Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET

Netværksdag om unge med et problematisk forbrug af rusmidler UNGE-PROJEKTET Center for Rusmiddelforskning 27. maj 2009 Mads Uffe Pedersen Cand.psych., Ph.D. Aarhus Universitet

INDHOLD Projektet Unge med et problematisk forbrug af rusmidler et spørgsmål om sameksistens Behandling

Projektet

Projektets fokusområder De unge Behandlingssystemet

Projektets fokusområder De unge Behandlingssystemet

Projektets fokusområder Sociale netværk De unge Behandlingssystemet

Projektets fokusområder Sociale netværk Sociale systemer De unge Behandlingssystemet

Et identitets-perspektiv Undersøgelsen bygger grundlæggende på en forståelse af den unges liv set udfra 4 identitets-perspektiver

De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Person-identitet Ustabil/flertal Individet

De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Ustabil/flertal Individet

De 4 identiteter Den anden/de andre Kollektive-identitet Sociale-identitet Stabil/ental Jeg-identitet Den unges grundlæggende følelses af sammenhæng og at være den samme. Identitets-kernen Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten (et fænomen som selvtillid hører herunder) Ustabil/flertal Individet

De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet

De 4 identiteter Den anden/de andre Stabil/ental Kollektive-identitet Det sociale grundlag den unge er bygget-ind-i (f.eks. nationalitet, race og religion) Jeg-identitet Den unges grund-læggende følelses af sammenhæng og at være den samme Sociale-identitet Det den unge er i forskellige sociale sammenhæng (f.eks. sociale roller som den unge påtager sig). Person-identitet Det den unge kan, som han/hun har lært og erfaret gennem opvæksten Ustabil/flertal Individet

Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.

Behandlingsundersøgelsen Organiseringen af unge-behandlingsindsatsen i 98 kommuner. Organiseringen af de enkelte behandlingstilbud der tilbydes unge 13-17-årige. Ca. 15 behandlingstilbud Anvendelse af en særlig analysemodel.

Vidensbaseret behandling af unge Lokal erfaringsbaseret behandling Generel erfaringsbaseret behandling Teori og forskningsbaseret behandling Forandringsmodel Målgruppe Metode Etik Intensitet, varighed, koordinering mm. Medarbejdere, supervision, arbejdsforhold mm. Dokumentation

De unge

De problemer de unge udsatte har kan ikke isoleres til enkeltstående problemer de er multiple og sameksisterende

Socialt og psykisk belastede unge: Et spørgsmål om sameksistens. Spiseforstyrrelser Identitetsdiffusion Angst BPD Overgreb Selvmordstanker Depression PTSD ASPD Homo/biseksualitet Medicin Selvskade Stoffer Alkohol CD Anomi Selvmordsforsøg ADHD Teenagergraviditet Selvmord

Psykiske og adfærdsmæssige problem blandt 13-17-årige i behandling for primært hashmisbrug (livstidsprævalens n=133) Drenge Piger n=98 n=45 p.værdi Depression 36,7% 55,6%.03 Angst 33,7% 62,2%.001 Indadrettet Selvmordstanker 34,7% 60,0%.004 Traume-oplevelser 32,7% 53,3%.02 Hallucinationer 46,9% 44,4% Kognitiv Koncentration 62,2% 62,2% Adfærd Aggression 59,2% 60,0% Voldelig 60,2% 62,2% Selvskade Forsøgt selvmord 15,3% 44,4%.0001 Cutting 23,5% 71,1%.000000 Psykaitrisk Diagnose 15,3% 13,3% Ordineret medicin 13,3% 24,4%

Psykiske og adfærdsmæssige problemer sidste måned (n=133) Drenge Piger n=98 n=45 p.værdi Depression 25,5% 44,4% Angst 21,4% 44,4%.004 Indadrettet Selvmordstanker 12,2% 31,1%.006 Traume-oplevelser 13,3% 37,8%.0007 Hallucinationer 20,4% 48,9%.0004 Kognitiv Koncentration 63,3% 66,7% Aggression 37,8% 53,3% Adfærd Voldelig 25,5% 26,7% Kriminalitet 4,8 dage 3,4 dage 37% 33% Selvskade Forsøgt selvmord 2,0% 4,4% Cutting 3,1% 15,6%.006 Ordineret medicin 13,3% 20,0%

Epidemiologi/prævalenser - om graden af sameksistens - Forbrugs-problemer: Rusmidler, medicin og mad Psykiske og adfærdsmæssige problemer. Traumer, vold og overgreb (Victimization)Forskellige unge

Misbrug/afhængighed blandt unge Ved at bruge tal fra en amerikansk og en tysk undersøgelse kan følgende estimeres: Der findes i DK 14.500 under 18 år som har et misbrug af rusmidler Der findes i DK 6.400 som er afhængige af ét eller flere rusmidler USA 12-17-årige: 5,1% af drenge og 5,3% af piger Se Harford et al. 2005, Nelson & Wittchen 1998 eller Vind 2006)

Forbruget blandt socialt belastede unge i behandling for et problematisk forbrug af rusmidler Antal med n=162 Alder forbrug unge mellem 13-17 Procent debut sidste måned Dage forbrug sidste måned af forbrugere prøvet af prøvere Antal Gennemsnit Median Max. Dage Alkohol 100,0% 12,5 125 6,7 5 30 Hash 99,4% 13,4 130 17,5 20 30 Cigaretter 97,5% 12,0 149 29,2 30 30 Amfetamin 75,3% 14,6 62 5,4 4 25 Kokain 62,3% 15,0 34 3,8 2 20 Ecstasy 61,1% 15,0 37 2,9 2 8 Berol./smerte. 41,4% 14,5 21 6,2 5 30 Opløsningsmidler 39,5% 13,9 7 1,4 1 4 Svampe 29,6% 14,9 7 3,6 2 10 Hallucinogener 23,5% 15,6 4 3,3 3 6 GHB 20,4% 15,3 6 1,8 1 4 Andre opiater 15,4% 15,1 2 1,5 1,5 2 Khat 15,4% 14,1 2 1,5 1,5 2 Andre_rusmidler 13,6% 14,8 4 8,8 2 30 Doping 9,9% 15,5 1 4,0 0 1 Ketamin 9,3% 16,3 8 4,1 2 8 Heroin 5,6% 14,9 1 6,0 0 2

Mad Spiseforstyrrelser (eating disorder) Prævalens mellem 1,3 og 6% for unge kvinder Mellem 2-10.000 unge danske piger mellem 13-17 år lider af en spiseforstyrrelse Piger mellem 8-10 gange hyppigere end mænd (mellem 200-1.000 drenge) Bulimi er 4 gange hyppigere end anorexi

ADHD - epidemiologi 5,29% af alle unge under 18 kan gives diagnosen ADHD (se Polanczyk et al. 2007) 3-9% kan gives diagnosen som børn og 1-5% som voksne (Kalbag & Levin 2005) Flere drenge end piger gives diagnosen Udfra ovenstående vil der være ca. 18.000 unge i alderen 13-17 år med ADHD

ADHD - comorbiditet 65-89% af alle med ADHD kan også gives anden psykiatrisk diagnose, ikke mindst: Affektive lidelser Angst CD og ASPD Alkohol og stofmisbrug (op til 50% af ADHD erne har SUD, mens 11-35% af SUD har ADHD, se Kalbag & Levin 2005. 33% af de unge på Ungdomscentret/Århus har ADHD

Selvskade 12-måneders prævalens = 5-9% (Ystgaard 2003, Skegg 2005, Brunner et al. 2007) Livstidsprævalens = 13-30% (Nada-Raja et al. 2004, Pearce & Martin 1994, Jessen et al. 1996, Zøllner 2002 ) I en norsk undersøgelse (Ystgaard et al. 2003) fandt man således at 75% af de selvskadende unge var piger (se også Brunner et al. 2007). Overført til de 13-17-årige betyder det at der er ca. 25.000 af denne aldersgruppe bevidst skader sig selv de 20.000 er piger.

Selvmordsforsøg og selvmordstanker 9268 Schweiziske 15-20 årige: 3% havde forsøgt selvmord 15% havde haft selvmordsplaner 26% havde haft selvmordstanker Passer godt med andre undersøgelser Overført til Danmark er det godt 12.000 unge 15-20-årige der har forsøgt selvmord og godt 100.000 der har haft selvmordstanker.

Antisocial adfærd Livstidsprævalensen for conduct disorder er 12% for drenge og 7% for piger i USA (diagnosen fik de før det fyldte 18 år) Livstidsprævalens for ODD (oppositional defiant disorder) er 11,2% for mænd og 9,2% for piger (diagnosen fik de før det fyldte 18 år) Omkring 18.000 13-17-årige drenge og 10.000 piger kan gives diagnsosen CD

Kriminalitet 22% af en repræsentativ gruppe af 25- årige finner var registreret i det finske kriminalregister indenfor de sidste 4 år Det ville svare til at ca. 34.000 unge danske 21-25-årige mænd (begge år inklusiv) kan findes i kriminalregistret.

Traumatiske oplevelser, vold og overgreb Traumatiske oplevelser og PTSD Vold og overgreb Community violence Dating violence School violence Family violence Peer violence Sexual assault, rape, sexual abuse Hate crime

PTSD 7,8% af alle amerikanere (10,4% kvinder og 5% mænd) har PTSD på et eller andet tidspunkt i deres liv 3% af kvindelige og 1% af mandlige 16-22 årige har PTSD Ca. 9.000 danske unge mellem 16-22 år (begge inkl.) har diagnosen PTSD (6.700 piger og 2.300 drenge) Svære traumatiske oplevelser (livstid) mellem 60-80% (definition?) 80% med PTSD lider også af andre psykiatriske problemer

Vold 1 Community violence/vold generelt: mellem 76-82% af unge voksne (USA) har været udsat for en eller anden form for vold (victimization) og 93-96% har været vidne til vold (meget bredt defineret). Svær dating-vold (sexual assault, physical assault, and/or drug/alcohol-facilitated rape perpetrated by a girlfriend, boyfriend, or other dating partner) : 2,7% af 12-17 årige piger og 0,6% drenge 5.500 danske piger og 1.300 drenge i alderen 12-17 år har været udsat for svær dating-vold 25% af unge homo/bisexuelle har været udsat for vold

Vold 2 45% af amerikanske skoleelever har været vidne til svær vold 9% (USA) har været vidne til vold mellem forældre Hate crime (oftest mod minoritetsgrupper): Der findes ingen generelle opgørelse.

Sexuelle overgreb 8% af samtlige amerikanske kvinder er blevet tvunget til sex i deres livstid (1,8% indenfor det sidste år). 1,4% mænd livstid. 13-27% af collegestuderende kvinder har været udsat for date- or bekendtskabsvoldtægt Det må forventes at mindst 16.000 danske kvinder mellem 16-20 år har været tvunget til at give seksuelle ydelser I 12-20% af alle seksuelle overfald er der involveret alkohol

Opsummering - et spørgsmål om sameksistens Ca. 21.000 danske unge mellem 13-17 år har et misbrug/er afhængige af rusmidler 13-17- årige 21.000 Omkring 18.000 13-17-årige drenge og 10.000 piger kan gives diagnsosen CD 18.000 Ca. 18.000 danske unge i alderen 13-17 år har ADHD 18.000 Ca. 25.000 13-17-årige danske unge har bevidst skadet sig selv de 20.000 er piger. Godt 12.000 unge 15-20-årige der har forsøgt selvmord og godt 100.000 der har haft selvmordstanker. 5.500 danske piger og 1.300 drenge i alderen 12-17 år har været udsat for svær dating-vold Ca. 9.000 danske unge mellem 16-22 år (begge inkl.) har diagnosen PTSD (6.700 piger og 2.300 drenge) 25.000 50.000 5.000 5.000 2-10.000 danske piger mellem 13-17 år har spiseforstyrrelser 4.000 16.000 danske kvinder mellem 16-20 år har været tvunget til at give seksuelle 8.000 ydelser I alt 154.000 353.383 unge mellem 13-17 år.

30-40.000 unge mellem 13 og 17 år (ca. 10%) har svære psykiske og/eller sociale problemer og/eller problemer med rusmidler (det sidste 20-21.000) Her er der ikke tale om en gruppe unge med psykotiske forstyrrelser som, psykiatrien tager sig af Der er helt overvejende tale om et sameksistens problem

Inklusion/eksklusion af sociale systemer

Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.

Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Hvad betyder den? Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.

Familie-konstellationerne (n=133) Perifer = 40 Mor+Far = 37 Ekskluderet 6 Mor+Stedfar = 23 Mor alene = 27 Perifer og ekskluderet sammenlægges foreløbig

Dage sammen med forældre N Far Stedfar Mor Mor alene 27 4 1 28 Mor/stedfar 23 6 27 28 Perifer/eks. 46 3 2 6 Mor/far 37 29 0 26 133 11 6 20

Nogle betydninger af familienetværket stofmisbrug (eksempler) De der bor sammen med mor og stedfar har signifikant oftere haft et forbrug af hash og CSS i måneden op til indskrivning (70% mod 40%). Det gælder især drengene. De der bor sammen med deres far og mor har i signifikant mindre grad haft et forbrug af amfetamin (halvt så mange) (og CSS/tæt på sign) i måneden op til indskrivning. De drenge der bor alene sammen med deres mor har et sign. mindre forbrug af CSS, men de drikker mere alkohol. Jo mere støtte fra far, desto mindre amfetamin generelt Jo mere støtte fra stedfar, desto mere amfetamin generelt Jo mere konflikt med stedfar desto mere beroligende medicin De der bor alene sammen med deres mor har signifikant tidligere end andre debuteret med beroligende medicin (12,4 år mod18,8 år) De unge hvor mindst én af deres forældre drikker ofte/meget ofte har signifikant oftere prøvet andre illegale stoffer end hash.

Betydningen af familie-netværket Psykiske problemer (eksempler) jo mere sammen med Mor+Stedfar desto flere koncentrationsproblemer, hallucinationer og voldelig adfærd. Jo oftere har drengene en psykiatrisk diagnose (siger antageligt ikke noget om stedfar, men mere om et ustabilt familieliv) Jo mere piger sammen med stedfar desto mere aggressive og voldelige. Jo mere sammen med far desto mindre aggressive, depressive og selvskadende. Jo mere piger sammen med mor, desto mindre selvmordstanker/selvmordsforsøg. Ingen kontakt til mor, desto mere selvskadende. Jo mere drengene har kontakt til mor desto mindre voldelige. De drenge der har en kæreste og er meget sammen med hende er mere aggressive og voldelige end andre drenge. De unge der bor sammen med forældre der begge drikker meget er mere hallucinerede, voldelige, har hyppigere selvmordstanker, er hyppigere selvska-dende og har oftere symptomer på PTSD (alle stærkt signifikant).

Systemer den unge deltager i. Hvad betyder aktiviteterne sammen med vennerne ofte i LKS? Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Facebook, MSN, Arto. Andre chat-grupper Skater-gruppen Fodbold-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm.) Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen/anomi-gruppen Og mange flere.

Betydningen af vennerne vennernes forbrug Forbrug af alkohol og illegale stoffer er ikke et individuelt fænomen det er et gruppefænomen.

Adskilte systemer - det udligner sig hurtigt - Bruger ikke Bruger Bruger Bruger ikke

Betydningen af vennerne Aktiviteterne sammen med vennerne Dyrker sport, reparerer knallerter/scootere, spiller PC/ konsoller med hinanden, med i spille-klaner på Internettet, går i fritidsklub og arbejder Interessegruppen. Hygger sig med film, snakken osv. Hjemme hos nogen, men ingen antydning af ude i byen eller fester. Hjemme-gruppen. Ryger hash, tager stoffer ikke andet nævnes. Stofgruppen. Hænger ud ude i byen, feste. Fest-gruppen

Interesse-gruppen Deltager i signifikant flere fritidsaktiviteter end andre unge. Har et begrænset forbrug af illegale stoffer (udover hash) og har heller ikke venner med et sådant forbrug. Ingen får ordineret medicin mod psykiske problemer ved interview. Ingen har haft selvmordstanker eller skadet sig selv op til interview. Ingen af dem har en psykiatrisk diagnose. De debuterer senere med alle rusmidler end de øvrige unge.

Stof-gruppen Røget mere hash, taget mere amfetamin og brugt langt flere penge end de øvrige unge op til interview. 26% af dem har taget NSS op til interview. Debuterede tidligere med hash, amfetamin og kokain end de øvrige. 21% af de unge fra denne gruppe har fået ordineret medicin op til indskrivning, mens 31% har en psykiatrisk diagnose. 37% af dem kommer fra familier med begrænset kontakt til hinanden (19% af de øvrige). De ser ikke mindst mindre til deres mor end de øvrige unge og de får mindre støtte fra deres far. De er mere kriminelle end andre (flere dage med illegale aktiviteter sidste måned op til indskrivning). De har mange venner der har et forbrug af andre illegale stoffer end hash

Systemer den unge deltager i. Familien Skolen Arbejdet Organiseret fritid Tros-fællesskabet Hvad betyder de? Løst koblede systemer Snakken i bussen med en fremmed Chat gruppen Skater-gruppen Fodbold-gruppen Parcour-gruppen Scooter-reparation gruppen Gamer-gruppen (nettet, X-box mm. Ungdomsklub-gruppen BZ gruppen, autonome mm. Hænge-ud gruppen Stof-gruppen Og mange flere.

Betydningen skole AS og SSU Almindelig skole(as) og skole med specialundervisning (SSU) (de yngste gennemsnit 16 år). SSU eleverne bruger næsten tre gange så mange penge på rusmidler som AS eleverne. SSU eleverne er mere aggressive og udadrettede end AS, de har større koncentrationsproblemer, oftere forsøgt selvmord og hyppigere haft symptomer på PTSD. SSU eleverne debuterer tidligere end AS eleverne med et brug af rusmidler. De har flere venner der tager stoffer. SSU eleverne har sammen med deres venner ikke noget organiseret interesse-fællesskab, men derimod langt hyppigere et anomi-lignende stof-fællesskab (58% SSU mod 8% fra AS). Der er tale om helt forskellige grupperinger, som antageligt kun i begrænset omfang kommer i de samme kredse.

Betydningen af beskæftigelse EKS og EA Intet/ekskluderede (EKS) og erhvervsrettede/arbejdende (EA) er på en række områder vidt forskellige. Der er tale om en lidt ældre gruppe af de unge (17 år i snit). EA unge har langt mere kontakt til og støtte fra forældre ikke mindst far. EA unge har generelt et mindre forbrug af rusmidler op til interview og færre af dem har selvmordstanker, skærer i sig selv eller har symptomer på PTSD EKS unge har oftere alene kontakt til mor (38% mod 7% af de arbejdende/erhvervsrettede) EKS unge kommer oftere fra hjem hvor der er et stort/meget stort forbrug af alkohol. EA unges aktiviteter sammen med vennerne er noget mere strukturerede, såvel qua deres arbejde, men også i fritiden. Også her er der tale om forskellige grupper der ikke har meget med hinanden at gøre i fritiden

Sociale indsatser Behandling

Evidensbaserede behandlings-metoder/teknikker

Multidimensionel familieterapi (MFT) Intervention rettet mod den unge Forældrene Forældre unge relation Relationen til andre familiemedlemmer Familie-eksterne systemer

Multisystemisk terapi (MST) MST er en intensiv hjemmebaseret (home-based) for familie med unge der har sociale, emotionelle og adfærdsmæssige problemer. Professionelt uddannede terapeuter/rådgivere engagerer familiemedlemmerne i at identificere og forandre individuelle, familiære og miljømæssige faktorer som bidrager til problemadfærden. Interventionen kan inkludere indsatser der har til formål at forbedre forskellige typer færdigheder (eks. færdigheder i kommunikation, opdragelse, indlæring, relationer til kammerater med mere).

Funktionel familieterapi (FFT) FFT er et familie-forebyggelses og interventionsprogram rettet mod unge med adfærdsmæssige vanskeligheder. FFT benytter sig af et MST udgangspunkt, hvorved der henvises til forebyggelse/intervention i de systemer som den unge er en del af. Forløbet er faseopdelt med klare mål og vurderinger, specifikke teknikker for intervention og en specificering af de påkrævede kompetencer hos terapeuten (jfr. Servicestyrelsen)

MultifunC - Intensiv døgn + MST Første fase er behandling under institutionsanbringelse (typisk 6-9 måneder), mens anden fase er intensiv opfølgende behandling i nærmiljøet (typisk 6 9 måneder). I hele forløbet arbejdes der både med den unge og de faktorer, som har betydning for den negative adfærd (f. eks. hjem, skole, venner m.v.) samtidig med, at der arbejdes med forandring af adfærd, træning af færdigheder og påvirkning af holdninger. Modellens anden fase tager afsæt i erfaringerne fra MST (Multisystemisk Terapi), idet behandlingsprincipperne fra MST er integreret i MultifunC-modellen. Behandlingsmodellen MultifunC er dog i døgnregi og dermed betydelig mere indgribende end et MST-tilbud.

Community Reinforcement Programmes (CRP) Et intensivt program til behandlings af stof og alkoholproblemer blandt såvel voksne som unge. Inddrager familie, arbejde og fritidliv og bygger på den antagelse at belønning kan ændre en persons adfærd. Der er tale om et stærkt adfærdsorienteret program (de andre er primært kognitivt adfærdsorienterede).

Motivationsforstærkende terapi (MFT) Bygger på grundlaget fra den motiverende samtale (motivational intervewing) MFT er en klient-orienteret rådgivning der har til formål at skabe vedvarende forandring gennem løsning af den unges ambivalens. Der er tale om en mere støttende, eksplorerende tilgang.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) Kan praktiseres individuelt, i gruppe og i med forskellige tidsvarianter. Har til formål at ændre dysfunktionelle emotioner, adfærd og kognitioner gennem en målorienteret og systematisk procedure. KAT kan ses som en paraply over en række psykologiske teknikker som har et teoretisk udgangspunkt i adfærds-, indlærings- og kognitions-teori.

Derudover kommer der en række specifikke teknikker til specifikke problemstillinger, f.eks.: Post-akut psykoedukation Exposure therapy (Imaginært eller real-life) Stress-håndterings-træning Med flere (herunder nye metoder der endnu ikke er afprøvede, f.eks. Mindfullness, Client Directed Outcome Informed Therapy )

Metoder i unge misbrugsbehandling - undersøgelse af 21 behandlingssteder Behandlingsmetoder Primære Antal anvender Ingen 4 - Kognitive 9 21 Systemiske 7 14 Motiverende 1 21 Psykodynamiske 0 14 Familieterapeutiske 0 9 Gestaltterapeutiske 0 1 12-trins 0 1 Kilde: Vind, L. (2006).

Anbefalinger der gælder for alle

12 anbefalinger til god behandling 1 1. Behandlingen skal være lettilgængelig og indeholde procedurer til at minimere behandlingsfrafald (Austin) 2. Behandlingsprogrammet bør indeholde en omfattende vurdering af den unge, indeholdende en psykiatrisk, psykologisk og medicinsk udredning, samt udredning af familiefunktionen, af eventuelle indlæringsvanskeligheder og af eventuelt andre væsentlige aspekter af den unges liv (Brannigan). 3. Behandlingen skal målrettes de hovedfaktorer, som udgør risici og beskyttelse i forhold til udvikling af misbrug og afhængighed i ungdommen (Austin). 4. Behandlingen skal fokusere på at imødekomme det enkelte individs behov og tage højde for udviklingsmæssige forhold i ungdomsårene (Austin). Aktiviteter og materialer må reflektere de udviklingsmæssige forskelle mellem voksne og unge (Brannigan). 5. Behandlingsprogrammet bør have en helhedsorienteret tilgang, der kan omfatte alle aspekter af den unges liv (Brannigan). 6. Programmet bør kunne imødekomme forskellige behov afhængigt af køn og kulturelle forskelle blandt minoriteter (Brannigan).

12 anbefalinger til god behandling 2 1. Behandlingen skal bestå af en række omfattende tilbud, hvori der gøres brug af empirisk validerede teknikker (Austin). 2. Den unges familie bør involveres i behandlingsprocessen (Brannigan) og der bør tilbydes støtte til forældre og venner (Austin). 3. Under behandlingen bør der skabes en tillidsfuld stemning mellem den unge og terapeuten for at engagere og fastholde den unge i behandling (Brannigan). 4. Personalet bør være kvalificeret ved at være uddannet i unges udvikling, mentale lidelser, misbrug og afhængighed (Brannigan). 5. Behandlingen bør være kontinuerlig og inkludere tilbagefaldsforebyggelse, efterbehandlingsplaner, henvisning til ressourcer i den unges lokalområde samt opfølgning (Brannigan). 6. Der bør være stringente evalueringer af behandlingsprogrammets resultater for at måle succes, fokusere på ressourcer og forbedre behandlingen (Brannigan). Kilde: Vind, L. (2006)