfører gener for naboerne. Dog må ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, blandt andet ved skiltning eller lignende. Erhvervet må heller ikke medføre en øget trafikbelastning eller skabe behov for parkering, der ikke er plads til i området. Skiltning ud over almindelige husnumre og navneplader er ikke tilladt. På hver ejendom er haven inddelt i zoner. Zone 1 udgør den forreste del af forhaven og zone 2 udgør helt eller delvist baghaven. Zonernes størrelse varierer afhængigt af, hvordan husene er placeret på grunden. For hustype A er zonerne angivet på bilag 3 og 4, og for hustype B er zonerne angivet på bilag 5. Fælles for begge hustyper er, at rækkehusene ikke må rives ned og skal genopføres i tilfælde af brand. Ved opførsel efter brand eller lignende skal ny bebyggelse på den enkelte ejendom placeres og udformes som den oprindelige bebyggelse. Husene må ikke ændres udover, hvad der er fastsat i denne lokalplan. For begge hustyper gælder, at der må etableres én lyskasse pr. kældervindue med en dybde på 0,5 m målt fra husmuren og ud i haven. Lyskassens højde må ikke overstige 1,25 m målt fra bund til overkant af terræn. Lyskassens bredde skal svare til vinduet bredde, samt maksimalt 15 cm på hver side af vinduet til lyskassens ramme. Kældervinduets placering skal bevares som oprindeligt. Vinduets overkant og bredde må således ikke ændres. Dog må vinduets højde forøges således, at det maksimalt går 110 cm under terræn, hvilket efterlader 15 cm i bunden til lyskassens ramme. Udstykninger og sammenlægninger Der må ikke foretages yderligere udstykninger og sammenlægninger i området. Vej-, sti- og parkeringsforhold På hver ejendom må der anlægges én parkeringsplads, som kan udføres som en carport. Den originale garage må fortsat anvendes til garagering. Bebyggelsens omfang og placering Fællesbestemmelser for hustype A og B Der er som nævnt to typer rækkehuse på Hasselvej og Akacievej; 30 funkishuse beliggende på Hasselvej og 18 funkishuse samt 9 murermesterhuse beliggende på Akacievej. I denne lokalplan benævnes funkishusene for hustype A og murermesterhusene for hustype B. Hustype A består af 2 undertyper; A1 - De lange forhaver og A2 - De korte forhaver. 6 Da lokalplanens formål er at bevare bebyggelsens helhedspræg, må der kun opføres tilbygninger på bagsiden af husene. Alternativt er det også muligt at opføre en overdækket terrasse på husenes bagside. For hustype A gælder, at overdækkede terrasser skal opføres inden for de på bilag 6 og 7 angivne byggefelter. Der må opføres én tilbygning til hvert rækkehus. Alle tilbygninger må opføres med fuld kælder. Kælderen tæller ikke med i det samlede etageare-

al. Tilbygninger til hustype A kan opføres i enten én eller to etager, og tilbygninger til hustype B kan opføres i én etage. Tilbygninger må have etageareal på højst 40 m². På bilag 6 og 7 angives principperne for placering af tilbygninger til hustype A. Tilbygninger til hustype B må opføres i zone 2. Zone 2 er angivet på bilag 5. Alle tilbygninger skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter forudgående naboorientering. Det er i den forbindelse almindelig praksis, at bestyrelsen for grundejerforeningen også høres, i dette tilfælde Kongevejens Villaby. Udover de muligheder for tilbygninger, som lokalplanen angiver, er det ikke tilladt at ændre bebyggelsens omfang. På hver ejendom er det tilladt at anlægge én parkeringsplads, som må udføres som en carport. Parkeringspladsen skal anlægges i zone 1, som angivet på bilag 3 og 4 for hustype A og på bilag 5 for hustype B. Det er tilladt at opføre to småbygninger, dvs. skure, udhuse, drivhuse mv. på hver ejendom. I zone 1 kan der placeres én småbygning, dog gælder for midterhusene, at der enten kan opføres en carport eller en småbygning. I zone 2 kan der placeres en eller to småbygninger, alt efter, om der er opført en småbygning i zone 1. Der må hverken placeres carporte eller småbygninger mellem de to zoner. Zonerne er angivet på bilag 3 og 4 for hustype A og på bilag 5 for hustype B. Carporte i zone 1 skal placeres således, at de har længderetning vinkelret på vejen, og de skal placeres 0,5 m fra naboskel. Carporte må ikke gives et omfang, der overstiger 21 m², og højden må ikke overstige 2,3 m. Carporte skal have ensidig taghældning. Dog gælder for hustype A, at carporte opført foran en af de originale garager, skal have samme taghældning som garagen. Carporte må ikke lukkes i siderne, men det er tilladt at opføre et skur i forlængelse af carporten, så den lukkes i bagerste ende. En sådan småbygning skal have samme højde, bredde og taghældning som carporten. Hvis der opføres en carport, skal siden dækkes af beplantning, der vokser op til at være minimum 1,8 m høj. For midterhusene gælder, at beplantningen skal ske i vejskel. Principperne for beplantning ved carporte er illustreret på bilag 3, 4 og 5. 7 OBS: Se desuden afsnittene Særbestemmelser for hustype A og Særbestemmelser for hustype B. Særbestemmelser for hustype A De oprindelige terrasser må udvides til at følge hele den oprindelige skærmvægs længde. Tilbygninger i én etage skal opføres med ensidig taghældning, og tagets højde skal svare til 1. salens gulvkote på det eksisterende hovedhus. Tilbygninger i to etager skal opføres i overensstemmelse med det eksisterende hovedhus og have samme højde og taghældning som dette. Mange af de originale dobbelte garager eksisterer stadigvæk. Det er forsat tilladt at opføre garager efter de originale bygningstegninger, jf. bilag 9 og 10. Garagerne skal i givet fald placeres som vist på bilag 8, dvs. i naboskel. OBS: Se desuden afsnittet Fællesbestemmelser for hustype A og B. Indkørsler til de originale garager, hustype A1 Særbestemmelser for hustype B Der må etableres et åbent vindfang ved hoveddøren. Vindfanget må højst omfatte det eksisterende areal ved trappen. OBS: Se desuden afsnittet Fællesbestemmelser for hustype A og B. Bebyggelsens ydre fremtræden Rækkehusbebyggelsernes arkitektoniske helhedspræg skal bevares, hvorfor lokalplanen indeholder en række bestemmelser om udformningen af bebyggelsens ydre bygningsdele. Bestemmelserne sikrer, at reparationer og vedligeholdelse udføres i overensstemmelse med den oprindelige bebyggelse. På bagsiden af husene er det tilladt at opføre tilbygninger, og derfor er der i denne lokalplan

lagt vægt på bevaring af bebyggelsernes gavle og facader mod vej. Hustype A Den oprindelige bebyggelse. Det oprindelige hovedhus skal bevares, og dets ydre må ikke ændres på anden måde, end hvad der er bestemt i denne lokalplan. Facader skal fremstå hvide og i pudset murværk. Hvis der er enighed om det, kan alle tre huse i én stok pudse facaderne i indfarvet puds i én af de oprindelige farver; lyserød, lysegrøn, lysegul, lyseblå eller lysegrå. Da nogle af funkishusene oprindeligt var pudset med ufarvet bakkemørtel er det også en mulighed at pudse stokkene med dette materiale. Ufarvet bakkemørtel har en lysebrun farve, der varierer afhængigt af hvilken grus, der anvendes. Vinduernes placering og størrelse er en vigtig del af husets facade, og må derfor ikke ændres, men skal bevares som oprindeligt. Opsprosning skal ske i overensstemmelse med husets stil, jf. bilag 12 og 13. Her ses både de oprindelige tegninger, samt illustrationer af mulige ændringer af vinduesopsprosningerne. De oprindelige vinduer var udført med jernsprosser, som var betydeligt tyndere end de sprosser, man typisk anvender i dag. Derfor er strategien for de fremtidige muligheder at bevare vinduerne i funkisstil, men at begrænse antallet af opsprosninger, ved at forenkle de originale vinduer, der hvor det er muligt. dette må der etableres en terrassedør mod baghaven, hvor det ikke allerede er sket. Tage skal bevares i deres oprindelige materiale, form og udtryk. Tage skal være flade, beklædes med tagpap og have en hældning som oprindeligt. De originale skorstene skal bevares. De skal fremstå pudsede og males i samme farve som husets facader. Skærmvæggene og regnskærmene er en karakteristisk del af bebyggelsens arkitektur og skal bevares som oprindeligt. Det er et generelt problem, at især regnskærmene ikke er vejrbestandige og med tiden eroderer. For at afhjælpe dette må skærmvægge og regnskærme gives en zinkbeklædning på de vandrette flader. Skærmvæggene mellem haverne har oprindeligt været forhøjet med 0,25 m råglas på toppen. Dette råglas kan erstattes med en forhøjning af skærmvæggen, således at buen og den oprindelige form bevares. Skærmvæggen skal efterfølgende opleves som én samlet konstruktion. Skærmvægge og regnskærme skal males i samme farve som husets facader. Dog kan skærmvæggen ved kælderen til hustype A2 enten kan males i samme farve som huset facader eller fremstå ubehandlet. Vinduerne skal enten være ensfarvede eller tofarvede. Tofarvede vinduer skal males med rødbrune rammer og flødefarvede sprosser og poster. Ensfarvede vinduer skal være hvide eller lysegrå. Alle vinduer skal have samme farve, og de må ikke udføres i plast. Hoveddørenes oprindelige placering og størrelse skal bevares. Dørene skal males i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. De oprindelige hoveddøre kan ikke stadfæstes ud fra de originale tegninger. Det er derfor bestemt, at nye døre skal have et glat dørblad, og at der må isættes et rektangulært vindue på den lodrette led, som angivet på bilag 12 og 13. Flere af rækkehusene har oprindeligt kun haft adgang til baghaven fra kælderen. For at afhjælpe Ubehandlet skærmvæg ved trappe, hustype A2 De oprindelige ydre trapper og trappegelændere til hoveddør og kælder skal bevares. Gelændere skal males i samme farve som husets vinduesrammer eller i hvid, lysegrå, mørkegrå eller sort. Gelændere kan også fremstå i galvaniseret stål. 8

De originale altaner og rækværk skal bevares. Rækværket skal males i samme farve som husets vinduesrammer eller hvid, lysegrå, mørkegrå eller sort. Rækværk kan også fremstå i galvaniseret stål. som en let konstruktion i træ og skal males i sort, mørkebrun eller mørkegrå. Tage skal have ensidig taghældning og beklædes med tagpap eller plader af tagplast. Skiltning. Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Paraboler. Der må opsættes paraboler i en højde på maksimalt 1,2 m over terræn. Paraboler må endvidere opsættes på tagfladen, såfremt de ikke er synlige fra vejen. Terrasse med oprullelig markise, hustype A1 Der må ikke udføres fast overdækning af terrasser udenfor byggefelterne, men det er tilladt at montere oprullelige markiser. Der må heller ikke opsættes yderligere afgrænsning af terrassen i form af mur, stakit eller lignende. Ønskes terrassen afskærmet, kan det gøres med levende hegn. Tagrender skal udføres i zink. Tilbygninger. Tilbygninger skal opføres så de stilmæssigt harmonerer med det oprindelige hovedhus. Tilbygninger i to etager skal opføres i funkisstil og tilpasses hovedhuset hvad angår udformning, materialer og farver. Tilbygninger i én etage kan helt eller delvist opføres som en glastilbygning med en let konstruktion i træ eller metal. Konstruktionen skal fremstå i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. Carporte. Carporte skal udføres som en let konstruktion i træ eller metal og males i sort, mørkebrun eller mørkegrå. Tage skal have ensidig taghældning og beklædes med tagpap eller plader af tagplast. Carporte må ikke lukkes i siderne, men må forlænges med et skur, så den bagerste ende lukkes. Hustype B Den oprindelige bebyggelse. Facader og tagflader, der er synlige fra vejen, skal bevares og må ikke ændres på anden måde, end hvad der er bestemt i denne lokalplan. Facader skal fremstå i stænkpudset murværk. Alle husene i én stok skal have samme farve på facaderne. Selve farven er valgfri indenfor paletten af lyse jordfarver. Oprindeligt var facaderne på murermesterhusene pudset med ufarvet bakkemørtel, som har en lys brun farve. Farven varierer afhængigt af hvilken grus, der bruges. Vinduernes placering, størrelse og udformning er en vigtig del af husets facade og skal derfor bevares. Vinduesrammerne skal være ensfarvede og males i hvid, lysegrå, mørkegrå, mørkebrun eller sort. Alle vinduer skal have samme farve. De originale franske altaner og rækværk skal bevares. Rækværk skal males i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. Garager. Garager må opføres efter de originale bygningstegninger. De skal fremstå i hvidt pudset murværk med træværk i hvidt eller gråt. Småbygninger. Småbygninger, bortset fra drivhuse, skal udføres 9 Murermesterhusene, hustype B

Hoveddørenes oprindelige størrelse og placering skal bevares. Døre skal males i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. Døre skal have et glat dørblad, og der må isættes et kvadratisk vindue. Tagene skal bevares i deres oprindelige form og med den oprindelige taghældning. Tagene skal fremstå som forskudte saddeltage beklædt med røde vingetegl. I tagfladen mod havesiden må der isættes fem ovenlysvinduer. Tre vinduer på 0,78 x 1,4 m til belysning af 1. salen og 2 loftsvinduer på 0,55 x 0,78 m. De originale skorstene skal bevares og tagrender skal være grå eller hvide. De originale ydre trapper og trappegelændere skal bevares. Trappegelændere skal males i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. De originale skærmvægge mod vej og ved gavl skal bevares og skal males i samme farve som husets facader. Det er tilladt at etablere et åbent vindfang ved hoveddøren, såfremt det udføres med respekt for husets arkitektoniske udtryk. Carporte. Carporte skal udføres som en let konstruktion i træ og males i sort, mørkebrun eller mørkegrå. Tage skal have ensidig taghældning og beklædes med tagpap eller plader af tagplast. Carporte må ikke lukkes i siderne, men må forlænges med et skur, så den bagerste ende lukkes. Skiltning. Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Paraboler. Der må opsættes paraboler i en højde på maksimalt 1,2 m over terræn. Paraboler må endvidere opsættes på tagfladen mod bagsiden. Ubebyggede arealer Lokalplanens formål er at bevare områdets grønne karakter, og der skal derfor hegnes med levende hegn. Adgangsarealer og parkeringspladser kan dog være mere åbne, men skal fremstå så grønne som muligt. Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse Før ny bebyggelse inden for området tages i brug, skal den være tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg. Servitutter Der aflyses servitutbestemmelser ved denne lokalplan, se pkt. 10. Skærmvæg ved trappe, murermesterhusene, hustype B Man skal som grundejer være opmærksom på, at der på den enkelte ejendom kan hvile servitutter, der har betydning for ejendommens anvendelse og bebyggelse. 10

Lokalplanens forhold til anden planlægning Regionplan 2005 Regionplanen for Københavns Amt fastlægger de overordnede retningslinier for kommune- og lokalplanlægningen i Lyngby-Taarbæk Kommune. Lokalplanen er i overensstemmelse med Regionplanens bestemmelser. Kommuneplanen Kommuneplan 2005 for Lyngby-Taarbæk Kommune fastlægger dels hovedstrukturen for hele kommunen og dels rammerne for indholdet i de fremtidige lokalplaner for de enkelte bydele og områder i kommunen. Lokalplanens område ligger i Virum bydel og er omfattet af rammerne for område 4.1.65, Hasselvej - Akacievej. For område 4.1.65 gælder følgende rammer: Områdets anvendelse fastlægges til boligformål, tæt-lav bebyggelse. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 40. Bebyggelse må højst opføres med 2 etager. Bebyggelsens helhedspræg og bygningernes karakter skal sikres. Området har stationsnær beliggenhed. Denne lokalplan er, hvad angår bebyggelsesprocenten, ikke i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser, hvorfor der sideløbende med denne lokalplans vedtagelse foretages en ændring af kommuneplanens rammer. Rammeændringen hæver bebyggelsesprocenten til 60. Det vurderes, at lokalplanen vil bidrage positivt til områdets samlede miljø, og at den vil kunne sikre en udvikling i området, som respekterer den oprindelige bebyggelses karakter. Miljøvurdering I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en screening, og det vurderes, at lokalplanen ikke er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Dette begrundes med, at planen omfatter et mindre lokalt område, og at der ingen miljømæssige konsekvenser er ved at realisere lokalplanens bestemmelser. Kommuneatlas I FBB-databasen er alle bygninger opført inden 1940 registreret, og bevaringsværdien er fastsat. Bevaringsværdien 1 er det højeste, mens 9 er den laveste værdi. Rækkehusene på Hasselvej og Akacievej har på trods af deres forskellighed alle fået den samme værdi, hvilket formodentlig skyldes deres fælles forhistorie og hensynet til sammenhængen i gadebilledet. Både den arkitektoniske-, kulturhistoriske- og bymiljømæssige værdi er vurderet til 3, hvilket giver bebyggelsen en samlet værdi på 3, altså høj bevaringsværdi. Funkisbebyggelsen er endvidere nævnt som værende en god repræsentant for sin tid. Varmeplan Varmeanlæg inden for lokalplanens område skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter det til enhver tid gældende varmeplanlægningsgrundlag. Stationsnærhed Lokalplanområdet ligger i byområde. Området ligger inden for 1000 m fra Virum Station og er dermed udpeget som stationsnært. Lokalplanens påvirkning på bymiljøet Lokalplanens formål er bl.a. at bevare den eksisterende bebyggelse samt at sikre, at den fremstår med et ensartet helhedsindtryk. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan etableres tilbygninger og carporte på ejendommene, men at disse tilpasses områdets særlige karakter med hensyn til størrelse, udformning og fremtræden. 11 Spildevandsplan Lokalplanens område er omfattet af gældende spildevandsplan for Lyngby-Taarbæk Kommune. Ved ombygning og nybygning skal tag- og overfladevand føres til faskine på egen grund. Museumslov Findes der under et jordarbejde fortidsminder inden for lokalplanens område, vil de i givet fald være omfattet af Museumsloven 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Jordarbejdet skal standses i det omfang fortidsmindet berøres, og fundet skal straks anmeldes til Kroppedal Museum.

Lokalplanens retsvirkninger Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af denne lokalplan kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Lokalplanen indeholder i pkt. 10 en bestemmelse om, at de i bestemmelsen nævnte servitutter ophæves. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Lokalplanen indeholder i pkt. 6.1.1. og 6.5.1. en bestemmelse om, at visse bygninger ikke må nedrives uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis denne tilladelse nægtes, kan ejeren ifølge Planlovens 49 forlange ejendommen overtaget mod erstatning. Dette gælder dog kun, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af nedrivningsforbud. Der henvises i øvrigt til Lov om Planlægning, 18 om lokalplaners retsvirkninger, og kapitel 14: Klage og søgsmål. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. 12

Lokalplanens bestemmelser LOKALPLAN NR 198 RÆKKEHUSENE PÅ HASSELVEJ OG AKACIEVEJ I VIRUM BYDEL I henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 883 af 18. august 2004 som er ændret ved lov nr. 430 og 431 af 6. juni 2005 samt lov 535, 570 og 571 af 24. juni 2005 samt lov 520 af 7. juni 2006 samt lov 538 og 539 af 8. juni 2006 samt lov nr. 571 af 9. juni 2006) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i pkt. 2.1 nævnte område. 1 Formål 1.1 Det er lokalplanens formål: at bevare den eksisterende boligbebyggelse og at sikre, at den fremstår med et ensartet udtryk, at sikre et ensartet gadebillede ved at fastlægge retningslinier for tilbygninger, parkering og småbygninger og at bevare og forstærke områdets grønne karakter. 2 Område 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på bilag 1 og omfatter følgende matr. nr. 5fo, 5fp, 5fq, 5fr, 5fs, 5ft, 5fu, 5fv, 5fx, 5fy, 5fz, 5fæ, 5fø, 5ga, 5gb, 5gc, 5gd, 5ge, 5gf, 5gg, 5gh, 5gi, 5gk, 5gl, 5gm, 5gn, 5go, 5gp, 5gq, 5gr, 5gs, 5gt, 5gu, 5gv, 5gx, 5gy, 5gz, 5gæ, 5gø, 5ha, 5hb, 5hc, 5hd, 5he, 5hf, 5hh, 5hi, 5hk, 5hl, 5hm, 5hn, 5ho, 5hp, 5hq, 5hr, 5hs, 5ht, samt en del af matr. nr. 5an, alle af Virum by, Virum. 3 Områdets anvendelse 3.1 Området må kun anvendes til boligformål, tæt-lav bebyggelse til helårsbeboelse. 3.2 På hver ejendom må der kun indrettes én bolig for én familie. 3.3 Det er inden for området tilladt at drive en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i boligområder under forudsætning af, at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom og uden at der beskæftiges andre end ejendommens beboere, at virksomheden efter kommunalbestyrelsens skøn drives på en sådan måde, at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres herunder ved skiltning eller lignende, og at områdets karakter af boligområde ikke brydes, at erhvervsarealet højst udgør 25% af det samlede etageareal over terræn på den pågældende ejendom, at virksomheden ikke medfører væsentlige gener i form af øget støj, lugt, rystelser og lignende og, at virksomheden ikke medfører væsentlig øget trafikbelastning eller skaber øget behov for parkering, der ikke er plads til inden for området. 3.4 Inden for området kan der opføres transformer-, pumpe-, måle- og trykreguleringsstationer til kvarterets forsyning, når det bebyggede areal ikke overstiger 20 m², og når de udformes i overensstemmelse med den øvrige bebyggelse. 4 Udstykninger og sammenlægninger 4.1 Yderligere udstykning og sammenlægning må ikke finde sted. 4.2 Mindre skelreguleringer, udlæg af arealer til offentlig vej, sti og friarealer samt til forsynings- og afløbsledninger er dog tilladt. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Der udlægges ikke areal til nye veje og stier i området. 5.2 På hver ejendom må der etableres én parkeringsplads, som skal anlægges i zone 1, jf. pkt. 6.3. 5.3 Derudover kan den originale garage, jf. bilag 8, anvendes til garagering. 5.4 Inden for området må der ikke parkeres last- eller varebiler på over 3,5 t. 13

6 Bebyggelsens omfang og placering Hustype A 6.1 Den oprindelige bebyggelse 6.1.1 Det eksisterende hovedhus må ikke nedrives og skal i tilfælde af brand eller lignende genopføres med en udformning og placering som den oprindelige bebyggelse. Det eksisterende hovedhus må ikke ændres på anden måde end angivet i denne lokalplan. 6.1.2 Der må etableres én lyskasse pr. kældervindue med en dybde på 0,5 m målt fra husmuren og ud i haven. Lyskassens højde må ikke overstige 1,25 m målt fra overkanten af terræn og ned. Lyskassens bredde skal svare til vinduet bredde samt maksimalt 15 cm på hver side af vinduet til lyskassens ramme. Vinduets placering skal bevares som oprindeligt. Vinduets overkant og bredde må således ikke ændres. Dog må vinduets højde forøges således, at det maksimalt går 110 cm under terræn, hvilket efterlader 15 cm i bunden til lyskassens ramme. 6.1.3 De originale garager må opføres på deres originale placering, jf. bilag 8, og må anvendes til garagering eller oplagring. 6.1.4 De oprindelige terrasser må udvides til at følge hele den oprindelige skærmvægs længde. 6.2 Tilbygninger 6.2.1 Inden for de på bilag 6 og 7 viste byggefelter må der opføres én tilbygning med et samlet etageareal på højst 40 m². Tilbygningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter forudgående naboorientering. 6.3 Carporte og garager 6.3.1 Carporte skal opføres inden for byggefelterne vist på bilag 3 og 4, og med længderetningen vinkelret på vejen. 6.3.2 Carportens areal må ikke overstige 21 m² og må ikke gives en højde på mere end 2,3 m. Afvanding af carporte skal ske mod egen grund. 6.3.3 Carporte må ikke lukkes i siderne, men kan forlænges med en småbygning, så carporten lukkes i den bagerste ende. Dog må carporte, der opføres umiddelbart foran en original garage, ikke forlænges med en småbygning. 6.3.4 Carporte, der opføres foran en original garage, skal gives samme taghældning som garagen. 6.3.5 Hvis der opføres en carport, skal siden dækkes af beplantning som vist på bilag 3 og 4. Gøres carporten smallere end de 4 m, som byggefeltet er, skal beplantningen følge carporten. Beplantningen er efter eget valg, men skal vokse op til at være min. 1,8 m høj og følge carporten på min. de første 4 m fra vejen og ind mod huset. Dog gælder det for midterhusene, at beplantning i forbindelse med en carport skal ske i vejskel som vist på bilag 3 og 4. 6.4 Småbygninger 6.4.1 Der må højst opføres to småbygninger på hver ejendom; skur, udhus, drivhus m.v. 6.4.2 Småbygninger må kun opføres i zone 1 og 2 som angivet på bilag 3 og 4. Alternativt kan der inden for byggefelternes areal opføres en terrasseoverdækning, jf. bilag 6 og 7. 6.2.2 Tilbygninger i én etage skal opføres med ensidig taghældning. Taghøjden skal svare til 1. salens gulvkote på det eksisterende hovedhus. Tilbygninger i to etager skal gives en højde og taghældning, der svarer til det eksisterende hovedhus. 14 6.4.3 I zone 1 må der på hver ejendom opføres én småbygning. Småbygninger i de korte forhaver må højst være 4 m², og småbygninger i de lange forhaver må højst være 8 m², jf. bilag 3 og 4. Dog gælder det for midterhusene, at der enten må opføres én carport eller ét skur. 6.4.4 Småbygninger i zone 1 må maksimalt gives en højde på 2,0 m, og taget skal udføres med ensidigt fald med en taghældning på højest 10 grader.

Dog skal småbygninger, der udføres som en forlængelse af carporten, gives samme højde, bredde og taghældning som carporten. 6.4.5 Småbygninger i zone 1 kræver, at der etableres levende hegn i vejskel med en højde på 1,8 m, jf. bilag 3 og 4. Hustype B 6.5 Den oprindelige bebyggelse 6.5.1 Det eksisterende hovedhus må ikke nedrives og skal i tilfælde af brand eller lignende genopføres med en udformning og placering som den oprindelige bebyggelse. 6.5.2 Der må etableres én lyskasse pr. kældervindue med en dybde på 0,5 m målt fra husmuren og ud i haven. Lyskassens højde må ikke overstige 1,25 m målt fra overkanten af terræn og ned. Lyskassens bredde skal svare til vinduet bredde samt maksimalt 15 cm på hver side af vinduet til lyskassens ramme. Vinduets placering skal bevares som oprindeligt. Vinduets overkant og bredde må således ikke ændres. Dog må vinduets højde forøges således, at det maksimalt går 110 cm under terræn, hvilket efterlader 15 cm i bunden til lyskassens ramme. 6.5.3 Der må etableres et åbent vindfang ved hoveddøren. Vindfanget må højst omfatte det eksisterende areal ved trappen. 6.6 Tilbygninger 6.6.1 I zone 2, jf. bilag 5, må der opføres én tilbygning, i én etage og med et samlet etageareal på højst 40 m². Tilbygningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter forudgående naboorientering. Alternativt kan der inden for et samlet etageareal på højst 40 m² opføres en terrasseoverdækning. 6.7 Carporte 6.7.3 Carporten må ikke lukkes i siderne, men kan forlænges med en småbygning, så carporten lukkes i den bagerste ende. 6.7.4 Hvis der opføres en carport, skal siden dækkes af beplantning som vist på bilag 5. Gøres carporten smallere end de 4 m, som byggefeltet er, skal beplantningen følge carporten. Beplantningen er efter eget valg, men skal vokse op til at være min. 1,8 m høj og følge carporten på min. de første 4 m fra vejen og ind mod huset. Dog gælder det for midterhusene, at beplantning i forbindelse med en carport skal ske i vejskel som vist på bilag 5. 6.8 Småbygninger 6.8.1 Der må højst opføres to småbygninger på hver ejendom; skur, udhus, drivhus m.v. 6.8.2 Småbygninger må kun opføres i zone 1 og 2, som angivet på bilag 5. 6.8.3 I zone 1 må der på hver ejendom opføres én småbygning på højst 8 m², jf. bilag 5. 6.8.4 Småbygninger i zone 1 må maksimalt gives en højde på 2,0 m, og taget skal udføres med ensidigt fald med en taghældning på højest 10 grader. Dog skal småbygninger, der udføres som en forlængelse af carporten, gives samme højde, bredde og taghældning som carporten. 7 Bebyggelsens ydre fremtræden Hustype A 7.1 Den oprindelige bebyggelse 7.1.1 Det oprindelige hovedhus skal bevares i dets ydre fremtræden og må ikke ændres på anden måde end angivet i denne lokalplan. Udskiftning og vedligeholdelse af bygningsdele skal ske med respekt for det arkitektoniske helhedspræg. 6.7.1 Carporte skal opføres inden for byggefelterne vist på bilag 5. 6.7.2 Carportens areal må ikke overstige 21 m² og må ikke gives en højde på mere end 2,3 m. Afvanding af carporte skal ske mod egen grund. 15 7.1.2 Facader skal fremstå i pudset murværk. Farven på facaderne skal være hvid, med mindre alle husene i én stok pudses i ufarvet bakkemørtel eller i indfarvet puds i én af de oprindelige farver, lyserød, lysegrøn, lyseblå, lysegul eller lysegrå, jf. bilag 11.

7.1.3 Vinduer skal bevares med deres oprindelige placering, de oprindelige størrelser, samt en opsprosning og formatering, som er i overensstemmelse med husets stil, jf. bilag 12 og 13. 7.1.4 Vinduer kan fremstå tofarvede eller ensfarvede. Tofarvede vinduer skal males med rødbrune rammer og flødefarvede sprosser og poster, jf. bilag 11. Ensfarvede vinduer skal være hvide eller lysegrå, jf. bilag 11. Alle vinduer på samme ejendom skal males efter samme princip og må ikke udføres i plast. 7.1.5 Eksisterende hoveddøres oprindelige placering skal bevares. Nye hoveddøre skal have et glat dørblad, og der må isættes et rektangulært vindue på den lodrette led. Hoveddøre og terrassedøre skal males i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. 7.1.6 På ejendomme, der ikke allerede har en terrassedør mod baghaven, kan der etableres én. 7.1.7 Tage skal bevares i deres oprindelige materiale, form og udtryk. Tage skal være flade, beklædes med tagpap og have en hældning som oprindeligt. 7.1.8 De originale skorstene skal bevares og fremstå i samme farve som husets facader. farve som husets vinduesrammer eller i galvaniseret stål. 7.1.13 De originale altaner og tilhørende rækværk skal bevares. Rækværk skal males i lysegrå, mørkegrå, sort eller hvid jf. bilag 11. Rækværk kan også fremstå i samme farve som husets vinduesrammer eller i galvaniseret stål. 7.1.14 Tagrender skal udføres i zink. 7.1.15 Over terrasser kan der opsættes oprullelige markiser. Udover den originale skærmvæg må terrassen kun afskærmes med levende hegn. 7.2 Tilbygninger 7.2.1 Tilbygninger skal udføres som det oprindelige hovedhus, jf. pkt. 7.1. Tilbygninger skal være i funkisstil, og skal tilpasse sig den oprindelige bygning hvad angår udformning, materiale og farver. 7.2.2 Dog kan tilbygninger i én etage helt eller delvist udføres som et glashus med en let konstruktion i metal eller træ. Konstruktionen skal fremstå i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. 7.3 Carporte og garager 7.1.9 De originale regnskærme og skærmvægge skal bevares. Dog kan regnskærme og skærmvægge forsynes med en zinkbeklædning på den vandrette del for at undgå erosion. 7.1.10 Skærmvæggene mellem haverne må forhøjes 0,25 m, dog skal den oprindelige udformning, herunder afrundingen, bevares. Alternativt kan skærmvæggen forhøjes med 0,25 m råglas som oprindeligt. 7.1.11 Skærmvægge og regnskærme skal males i samme farve som husets facader. Dog må skærmvægge ved nedgang til kælder på hustype A2 fremstå ubehandlede som oprindeligt. 7.1.12 De originale trapper og tilhørende trappegelændere skal bevares. Trappegelændere skal males i lysegrå, mørkegrå, sort eller hvid jf. bilag 11. Trappegelændere kan også fremstå i samme 16 7.3.1 Carporte skal udføres i en let træ- eller metalkonstruktion. Carporte må ikke lukkes i siderne, dog kan der tilføjes en småbygning på carportens bagerste del, så denne lukkes, jf. pkt. 6.3.3. 7.3.2 Carportens sternbræt må maksimalt gives en højde på 20 cm. Carportens bærende stolper skal placeres min. 50 cm fra vejskel. 7.3.3 Carporte skal males i sort, mørkebrun eller mørkegrå, jf. bilag 11. Taget skal have ensidig hældning og skal dækkes med tagpap eller tagplader i plast. 7.3.4 Garager skal udføres efter de originale tegninger, for de lange forhaver jf. bilag 9 og for de korte forhaver jf. bilag 10. Garager skal fremstå i pudset murværk i hvid farve. Træværk skal males i hvid eller lysegrå, jf. bilag 11.

7.4 Småbygninger 7.4.1 Småbygninger, bortset fra drivhuse, skal udføres i træ, og taget skal udføres i tagpap eller tagplader i plast. Småbygninger skal males i samme farve som husets facader eller sort, mørkebrun eller mørkegrå, jf. bilag 11. 7.5 Skiltning 7.5.1 Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. facader eller vinduesrammer. På hver facade må et af vinduerne udskiftes med en terrassedør. 7.7.6 Tage skal bevares i deres oprindelige materiale, form og udtryk. Tage skal fremstå som forskudt saddeltag med røde vingetegl og med hældning som oprindeligt. 7.7.7 I tagfladen mod haveside kan der ilægges 3 ovenlysvinduer (0,78 x 1,40 m), samt 2 ovenlysvinduer på hanebåndsloftet (0,55 x 0,78 m). 7.7.8 De originale skorstene skal bevares. 7.6 Paraboler 7.6.1 Det er tilladt at placere parabolantenner i en højde på maksimalt 1,2 m over terræn eller på tagfladen, såfremt det ikke er synligt fra vej. Hustype B 7.7 Det oprindelige hovedhus 7.7.1 Facader samt tage, der er synlige fra vejsiden, skal bevares i deres ydre fremtræden og må ikke ændres på anden måde end angivet i denne lokalplan. Udskiftning og vedligeholdelse af bygningsdele skal ske med respekt for det arkitektoniske helhedspræg. 7.7.2 Alle facader skal fremstå i stænkpudset murværk. Farven på facaderne skal være den oprindelige ufarvede bakkemørtel, jf. bilag 11, eller en anden lys jordfarve. Facadefarven skal være ens for alle huse i samme stok. 7.7.3 Vinduer skal bevares med deres oprindelige placering, de oprindelige størrelser, samt den oprindelige opsprosning og formatering. Vinduer skal fremstå ensfarvede og males i sort, mørkebrun, mørkegrå, lysegrå eller hvid, jf. bilag 11. Alle vinduer på samme ejendom skal have samme farve. 7.7.4 De originale franske altaner og tilhørende rækværk skal bevares. Rækværk skal males i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. 7.7.5 Eksisterende hoveddøres oprindelige placering skal bevares. Nye hoveddøre skal have et glat dørblad, og der må isættes et kvadratisk vindue. Hoveddøre skal males i samme farve som husets 17 7.7.9 Skærmvægge mod vej og ved gavlen skal bevares og skal males i samme farve som husets facader. 7.7.10 De originale trapper og tilhørende trappegelændere, der vender mod vej, skal bevares. Trappegelændere skal males i samme farve som husets facader eller vinduesrammer. 7.7.11 Det er tilladt at etablere et åbent vindfang ved hoveddøren. Dette skal udføres med respekt for husets arkitektoniske udtryk og må højst omfatte arealet ved trappen. 7.7.12 Tagrender skal være grå eller hvide. 7.8 Carporte 7.8.1 Carporte skal udføres i en let træ- eller metalkonstruktion. Carporte må ikke lukkes i siderne, dog kan der tilføjes en småbygning på carportens bagerste del, så denne lukkes, jf. pkt. 6.7.3. 7.8.2 Carportens sternbræt må maksimalt gives en højde på 20 cm. Carportens bærende stolper skal placeres min. 50 cm fra vejskel. 7.8.3 Carporte skal males i sort, mørkebrun eller mørkegrå, jf. bilag 11. Taget skal have ensidig hældning og skal dækkes med tagpap eller tagplader i plast. 7.9 Småbygninger 7.9.1 Småbygninger, bortset fra drivhuse, skal udføres i træ, og taget skal udføres i tagpap eller tagplader i plast. Småbygninger skal males i samme farve som husets facader eller sort, mørkebrun eller mørkegrå, jf. bilag 11.

7.10 Skiltning 7.10.1 Skiltning og reklamering må kun finde sted med kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 7.11 Paraboler 7.11.1 Det er tilladt at placere parabolantenner i en højde på maksimalt 1,2 m over terræn eller på tagfladen mod bagsiden. 8 Ubebyggede arealer 8.1 Ubebyggede arealer skal ved beplantning, befæstelse og lignende gives et ordentligt udseende, ligesom en passende orden ved oplagring af materiale og lignende skal overholdes. 8.2 Der skal beplantes og hegnes med levende hegn, jf. bilag 3, 4 og 5. 8.3 Levende hegn må ikke overstige 1,8 m i højden. Der må anvendes trådhegn i det levende hegn. Trådhegnet må ikke overstige 1,2 m. 8.4 Forhaver skal ved beplantning, befæstelse og lignende behandles så de fremstår med et grønt udseende. 9 Forudsætning for ibrugtagen af ny bebyggelse 9.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før den er tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg. 10 Servitutter 10.1 Der ophæves følgende passus i servitutternes pkt. E: Udhuse må ikke opføres mellem huset og vejen. Ophævelsen gælder for følgende servitutter, på følgende matrikelnumre alle af Virum by, Virum: Servitut lyst 08.09.1937 (9171) Hasselvej 20, Matr. nr. 5gb Servitut lyst 25.01.1937 (17524) Hasselvej 22, Matr. nr. 5ga Servitut lyst 08.02.1937 (18331) Hasselvej 24. Matr. nr. 5fø Servitut lyst 15.10.1936 (11524) Hasselvej 26, Matr. nr. 5fæ Servitut lyst 22.01.1937 (17377) Hasselvej 28, Matr. nr. 5fz Servitut lyst 11.12.1936 (15102) Hasselvej 30, Matr. nr. 5fy Servitut lyst 04.01.1937 (16325) Hasselvej 32, Matr. nr. 5fx Servitut lyst 11.12.1936 (15089) Hasselvej 34, Matr. nr. 5fv Servitut lyst 18.02.1937 (18993) Hasselvej 36, Matr. nr. 5fu Servitut lyst 11.12.1936 (15072) Hasselvej 38, Matr. nr. 5ft Servitut lyst 11.12.1936 (15078) Hasselvej 40, Matr. nr. 5fs Servitut lyst 10.02.1937 (18535) Hasselvej 42, Matr. nr. 5fr Servitut lyst 11.12.1936 (15082) Hasselvej 44, Matr. nr. 5fq Servitut lyst 16.12.1936 (15408) Hasselvej 46, Matr. nr. 5fp Servitut lyst 11.12.1936 (15095) Hasselvej 48, Matr. nr. 5fo Servitut lyst 23.06.1937 (4908) Hasselvej 21, Matr. nr. 5gr Servitut lyst 09.08.1937 (7398) Hasselvej 23, Matr. nr. 5gq Servitut lyst 09.06.1937 (3993) Hasselvej 25, Matr. nr. 5gp Servitut lyst 23.06.1937 (4914) Hasselvej 27, Matr. nr. 5go Servitut lyst 28.05.1937 (3403) Hasselvej 29, Matr. nr. 5gn Servitut lyst 06.07.1937 (5572) Hasselvej 31, Matr. nr. 5gm 18

Servitut lyst 06.02.1937 (18292) Hasselvej 33, Matr. nr. 5gl Servitut lyst 06.07.1937 (5577) Hasselvej 35, Matr. nr. 5gk Servitut lyst 22.06.1937 (4861) Hasselvej 37, Matr. nr. 5gi Servitut lyst 06.02.1937 (18240) Hasselvej 39, Matr. nr. 5gh Servitut lyst 06.02.1937 (18257) Hasselvej 41, Matr. nr. 5gg Servitut lyst 23.01 1937 (17445) Hasselvej 43, Matr. nr. 5gf Servitut lyst 25.01.1937 (17533) Hasselvej 45, Matr. nr. 5ge Servitut lyst 23.01.1937 (17518) Hasselvej 47, Matr. nr. 5gd Servitut lyst 18.02.1937 (18979) Hasselvej 49, Matr. nr. 5gc Servitut lyst 18.02.1937 (18987) Akacievej 20, Matr. nr. 5hf Servitut lyst 23.01.1937 (17450) Akacievej 22, Matr. nr. 5he Servitut lyst 17.03.1938 (19650) Akacievej 38, Matr. nr. 5gy Servitut lyst 27.05.1937 (3334) Akacievej 40, Matr. nr. 5gx Servitut lyst 16.02.1937 (18846) Akacievej 42, Matr. nr. 5gv Servitut lyst 24.02.1937 (19563) Akacievej 44, Matr. nr. 5gu Servitut lyst 10.02.1937 (18526) Akacievej 46, Matr. nr. 5gt Servitut lyst 02.03.1937 (19861) Akacievej 48, Matr. nr. 5gs Servitut lyst 19.02.1938 (18203) Akacievej 23, Matr. nr. 5ht Servitut lyst 22.04.1941 (968) Akacievej 27, Matr. nr. 5hr Vedtaget af Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse den 27. november 2006. Rolf Aagaard Svendsen / Bjarne Holm Markussen Servitut lyst 23.01.1937 (17443) Akacievej 24, Matr. nr. 5hd Servitut lyst 13.05.1937 (2665) Akacievej 26, Matr. nr. 5hc Servitut lyst 29.05.1937 (3458) Akacievej 28, Matr. nr. 5hb Servitut lyst 26.05.1937 (3253) Akacievej 30, Matr. nr. 5ha Servitut lyst 28.01.1937 (17707) Akacievej 32, Matr. nr. 5gø Servitut lyst 06.02.1937 (18239) Akacievej 34, Matr. nr. 5gæ Servitut lyst 04.03.1937 (19951) Akacievej 36, Matr. nr. 5gz 19