Prognosen for patienter med hukommelses klager. Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015



Relaterede dokumenter
Demensudredning i almen praksis. Frans Boch Waldorff

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Patienter som ikke direkte passer ind i et pakkeforløb Hvem er det, hvor mange og hvorfor ikke?

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer.

Ensomhed i ældreplejen

Symptombehandling. Kommunikation

Spørgeskema Dine erfaringer med medicin

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

The Nielsen Company. Arbejdstimer pr. uge Absolutte tal/lodret %-beregning. Microsoft. Behovsanalyse blandt PC brugere. Online Uge

Hjernen i et neuropsykologisk perspektiv

Sammenhæng mellem psykisk arbejdsmiljø og fysiske symptomer. Professor Ole Steen Mortensen, Arbejdsmedicinsk Afdeling

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Neurokirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

FØLGEVIRKNINGER AF DELIR. Demensdagene Hotel Scandic. Ledende overlæge Lisbeth Uhrskov Ph.D., MSc.(Econ), Lektor

Jørgen Peter Ærthøj Praktiserende læge i Svenstrup Praksiskonsulent på demensområdet

Kræft og frontlinjediagnostik Radiologiens betydning set fra almen praksis

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle. Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

Kulturen på Åse Marie

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

DGI byen den

Prostatacancer & Shared Care

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

1. Spørgeskemaundersøgelse om Blå Kors Genbrug

Samlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%

Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune

INFORMATION TIL FAGPERSONER

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

En værdig afslutning på livet! Den praktiserende læges rolle. Prakt læge Bruno Melgaard Jensen - 1. marts 2016

Idræt, handicap og social deltagelse

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Patientsikkerhedskonferencen 2015 Parallelsession G. Forskning på patienternes premisser Patientens perspektiv Gigthospitalet Gråsten

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

VI HAR EN HJERNESKADE! PÅRØRENDEPERSPEKTIVER TO ÅR EFTER EN HJERNESKADE?

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

INFORMATION TIL FAGPERSONER

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Fremtidens patienter hos den praktiserende læge

Lændesmerter i Fyns Amt

Basal statistik for lægevidenskabelige forskere, forår 2014 Udleveret 4. marts, afleveres senest ved øvelserne i uge 13 (25.

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé Århus C

MTV - patientens perspektiv?

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Når hukommelsen svigter Information om Demens

Kommunal/regionalpolitik

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

Ældre og sexualitet. Spørgsmålene og fordommene er mange, når det kommer til ældre og sex.

UNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer

ZA5948. Flash Eurobarometer 404 (European Citizens' Digital Health Literacy) Country Questionnaire Denmark

Udfordringer og ønsker for de patienter, som ikke passer ind i et pakkeforløb set fra almen praksis

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Omkodning af svar og svarkategorier

Reagér på bivirkninger

Program for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?

Svært at lokke seniorer til en ekstra indsats

SUNDHEDSSTYRELSEN, KAMPAGNETRACKING SPØRGESKEMA: UGE 40 (ALKOHOL)

set fra almen praksis

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

ZA4727. Flash Eurobarometer 194 (Urban Audit Perception Survey) Country Specific Questionnaire Denmark

Arbejdsmiljø, livsstil og fravær. Vilhelm Borg Arbejdsmiljøinstituttet Temadag om sygefraværsprojekt for SOSU-personale Århus 28.

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

Behandling DEPRESSION

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside

Andet (angiv hvilket):

ADOPTIVBARN BIOLOGISKE FORÆLDRE ADOPTIVFORÆLDRE

Tandlæger: Regeringen har undervurderet behov for tandpleje

BCA: Dysfagi. OPI-Platform

ZA4540. Flash Eurobarometer 198 Perceptions of Higher Education Reforms. Country Specific Questionnaire Denmark

Ja-Nej-klinikker. Hvad skal vi have med til Kræftplan IV? 5. marts - DMCG/KB Peter Vedsted Professor

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

Hvad danskerne mener Undersøgelse blandt den danske befolkning år

1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Kan borgernes deltagelse i samfundet øges via fysisk aktivitet? Anne-Merete Kissow, ph.d., konsulent og seniorforsker ak@handivid.

Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Socialmedicinsk samtale og fysisk træning et projekt om kræftrehabilitering i Odense Kommune. Bilag 1. Socialmedicinsk spørgeguide Odense Kommune

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

4 Godkendelse af hypnose forskningsprojekt

Transkript:

Prognosen for patienter med hukommelses klager Frans Boch Waldorff Praktiserende læge, professor, ph.d. 11. Maj 2015

Glemmer du, så husker jeg Glemmer du, så husker jeg det ord for ord Alting brast, men det gør heller ikke spor Minderne har jeg da lov at ha' Dem kan du aldrig, nej aldrig ta' Husker du - de tanker som os sammen bandt? Husker du - de glæder, som vi sammen fandt? Hver en dag, og hver en time har jeg talt Glemmer du, så husker jeg alt Tekst: Børge & Arvid Müller Musik: Kai Normann Andersen Sunget af Liva Weel Film: Odds 777, 1932 2

Program 1. Hvor mange ældre har hukommelsesproblemer og hvornår bliver pårørende opmærksom på det? 2. Kender den praktiserende læge sine patienter med hukommelsesklager? 3. Hvad betyder det for patienter at have hukommelsesklager? 4. Hvad skal den sundhedsprofesionelle gøre ved hukommelsesklager? 3 Demensdagene

Definition på en praktiserende læge De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. WONCA 2002 4

Ældre med selvurderede hukommelsesklager Angives til at være mellem 11-56 % afhængig af måden det opgøres på. I et dansk studie fra 2008 udgående fra almen praksis angav 23.4% af 65 + årige patienter uden demens at have selvvurderede hukommelsesklager. 177/758). Altså et hyppigt symptom hos ældre. De taler sjældent med deres læge om det (19%) J Fam Pract. 2008 January;57(01):41-44. 5

Hvordan bliver pårørende opmærksomme Baseret på 465 pårørende skemaer indsamlet i HUSK projektet. 26% (88) havde mistanke om hukommelsesproblemer. Pårørende udsagn: Patient har selv klaget over nedsat Odds ratio 21,7 hukommelse Andre har påpeget hukommelsesproblemer 5,0 overfor pårørende Lav MMSE (0-24) 4,5 Lav liskvalitet (Euro-Qol VAS) 3,1 Mand 3,8 Multipel logistisk regression med baglæns elimination med et signifikansniveau på 5% for at blive i modellen. Alder, skolegang, lægeoplysninger om at patienten har talt om hukommelsesproblemer, patientens selvvurderede hukommelse og samlivsstatus var ikke selvstændige prædiktorer. Waldorff FB et al, Ugeskr Laeger.2006 Oct 2;168(40):3420-4. 6

Kender lægen sine patienter? Patienterne nævner det sjældent spontant, hvis der ikke spørges ind til det. Nogen gange bliver vi kontaktet af hjemmeplejen og af familien. Men det er sjældent! 7

Hukommelsesklager og demens Studie Land Antal Opfølgning Øget demens Usikkerhed (årstal) (min alder) Wang, L (2004) USA* 1883 (65) 5 år HR 1.6-6.0 Klinisk vurdering Waldorff FB (2012) Danmark# 758 (65) 4 år HR 2.3 Register Rönnlund (2015) Sverige* 2043 (60) 10 år HR 2.1-3 Klinisk vurdering Deltagere i befolkningsundersøgelse *Patienter i praksis der konsulterede deres læge. 8 Demensdagene 2015

Hukommelsesklager og død Studie Land Antal Opfølgning Øget Usikkerhed (årstal) (min alder) dødelighed Lee Y. (2000) USA 7527 (70) 7 år Ja, for kvinder Ikke justeret for kognition Ayalon L (2008) Israel 4,921 (60) 7 år Nej Justeret Siersma V (2013) Danmark* 758 (65) 4 år Nej Justeret Deltagere i befolkningsundersøgelse *Patienter i praksis der konsulterede deres læge. 9 Demensdagene 2015

Hukommelsesklager og depression Sammenhæng mellem livskvalitet og samtidig depression Hukommelsesklager kan øge risikoen for efterfølgende depression (HR 1.8-7). (Submittet). 10

Hukommelsesklager og sundhedsydelser Tidsperiode Udfald Plejehjem 4 år HR 2.6 Forbrug af sundhedsydelser 3 år Koster 60% mere 11 Demensdagene 2015

Konklusion Hukommelsesklager er hyppige De kan have konsekvenser for individet, men selvom der er en øget hyppighed for demens, plejehjemsanbringelse, forbrug af sundhedsydelser er der mange der klarer sig fint på trods af hukommelsesklager. 12

Contact information University of Southern Denmark Research Unit for General Practice Frans Boch Waldorff J.B. Winsløws Vej 9A 5000 Odense C www.sdu.dk/ist/almenpraksis fwaldorff@.sdu.dk fransw@sund.ku.dk 13