Nyt erhvervsområde ved Reberbanen

Nyt erhvervsområde ved Reberbanen Forslag til lokalplan 123-5 2015

Offentlighedsperiode Forslag til lokalplan 123-5 er sammen med forslag til Kommuneplantillæg nr. 9. fremlagt i offentlig høring i 8 uger fra tirsdag den 28. april 2015 til tirsdag den 23. juni 2015. Indsigelser, ændringsforslag eller kommentarer til forslaget, skal sendes skriftligt i form af mail til: post@aeroekommune.dk eller brev til Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing. Brev eller e-mail skal være modtaget senest den 23. juni 2015. Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering er der foretaget en screening af lokalplanforslaget. Screeningen er foretaget samlet for kommuneplantillæg nr. 9 og lokalplanforslag 123-5. I screeningen vurderes det, at planforslaget ikke giver mulighed for tiltag, som har væsentlig indvirkning på miljøet, og der er derfor ikke udarbejdet miljøvurdering. Opsummering af screeningen kan ses på s. 21. Screeningsskemaet kan ses som bilag 4. Klage Klage, over kommunens afgørelse om ikke at udarbejde miljøvurdering, skal sendes inden 4 uger fra offentliggørelsen. Klagen skal sendes digitalt direkte til Natur- og Miljøklagenævnets klageportal, som du finder på borger.dk eller virk.dk søg efter klageportal. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Nævnet vil efter modtagelsen af klagen sende en opkrævning på gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke indenfor den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis der gives helt eller delvis medhold i klagen. Hvis De vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra afgørelsens modtagelse. Fritagelse for at klage gennem klageportalen Hvis du vil fritages fra at klage gennem miljøportalen, skal du sende en anmodning til Ærø Kommune på post@aeroekommune.dk eller til Ærø Kommune, Statene 2, 5970 Ærøskøbing. Anmodningen skal indeholde: Begrundet anmodning om fritagelse. Den påklagede afgørelse. Oplysning om hvorvidt borgeren er fritaget fra digital post. Ærø Kommune sender materialet videre til Natur og Miljøklagenævnet, der herefter tager stilling til anmodningen. Natur og Miljøklagenævnets afgørelse sendes både til Ærø Kommune og til borgeren. 2

Indholdsfortegnelse FORORD 4 BESTEMMELSER 5 1 Lokalplanens formål 5 2 Lokalplanområdets afgrænsning og zonestatus 5 3 Lokalplanområdets anvendelse 5 4 Udstykning 5 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 6 6 Tekniske anlæg og miljø 7 7 Bebyggelsens omfang og placering 8 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8 9 Ubebyggede arealer 8 10 Forudsætning for ibrugtagelse af ny bebyggelse 9 11 Grundejerforening 9 12 Ophævelse af lokalplan 9 13 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkning 10 14 Lokalplanens retsvirkninger 10 VEDTAGELSESPÅTEGNING 11 REDEGØRELSE 12 Beskrivelse af lokalplanområdet 12 Baggrund og formål med lokalplanen 12 Lokalplanens indhold 13 Lokalplanens forhold til anden planlægning 15 Miljøvurdering og screening 21 BILAG Bilag 1 Kort over lokalplanområdet 22 Bilag 2 Rækkefølge for udbygning 23 Bilag 3 Situationsplan 24 Bilag 4 Screeningsskema for miljøvurdering 25 3

Forord HVAD ER EN LOKALPLAN? Lokalplaner styrer den fremtidige udvikling i et område. Den skal være i overensstemmelse med Kommuneplanens rammer og hovedstruktur. I en lokalplan fastsætter Kommunalbestyrelsen bindende bestemmelser for et område. Bestemmelserne kan f.eks. regulere: Hvad området og bygningerne skal bruges til. Hvor og hvordan, der skal bygges nyt. Hvilke bygninger, der skal bevares. Hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Planloven bestemmer, at Kommunalbestyrelsen har pligt til at lave en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere skal der udarbejdes lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone. Kommunalbestyrelsen har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanen består af bestemmelser, redegørelse og bilag. Bestemmelserne er udformet som paragraffer, og angiver, hvad der gælder inden for lokalplanområdet. Redegørelsen, beskriver lokalplanområdet, lokalplanens forhold til anden planlægning og redegør for lokalplanens indhold. Bilagene består af kort mm. VEDTAGELSE AF LOKALPLANER Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget et lokalplanforslag, fremlægges det i offentlig høring i mindst 8 uger. Ved offentliggørelsen træder lokalplanens midlertidige retsvirkninger i kraft. Det betyder at ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, ikke må ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder højst ét år fra offentliggørelsesdatoen. Når forslaget til lokalplanen er i offentlig høring, kan enhver fremsende bemærkninger og indsigelser, som behandles ved Kommunalbestyrelsens behandling af lokalplanforslaget. Herefter kan Kommunalbestyrelsen vedtage lokalplanen. Når Kommunalbestyrelsen har vedtaget den endelig lokalplan, og den er bekendtgjort, må der ikke foretages ændringer, der er i strid med lokalplanen, på de ejendomme, der er omfattet af lokalplanen. Den eksisterende lovlige bebyggelse kan blive liggende, og eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte som hidtil. Lokalplanens bestemmelser gælder kun, hvis ejeren ønsker gennemført ændringer på ejendommen. 4

Lokalplanbestemmelser Lokalplan nr. 123-5 for Nyt erhvervsområde ved Reberbanen I henhold til Lov om Planlægning (LBK nr 587 af 27/05/2013 ) fastsættes følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens formål 1.1 Lokalplanens formål er: At fastsætte rammer for et erhvervsområde, således at det kan rumme fremtidens krav til erhvervsbyggeri, samtidig med at der tages hensyn til Ærøs unikke landskab. At sikre, at erhvervet drives under hensyntagen til erhvervsområdets placering i OSD-område. At forbedre den visuelle oplevelse af byen set fra det åbne land. 1.1 OSD-område: Et Område med Særlige Drikkevandsinteresser. 2 Lokalplanområdets afgrænsning og zonestatus 2.1 Lokalplanområdet afgrænses som vist på bilag 1. Det omfatter matrikel 139b, 142e og 144d. Gudsgave, Marstal samt alle parceller, der efter vedtagelsen af denne lokalplan, udstykkes derfra. 2.2 Med vedtagelsen af lokalplanen overføres lokalplanområdet fra landzone til byzone. 3 Lokalplanområdets anvendelse 3.1 Lokalplanområdets anvendelse fastsættes til erhvervsformål i form af: Lager og værkstedsvirksomhed. Produktionsvirksomhed. Brandstation. Service og forretningsvirksomhed. Varmeforsyningsanlæg, herunder etablering af solfange / solcelleanlæg med tilhørende lagre. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper 3.2 Der må ikke etableres boliger inden for lokalplanområdet. 3.3 Eksisterende bolig i forbindelse med erhverv på matrikel 142e kan i forbindelse med udvidelse af det eksisterende erhverv, flyttes inden for matrikel 142e. Ved flytning skal boligen placeres, så den ikke forhindrer etablering af adgangsvej fra Knasterbjergvej til matrikel 139 b. Se i øvrigt 4.7 om udstykning. 4 Udstykning 4.1 Ingen grund må udstykkes med et areal mindre end 1000 m 2. Denne bestemmelse gælder dog ikke for offentlige anlæg 5

Lokalplanbestemmelser som f.eks. transformatorstationer, vandboringer og lignende. 4.2 Når matrikel 139b udstykkes, udstykkes den del af Øverste Midtmarksvej, der er en del af matrikel 139b, som selvstændig vej. 4.3 Grunde må ikke udstykkes med mindre facadelængde end 30 m. Denne bestemmelse gælder dog ikke for offentlige anlæg som f.eks. transformatorstationer, vandboringer og lignende. 4.4 Udstykning af området skal ske i følgende rækkefølge (se bilag 2): Område A 1 skal udstykkes først. Derefter område A 2 og til sidst område B. 4.5 Der kan dispenseres fra 4.4, hvis der er en planlægningsmæssige begrundelse for det. Det gælder f.eks., hvis virksomheden i område A 2 ønsker at udvide sin virksomhed, eller hvis der er særlig planlægningsmæssig begrundelse for en placering tæt på hovedlandevejen Knasterbjergvej, som f.eks. ved opførelse af en brandstation eller lignende anlæg af samfundsmæssig betydning. 4.6 Et nyt delområde kan først udstykkes, når mindst 80 % af grundene i det foregående delområde er bebygget. Denne bestemmelse gælder ikke i tilfælde af, at der dispenseres i henhold til 4.5. 4.7 Boligen på matrikel 142e kan ikke udmatrikuleres som selvstændig bolig. 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold 5.1 Adgang til området skal etableres fra Reberbanen. 5.2 Adgangsveje etableres som offentlig vej. 4.7 Ifølge bestemmelse 3.3 kan den eksisterende bolig i forbindelse med erhverv på matrikel 142e i forbindelse med udvidelse af det eksisterende erhverv, flyttes inden for matrikel 142e. Bestemmelse 4.7 betyder, at boligen kun kan opretholdes hvis den er bolig i tilknytning til erhverv. Det er ikke muligt at flytte boligen og efterfølgende udstykke og evt. frasælge erhvervsdelen. 5.3 Hvis der i forbindelse med udstykning af matrikel 142e ønskes en adgangsvej, etableres den som privat fællesvej. Adgang etableres til Reberbanen. 5.3 Eventuelle fremtidige veje må ikke udlægges i mindre bredde end 8 m, hvoraf de 6 m skal anlægges før byggeri påbegyndes. 5.4 Senest i forbindelse med byggeansøgning, skal der søges om tilladelse til etablering af overkørsel til ejendommen ved Vejbestyrelsen. 5.5 Der må kun etableres 1 overkørsel til hver grund. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der etableres flere overkørsler, når særlige forhold efter Kommunalbestyrelsens skøn taler 5.5 Det kan f.eks. være, hvis der ønskes en separat ind- og udkørsel til en stor grund. 6

Lokalplanbestemmelser herfor. 5.6 Langs Reberbanen, Knasterbjergvej og eventuelle nye adgangsveje pålægges byggelinjer i en afstand af 5 m fra vejskel. Byggelinjer langs Reberbanen og Knasterbjergvej fremgår af bilag 3. 5.7 Der er i medfør af lov om offentlige veje fastsat byggelinjer og særlige adgangsbestemmelser langs landevej nr. 723 Marstal - Ærøskøbing (Knasterbjergvej). Ud over adgangsvejen beskrevet i 5.1, kan der ikke forventes givet tilladelse til nye overkørsler, eller udvidet brug af eksisterende adgange til landevejen. 5.8 Parkering skal etableres på egen grund. I henhold til 9.1 må der ikke etableres parkering inden for byggelinje og skel. Antallet af parkeringspladser fastsættes i byggetilladelsen i overensstemmelse med det på ansøgningen gældende bygningsreglement. 5.7, 5.8 og 5.9 Byggelinjerne fastsættes for at sikre oversigtsforholdene ved overkørsler til Reberbanen og Knasterbjergvej. 5.9 Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra 9.1 bestemmelse, om at der ikke må etableres parkering inden for byggelinjen og skel, hvis en trafiksikkerhedsmæssig vurdering foretaget af Vejbestyrelsen og Fyns Politi viser, at parkeringen kan etableres uden at påvirke trafiksikkerheden i området. 5.11 Hvis der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse, kan der gives dispensation til at etablere en adgangsvej mellem matrikel 139b Gudsgave, Marstal og Knasterbjergvej. Et eventuelt udlæg vil ske efter en trafiksikkerhedsmæssig vurdering fra Vejbestyrelsen og Fyns Politi. 5.10 Ærø Kommune etablerer en trampesti langs plantebæltet beskrevet i 9.2. Trampestien vedligeholdes af Ærø Kommune, til samme standard som andre trampestier i kommunen. 6 Tekniske anlæg og miljø 6.1 Ledninger skal fremføres i jord. 6.2 Ved etablering af solfanger / solcelleanlæg på jorden gælder følgende: Solfangere / solceller skal antirefleksbehandles, således at der ikke opstår refleksgener for omkringboende. Det betyder, at i forhold til prøvningsmetode ISO 2813 må den gennemsnitlige glansværdi ved 60 vinkel ikke overstige 66 eller den tilsvarende refleksionsværdi på 7,8 %. Intet punkt må være mere end 3,5 m over det omgivende terræn. Ved etablering af solfanger / solcelleanlæg kan der sættes krav om afskærmende beplantning, der gør anlægget mindre tydeligt set fra kysten og / eller det åbne land. 6.2 For etablering af solfangere på bygninger se 8.2. 7

Lokalplanbestemmelser 7 Bebyggelsens omfang og placering 7.1 Ejendommens bebyggelsesprocent må maks. være 50 % af grundens areal. Solfanger / solcelleanlæg mv. på jorden regnes ikke med i det bebyggede areal. 7.2 Bebyggelsen må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,50 m. 7.3 Såfremt det er nødvendigt for bebyggelsens funktion, kan Kommunalbestyrelsen give dispensation, så der kan bygges i op til 12 m højde. 7.4 Såfremt det er nødvendigt for bebyggelsens funktion, kan Kommunalbestyrelsen give dispensation til at mindre dele af bebyggelsen, f.eks. siloer eller andre anlæg, der kræver stor højde opføres med en højde på indtil 20 m over terræn, såfremt det ved placeringen sikres, at naboejendomme ikke generes væsentligt af den store højde. For skorstene gælder ingen højdebegrænsning. 8 Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1 Til udvendige bygningssider samt tagflader må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer. Det betyder, at i forhold til prøvningsmetode ISO 2813 må den gennemsnitlige glansværdi ved 60 vinkel ikke overstige 66 eller den tilsvarende refleksionsværdi på 7,8 %. 8.2 Ved etablering af solfangere på bygninger gælder følgende: Solfangere skal antirefleksbehandles, således at der ikke opstår refleksgener for omkringboende. Det vil sige at i forhold til prøvningsmetode ISO 2813 må den gennemsnitlige glansværdi ved 60 vinkel ikke overstige 66 eller den tilsvarende refleksionsværdi på 7,8 %. Med mindre der er givet dispensation efter 7.3 eller 7.4 må bygningshøjden med solfanger ikke overstige 8,5 m. 8.1 Til udvendige bygningssider samt tagflader må ikke anvendes blanke eller reflekterende materialer, da det både kan genere naboer og påvirke oplevelsen af kystprofilet. 8.2 For etablering af solfangere på jorden se 6.2 bestemmelser om tekniske anlæg. Bestemmelser vedr. refleksionsværdi følger bestemmelser vedr. refleksionsværdi for byggematerialer (se 8.1). 9 Ubebyggede arealer 9.1 Arealerne mellem skel og byggelinje ( 5.6 og 5.7), må ikke anvendes til parkering og oplag. Beplantning skal være under 1 m høj. 9.1 Bestemmelsen er indført for at sikre oversigtsforholdene ved Reberbanen / Knasterbjergvej. 9.2 I forbindelse med byggemodningen af grunden etablerer Ærø Kommune et 7,5 m plantebælte langs matrikel 139 b Gudsgave, Marstal og det åbne land. Området fremgår af bilag 3. Mellem plantebæltet og det åbne land etableres en trampesti. Det samlede areal, der udlægges er 10 m. Plantebæltet skal fremstå tæt og uigennemsigtigt med enkelte større træer. Plantebæltet skal bestå overvejende egnstypiske arter som mirabel, æble, hvidtjørn, kræge, hyld og hassel. For de store træers vedkommende kan det være gråpoppel, eg mv. 8

Lokalplanbestemmelser 9.3 Hvis virksomheden på matrikel 142e Gudsgave, Marstal, ønsker at udvide eller udstykke ejendommen, skal der etableres et hegn svarende til 9.2 mellem ejendommen og det åbneland. 9.4 Der kan ved tilladelse til byggeri over 8,5 m stilles krav om beplantning på grunden. 9.5 Al skiltning etableres af virksomheden. 9.6 Der kan etableres skiltning følgende steder: Ved overkørslen mellem Reberbanen og adgangsvejen til virksomheden. Ved indkørslen til virksomheden. På virksomhedens bygninger. 9.7 Ved skiltning på bygninger etableres efter 7.2 eller 7.3, må skiltets øverste kant ikke være højere end bygningen. 9.8 Hvis der opsættes skilte på bygningsdele, der er givet dispensation til efter 7.4 må skiltets øverste kant ikke være højere end 12 m målt fra et niveauplan fastsat i bygningsreglementet. 9.7 Hvis bygningen er 8,5 m høj må skiltets øverste kant ikke være højere end 8,5 m. Hvis der er givet dispensation efter 7.3 til anden bygningshøjde må skiltet ikke være højere end bygningen. Hvis bygningen er 9,5 m, må skiltets øverste kant tilsvarende maks. væres 9,5 m over niveauplan fastsat i bygningsreglementet. Det vil sige den maksimale højde for skiltning bliver 12 m, og kun på bygninger, hvor der er givet dispensation til en bygningshøjde på 12 m. 9.8 Formålet med bestemmelserne om skiltehøjde, er at sikre at skiltningen ikke kommer til at påvirke kystprofilet, og kigget mod byen fra det åbne land. 10 Forudsætning for ibrugtagning af ny bebyggelse 10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før bebyggelsen lever op til vilkår til grundvandsbeskyttelse, som den Statslige udmelding til vandplanernes retningslinier 40 og 41 sætter i liste 1 til mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande udenfor OSD. 10.2 Hvis der, efter anden lovgivning, er stillet krav om beskyttelse af grundvandet, må ny bebyggelse ikke tages i brug før den lever op til kravene. 10 Med bebyggelse henvises til alle former for anlæg, fra haller, til skure, belægninger på kørearealer mv. 10.2 Der kan bl.a. stilles krav i henhold til miljølovgivning, i forbindelse med byggetilladelse e.l. 10.3 Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Ærø Kommunes anvisning. 10.4 Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra 10.3 hvis virksomheden kan dokumentere, at den på anden vis dækker sin varmeforsyning gennem vedvarende energi. 10.4 Ny bebyggelse kan først tages i brug, når plantebæltet beskrevet i 9.2 og 9.3 er etableret. 11 Grundejerforening Ingen særlige bestemmelser 10.4 Dette gælder også ny bebyggelse på matrikel 142e Gudsgave, Marstal, eller matrikler der efterfølgende er udstykket deraf. 12 Ophævelse af lokalplan Ingen særlige bestemmelser 9

Lokalplanbestemmelser 13 Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkning 13.1 Midlertidigt forbud mod ændring af ejendomme i høringsperioden Ejendomme, der er omfattet af lokalplanforslaget, må ikke ændres, bebygges eller ændre anvendelse i perioden, fra lokalplanforslaget er offentliggjort, til den endelige lokalplan er vedtaget og bekendtgjort. Forbuddet gælder højst ét år. Planloven 17. stk. 1. Dispensation Når fristen for at komme med bemærkninger til lokalplanforslaget er udløbet, og ingen statslig myndighed har modsat sig, at lokalplanen vedtages endeligt, kan kommunen tillade ejendommene bebygget eller anvendt, som beskrevet i lokalplanforslaget. En sådan tilladelse forudsætter, at det, der gives tilladelse til, er i overensstemmelse med kommuneplanen og ikke kræver lokalplan. Planloven 17. stk. 2 og 3. Bortfald Lokalplanforslaget bortfalder, hvis det ikke er endeligt vedtaget inden 3 år efter offentliggørelsen. Planloven 17. stk. 4. 14 Lokalplanens retsvirkninger 14.1 Efter kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, bebygges eller i øvrig anvendes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser. Planloven 18. Lokalplanen hindrer ikke, at den eksisterende bebyggelse og dennes anvendelse kan opretholdes, hvis såvel anvendelse som bebyggelse ikke strider mod i givne byggetilladelser og i øvrigt er lovlig. Lokalplanen medfører ikke i sig selv krav om etablering af anlæg med videre, der er indeholdt i planen. 14.2 Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Mere væsentlige ændringer kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. Planloven 19 10

Lokalplanbestemmelser 15 Vedtagelsespåtegning Forslag til Lokalplan 123-5 er vedtaget af Ærø Kommunalbestyrelse d. 15. april 2015 Lokalplan 123-5 er vedtaget af Ærø Kommunalbestyrelse d. Jørgen Otto Jørgensen Borgmester Lars Rud Kommunaldirektør 11

Lokalplanens redegørelse REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanområdet Lokalplanområdet ligger i yderkanten af Marstal. Matrikel 139b Gudsgave, Marstal er i dag dyrket landbrugsjord. Matrikel 142e Gudsgave, Marstal er hhv. dyrket landbrugsjord og eksisterende autoværksted. Området grænser mod nord op til eksisterende byzone og erhvervsområde. Med inddragelsen af arealet, dannes en ny grænse mellem by og land. Skiitse over hvordan udstykning kan se ud, nå lokalplanens krav til facadelængde mod Reberbanen og grundstørrelser overholdes. Derudover er plantebælte og Baggrund og formål med lokalplanen BAGGRUND Lokalplanen er udarbejdet for at sikre, at der er erhvervsgrunde til rådighed i tilknytning til det eksisterende erhvervsområde i Marstal. Det eksisterende erhvervsområde er tilnærmelsesvist fuldt udbygget. FORMÅL Formålet med lokalplanen er at udlægge et erhvervsområde, hvor det er muligt at bygge nye lokaler til erhverv, der lever op til nutidens krav. Samtidig skal erhvervsområdet kunne indpasses, så det ikke fremstår dominerende i landskabet. Da området kommer til at danne en ny grænse mellem by og land, skal der med etableringen af det nye erhvervsområde, laves en ny overgang mellem by og land, så synet af haller, tankstationer mm. ikke er det første, der møder én, når man kører ind til Marstal. Da erhvervsområdet ligger i et OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser), rummer lokalplanen en række bestemmelser vedr. beskyttelse af grundvandet. 12

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens indhold LOKALPLANOMRÅDETS ANVENDELSE Lokalplanområdets anvendelse fastsættes til erhvervsformål i form af: Lager- og værkstedsvirksomhed. Produktionsvirksomhed. Brandstation. Service og forretningsvirksomhed. Varmeforsyningsanlæg, herunder etablering af solfangere / solceller med tilhørende lagre. Butikker til særligt pladskrævende varegrupper. UDSTYKNING Ingen grund må udstykkes med areal mindre end 1000 m 2 og en facadelængde mindre end 30 m. Offentlige anlæg som f.eks. transformatorstationer, vandboringer og lignende kan udstykkes med mindre areal og facadelængde. Ny bebyggelse skal ske i forbindelse med eksisterende bebyggelse. Derfor skal område A1 (se bilag 2) udstykkes først. Hvis virksomheden i A2 ønsker at udvide sin virksomhed, eller der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for en placering tæt på hovedlandevejen, kan Kommunalbestyrelsen give dispensation til, at der udstykkes grunde på A 2. Et nyt delområde kan først udstykkes når mindst 80 % af grundene i det foregående delområde er bebygget. Udstykningsbestemmelserne gælder ikke i tilfælde af, at der dispenseres i henhold til 4.4. Matriklerne, der udstykkes inden for lokalplanområdet, skal anvendes til erhverv. Undtaget er matrikel 142e Gudsgave, Marstal. I dag anvendes den til en kombination af bolig og erhverv. Denne anvendelse kan fortsætte efter vedtagelsen af lokalplanen, og boligen kan flyttes inden for matrikel 142e Gudsgave, Marstal. Da der er tale om et erhvervsområde, må det ikke blive sådan, at boligen kommer til at ligge i vejen for udviklingen af erhvervsområdet. Derfor må boligen, hvis den flyttes, ikke lægges så den forhindrer etablering af en adgangsvej mellem Knasterbjergvej og matrikel 139b Gudsgave, Marstal. Der kan fortsat lægges erhvervsbyggeri i det område. Da lokalplanområdet skal fastholdes til erhverv, må boligen på matrikel 142e Gudsgave, Marstal ikke udstykkes som selvstændig bolig. Det vil sige, at matrikel 142e Gudsgave, Marstal, fremover enten skal anvendes til en kombination af bolig og erhverv eller rent erhverv. VEJ-, STI OG PARKERINGSFORHOLD Adgang til området skal etableres fra Reberbanen. Adgangsveje til matrikel 139b Gudsgave, Marstal. skal etableres som offentlig vej. Hvis ejerne af matrikel 142 Gudsgave, Marstal, etablerer en adgangsvej i forbindelse med en udstykning af ejendommen, vil ad- 13

Lokalplanens redegørelse gangsvejen blive privat fællesvej. Eventuelle fremtidige veje må ikke udlægges i mindre bredde end 8 m, hvoraf de 6 m skal anlægges før byggeriet påbegyndes. Senest i forbindelse med byggeansøgningen, skal der søge om tilladelse til etablering af overkørsel til ejendommen ved Vejbestyrelsen. Der må kun etableres 1 overkørsel til hver grund. Kommunalbestyrelsen kan dog tillade, at der etableres flere overkørsler, når særlige forhold efter Kommunalbestyrelsens skøn taler herfor. Det kan f.eks. være, hvis der, ved en stor grund er brug for særskilt ind og udkørsel. Ansøgning om etablering af overkørsler vurderes ud fra de trafiksikkerhedsmæssige hensyn. Vurderingen foretages af Vejmyndigheden og Fyns Politi. For at sikre oversigtsforholdene ved ind og udkørsler, pålægges Reberbanen og eventuelle nye adgangsveje byggelinjer i en afstand af 5 m fra vejskel. Byggelinjerne fremgår af bilag 3. Lokalplanen orienterer om, at der i medfør af lov om offentlige veje, er tinglyst byggelinjer og særlige adgangsbestemmelser langs landevej nr. 723 Marstal - Ærøskøbing (Knasterbjergvej). De tinglyste byggelinjer betyder, at ud over adgangsvejen beskrevet i 5.1-5.3 og 5.11, kan der ikke forventes givet tilladelse til nye, eller udvidet brug af eksisterende adgang til landevejen. TEKNISKE ANLÆG OG MILJØ Ledninger skal fremføres i jord. Ved etablering af solfanger / solcelleanlæg på jorden skal solfangere / solceller antirefleksbehandles, således at der ikke opstår reflekser, der kan genere naboerne eller påvirke oplevelsen af kystprofilet. Intet punkt på solfangerne / solcellerne må være mere end 3,5 m over det omgivende område. Der kan stilles krav om slørende beplantning langs solfanger /solcelleanlægget. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING Ejendommens bebyggelsesprocent må maks. være 50 % af grundens areal. Solfanger og solcelleanlæg mv., der er etableret på jorden, regnes ikke med i det bebyggede areal. Bebyggelsens må ikke opføres med mere end 2 etager, og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 m. Såfremt det er nødvendigt for bebyggelsens funktion, kan Kommunalbestyrelsen give dispensation, så der kan bygges i op til 12 m højde. Det kan f.eks. være, hvis maskiner, produktion e.l. kræver ekstra frihøjde. Såfremt det er nødvendigt for bebyggelses funktion, kan Kommunalbestyrelsen give dispensation til at mindre dele af bebyggelsen, f.eks. siloer eller andre anlæg, der kræver stor højde - opføres med en højde indtil 20 m over terræn, såfremt det ved placeringen sikres, at naboejendomme ikke generes væsentligt af den store højde. For skorstene gælder ingen begrænsning. 14

Lokalplanens redegørelse BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN Da refleksioner fra overflader både kan genere naboer og påvirke oplevelsen af kystprofilet, må der ikke anvende blanke eller reflekterende materialer til udvendige bygningssider samt tagflader. Det samme gælder ved etablering af solceller eller solfangere på bygninger. Ved etablering af solfangere på bygninger gælder følgende: Solfangere / solceller skal antirefleksbehandles, således at der ikke opstår refleksgener for omkringboende. Med mindre der er givet dispensation efter 7.3 eller 7.4 må bygningshøjden med solfanger ikke overstige 8.5 m. UBEBYGGEDE AREALER Arealerne mellem skel og byggelinje ( 5.6 og 5.7), må ikke anvendes til parkering og oplag. I forbindelse med byggemodning af grunden etablerer Ærø Kommune et 10 m plantebælte og trampesti langs matrikel 139b Gudsgave, Marstal og det åbne land. Området fremgår af bilag 3. Hvis matrikel 142e Gudsgave, Marstal, ønsker at udstykke eller udvide eksisterende virksomhed, skal et tilsvarende hegn plantes mellem ejendommen og det åbne land. Plantebæltet skal være så tæt, at det skjuler bebyggelsen, når man ser ind mod området fra det åbne land. De større træer skal være med til at formidle bygningernes højde. Derfor skal enkelte træer være minimum 12 m høje. Plantebæltet etableres som minimum treradet løvfældende læhegn med enkelte fuldkronede lysåbne træer. Læhegnsplanterne skal være overvejende egnstypiske arter. For læhegnet kan det f.eks. være buske og frugttræer som mirabel, æble, hvidtjørn, kræge, hyld og hassel. For de større lysåbne træers vedkommende kan det være fuglekirsebær, gråpoppel, eg mv. Mellem læhegnet og det åbne land etableres en trampesti, der forbinder Øverste Midtmarksvej med Knasterbjegvej. Trampestien vedligeholdes af Ærø Kommune, til samme standard som tilsvarende stier i kommunen. FORUDSÆTNING FOR IBRUGTAGNING Lokalplanområdet ligger inden for OSD-område (Område med Særlige Drikkevandsinteresser). Det betyder, at der fra statens side opstilles en række skærpede vilkår til bygger og drift af erhverv inden for området. Der gives først tilladelse til ibrugtagning, når disse forhold er opfyldt. Der kan gives yderligere krav eller vilkår efter anden lovgivning. Det gælder f.eks. i forbindelse med miljøtilladelse eller udstedelse af byggetilladelse. Der kan først gives tilladelse til ibrugtantning af ny bebyggelse, når den er tilsluttet et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Ærø Kommunes anvisning. Ved vedtagelsen af lokalplanen, vil det være Marstal Fjernvarme. 15

Lokalplanens redegørelse Der kan først gives tilladelse til ibrugtagning af ny bebyggelse som f.eks. af hal, skur, befæstet areal til oplag mv., når der er etableret et plantebælte mellem ejendommen og det åbne land. Lokalplanens forhold til anden planlægning EKSISTERENDE LOKALPLANER Der er ingen eksisterende lokalplaner for området. KOMMUNEPLAN 2009 I 2014 blev der udarbejdet et kommuneplantillæg for området, og hele lokalplanområdet blev omfattet af kommuneplanramme Ma. E6. Kommuneplantillægget blev endeligt vedtaget 20. januar 2015. I forbindelse med konkrete henvendelser vedr. byggegrunde inden for erhvervsområdet, vurderes det, at den eksisterende bygningshøjde på 8,5 m ikke matcher virksomhedernes behov for frirum i forbindelse med maskindrift mv. Der er også i planlægningsprocessen opstået spørgsmål om, hvilken type virksomhed, der må etablere sig indenfor området. Lokalplanens bestemmelser tager højde for disse henvendelser. For at skabe overensstemmelse mellem lokalplanen og kommuneplanen er der derfor udarbejdet et nyt kommuneplantillæg sammen med lokalplanen. Kommuneplantillægget ændrer kommuneplanrammen Ma. E6 på følgende punkter: Hvis det er nødvendigt for virksomhedens drift, kan der bygges erhvervslokaler, haller mv. i op til 12 m højde. Det skal være muligt at placere butikker til særligt pladskrævende varegrupper inden for lokalplanområdet. Produktionsvirksomheder er tilføjet. Matrikel 144c Gudsgave, Marstal, tages på ejeres opfordring ud af erhvervsområdet og tilbageføres dermed til kommuneplanramme Ma. B25. DETAILHANDEL Af Kommuneplan 2009 for Ærø Kommune, fremgår det, at der ikke planlægges for butikker til særligt pladskrævende varegrupper i bycentrene, da man ønsker, at de butikker etableres i erhvervsområderne. Da lokalplanen udlægger et nyt erhvervsområde, og da der i det eksisterende erhvervsområde allerede findes butikker til særligt pladskrævende varegrupper, giver lokalplanen mulighed for, at der kan etableres butikker til særligt pladskrævende varegrupper. ZONEFORHOLD Lokalplanområdet ligger i landzone. Med vedtagelsen af lokalplanen overføres området til byzone. BESKYTTELSESLINJER Lokalplanområdet er ikke omfattet af beskyttelseslinjer. 16

Lokalplanens redegørelse KULTURARV Der ligger beskyttede stendiger inden for området. Lokalplanens bestemmelser påvirker ikke stendigerne. Det er op til den enkelte bygherre at søge om nedlæggelse af stendigerne, hvis det findes nødvendigt for et projekts gennemførsel. REGNVAND OG KLIMASIKRING Lokalplanområdet er omfattet af Ærø Kommunes Klimatilpasningsplan. Der er ingen særskilte bestemmelser for området. MUSEUMSLOVEN Findes der under jordarbejder spor af fortidsminder, skal arbejdet i henhold til Museumslovens (LBK nr 358 af 08/04/2014) 27 standses i det omfang, det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Øhavsmuseet. GRUNDVANDSSIKRING OG DRIKKEVAND Hele Marstal by er omfattet af område med særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Derfor er der i forbindelse med udarbejdelsen af kommuneplantillæg nr. 3 udarbejdet en redegørelse for udpegning af nyt erhvervsområde ved Reberbanen i Marstal indenfor området med særlige drikkevandsinteresser. Resultatet af redegørelsen viste, at som udgangspunkt vil arealet, som bliver inddraget til industri være næsten betydningsløst i størrelse, i forhold til det samlede areal, hvor der dannes grundvand. Der vi i forbindelse med en konkret ansøgning blive vurderet, om det er praktisk muligt at nedsive overfladevand. Derudover er der i lokalplanens bestemmelser indskrevet af virksomhederne skal overholde vilkår til grundvandsbeskyttelse, som den Statslige udmelding til vandplanernes retningslinier 40 og 41 sætter i liste 1 til mindre grundvandstruende virksomheder og anlæg i OSD og indvindingsoplande udenfor OSD. Derudover kan der i forbindelse med konkrete tilladelser til virksomheder i området blive stillet vilkår mht. beskyttelse af grundvand og overfladevand. Vilkår kan f.eks. være krav om, at parkeringspladser, kørearealer og områder, hvor der oplagres eller håndteres olie eller kemikalier, skal være befæstet med tæt oliebestandig belægning. Der skan stilles krav om olieudskiller. Tilsvarende vil der ved etablering af solfanger / solcelleanlæg blive stillet krav til tekniske løsninger, som forebygger lækager og sikrer overvågning, opsamling mv. Det bemærkes at grundvandsstanden i området generelt er høj. JORDFORURENING Der er kortlagt forurening på ejendommen Reberbanen 61 på vidensniveau 1 (V1) efter Jordforureningsloven. Det er sket med baggrund i ejendommens tidligere driftsaktiviteter som autoværksted og servicestation. Region Syddanmark har vurderet, at matriklen muligvis kan være forurenet. Ifølge Jordforureningsloven kan der ske kortlægning på 2 niveauer: 17

Lokalplanens redegørelse Vidensniveau 1: Hvis konkrete aktiviteter har foregået på en given ejendom, og disse aktiviteter erfaringsmæssigt giver anledning til mistanke om risiko for forurening Vidensniveau 2: Hvis der er en konkret viden om forurening på en given ejendom, f.eks. i form af større eller mindre undersøgelser med analyser af jordprøver Der er ikke mistanke eller kendskab til jordforurening i øvrigt på delområder indenfor lokalplanområdet. Hvis der ved bygge-og anlægsarbejder konstateres jordforurening, skal arbejdet standses og Svendborg Kommune skal underrettes, jf. 71 i Jordforureningsloven. Arbejdet kan genoptages, når kommunen har vurderet, på hvilke vilkår projektet kan fortsætte. Erhvervsområdet vil i fremtiden blive en naturlig del af Ærø Kommunens områdeklassificering, jf. Jordforureningslovens 50a, hvilket forventes at ske ved førstkommende revision af Ærø Kommunes jordstyrerregulativ. Jord, der flyttes fra ny udstykkede erhvervsområder, som er ubebyggede indenfor lokalplanområdet, klassificeres som lettere forurenet jord (Kat. 2-jord), og er undtaget af analysepligten, indtil erhvervsområderne er bebyggede eller taget i brug på anden måde. Flytning af jord bort fra ejendomme indenfor lokalplanområdet er anmeldepligtig og skal anmeldes via webbaseret anmeldesystem på www.jordweb.dk. STØJFORHOLD Kommuneplanen angiver ikke støjkonsekvensområder. Lokalplanområdet ligger i yderkanten af Marstal. Området er åben land. Områderne, der grænser op til lokalplanområdet, er primært erhverv iblandet enkelte boliger. Ved etablering af nye virksomheder i området, reguleres støj efter konkret vurdering af den enkelte virksomhed, gennem støjbekendtgørelsen og miljølovgivningen. Derfor beskriver lokalplanen ingen afskærmningsforanstaltninger iht. Planlovens 15a. SPILDEVANDSFORHOLD En del af lokalplanområdet er omfattet af Ærø Kommunes spildevandsplan. Senest i forbindelse med udstykningen, skal der udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen, for den del af området, der ikke er omfattet af den eksisterende spildevandsplan. Lokalplanområdet er spildevandskloakeret. VARMEFORSYNING Ny bebyggelse skal tilsluttes et kollektivt varmeforsyningsanlæg efter Ærø Kommunes anvisning. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra dette, hvis virksomheden kan dokumentere, at den på anden vis dækker sin varmeforsyning gennem vedvarende energi. 18

Lokalplanens redegørelse KYSTNÆRHEDSZONE Kystnærhedszonen dækker alle landets kyster i et bælte på 3 km. Bæltet omfatter arealer i landzone og sommerhusområder. Arealer i byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen, med mindre de ligger i den kystnære del af byzonen. Med vedtagelsen af lokalplanen overføres lokalplanområdet fra landzone til byzone. Mod nord ligger lokalplanområdet mere end 2 km fra kystlinjen og mod syd mere end 500 m fra kystlinjen. Mod nord er lokalplanområdet afgrænset af eksisterende byzone og der er mere end 2 km til kystlinjen. Mod syd er der 500 m kystlinjen. Kigget fra kysten mod byen brydes af en række boliger / gårde i det åbne land. Kigget fra kysten mod det eksisterende erhvervsområde brydes af en række huse, der ligger langs Øverste Midtmarksvej. På den baggrund vurderes det, at planområdet ikke kommer til at ligge i den kystnære del af byzonen. På trods af afstanden til kysten, skal der i planlægningen for området tages højde for, at pga. Marstals profil i landskabet, og terrænets form, kan meget høje bygninger alligevel komme til at påvirke kystprofilet. Mod syd brydes kigget fra kysten mod byen af en række boliger / gårde i det åbne land. 19

Lokalplanens redegørelse Skitse af Marstal set fra indfaldsvejen Knasterbjergvej.. Marstals profil i landskabet Skitsen af Marstal set fra indfaldsvejen Knasterbjergvej, viser at Marstal fremstår som en forholdsvis lav by der brydes af enkelte højere bygninger og anlæg, som f.eks. tårnet ved Navigationsskolen, og kranerne på Marstal Havn. Bygningernes højde formidles af den omkringliggende beplantningen, da de fleste bygninger er på højde med eller lavere end beplantningen. Vindforholdene på Ærø betyder, at det er almindeligt, at gårde, bygninger mv. er omgivet af en lægivende beplantning. Hvis bygningerne i det nye lokalplanområde bliver for høje, vil de dog kunne ændre Marstals profil i landskabet. Derfor opstiller lokalplanen følgende krav: Der kan bygges erhvervslokaler, haller mv. op til 8,5 m højde. Hvis virksomhedens drift betyder, at der er behov for større højde, kan Kommunalbestyrelsen dispensere til byggeri i 12 m højde. Såfremt det er nødvendigt for bebyggelsens funktion, kan Kommunalbestyrelsen give dispensation til at mindre dele af bebyggelsen, f.eks. siloer eller andre anlæg, der kræver stor højde opføres med en højde på indtil 20 m over terræn. Mellem det nye erhvervsområde og det åbne land etableres et plantebælte på 7,5 m. De højeste træer i plantebæltet bliver minimum 20 m. Det bemærkes, at Ærø Kommune var i dialog med Naturstyrelsen om udpeg- Skitse af plantebælte 20

Lokalplanens redegørelse ningen af et nyt erhvervsområde på Ærø. I den forbindelse afviste Naturstyrelsen to forslag til alternativ placering for erhvervsområdet. Miljøvurdering / Screening I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget 123-5 og kommuneplantillæg nr. 9 er der foretaget en screening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. På baggrund heraf er det Ærø Kommunes vurdering, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering af planforslaget i henhold til lovens 4, stk. 2. Begrundelsen for ikke at foretage en miljøvurdering er baseret på: Lokalplanen giver ikke mulighed for etablering af anlæg, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 3 og 4, Det vurderes, at lokalplanområdet ikke ligger i den kystnære del af byzone. Derudover er der fastsat bygningshøjder og beplantning, således at byens profil ikke ændres, samtidig med at der etableres en beplantning, der forbedrer oplevelsen af overgang mellem by og land. Området ligger ikke inden for Natura 2000 område. Lokalplanområdet ligger inden for OSD område. Der er udarbejdet en redegørelse for forholdet. Lokalplanens bestemmelser fastlægger, at der skal tages særlige forholdsregler ved etablering af virksomheder inden for området. Hvilke tiltag der skal gøres afhænger af den enkelte virksomhed, og bestemmes i lokalplan og de konkrete tilladelser og godkendelser, der gives til den enkelte virksomhed. Der er på det forhåndenværende grundlag ikke dokumentation for bilag IV arter inden for området. Der er fredede stendiger på området. Digerne er beskyttet gennem Museumsloven. For klagevejledning se lokalplanforslaget s. 2. For selve screeningen se bilag 4 s. 25. 21

Bilag 1 Kort over lokalplanområdet 22

Bilag 2 Rækkefølge for udbygning 23

Bilag 3 Byggelinjer og Plantebælte 24

Bilag 4 - Screening for Miljøvurdering Lokaplan nr. 123-5 Kommuneplantillæg nr. 9 Dato: 12. marts 2015 Begrundelser / Vurderinger af de enkelte forhold mv. Checklisten har til formål at foretage en vurdering af hvorvidt, et forslag til en plan eller et program har væsentlige miljømæssige konsekvenser. Miljøkonsekvenserne kan være både positive og negative, og der skal tages stilling til både kortsigtede, langsigtede, direkte og indirekte effekter. Der SKAL indskrives bemærkninger i alle felter som begrundelse for X et. Omfang af afledte projekter og aktiviteter Overordnet beskrivelse af de projekter og aktiviteter planen danner grundlag for kan realiseres Sammenhæng med overordnet planlægning Erhvervsområde til erhvervsformål som industri i form af lager- og værksteds virksomhed, brandstation, butikker til særligt pladskrævende varegrupper, service- og forretningsvirksomhed. Derudover kan der opføres og drives varmeforsyningsanlæg, herunder etablering af solfangeranlæg med tilhørende lagre. Området er omfattet af klimatilpasningsplan (Risikostyringsplan) Der udarbejdes et kommuneplantillæg for at skabe overensstemmelse mellem kommuneplanrammerne og lokalplanen. Ligger ikke inden for Natura 2000 område. Ingen råstofplan Planlægningen for et erhvervsområde er ikke i modstrid med de statslige vandplaner. Der er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget en vandhandleplan for Ærø Kommune. Forslaget til en vandhandleplan har ingen indsatser i det på gældende område. Ligger inden for OSD-område. 25

Relevans for fremme af bæredygtighed De overordnede overvejelser i forhold til miljø og bæredygtighed Planområdet ligger i OSD- område, derfor opstilles der en række krav til beskyttelse af grundvandet. Miljøproblemer af relevans for planen Eks. kendskab til forurening, risiko for oversvømmelse Ingen Relevans for gennemførelse af anden miljølovgivning F.eks. planer i forbindelse med affaldshåndtering eller vandbeskyttelse Der skal udarbejdes tillæg til spildevandsplanen. Det fremgår af lokalplanen. By- og kulturmiljø & landskab Byarkitektonisk værdi F.eks. bystruktur, byprofil, byafgrænsning, Visuel påvirkning, særlige hensyn, sammenhænge mv. Landskabsarkitektonisk værdi F.eks. værdifuldt landskab, kystnærhed, geologiske interesser og særpræg, terrænformer, visuel påvirkning. Planområdet ligger langs vejen Reberbanen. Langs den modsatte side af Reberbanen, er der et eksisterende erhvervsområde. Der er frit indsyn fra det åbne land til det eksisterende erhvervsområde, og det er det første man ser, når man kommer ad indfaldsvejen til Marstal. Indtrykket er meget karakteristisk for erhvervsområdet. Planområdet er omfattet af kystnærhedszonen. Med vedtagelse af lokalplan overføres planområdet fra landzone til byzone. Mod nord er området afgrænset af den eksisterende by, med erhvervsområdet som nærmeste nabo. Mod syd, skråner landskabet mod kysten. Langs øverste midtmarksvej ligger en række huse, der bryder kigget fra kysten mod planområdet. Det vurderes at planområdet ikke er en del af den bynære del af kystnærhedszonen. 26

Kulturarv og arkæologiske forhold F.eks. værdifulde kulturmiljøer, jordfaste fortidsminder, Kirkebyggelinje, Arkitektonisk og arkæologisk arv, fredede og bevaringsværdige bygninger. Grønne områder og beplantning F.eks. Parkområder, landskabskiler, skov, værdifuld beplantning, og adgang til og brug af disse områder. Medfører projektet indgreb i grønt landskabsområde? Området ligger i dag som landbrugsjord. Der er diger på området. Derudover er der intet kendskab til arkitektonisk eller arkæologisk arv. Lokalplanen indeholder information om, hvordan man skal forholde sig, hvis der under udviklingen af området findes arkæologisk arv under jorden Området ligger som landbrugsjord i dag. Lokalplanen indeholder bestemmelser om etablering af et beplantningsbælte og trampesti. Dermed giver vedtagelse af lokalplanen øget adgang til naturen. Naturbeskyttelse Dyre og planteliv samt den biologiske mangfoldighed. F.eks. ændringer i kvaliteten og omfanget af levesteder for planter og dyr. Fredede arter. Aktiviteter eller færdsel i naturen, der påvirker plante- eller dyrelivet. Der er ikke kendskab til levesteder for fredede arter. Etablering af plantebælte, kan komme til at fungere som levested og spredningskorridor for fauna. Naturbeskyttelsesinteresser F.eks. 3 sø, -mose, - overdrev, -å. Beskyttede sten-/ jorddiger. Strandbeskyttelseslinje. Særligt beskyttelsesområde. Stendiger i fora / faunaperspektiv Naturgenopretning og pleje F.eks. indgreb i beskyttet vandløb, lavbundsarealer eller potentielle vådområder, spredningskorridorer Skovrejsning F.eks. skabes eller fjernes skov? Området ligger i dag som landbrugsjord. Der er diger på området. Derudover er der intet kendskab til arkitektonisk eller arkæologisk arv over jorden. Lokalplanen indeholder information om, hvordan man skal forholde sig, hvis der under udviklingen af området findes arkæologisk arv under jorden. Området ligger som landbrugsjord i dag. Lokalplanen indeholder bestemmelser om etablering af et beplantningsbælte og trampesti. Dermed giver vedtagelse af lokalplanen øget adgang til naturen. Ingen. 27

Miljøforhold Luft F.eks. luftforurening fra trafik og virksomheder. Er placereingen påvirket af luftforurening fra omgivelserne? Giver anlægget luftforurening til det omkringliggende område. Nærhed til landbrug? Lys og / eller refleksioner F.eks. bygningsfacaders, belysnings, trafikanlæg og køretøjers påvirkning i forhold til naboområder og trafikanter. Der er ikke kendskab til eksisterende luftforurening. Planområdet ligger mellem et eksisterende erhvervsområde og åbent land. Der planlægges for et nyt erhvervsområde. Virksomheder inden for området skal overholde gældende miljølovgivning. Lokalplanen indeholder bestemmelser for reflekterende overflader på bygninger og solfanger / solcelleanlæg. Jord F.eks. kortlagt jordforurening? Påvirkning af inde-/udeklima, jordens overflade, anvendelighed, dyrkningsværdi, nedsivning i jorden, vind- eller vanderosion. Okkerforurening Jordhåndtering/flytning Der er kortlagt forurening på ejendommen Reberbanen 61 på vidensniveau 1 (V1) efter Jordforureningsloven. Det er sket med baggrund i ejendommens tidligere driftsaktiviteter som autoværksted og servicestation. Region Syddanmark har vurderet, at matriklen muligvis kan være forurenet. Erhvervsområdet vil i fremtiden blive en naturlig del af Ærø Kommunens områdeklassificering, jf. Jordforureningslovens 50a, hvilket forventes at ske ved førstkommende revision af Ærø Kommunes jordstyrerregulativ. Jord, der flyttes fra ny udstykkede erhvervsområder, som er ubebyggede indenfor lokalplanområdet, klassificeres som lettere forurenet jord (Kat. 2-jord), og er undtaget af analysepligten, indtil erhvervsområderne er bebyggede eller taget i brug på anden måde. Grundvand F.eks. afstand til vandforsyningsanlæg/-boringer. Risiko for nedsivning af forurenende stoffer. Drikkevandsforsyning / - reserver. Indvindingsopland Planområdet ligger i OSD-område. Lokalplanen og kommuneplanrammerne indeholder bestemmelser om forholdsregler, der skal tages for at beskytte grundvandet i området. Det er velkendt at grundvandsstanden er høj i området. 28

Overfladevand Da planområdet ligger i OSD område, indeholder kommuneplanrammerne og lokalplanen bestemmelser vedr. f.eks. nedsivning af regnvand mv. Der skal, i forbindelse med udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen, planlægges for etablering af bufferkapacitet til overfladevand. Udledning af spildevand F.eks. mængde, betydning for recipient, renseanlægs kapacitet. Støj og vibrationer F.eks. støjpåvirkning af omgivelserne. Er placeringen påvirket af støj fra omgivelserne? Indendørs støjbelastning Udendørs opholdsarealer Vibrationer under anlæg og drift Lokalplanen indeholder bestemmelse om, at der i forbindelse med udbygningen af planområdet skal udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Ingen kendte i forhold til den planlagte anvendelse som erhvervsområde. Brand, eksplosion, giftpåvirkning Se f.eks. Risikobekendtgørelsen. Ingen kendte. Trafik og Transport Sikkerhed / tryghed F.eks. ulykkesforebyggende tiltag, trafiksikkerhed. Trafikafvikling / kapacitet F.eks. tilgængeligheden til området, med bil, offentlig, transport, og for cyklende og gående. Øget trafikmængde? For at sikre oversigtsforholdene ved vejene Reberbanen og Knasterbjergvej er der bestemmelse om byggelinjer i lokalplanen. Reberbanen er indfaldsvej til Marstal og bør kunne klare belastningen. Ruter til skoler og institutioner går uden om området. VVM-screening ved virksomhedsetablering må tage højde for den faktiske påvirksning. Klimatiske forhold Klimatilpasningsplan Planområdet er omfattet af klimatilpasningsplan for Ærø Kommune. Påvirkning af klima Der er ingen særskilte bestemmelser for området i klimatilpasningsplanen. 29

Kriminalitet Forbedring / forværring af kriminalitet Ingen kendte. Ressourceanvendelse Arealforbrug f.eks. antal boliger pr. hektar Ikke angivet. Energiforbrug F.eks. krav om lavenergibebyggelse Ingen særlige krav. Vandforbrug X Ingen særlige krav. Produkter, materialer, råstoffer X Der stilles krav til byggematerialers refleksion mv. Derudover er der ingen særlige krav. Affald F.eks. genanvendelse, forøgelse af affaldsmængde, transport af miljøfarlige stoffer. X Ingen særlige krav. Befolkning og sundhed Social aktivitet F.eks. skaber planen tryghed, både generelt og i forhold til opholdsområder, herunder overskuelighed, belysning mv. Skabes der fysiske samlingssteder og sikres adgang til faciliteter. Lokalplanen giver mulighed for en ny bynær trampesti. Vejrabat langs Reberbanen friholdes for parkering, så det fortsat er muligt for gående, at færdes langs vejen. Fysisk aktivitet F.eks. sikre rekreative områder og faciliteter. Skabes der gode adgangsforhold? Fremmes aktiv transport mv.? Lokalplanen giver mulighed for en ny bynær trampesti. Social lighed i sundhed F.eks. mangfoldighed, sikres lige adgang, fremmes aktivt medborgerskab? Lokalplanen giver mulighed for en ny bynær trampesti. Sårbare grupper F.eks handicappede, tilgænglighed for alle? Lokalplanen giver mulighed for en ny bynær trampesti. Da der er tale om en trampesti, er der ikke taget særligt hensyn til handicappede /tilgængelighed for alle. 30