EFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Relaterede dokumenter
Miljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Alternative virkemidlers rolle i vandplanerne

Helhedsorienterede løsninger: Vand (N og P), natur og klima

Information om retentionsfaktorer for fosfor i vandløb for målte/umålte oplande

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Den forventede udvikling frem til 2015

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Næringsstoffer i vandløb

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken

Miljøøkonomi. Vi producerer mere med mindre. Highlights:

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri L 145 Bilag 12 Offentligt

Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale

Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland

UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Ansøgning modtaget 14. marts 2017

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for km vandløb og der er planlagt indsats på km vandløb (sendt i supplerende høring).

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Forespørgsel fra Miljø- og Fødevareministeriet vedr. fejlanalyser

Analyse af skyggepris på fosfor med udgangspunkt i omkostninger ved at reducere fosfortabet til vandmiljøet Jacobsen, Brian H.

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af vådområder på kort og lang sigt

Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Urbane udledninger til ferskvandsområder og lidt om vandplaner

Notat. Miljøgodkendelse af husdyrbrug - behov for bræmmer m.v.

Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene

Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet

Etablering af intelligent udlagte randzoner

Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb

Bidrag til MOF alm. del - spm. 594 om eutrofiering og klimagasudledning

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

DYRKNING AF PROTEIN I HAVET

Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.

Fremtidige opgaver for Kommunerne - Hvordan tackler de opgaven? Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Notat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Vandplanerne den videre proces


Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Sammenfattende notat om mulighederne for iværksættelse af yderligere virkemidler til opnåelse af målene om randzoner i VMP III aftalen.

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer

Vurdering af konsekvenserne for udledning af drivhusgasser samt for naturen og biodiversiteten ved ændret kvælstofregulering

Disposition. Grøn vækststrategi for Dk. Grøn vækst Kan vækst i jordbruget forenes med en kraftig forbedring af miljø og naturtilstanden i DK?

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

A3: Driftsmæssige reguleringer

B3: Arealændringer i risikoområder

Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Limfjordens økosystem en fjord i balance

TEKNISK FORUNDERSØGELSE FOSFORVÅDOMRÅDE VIGERSDAL Å DENNIS SØNDERGÅRD THOMSEN, CHEFKONSULENT RAMBØLL

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Virkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet

Nitrat retentionskortlægningen

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

EFTERPOLERING AF SPILDEVAND

[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT Minivådområder

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Transkript:

EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres udformning tilpasses de lokale forhold og de plejes optimalt Randzoner opfanger jord og fosfor fra jorderosion og overfladisk afstrømning fra marker Øget biodiversitet hvis randzoner samtænkes med eksisterende natur Høst af biomasse til foder og grøn energi og udpining af jord for fosfor giver på sigt mere natur Træer plantning reducerer brinkerosion Reducerer kvælstoftab Reducerer pesticidforurening

Fosforudledning fra land til hav i Danmark 2007-2011: Årligt gennemsnit 2550 tons fosfor Regnvandsbetingede udløb 7% Åbent land 61% Dambrug 4% Spredt bebyggelse 8% Renseanlæg 19% Industri 1% Windolf et al., 2012 NOVANA Vandløb

Fosfor tabsposter fra det dyrkede land og randzoner Denne tabspost har nok været stigende i de sidste 10 år pga. skift til majs og kraftigere regn Kronvang og Rubæk. 2005: DJF rapport, Husdyrbrug Nr. 68.

Det drejer sig om, at randzoner kan medvirke til at opfange fosfor fra jorderosion og overfladisk afstrømning før det når ud til vandløb og søer MEN effekt og levetid forlænges når randzone bredde afpasses efter de lokale forhold

Det er en udfordring at optimere randzonens bredde for tilbageholdelse af kvælstof, fosfor og jord Screening af den internationale litteratur viser, at der ikke er noget entydigt svar på, hvor bred den udyrkede randzone skal være for at optimere dens evne til at tilbageholde næringsstoffer de lokale forhold er bestemmende for dens effekt en udfordring..

Randzoners bredde skal afpasses efter risikoen for om der dannes skyllerender (riller) fra jorderosion på tilstødende mark P-risiko kortværket kan udpege høj risiko marker Kronvang et al., 2006 Water Science & Technology 51(3-4): 55-62.

Nye undersøgelser viser at der er opsamlet meget fosfor i bræmmer og randzoner Data fra 36 bræmmer langs Odense Å (2007) Naturindholdet i de fleste af de nye randzoner er derfor af begrænset interesse - så udpining af randzonen ved høst og fjernelse af biomassse er vigtig for på sigt at udvikle et rigt plantesamfund

Der kan på sigt opnås en udvaskningsreduktion for fosfor i de fleste randzoner, hvis der fjernes fosfor ved høst af vegetation gennem mange år (20-30 år). Herved udpines randzonens fosforindhold. Modelberegnet effekt ved høst af 15 kg P/ha/år (PLEASE model)

VMPIII forskningsprojektet BUFFALO-P viste, mod forventning, ikke nogen reduktion i brinkerosionens omfang ved forskellige bredder af udyrkede randzoner (2 m & >10 m) Brinkerosion er størst om vinteren i grøfter og regulerede vandløb med stejle brinker, der støder direkte op til dyrkede arealer. Her æder strømmen jordpartikler og tilfører vandløb både jord og fosfor.

Tre års målinger i Odense Å oplandet viste at brinkerosionen er signifikant mindre ved lokaliteter med træer i randzonen (25-40%), end hvor der er lav vegetation i form af græs og urter så træer kan medvirke til både at holde på brinker og P, lagre kulstof og øge biodiversitet i vandløb og randzone. Plantning af træer i 10% af randzoner kan reducere fosfor udledning til overfladevand med 11-83 tons P pr. år Kronvang et al., 2012 J. Environmental Quality 41: 304-313

Pesticidbelastning af vandløb falder med stigende randzone bredde op til en bredde på 5-10 m Rasmussen et al., 2011 Ecological Engineering 37

Fotograf: Rolf Thostrup Poulsen, VFL Effekter af 10 m randzoner Årlig estimeret effekt Reduktion af fosfor udledninger 4-30 tons P 1 Reduktion af kvælstof udledninger 1300-3300 tons N 2 Reduktion af CO 2 udledninger Ca. 13.000 tons Reduktion af pesticid udledninger Reduceres men kan ikke kvantificeres Mere natur På sigt og hurtigst ved udpining af jorden ved afhøstning af biomasse 1 Ekstra effekt hvis der sker afhøstning og plantes træer. 2 Effekt afhænger af tidligere dyrkning, jordtype og lokale reduktionsforhold

Department of Bioscience AARHUS UNIVERSITY Randzoner er et omkostnings effektivt virkemiddel for miljø og natur MEN der er udfordringer: Vi mangler viden om virkning, kort og langt sigt. F.eks. mangler der helt en overvågning af effekten af de nye 10 m randzoner, samt forskning i optimering af bredde & forvaltning for natur, miljø og produktion Tak for opmærksomheden??? Spørgsmål: Differentieret bredde af randzonen hvordan Ombytning af næringsstof former Effektiv levetid Pleje & tilplantning Sammenhæng til produktion foder og grøn energi fra høstet biomasse Synergi med andre virkemidler Effekter af de nye Randzoner langs vandløb uden 69 2 m bræmmen