Lokalplan 1046 Køge Nord 2015
2
Indhold Lokalplan 1046 Køge Nord Redegørelse Lokalplanens formål og baggrund Eksisterende forhold Lokalplanens indhold Grundvandsbeskyttelse og -produktion Trafikplan Landskabskarakteranalyse Lokalplanens forhold til overordnet planlægning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens forhold til anden lovgivning Køge Kommunes politikker og strategier Miljøvurdering 5 5 6 6 7 8 8 10 10 11 11 Bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanområdet og zonestatus 3 Områdets anvendelse 4 Veje, stier og parkering 5 Bebyggelsens omfang og placering 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 7 Ubebyggede arealer 8 Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelsespåtegning 13 13 13 14 14 15 15 16 16 Kortbilag Kortbilag 1 Lokalplanområdet Kortbilag 2 Delområder Kortbilag 3 Trafikplan Kortbilag 4 Grundvand Bilag 5 Landskabskarakteranalyse 3
Ll. Skensved Lokalplan 1046 Borup Ejby Ølby Køge Bjæverskov Hastrup Herfølge N 5 km Lokalplanens beliggenhed i Køge Kommune
Redegørelse Lokalplan 1046 Køge Nord Lokalplanens formål og baggrund Byrådet vedtog i december 2014 tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013. Tillægget udlægger arealer til et nyt byudviklingsområde i Køge Nord, i forbindelse med den nye bane København-Ringsted, med stop i Køge Nord, og udvidelsen af Køge Bugt Motorvejen med nye ramper ved Egedesvej. Formålet med lokalplan 1046 er at sikre en fremtidig udvikling af Køge Nord i overensstemmelse med kommuneplantillæg nr. 5. Lokalplanen er ikke byggeretsgivende, men fastsætter rammerne for en fremtidig mere detaljeret lokalplanlægning med det formål at sikre en sammenhængende trafikplanlægning, grundvandsressourcen og 0-balance for grundvandsdannelsen. I forbindelse med lokalplanen er der udarbejdet en landskabskarakteranalyse, som beskriver landskabet i Køge Nord, og peger på landskabets potentialer og sårbarhed i forbindelse med udvikling. Landskabskaraktersanalysen er vedlagt som bilag til lokalplanen. Eksisterende forhold Lokalplanområdet er på ca. 190 ha og omfatter rammeområderne i kommuneplantillæg nr. 5. Området er afgrænset af Skensved Å og kommunegrænsen mod nord, København-Ringsted banen og Køge Bugt Motorvejen mod øst, Ølsemagle Landsby, Lille Syd Banen og STC mod syd og erhvervsområder i Ll. Skensved mod vest. Se kortbilag 1. Rammeområderne i tillæg nr. 5 til Kommuneplan 2013, som overføres til denne lokalplan. 5
Lokalplanområdet ligger i landzone og udgøres af åbne marker med fritliggende gårde, enkelte læhegn og mindre skovområder, en række fredede diger og to fredede rundhøje fra oldtiden. Landskabet er præget af bynærhed, motorvej, jernbaner, højspændingsledning, Ll. Skensveds industrielle byfront og den store erhvervsbygning Valsemøllen øst for lokalplanområdet. Terrænet er hovedsageligt fladt. Det højeste terræn ligger i de centrale og vestlige dele. Området falder jævnt ned mod Skensved Å og Snogebækken og ud mod kysten. Lokalplanens indhold Lokalplanen udpeger 5 delområder i overensstemmelse med rammerne i kommuneplantillæg nr. 5. Se kortbilag 2. Delområderne udlægges til henholdsvis centerområde øst for Ølsemagle og omkring den nye station, erhvervsområde omkring Egedesvej og rekreativt område omkring Skensved Å og langs Lille Syd banen. Indenfor de enkelte delområder fastsættes bestemmelser for bebyggelsesprocent samt bygningers max. højde i overensstemmelse med rammerne i kommuneplantillæg nr. 5. Lokalplanen udlægger dele af lokalplanområdet til byzone. Grundvandsbeskyttelse og -produktion Hele arealudlægget ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og en del af arealudlægget er udpeget som følsomt indvindingsområde (FI). Se figur 1. Lokalplanen fastsætter derfor bestemmelser omkring nedsivning af regnvand, belægning, befæstelsesgrad og brug og oplag af grundvandstruende materialer med det formål at beskytte grundvandet og sikre 0-balance for grundvandsdannelsen. Denne lokalplans bestemmelser til sikring af grundvandet og 0-balance for grundvandsdannelsen skal videreføres i den fremtidige detaljerede, byggeretsgivende lokalplanlægning for Køge Nord. Nedsivning af vej- og pladsvand Alle arealer, hvorpå der færdes køretøjer, herunder parkeringsarealer, skal befæstes med fast belægning, således at der ikke kan forekomme direkte nedsivning til grundvandet. Veje og pladser skal desuden etableres med kanter eller lignende for at forhindre nedsivning. På den måde minimeres risikoen for forurening af grundvandet. 0-balance Hele arealudlægget ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og størstedelen af delområde 1 er udpeget som følsomt indvindingsområde (FI). Indenfor delområde 1 må der ikke nedsives hverken overfladevand (vand fra veje, pladser og parkering) eller tagvand. Derved opnås maksimal grundvandsbeskyttelse, men samtidig forhindres den naturlige grundvandsdannelse som sker i området i dag. Indenfor delområderne 2a, 2b og 2c må der ikke nedsives overfladevand, mens tagvand skal nedsives på egen grund, da der skal nedsives ekstra vand, for at kompensere for den mindre nedsivning i delområde 1. 6
FI-områder Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser Figur 1. Kort over drikkevandsinteresser For at sikre tilstrækkelig grundvandsdannelse i delområderne 2a, 2b og 2c, skal der sikres et vist forhold mellem det areal der bebygges og derfor giver tagvand til nedsivning, og det areal der anvendes til pladser og veje med tætte belægninger, og derfor forhindrer grundvandsdannelse. Det er beregnet, at forholdet mellem grønne arealer til regnbede, bebyggede arealer (tagflader) og befæstede arealer uden bebyggelse (veje, p-pladser osv.) skal være 1:3:6. Det befæstede areal uden bebyggelse (veje, p-pladser osv.)på en ejendom må til enhver tid højest være dobbelt så stort som det bebyggede areal (tagflader). Der må ikke anvendes bly, kobber eller zink i bygningers inddækning, tagrender og facader. På den måde sikres det, at nedsivning af tagvand ikke udgør en forureningsrisiko. Trafikplan Lokalplanen fastsætter principper for udlæg af veje, stier og arealer til +way i overensstemmelse med kommunens trafikplan for Køge Nord. Se kortbilag 3. Den nordligste del af Kapelvej nedlægges, og der er etableret rundkørsler ved Nordhøj og Egedesvej således, at disse veje i fremtiden udgør hovedvejene i lokalplanområdet. Lokalplanen fastlægger fordelingsveje fra Egedesvej til erhvervsområderne samt 7
forbindelse til Ølsemaglevej. Der fastlægges desuden en hovedstiforbindelse over jernbaner og motorvej, hvor Ølsemaglevej lukkes for biltrafik samt stiforbindelser til Køge Nord Station og langs Skensved Å. Det er Køge Kommunes ønske, at der etableres en +Way busforbindelse i Køge Nord i form af en effektiv busterminal ved Køge Nord Station, vest for stationsbroen. Samt en busvej i eget tracé fra Køge Nord Station mod syd over Lille Syd Banen og med tilslutning til enten Mimersvej eller Centervej i STC. Landskabskarakteranalyse I forbindelse med lokalplanen er der udarbejdet en landskabskarakteranalyse med udgangspunkt i landskabskaraktermetoden. Landskabskarakteren er det særlige udtryk, som skabes i samspil mellem naturgrundlag, arealanvendelse, rumlige og visuelle forhold. Landskabskarakteranalysen er vedlagt som bilag til lokalplanen, og i det efterfølgende resumeres hovedpointerne fra analysen. Resultatet af byudvikling i Køge Nord vil være tab af åbent land nær bymæssig bebyggelse. Da landskabet i Køge Nord allerede i dag er præget af tekniske anlæg, og landbrugsejendommene i området ikke længere er koblet til jordene, vurderes tabet som acceptabelt. Et af de vigtigste bærende elementer i området i dag er de lange kig ud i landskabet. Disse bør indtænkes i den fremtidige udbygning af området. Det er vigtigt, at arealerne indenfor Bugtkilen omkring Skensved å ikke tilplantes, således at åforløbet udviskes. Bebyggelse som støder op til kilen bør placeres på tværs af højdekurver, så den ikke lukker for kig til ålandskabet. De dyrkede marker går i dag helt ned til åen. Der bør etableres et mere naturpræget ådalslandskab, som styrker kilens funktion som økologisk forbindelse, og samtidig giver mulighed for bynær natur med trampestier, hjemmehørende arter og minimal pleje. De grønne områder indenfor lokalplanområdet, Ådalen og fredskovene, ligger i dag som fragmenter i landskabet. Områderne bør forbindes, så de kan være en del af et samlende grønt område i et nyt byområde i Køge Nord. Kulturarv, som rundhøje og diger i området, bør tænkes ind i den fremtidige bebyggelsesstruktur, så disse fremhæves i landskabet. Kulturarven har stor fortælleværdi og med formidling af denne kan oplevelsen af landskabet højnes. Kig til Ølsemagle Kirke fra de åbne landskaber omkring rundhøjene bør sikres. Lokalplanens forhold til overordnet planlægning Fingerplanen 2013 Fingerplan 2013 udpeger et område langs med Skensved Å til at indgå i en ny, grøn kile, Bugtkilen. Bugtkilen omfatter et stort, sammenhængende område, som går gennem kommunerne langs Køge Bugt. I Køge omfatter Bugtkilen et areal som svarer til åbeskyttelseslinjen, 150 meter syd for åen. Arealet er udlagt til rekreative og jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med Fingerplanens bestemmelser. Arealet kan ikke overføres til byzone. 8
Lokalplanen giver mulighed for planlægning af Parker og Rejs anlæg på begge sider af Køge Bugt motorvejen. Dette for at understøtte en flytning af pendlertrafikken fra individuel transport til kolletiv transport således, at Fingerplan 2013 og de statslige investeringer understøttes ved, at begrænse trængslesproblermerne i hovedstadsområdet. Køge Kommuneplan 2013 Lokalplanområdet er omfattet af følgende rammeområder i kommuneplan 2013: 1C02 Køge Nord Stationscenter: Anvendelse: Stations- og centerformål. Parker og rejseanlæg samt butikker og byorienteret erhverv som kontor- og servicevirksomheder og offentlige formål samt boliger i den vestlige del mod Ølsemagle. Bebyggelsesprocent: 150 Max. højde: 30 m (8,5 m indenfor området omfattet af kirkebyggelinjen omkring Ølsemagle Kirke) 1E04 Skensved Ådal vest: Anvendelse: Erhvervsområde med lettere industri. Mindre håndværksvirksomheder indenfor viden, design og innovation og virksomheder inden for fremstilling. Bebyggelsesprocent: 50 Max. højde: 15 m 1E05 Egedesvej: Anvendelse: Erhvervsområde i form af større lager- og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med et betydeligt transportbehov samt administration og servicefunktioner, der er knyttet til den enkelte virksomhed. Bebyggelsesprocent: 50 Max. højde: 40 m 1E06 Skensved Ådal øst: Anvendelse: Erhvervsområde i form af større lager- og transportvirksomhed og fremstillingsvirksomhed med et betydeligt transportbehov samt administration og servicefunktioner, der er knyttet til den enkelte virksomhed. Bebyggelsesprocent: 50 Max. højde: 30 1R03 Rekreativt område og jordbrugsområde: Anvendelse: Rekreativt grønt område og jordbrugsformål. Området forbliver i landzone. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i dag i landzone. Dele af lokalplanområdet svarende til de arealer, som i kommuneplantillæg nr. 5 udlægges til centerformål og erhvervsområder, overføres med denne lokalplan til byzone. Lokalplanens påvirkning af kystlandskabet Størstedelen af lokalplanområdet er dækket af kystnærhedszonen. Den visuelle påvirkning af kysten indarbejdes ved den detaljerede, byggeretsgivende lokalplanlægning, som følger efter denne lokalplan. 9
Lokalplanens forhold til habitatdirektivet Der skal til lokaleplaner jf. habitatbekendtgørelsen gennemføres en habitatvurdering med kortlægning og beskyttelse af alle bilag 4 arter indenfor lokalplanområdet. De nærmeste Natura 2000-områder omfatter Ølsemagle Strand og Staunings Ø, Køge Å samt Tryggevælde Å, som ligger i en afstand af 1-8 km fra lokalplanområdet. Det vurderes, at der ikke vil være en direkte fysik påvirkning af habitatområder som følge af afstanden til disse. Arealerne mellem lokalplanområdet og habitatområderne udgøres af bebyggede områder samt store infrastrukturanlæg. Det vurderes derfor, at denne lokalplan ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Lokalplanens forhold til anden planlægning Drikkevandsinteresser Der er særlige drikkevandsinteresser i hele byudviklingsområdet i Køge Nord, og grundvandsmagasinet i området er dårligt beskyttet i forhold til forurening fra overfladen. Områderne omkring og øst for Ølsemagle er desuden udpeget som følsomt indvindingsområde (FI). Der er udarbejdet en OSD redegørelse i tilknytning til kommuneplantillæg nr. 5, som er udmøntet i en række krav til den efterfølgende lokalplanlægning. Kravene er indarbejdet som bestemmelser i denne lokalplan. Læs mere i afsnittet Grundvandsbeskyttelse og grundvandsproduktion. Spildevandsplan Der udarbejdes tillæg til spildevandsplanen i forbindelse med denne lokalplan. Lokalplanens forhold til anden lovgivning Museumsloven Museet har gjort flere arkæologiske fund i området, og overordnet set, må der antages at være bebyggelser og gravpladser spredt ud over Ølsemagle sogn. Der tilrettelægges derfor i et samarbejde mellem Køge Kommune og Museum Sydøstdanmark prøvegravning i de områder, hvor der efter lokalplanlægning skal foretages jordarbejder. Ølsemagle Landsby er omfattet af en kirkebyggelinje, som har dækker en lille del af lokalplanområdet. Solrød Kommune har udpeget området omkring Skensved Å som havende kulturhistorisk bevaringsværdi bl.a. grundet en høj koncentration af bronzealderhøje. Disse er dog ikke tydelige syd for Skensved Å i Køge Kommune. Der findes en række diger indenfor lokalplanområdet. Digerne er beskyttet efter museumslovens 29a. Ændring i tilstanden af digerne, kræver en dispensation fra lokalplanen med udtalelse fra museet. Museum Sydøstdanmark gør opmærksom på, at der i forbindelse med eventuelle gennembrud af beskyttede diger, bør der være en arkæolog til stede, således at konstruktionsdetaljer og evt. anlæg kan registreres. 10
Jordforureningsloven Ved endelig vedtagelse af denne lokalplan vil hele lokalplanområdet blive undtaget af områdeklassificeringen for lettere forurenet jord i byzone. Naturbeskyttelsesloven Foruden Snogebækken findes en række mindre søer indenfor rammelokalplanens afgrænsning, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet og søerne indarbejdes ved den detaljerede, byggeretsgivende lokalplanlægning, som følger efter denne lokalplan. Skensved Å er omfattet af en åbeskyttelseslinje. Arealudlægget i denne lokalplan friholder beskyttelsesområdet omkring åen for bebyggelse. De offentlige skove indenfor lokalplanområdet er omfattet af en skovbyggelinje på 300 m jf. naturbeskyttelsesloven. I zonen indenfor skovbyggelinjer må der ikke bebygges. Udbygning af den sydlige del af centerområdet ved Køge Nord Station kræver derfor en dispensation fra eller ophævelse af skovbyggelinjen omkring skovene på matr. nr. 44a og 44b, som er ejet af Køge Kommune. Naturstyrelsen træffer afgørelse om ophævelse af skovbyggelinjer. Kommunen træffer afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjer. Køge Kommunes politikker og strategier Agenda 21 Køge Kommune arbejder aktivt for at fremme bæredygtig udvikling med fokus på værdier indenfor sociale, kulturelle, økonomiske samt miljømæssige forhold. Lokalplanen bidrager til opfyldelse af en række mål for bæredygtighed, f.eks. ved at: udlægge stationsnære arealer til intensiv udnyttelse understøtte de store statslige investeringer i infrastruktur sikre grundvandsressourcen Miljøvurdering Denne lokalplan er omfattet af 3, stk. 1, punkt 1, i lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund af screeningen vurderes det, at planen ikke forudsætter en miljøvurdering, da planen er en overførelse af rammebestemmelserne i kommuneplantillæg nr. 5 til lokalplan og ikke muliggør anden planlægning, som antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, end den, som er muliggjort med kommuneplantillægget. I forbindelse med kommuneplantillæg nr. 5 er der udført en miljøvurdering med særligt fokus på grundvand/drikkevandsinteresser, geologi og trafikstøj. 11
Bestemmelser Lokalplan 1046 Køge Nord I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanområdet og zonestatus 1.1 Formålet med lokalplanen er at: fastsætte rammerne for en fremtidig mere detaljeret lokalplanlægning overføre dele af lokalplanområdet til byzone sikre en sammenhængende trafikplanlægning sikre beskyttelse af grundvandet og 0-balance for grundvandsdannelsen 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 4a, 4c, 4d, 5b, 5a, 5e, 5f Ll. Skensved By, Højelse samt matr. nr. 1l, 4c, 4n, 5b, 5i, 5ø, 6a, 6ab, 6ad, 6af, 6ag, 6ah, 6ai, 6e, 6æ, 7r, 8g, 11aø, 11e, 12g, 12ay,15c, 17ba, 17bb, 19bn, 46 Ølsemagle By, Ølsemagle samt en del af matr. nr. 4o, 5aa, 6ae, 7a, 11a, 12a, 12bc, Ølsemagle By, Ølsemagle samt alle ejendomme som efter 1. april 2015 udstykkes fra ovennævnte ejendomme. 2.2 Delområderne 1, 2a, 2b og 2c, jf. 3.1, overføres til byzone. Delområde 3 forbliver i landzone. 3 Områdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdet opdeles i delområderne 1, 2a, 2b, 2c og 3 som vist på kortbilag 2. 3.2 Delområde 1 må kun anvendes til stations- og centerformål så som parkér- og rejsanlæg samt butikker og byorienteret erhverv som kontor- og servicevirksomheder, offentlige formål og boliger. Servicefunktioner med tilknytning til parkér- og rejsanlægget kan indpasses i det stationsnære kerneområde svarende til en gangafstand på 600 meter fra stationen. Der må etableres max. 3.000 m 2 detailhandel indenfor delområde 1. 3.3 Delområde 2a må kun anvendes til erhvervsområde med lettere industri så som håndværksvirksomheder indenfor viden, design og innovation og virksomheder indenfor fremstilling. Der kan desuden etableres servicefunktioner og fællesanlæg, der har tilknytning til virksomhederne i området. 13
3.4 Delområderne 2b og 2c må kun anvendes til erhvervsområde med erhverv i i form af større lager- og transportvirksomhed og fremtillingsvirksomhed med et betydeligt transportbehov samt administration og servicefunktioner, der er knyttet til de enkelte virksomheder. Indenfor delområderne 2b og 2c kan der i forbindelse med transport- og distributionsvirksomheder med mere end 30.000 etagemeter etableres kontorlokaler med mere end 1.500 etagemeter til egen administration. 3.5 Indenfor delområderne 2a, 2b og 2c må der ikke lokaliseres virksomheder med anvendelse eller oplag af større mængder af mobile forureningskomponenter. 3.6 Delområde 3 må kun anvendes til grønt område og jordbrugsformål. I ådalen kan indpasses arealer, der modtager overfladevand, og som indgår i det naturlige terræn. Udenfor åbeskyttelseslinjen kan indpasses regnvandsbassiner og øvrige anlæg til håndtering af overfladevand og klimasikring. Der kan etableres klimaskov syd for Egedesvej. 4 Veje, stier og parkering 4.1 Veje og stier indenfor lokalplanområdet skal udlægges som i princippet vist på kortbilag 3. 4.2 Der kan udlægges arealer til en +Way busforbindelse fra Køge Nord Station over Lille Syd banen med tilslutning til Mimersvej eller Centervej som i princippet vist på kortbilag 3. 5 Bebyggelsens omfang og placering 5.1 Indenfor delområde 1 må bebyggelsesprocenten ikke overstige 150. Bebyggelsesprocenten forventes i mindre områder indenfor delområde 1 at blive 150, mens delområdet som helhed forventes mindre tæt. Bygningshøjden må ikke overstige 30 m. Indenfor kirkebyggelinjen for Ølsemagle Kirke (se kortbilag 2) må bygningshøjden dog ikke overstige 8,5 m. 5.2 Indenfor delområde 2a må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50. Bygningshøjden må ikke overstige 15 m. 5.3 Indenfor delområde 2b må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50. Bygningshøjden må ikke overstige 40 m. Hvis hensynes til virksomheden- eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele opføres med en større højde, såfremt dette ikke bryder byprofilen og påvirker kystlandskabet. I den sydligste 1/4 af delområdet som vist på kortbilag 2 må bygningshøjden dog ikke overstige 20 m. 14
5.4 Indenfor delområde 2c må bebyggelsesprocenten ikke overstige 50. Bygningshøjden må ikke overstige 30 m. Hvis hensynes til virksomheden- eller anlæggets drift taler for det, kan enkelte bygninger eller bygningsdele opføres med en større højde, såfremt dette ikke bryder byprofilen og påvirker kystlandskabet. 5.5 Bygninger skal af hensyn til skybrudsikring i udgangspunktet placeres højest i landskabet, så terrænet leder vandet væk fra disse. 6 Bebyggelsens ydre fremtræden 6.1 Der må ikke anvendes bly, kobber eller zink i bygningers inddækning, tagrender og facader. 7 Ubebyggede arealer 7.1 Indenfor FI-området som vist på kortbilag 1 må vej- og pladsvand og tagvand ikke nedsives. Vand fra veje og pladser skal som udgangspunkt renses lokalt og afledes til recipienter. Tagvand kan afledes til nedsivning udenfor FI-området eller til recipient. 7.2 Indenfor delområderne 2a, 2b og 2c skal regnvand fra tage nedsives. Der skal etableres regnbede til sikring af nedsivning af regnmængder, som normalt forekommer indenfor en 5 års periode. For at sikre at grundvandsdannelsen ikke påvirkes, skal der på den enkelte ejendom indenfor delområderne 2a, 2b og 2c være et mindsteforhold mellem ikke-befæstede arealer med regnbede, bebyggede arealer (tagflader) og befæstede arealer uden bebyggelse (veje, p-pladser osv.) på 1:3:6. Dvs. at ejendommene skal disponeres således, at max. 90% af den enkelte ejendom udgøres som befæstet/bebygget areal, og således at det bebyggede areal (tagflader) udgør minimum 50% af det samlede befæstede/bebyggede areal. 7.3 Alle arealer, hvorpå der færdes køretøjer, herunder parkeringsarealer, skal befæstes med fast ikke-permeabel belægning med en tykkelse, som er beregnet til tung trafik, således at der ikke kan forekomme direkte nedsivning til grundvandet. Nedsivning af overfladevand fra veje og pladser skal forhindres ved etablering af kanter eller lign. omkring disse. 7.4 I Skensved Ådal kan indpasses arealer, der modtager overfladevand, og som indgår i det naturlige terræn. Der må ikke etableres bassiner indenfor åbeskyttelseslinjen. Afledning til recipienter og bassiner kan ske i åbne grøfter, hvor det findes forsvarligt og uden risiko for nedsivning til grundvandet. 7.5 Indenfor delområde 1 skal arealer til oplag af grundvandstruende materialer overdækkes. 15
Indenfor delområderne 2a, 2b og 2c må udendørs oplag af grundvandstruende materialer ikke finde sted. 7.6 Indenfor delområde 2b skal der udlægges areal til et beplantningsbælte. Beplantningsbæltet skal bestå af høje træer så som popler og fungere som visuel afskærmning mellem erhvervsbebyggelsen og Ølsemagle Kirke og Kirkegård. 7.7 Beskyttede diger som vist på kortbilag 4 må ikke fjernes, gennembrydes eller ændres uden Byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 8 Lokalplanens retsvirkninger 8.1 Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort, må der jf. planlovens 18 ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med bestemmelserne i lokalplanen. Lokalplanen medfører ikke i sig selv en handlepligt til at ændre eksisterende lovlige forhold, der således kan fortsætte som hidtil. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige ændringer af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at forholdet ikke er i strid med planens principper eller formål. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Såfremt et forhold ikke er reguleret i lokalplanen, gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven og planloven. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af lokalplanen. Efter lokalplanens endelige vedtagelse kan en ejer af en fast ejendom indenfor lokalplanområdet, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som med lokalplanen overføres til byzone indenfor 4 år efter overførslen i henhold til planlovens 47 A forlange, at ejendommen skal overtages af kommunen for et beløb fastsat af taksationsmyndighederne efter de samme regler, som efter 47 og 50 gælder for ekspropriation. Vedtagelsespåtegning I henhold til 27 i Lov om Planlægning har Køge Byråd den 22. september 2015 vedtaget forestående lokalplan endeligt. Flemming Christensen Borgmester Sign. Peter Frost Kommunaldirektør Sign. 16
17
N Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel Signaturforklaring Områdegrænse 0 500 m Kortbilag 1 Lokalplanområdet Mål: 1 : 12.000 Lokalplan 1046 Køge Nord Køge Kommune 2015
N 3 2a Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel 2b 1 2c Signaturforklaring Delområder Centerformål Erhvervsområde Rekreativt område Kirkebyggelinje, bygningshøjde : max 8,5 m 0 500 m Eksisterende naturgasledninger Beskyttede diger Bygningshøjde: max 20 m Kortbilag 2 Delområder Mål: 1 : 12.000 Lokalplan 1046 Køge Nord Køge Kommune 2015
N Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel Køge Nord Station Signaturforklaring 0 500 m Områdegrænse Forlængelse af Egedesvej Hovedvej til Køge Nord Station og Ølsemagle Landsby Fordelingsveje Hovedstiforbindelser Sekundære stier Princip for mulige +way-forbindelser Kortbilag 3 Trafikplan Mål: 1 : 12.000 Lokalplan 1046 Køge Nord Køge Kommune 2015
N 3 2a Kortbilaget er ikke målfast. Der kan forekomme unøjagtigheder med hensyn til omfang og placering af eks. bebyggelse, bevoksning og skel 2b 1 2c Signaturforklaring Delområder Vandløb (rørlagt/åben) Eksisterende bassiner Åbeskyttelseslinje Vandskel Strømningsretning 0 500 m FI-område indenfor hvilket, der ikke må nedsives vej- og pladsvand og tagvand Kortbilag 4 Grundvand Mål: 1 : 12.000 Lokalplan 1046 Køge Nord Køge Kommune 2015
Landskabskarakteranalyse for Køge Nord Udført i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan for Køge Nord
Landskabskaraktermetoden Landskabskarakteren er det særlige udtryk som bliver skabt i samspil mellem naturgrundlag, arealanvendelse og rumlige visuelleforhold, og derved kendetegner området og adskiller det fra omkringliggende landskaber. Fase 1 - Kortlægning Forundersøgelse Naturgeografisk ansalyse Kulturgeografisk analyse Rumlig visuel analyse Landskabskarakterbeskrivelse Fase 2 - Vurdering Landskabskarakterens styrke Særlige visuelle oplevelsesmuligheder Landskabskarakterens tilstand Landskabskarakterens sårbarhed Fase 3 - Strategi Beskrivelse af landskabet Strategiske mål for landskabet Forslag til handlinger og initiativer Denne analyse omfatter kun den del af kommunens arealer, som hører under denne lokalplan og området er inddelt i et sammehængende karakterområde med fire delområder. Analysen forholder sig kun overordnet til de tilstødende arealer, hvor karakteren mange steder forsætter ud over lokalplanens arealer. Landskabskarakteranalysen vil således kunne udvides til at omfatte resten at kommunens landskaber. På figuren til venstre er vist de 3 faser som analysen i denne lokalplan omfatter. I fase 1 er områdets størrelse og analysens skala fastlagt, og der udarbejdes en natur- og kulturgeografisk analyse på baggrund af forskelligt kortmateriale. Den naturgeografiske analyse kortlægger områdets naturgeografiske grundlag herunder geomorfologi, jordtype, terræn, kompleksitet og hydrologi, og udmunder i en inddeling af området i naturgeografiske regioner. Lokalplanområdet omfatter kun en naturgeografisk region - en moræneflade dannet under isen med jævnt til svagt bølgende terræn med overvejende lerbund. Den kulturgeografiske ananalyse kortlægger arelanvendelsens betydning for landskabskarakteren og beskriver dyrkningsform, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg og kulturhistoriske mønstre og anlæg. Disse to analyser giver et foreløbigt billede af landskabets forskellige karakterer og er grundlaget for den videre landskabskarakterbeskrivelse. I analysen er også undersøgt de planlægningsmæssige forudsætninger for området på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Derefter er der foretaget en feltregistrering, en rumlig visul analyse, der beskriver landskabets fremtræden, dvs. den oplevelsesmæssige side af landskabskarakteren. Analysen supplerer de forhold, som er belyst i den natur- og kulturgeografiske analyse, og er udført efter Naturstyrelsens feltregistreringsskema Kortlægning af landskabskarakterområder, hvilket betyder at registreringen er systematisk og dokumenterbar. I felten er den endelige inddeling af forskellige karakterområder og delområder blevet fastlagt og fasen er afsluttet med en opsamlende beskrivelse af de inddelte 2
områder og danner således baggrund for metodens 2. og 3. fase, Vurdering og Strategi. I fase 2 er områderne vurderet i forhold til deres styke, oplevelsesmuligheder, tilstand og sårbarhed. Vurderingen bygger på områdernes nøglekarakterer og -funktioner, den igangværende udvikling og planlægning, og ligger til grund for 3. fase, hvor landskabstrategi og forvaltningsmål er beskrevet herunder retningslinjer i forhold til at sikre en fremtidig udvikling af Køge Nord med fastlæggelse af trafikplanen og kommuneplantillæg nr. 5 udlagt til byzone samt hensynet til drikkevand- og grundvandsinteresser herunder sikring af 0-balance i grundvandsdannelsen. Landskabskarakteren Lokalplanområdet ligger inden for et stort sammenhængende landskabskarakterområde - Hovedlandskabet, hvor landskabskarakteren mod nord strækker sig ud over projektområdet og kommunegrænsen. Mod øst afgrænses karakterområdet af et andet landskabskarakterområde, nemlig kystlandskabet med kiler, hvorfra der er visuel sammenhæng med kysten, samt bymæssig bebyggelse. Motorvejen danner både en fysisk og visuel barriere mellem landbrugs- og kystlandskabet. Mod syd og vest fortsætter karakteren i Hovedlandskabet på den anden side af banen og projektområdet. Hovedlandskabets ydre græser er således ikke defineret, da analysen er fokuserert på nærområdet omkring lokalplanområdet og der her er ses en større sammenhængende landskabskarakter. 3
Landskabskarakterområde 1 Hovedlandskabet Hovedlandskabet er et middel skala intensivt landbrugslandskab med spredt bebyggelse og enkelte læhegn og mindre skovområder. Området er transparent til tider åbent, med mulighed for lange kig i landskabet. Landskabet er præget af bynærhed og tekniske anlæg som motorvej, jernbaner, højspændingsledninger, erhvervsvirksomheder herunder skorsten og industribygninger i Ll. Skensved og den store erhvervsbygning Valsemøllen nordøst for projektområdet. Markfelterne fremstår store og landbrugsejendommene er ikke mere koblet til jordene, som forpagtes ud. Dvs. opretholdelsen af karakteren beror på ude fra kommende vedligehold/dyrkning af marker. Naturgeografisk analyse Geologi og geomorfologi Projektområdet ligger på en moræneflade som afgrænses mod nord af tunneldallandskabet nord for Solrød Strand. Mod vest afgrænses projektområdet af dødislandskab, mod syd af randmorænelandskab, bla. Ebjy Ås. jf. figur 1. Bundmorænelandskabet er dannet under isen og har form som en jævn flade med kun svagt bølgende topografi. Jordbunden er overvejende leret, men i bunden af ådalen har ferskvandsdannelser overlejret den underliggende moræneflade. Enkelte steder langs ådalen ses afgrænsede sandforekomster. Terrænet i lokalplanområdet er hovedsageligt fladt. Det højeste terræn i projektområdet ligger i de centrale og vestlige dele med en kote på ca. 17 m.o.h. Området falder jævnt ned mod ådalen til kote 7 m.o.h. og jævnt ud mod kysten til kote 7 m.o.h. ved projektområdets østlige afgrænsning jf. figur 2. Den nordlige projektområdegrænse udgøres af Skensved Å, som også er kommunegrænsen til Solrød Kommune. Snogbæk løber gennem Ølsemagle i den sydlige del af projektområdet mod øst til Køge Bugt. 4
Projektområde
Projektområde
Kulturgeografisk analyse Arealanvendele og strukturer Arealanvendeslen i området er dyrket intensivt landbrug med enkelte områder udlagt til græsning/ hoppylandbrug. Markfelterne fremstår store og landbrugsejendommene er ikke mere koblet til jordene, som forpagtes ud. Dvs. opretholdelsen af karakteren beror på ude fra kommende vedligehold/dyrkning af marker. Den intensive landbrugsudnyttelse går mange år tilbage. Allerede i sidste halvdel af det attende århundrede var området fuldt opdyrket og gårdene var flyttet ud fra landsbyerne til markfelterne. I dag fremstår landskabet i projektområdet åbent med kun enkelte læhegn og beplantninger ved bebyggelser, samt et skovbeplantet område nord for Ølsemagle. Langs Skensved Å er der spredte træer og kratbevoksning. Det åbne og intensive landbrugslandskab fortsætter mod nord, og afgrænses i dag mod vest, syd og øst af blandet bymæssig bebyggelse og erhverv. Inden for projektområdet ses spredt bebyggelse i form af mindre landejendomme. En større højspændingsledning krydser projektområdet i øst. Mod øst afgrænses projektområdet af motorvejen, og umiddelbart øst herfor, går Køge Bugt-banen. Mod syd afgrænses projektområdet af Lille-Syd Banen. Der er planlagt flere vejforbindelser igennem om-rådet herunder en udbygning af Egedesvej. Ligeledes er Køge Nord Station under opførsel på den nye København-Ringsted Bane i den østlige del af området. Mod vest fremstår Ll. Skensved med en markant industriel byfront. Af kulturhistoriske interesser ses centralt i området to fredede fortidsminder, rundhøje fra oldtiden. Ølsemagle by er iht. Køge Kommuneplan udpeget som værdifuldt kulturmiljø med kulturhistorisk bevaringsværdi. Solrød Kommune har udpeget området omkring Skensved Å som havende kulturhistorisk bevaringsværdi bl.a. grundet en høj koncentration af bronzealderhøje. Disse er dog ikke tydelige syd for Skensved Å i Køge Kommune. 7
Kig mod øst fra makrvej nord for Ølsemagle - større markfelt hvor Valsemøllen ses i horisonten. Lokalplanområdet er præget af bynærhed/tekniske anlæg - her ses erhvervsvirksomheder ved Lille Skensved i grænsen til området. Kig mod den ene rundhøj - rundhøjene ligger centralt i området på åben mark 8
Rumlig visuel analyse Landskabskarakterområde 1 - Hovedlandskabet Landskabskarakterområdet er et middel skala intensivt landbrugslandskab med spredt bebyggelse og enkelte læhegn og mindre skovområder. Området er transperant til tider åbent, med mulighed for lange kig i landskabet. Landskabet er præget af bynærhed og tekniske anlæg som motorvej, jernbaner, højspændingsledninger og erhvervsvirksomheder herunder skorsten og industribygninger i Li. Skensved og erhversbygningen Valsemøllen nordøst for projektområdet. Skala: Middel Rumlig afgrænsning: Åbent til transperant Kompleksitet: Sammensat Struktur: Middel Visuel uro: Uroligt Støj: Støjende til afdæmpet Landskabskarakterens styrke: Karaktersvag Landmarks: Ølsemagle Kirke samt Valsemøllen. Landskabskarakterens tilstand: Middel Særlig visuelle oplevelsesmuligheder De lange kig i landskabet, koblingen til kystkilen, det åbne land som ligger bynært. Landskabskarakterens sårbarhed De åbne udsigter er sårbare overfor at blive lukket af. Kulturmiljøer og områder med kulturhistorisk bevaringsværdi er potentielt sårbare og skal tænkes ind i en fremtidig udvikling af området ligesom hensynet til kirkebeskyttelseslinjen v. Ølsemagle Kirke skal respekteres. Hele området ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og en del af området er også udpeget som følsomt indvindingsområde (FI). Hensynet til drikkevandsintersserne er beskevet under afsnittet om grundvandsbeskyttelse og grundvandsproduktion. 9
Planlagte ændringer/udvikling Kommuneplantillæg nr. 5 til Køge Kommuneplan 2013 udlægger 130 ha. af området til byzone dvs. til henholsvis centerformål øst for Ølsemagle og omkring den nye Køge Nord Station, og erhversområde ved Egedesvej og de nye motorvejsramper. Der er også lagt op til en trafikplan på området som betyder, at Egedesvej og Nordhøj vil blive de primære hovedveje i området. Stationsveje og stiforbindelser er også tænkt ind i området for at skabe sikre forbindelser for både de bløde og de hårde trafikanter. 10
Projektområde
Delområder Indenfor området findes fire delområder, der adskiller sig fra hovedlandskabskarakteren i området: A. Skensved Å B. Tekniske arealer D. Fredskovsområde E. Sø og fredskov i syd A. Skensved Å Åen slynger sig igennem det åbne til transparente landbrugslandskab, hvor markerne stort set går helt ned til åen. Åen syner ikke af meget på afstand, da den ligger lavt. Det er hovedsageligt rækken af løvtræer langs åbredden, som fortæller at der her sker et skift i landskabet. Syd for åen hæver terrænet sig let. Der er udsigt til markant industri i Ll. Skensved og højspændingsledning krydser åstækningen. I den østlige del af delområdet er der sammenhæng til et større moseområde. Området er udpeget som et område med kulturhistorisk bevaringsværdi. Skala: Middel Rumlig afgrænsning: Transperant Landskabskarakterens styrke: Særlig Karakteristisk Kompleksitet: Enkelt Struktur: Dominerende til middel Visuel uro: Middel roligt Støj: Støjende til afdæmpet Landskabskarakterens styrke: Særligt karakteristisk Landskabskarakterens tilstand: Middel Særlig visuelle oplevelsesmuligheder Tæt ved åen opleves dens slyngninger og det naturpræg der hersker her trods nærheden til markerne. 12
Landskabskarakterens sårbarhed Visuelt er åen og selve kilen sårbar i forhold til at blive udvisket i landskabet. Det er vigtigt, at å og kile bliver friholdt for fremtidig bebyggelse og at kig til åen indtænkes i en fremtidigt udvikling af tilstødende arealer. Å og kile skal samtidig respekteres som et område med kurturhistorisk bevaringsværdi herunder dens funktion som spredningskorridor. Løvtræer langs åen markerer åensforløb gennem landskabet. Fra åen og ind i projektområdet hæver terrænet sig let og landskabet er her særligt sårbart for fremtidig udvikling, ligesom der også skal tages hesyn til at området er udpeget som spredningskorridor. 13
B. Tekniske arealer Et aflangt teknisk areal langs motorvejen, hvor anlægsarbejde er i gang. Grundet det masive tekniske præg herunder transformation til nyt stationsareal mv. behandles dette delområde ikke yderligere i denne landskabsanalyse. Delområde B Tekniske arealer under transformation til bl.a. nyt stationsområde. 14
C. Fredskovsområde Mindre privat skov (blandet løv og nål, ca. 10-15 år gl) med stisystemer og jagtinteresser. Skoven er omgivet af åbent land på alle sider, mod syd dog med mere ekstensivt præg. Skala: Lille Rumlig afgrænsning: Lukket Kompleksitet: Enkelt til sammensat Struktur: Middel Visuel uro: Middel roligt Støj: Støjende til afdæmpet Landskabskarakterens styrke: Kontrasterende Landskabskarakterens tilstand: Middel Særlig visuelle oplevelsesmuligheder Skovfølelse i det åbne land - en rekreativ grøn lomme i et ellers opdyrket landskab med bebyggelse og spredte fragmenter af tekniske anlæg samt begyndende by. I fremtiden vil skoven kunne danne en grøn ryg til centerområdet og fungere som en grøn rekreativ buffer mellem centerområde og landsby/landskab. For ikke at udviske landskabet herunder skovkarakteren bør der friholdes et grønt bælte mellem skov og Ølesmagle landsby, som det ses i dag. Landskabskarakterens sårbarhed Skoven kan være sårbar overfor at blive gemt mellem høje bygninger. Planlagte ændringer/udvikling Udbygning af arealerne omkring delområdet/skoven kræver dispensation fra, eller ophævelse af skovbyggelinjen. 15
D. Sø og fredskov i syd Området består af løvskov (ca. 10-15 år gl.) samt et åbent område med et større regnvandsbassin/ sø. Den østlige del af området ejes af kommunen, den vestlige del er privat. I den østlige del løber en bred og belyst cykelsti, og der ses flere trampestier gennem skoven. Op mod Ølsemagle landsby er der større åbne grønne områder/haver og der ses enkelte lysninger i skovplantningen. Skoven er plantet som visuelafskærmning mod STC. Skala: Lille til middel Rumlig afgrænsning: Transperant til lukket Kompleksitet: Sammensat til enkelt Struktur: Middel Visuel uro: Middel roligt Støj: Støjende Landskabskarakterens styrke: Kontrasterende Landskabskarakterens tilstand: Middel Særlig visuelle oplevelsesmuligheder Skovfølelse, rekreativ oplevelse og gåture. Landskabskarakterens sårbarhed Området er generelt robust og rummer et rekreativt potentiale som bynær natur. Delområdet er ikke sårbart overfor udviklingen, idet området kan få et godt samspil med den planlagte byudvikling og indgå som en del af et sammenhængende grønt forløb. Den gamle smedje, som ligger i grænsen mellem Hovedlanskab og delområde D, er et fint lille stråtækt hus, som er sårbart overfor udviklingen og som bør indtænkes i den fremtidige detailplanlægning. Planlagte ændringer/udvikling I Ølsemagle får de lov at udstykke deres haver. 16
Regnvandsbassin/sø i delområde D Den gamle smedje, som er et fint lile stråtækt hus, skal tænkes ind i den nærmere detailplanlægning af området. 17
Strategiske mål for landskabet Stategien for landskabet er, at landskabet vha. den fremtidige udbygning bindes mere sammen og får en klar struktur, som bygger på de allerede eksisterende landskabelige, kulturhistoriske, rekrative og naturmæssige værdier. Det kan gøres ved, at de fragmenter af by, som allerede i dag er ved at indtage området, udvikles så de indgår i en mere naturlig sammenhæng i landskabet, hvor man sideløbende sikrer og styrker de eksisterende oplevelsesrige landskabselementer i området. I transformationen af lokalplanområdet vil det ikke være muligt at fastholde hovedlandskabets landskabskarakter som intensivt landbrugsområde. Landskabskarakteranalysen viser, at når styrken er karaktersvag og tilstanden er middel, så er det strategiske mål for landskabet, at det med fordel kan ændres jf. landskabskaraktermetoden. Karakteren i hovedlandskabet vil ændres væsentligt og vil være et tab af åbent land nær bymæssig bebyggelse, men da landskabet allerede i dag er meget præget af tekniske anlæg og landbrugsejendommene ikke længere er koblet til jordene, vurderes tabet som acceptabelt. Et af de vigtigste bærende elementer i området i dag er de lange kig ud i landskabet. Disse bør i bebyggelsesplanen respekteres så vidt det er muligt, så bebyggelserne ikke lukker de lange kig, men sikrer dem. Udbygningen af området skal tage hensyn til den åbenhed og de lange kig, der findes i området i dag. Det er vigtigt, at arealerne inden for den nye Køge Bugtkile et 150 m bredt bælte umiddelbart syd for Skensved å (delområde A) - i fremtiden opretholdes som rekreativt areal og ikke tilplantes så landskabet med åforløb udviskes. Bebyggelse som støder op til kilen bør placeres, så disse ligger på tværs af højdekurver, og ikke lukker for de lange kig i landskabet. Kilen vil med fordel kunne indgå som et værdifuld rekreativt område i den fremtidige plan for lokalplanområdet og derved også opnå større visuel synlighed i landskabet. De dyrkede marker går i dag helt ned til åen. Ved at øge kiles bredde til 150 meter gives plads til et mere naturpræget ådalslandskab, som styrker kilens funktion som økologisk forbindelse, og samtidig giver mulighed for rekreative og naturnære oplevelser i et åbent til transparent ådalslandskab. Kilen og dens iboende værdier vil dermed kunne opleves, og opretholdelsen og forøgelse af de iboende værdier beror på, at den rekreative kile får 18
et så naturligt præg som muligt f.eks. med trampestier, hjemmehørende arter og minimal pleje. På denne måde sikres og styrkes landskabskarakteren herunder også dets funktion som faunapassage samt de landskabelige og de kulturhistoriske bevaringsværdier. I den fremtidige detailplanlægning i området, indtænkes delområde C med fredskov og D med sø og fredskov i den fremtidige rekreative brug af området. Områderne ligger i dag som fragmenter i landskabet og kunne med fordel forbindes med stier, som vil kunne understøtte deres rekreative værdi. Delområde C og D vil tilsammen med de planlagte rekreative arealer i nord omkring Skensved Å og mod vest udgøre en rekreativ ring og vil være med til at formidle overgangen mellem by og land, ud over også at have funktion som visuel afskærmning af STC mod Ølsemagle By mv. Disse rekreative og grønne områder vil give oplevelsesmuligheder for områdets fremtidige brugere og sikre at landskabet bevares og udvikles grønt og indbydende. Kulturarv, som rundhøje og diger i området, bør også tænkes ind i den fremtidige bebyggelsesstruktur, så disse fremhæves i landskabet og indbyder til besøg kulturarven i landskabet har stor fortælleværdi, og via en formidling af denne højnes oplevelsesværdien af landskabet. Ølsemagle By er et udpeget kulturmiljø og indsigten til kirken fra de åbne landskaber omkring rundhøjene, herunder fra den nye rekreative sti i trafikplanen, bør sikres. Trafikplanen er ikke til hinder for de lange kig i landskabet. Planen vil kunne medvirke til at strukturere området og samtidig sikre adgang til områdets værdifulde rekreative områder. Hensynet og strategi i forhold til områdets drikkevandsinteresser og 0-balance er beskrevet i lokalplanen for Køge Nord. 19
Vedtagelse af lokalplan 1046 Køge Byråd har den 22.09.2015 vedtaget lokalplan 1046 for Køge Nord. Lokalplanen Lokalplanen omfatter byudviklingsområdet Køge Nord, som i dag primært udgøres af åbne marker med fritliggende gårde, foruden skov og tekniske anlæg. Området er afgrænset af Skensved Å mod nord, København-Ringsted banen og Køge Bugt Motorvejen mod øst, Ølsemagle Landsby, Lille Sydbanen og STC mod syd og erhvervsområder i Ll. Skensved mod vest. Lokalplanen fastsætter bestemmelser om anvendelse, trafik og sikring af grundvandsressourcen. Lokalplanen udlægger desuden dele af lokalplanområdet til byzone. Lokalplanen er ikke byggeretsgivende, men fastsætter rammerne for en fremtidig mere detaljeret lokalplanlægning. Ændringer i forhold til forslaget I forhold til det forslag Byrådet offentliggjorde den 29.04.2015 er de væsentligste ændringer: Lokalplanens bestemmelser er præciseret, således at det er tydeliggjort, at der ikke forventes en bebyggelsesprocent på 150 i hele lokalplanens delområde 1 Der er indsat bestemmelse om, at bebyggelse umiddelbart nord for Ølsemagle Kirke ikke må være højere end 20 m Lokalplanens bestemmelser er præciseret, således at det fremgår, at lokalplanens delområde 3 ikke er tænkt som rekreativt område, men som grønt område til håndtering af regnvand Retsvirkninger Lokalplanens retsvirkninger efter planlovens 18 træder i kraft ved planens offentliggørelse. Retsvirkningerne betyder at ejendomme, der er omfattet af lokalplanen, kun må udstykkes, bebygges eller anvendes i overensstemmelse med planen. Den eksisterende lovlige anvendelse kan fortsætte som hidtil. Klagemuligheder Ifølge Planloven kan der klages over retlige spørgsmål, dvs. spørgsmål om planernes lovlighed, herunder deres lovlige tilvejebringelse, men ikke over planernes hensigtsmæssighed. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger efter afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Hvis sagen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter offentliggørelsen. De vedtagne planer Du kan se planen på bibliotekerne samt i Borgerservice på Køge Rådhus og på Borup Bibliotek.