PSYKISK ARBEJDSMILJØ ET TILBAGEBLIK PÅ DE UDFORDRINGER VI STÅR OVERFOR KLAUS T. NIELSEN CENTER FOR ARBEJDSLIVSFORSKNING ROSKILDE UNIVERSITET Vi siger ofte, at psykisk arbejdsmiljø er et relativt nyt fænomen, vi først lige er ved at få hånd om. Samtidigt er vi også allerede lidt trætte af begrebet. Kunne vi ikke finde på et lidt mere positivt og dynamisk begreb? Klaus T. Nielsen går tilbage i begrebets og problematikkens danske historie og udpeger nogle af de vigtige knudepunkter i den begrebslige, forskningsmæssige, lovgivnings, regulerings- og praktisk håndteringsmæssige udvikling på feltet. Forhåbentligt kan det være med til at inspirere dagens diskussioner og sætte fremtidens dagsordner for, hvad vi gør ved det psykiske arbejdsmiljø.
CSA S ÅRSMØDE DISPOSITION Anslag: Begrebet dur ikke rigtigt længere! Begrebets historie De interessante forskydninger Den aktuelle status (ekspertudvalget) Psykisk Arbejdsmiljø side 2
ANSLAG: BEGREBET DUR IKKE RIGTIGT LÆNGERE! Psykisk arbejdsmiljø er ikke længere et produktivt begreb Det producere ikke et bedre arbejdsmiljø Det beskriver ikke det rigtige: Det sociale og organisatoriske arbejdsmiljø Det fokuserer på det negative arbejdsmiljøproblemerne og ikke det positive det der gør det sjovt at gå på arbejde Det er lidt gammelt og hengemt nye begreber skaber nyt fokus Og jeg gentager: Det generérer ikke fornyet indsats for et bedre arbejdsmiljø Psykisk Arbejdsmiljø side 3
NORGE OG SVERIGES BEGREBER Psykisk Arbejdsmiljø side 4
BEGREBETS HISTORIE Tilbage til kilderne: Arbejdsmiljøgruppen af 1972 og Arbejdsmiljøloven af 1975 Vi arbejder så det halve kunne være nok, Hans Hvenegaard, 1981 Klaus erindringer Psykisk Arbejdsmiljø side 5
Psykisk Arbejdsmiljø side 6
ET SKRIDT LÆNGERE TILBAGE Poul Bahnsen (2. oplag, 1952) Antagelsen og placeringen Monotonien og andre træthedskilder Gruppepsykologi Demokratisk arbejdsledelse Poul Bahnsen, leder af Københavns Psykotekniske Institut Ifølge P. Triantafillou (2008): Kbh. s Psykotekniske Institut 1929-1961 1924-50 100.000 personer testet Randers, 65.000 personer Odense,? Psykisk Arbejdsmiljø side 7
EGGERT PETERSEN: HVORDAN SKABE TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN, KBH. 1970 TR = M F altså en tilfredshedsreaktion (TR), afhænger af forholdet mellem, hvad han forventer (F), og hvad han modtager (M). Psykisk Arbejdsmiljø side 8
ARBEJDSMILJØGRUPPEN AF 1972 Bind 1 s. 133: Kommissoriet; pind 2: Trivsel s. 29: psykiske belastninger s. 38: den psykiske nedslidning den dårlige trivsel Kapitel 5 Trivsel : Psykisk Arbejdsmiljø side 9
ARBEJDSMILJØGRUPPEN AF 1972 Bind 2 s. 41 overskrift 5. Monotoni og tempo giver psykisk slid s. 102 overskrift 2.7 Nervøse symptomer : Diskuterer grænser og relationer mellem psykiske og fysiske Og årsager og virkninger s. 141 kapitlet Socialpsykologiske forhold redegør for trivsel og stress Der refereres på kryds og tværs til psykisk *, trivsel og stress Den implicitte kobling er mellem monotoni (ktn: samlebåndsarbejde) og mistrivsel Bind 4 Kapitel 2 Indflydelse på egen arbejdssituation Psykisk Arbejdsmiljø side 10
ARBEJDSMILJØLOVEN AF 1975 - FRA BEMÆRKNINGERNE TIL LOVEN Psykisk Arbejdsmiljø side 11
Fra AMG72, rapport nr. 3
Ditto
debatoplæg til radio/tv-serien Arbejdsmiljø, 1977
Hans Hvenegaard, 1981
NEDSLAG DA/LO-AFTALEN 1979 Fra udkast til Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Til Aftale: Regulering af psykiske arbejdsmiljøfaktorer, der er omfattet af arbejdsmiljøloven, 13/8 1979 Det er således de psykiske helbredsskader, der er en effekt af teknologien, som bør reguleres gennem arbejdsmiljøloven LO-forbundene var så sure så LO måtte trække sig fra aftalen Psykisk Arbejdsmiljø side 16
NEDSLAG GRETHE FENGER MØLLER, FOLKETINGSREDEGØRELSE, 9/5 1983 Hermed blev diskussionen om psykisk arbejdsmiljø som reguleret gennem regler og tilsyn lukket frem til 90 erne. Psykisk Arbejdsmiljø side 17
1984 1985 1992
1995 1992-1995: Exit Fenger, der kommer en del påbud, bl.a. i en socialforvaltning i Gladsaxe. 1995: Metodeudvalget Psykisk Arbejdsmiljø side 19
METODEUDVALGET: TO HOVEDGRUPPER AF PROBLEMER Psykisk Arbejdsmiljø side 20
BILLEDE TIL ILLUSTRATION AF DET PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØ, FRA NAK 2000 Psykisk Arbejdsmiljø side 21
NOGLE INTERESSANTE FORSKYDNINGER Det Udviklende arbejde DUA (Hvid, 1990-2005) Psykisk Arbejdsmiljø side 22
De positive arbejdsmiljøfaktorer: Borg (2007) og Klitgaard & Clausen (2010): Fra Rådets hjemmeside: Det er Arbejdsmiljørådets opfattelse, at der er meget at hente for virksomhederne og samfundet ved at lade arbejdsmiljøindsatsen gå på to ben, så der parallelt med risikofaktorerne også arbejdes med de positive faktorer, så arbejdspladsernes trivsel og sociale kapital styrkes. Arbejdet med positive arbejdsmiljøfaktorer kan bidrage til at fremme et godt psykisk arbejdsmiljø og en høj produktivitet. Fra rapportens sammenfatning: Udover at psykosociale faktorer spiller en stadig mere central rolle, bl.a. fordi vi i stigende grad er hinandens arbejdsmiljø, kan der også spores en forskningsfaglig nyorientering mod positive tilstande og begreber. Dette perspektiv indebærer en udvidelse af arbejdsmiljøforståelsen, hvor fokus på minimering af risikofaktorer, mhp. at forebygge sygdom og ulykker på arbejdspladsen, suppleres med et fokus på positive (psykosociale) arbejdsmiljøfaktorer for også at øge medarbejdernes generelle trivsel og sundhed. Psykisk Arbejdsmiljø side 23
2012: Den nye formålsparagraf 1 a. Loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Psykisk Arbejdsmiljø side 24
ET PAR BEMÆRKNINGER OM SPROG Sproget er både foranderligt, ustyrligt, stabilt og produktivt Psykisk arbejdsmiljø er en selvmodsigelse. Psykisk: Etymologisk stammer ordet psykologi fra græsk ψυχή psuché ("sjæl") og - λογία -logía ("læren om"), psykologi betyder således bogstaveligt læren om sjælen eller læren om sjælelivet. (wikipedia) KTN: Det indre Ordet miljø kommer af fransk milieu 'midte, midtpunkt', af latin medius locus 'sted i midten'. miljø, de ydre forhold, der påvirker mennesker og andre organismer. (DSD) KTN: Det ydre Psykisk Arbejdsmiljø side 25
DEN AKTUELLE STATUS (EKSPERTUDVALGET) Ekspertudvalgets baggrund anbefalinger bidrag om det psykiske AM Psykisk Arbejdsmiljø side 26
HVAD VIL (V)I? Den positive eller negative tilgang? Det har hele tiden handlet om trivsel, psykosocialt (organisatorisk) arbejdsmiljø og stress (plus vold, arbejdstid, mobning, chikane) Konteksten (set med negative briller) har flyttet sig fra monotont arbejde til for mange krav Men det er stadigt svært at udpege præcise (forståelser og) handlemuligheder Psykisk Arbejdsmiljø side 27
Tak for opmærksomheden!