13 12 2010 14:12 Beboernes individuelle plan Procedure Formål Formålet med denne procedure er: at den enkelte beboers ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats og, at arbejdet med beboerens individuelle plan foregår kontinuerligt, systematisk og i et samarbejde mellem relevante parter. Indhold A. Den Individuelle Plans forløb i forhold til en beboer B. Teamets tilbagevendende årlige proces med den Individuelle Plan i oversigt C. Ansvarsfordeling i arbejdet med den Individuelle Plan D. Det juridiske grundlag E. Det aftalemæssige grundlag A. Den Individuelle Plans forløb i forhold til en beboer
De enkelte punkter i forløbet: 1. Beboer ankommer til Kofoedsminde Lolland Kommune udarbejder kommunens handleplan i samarbejde mellem visitator i Lolland Kommune og beboer inden for 3 måneder.(se note 10, s. 13) Samtykke erklæring I henhold til Forvaltningslovens 28 underskriver beboeren en samtykkeerklæring. (se note 3, s. 10) Udredning Beboerens Basisoplysninger: Den socialpædagogiske konsulent og/eller socialformidleren gennemgår relevante dokumenter såsom tidligere institutioners undersøgelse, mentalundersøgelse, pædagogiske beskrivelser m.v. Herudfra beskriver de:
Stamoplysninger: Navn: CPR nr.: Adresse: 2. Tidligere forhold 2.1 Visitation Visiteringsårsag/kriminalitet Visiterende instans Dom 2.2 Social anamnese Livsløb Familieforhold Skolegang og uddannelse Kriminel løbebane/historik (se domspapirer) Evt. anbringelser Militærtjeneste Beskæftigelse og arbejde Økonomiske forhold Parforhold og seksualitet Aktuel kriminalitet 2.3 Psykologisk anamnese Udvikling i barne, ungdoms og voksenalderen Forholdet til familie og venner Vaner og interesser Fremtrædende karaktertræk (beskrives ud fra observationer og erklæringer) 2.4 Tidligere psykologisk/psykiatrisk behandling og undersøgelse Ambulant behandling og indlæggelse. Hvor, hvilken periode, effekt og diagnose Undersøgelsers baggrund, formål og evt. resultat 2.5 Helbredsmæssige forhold Tidligere og aktuelle somatiske lidelser Eventuelle kroniske lidelser Hospitalsophold: tid, sted, diagnoser, behandling og følgetilstande. Ulykker og tilskadekomster. Kramper, hovedtraumer, infektionssygdomme
3. Nuværende forhold 3.1 Udviklingscenteret beskriver følgende: 3.1.1 Udredning For at kende behovet for uddannelsesindsats og øvrig indsats afdækkes det gennem samtale med og observation af beboeren, vurdering af baggrunden for den begåede kriminalitet, samt høring af beboerens ønsker. I forlængelse af denne viden opstilles faglige og pædagogiske indsatsområder. 3.1.2 Funktionsuddannelse Funktionsuddannelser sigter på at opkvalificere den enkelte beboer med både faglige og sociale kompetencer, der bidrager til faglig kunnen og muligheden for at indgå i et fællesskab. Der tilrettelægges individuelle læringsforløb med udgangspunkt i: Sociale kompetencer Faglige kompetencer 3.1.3 Evaluering Gennem månedlig udarbejdelse af skemaer om faglige og sociale kompetencer, samt samtaler med beboeren om indsatsen i funktionsuddannelserne, evalueres resultatet af de opstillede mål. 3.1.4 Nye målsætninger på baggrund af den erhvervede viden. Gennem resultaterne af evalueringen tilrettelægges den fremtidige indsats i funktionsuddannelserne i samarbejde mellem personale og den enkelte beboer. Teamet beskriver følgende: 3. 2 Kommunikation (Der henvises til proceduren vedr. kommunikation) 1 Verbale ressourcer Sociale ressourcer Psykiske ressourcer 3.3 Medicin: Præparater, dosis, hvornår ordineret? 3.4 Alkohol, narkotika eller medicinmisbrug Art, varighed, omfang, periodisk/permanent 1 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Kvalitetsudvikling. www.socialkvalitetsmodel.dk
3.5 Beskrivelse af beboerens eventuelle voldelige eller truende adfærd Optræder beboeren voldeligt eller truende over for beboere eller personale? Udsætter beboeren medbeboere eller personale for verbale trusler, krænkelser, ydmygelser eller lignende? Udsætter beboeren personalets eller medbeboeres familie for trusler? 2 3.6 Sammenfatning af registreringer Følgende registreringer gennemgås og sammenfattes: Magtanvendelser Arbejdsulykker SOAS R 3 BVC 4 3.7 Udslusning Fremtidsplaner Hvor er beboeren på vej hen? 4. Brugerinddragelse (Der henvises til proceduren vedr. brugerinddragelse) 5 Interviewet foretages af det socialpædagogiske personale i bo afdelingen og former sig som et åbent, struktureret interview med udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: 4.1: 1. års spørgsmål: Hvad mener du har bragt dig til Kofoedsminde? Hvad skete der, og hvorfor blev du kriminel? 4.2: 1. og følgende års spørgsmål Hvordan ser din fremtid ud? Har du særlige ønsker/behov? Hvordan har du det med din familie? Hvordan har du det med de som bor der hvor du kommer fra, kammerater, venner, netværk? Har du venskaber på Kofoedsminde? 2 Beskrives med udgangspunkt i beboeren. Medarbejdernes arbejdsmiljø beskrives i forbindelse med Arbejdspladsvurdering. 3 Staff Observation Aggression Scale - Revised er et system til at registrere beboeraggression, som har fundet sted, og opfølgning på den. 4 Brøset Violence Checklist er et system, der forudser risikoen for, om en beboer bliver voldelig inden for det næste døgn. 5 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Center for Kvalitetsudvikling. www.socialkvalitetsmodel.dk
Hvad er livskvalitet for dig? Beskriv hvad du holder rigtig meget af? Hvad er du god til? Hvilken betydning har det for dig at du bor på Kofoedsminde? o Hvad betyder det for dit dagligliv? o Hvad betyder det for din udvikling? Hvordan trives du på Kofoedsminde? Kunne noget være anderledes? Hvilke ideer har du til aktiviteter m.v. i det næste år? Hvad vil du godt blive bedre til? Hvad mener beboeren har bragt ham/hende til Kofoedsminde? Hvad skete der, og hvorfor blev kriminaliteten begået? 4.3 Indtryk af beboeren ved samtale Følelsesmæssig tilstand under samtale, evne til at kommunikere Evne til reflektion og selvreflektion Karaktertræk Beboerens opfattelse af sig selv og sit handikap Interviewerens kommentarer til interviewet 5. Beboeren observeres Der beskrives, i det omfang det ikke tidligere er beskrevet, hvordan beboeren reagerer: i de daglige gøremål, og i adfærd over for de andre beboere og personalet. 6. Beskrivelse af den Individuelle Plan Med udgangspunkt i punkt 1 5 udarbejdes den Individuelle Plan indeholdende en beskrivelse af den samlede faglige indsats samt konkret angivelse af det kommende års mål for behandlingsarbejdet. Eksempel: (se også: Eksempel på Individuel Plan)
Socialpædagogiske metoder Som udgangspunkt tilstræbes et liv for beboeren så nær det normale, som muligt. Hvis teamet arbejder efter bestemte teorier, kan de beskrives her. Herefter oplistes de enkelte delmål, og for hvert enkelt delmål beskrives, hvilken metode/hvilke handlinger, der skal anvendes for at nå målet. Hvis der også er medicinske eller psykologiske indsatsområder i forhold til beboeren, beskrives de her. Dernæst anføres: Ansvarlig for opgavens gennemførelse Hvornår opgaven igangsættes Hvornår opgaven evalueres og hvordan Ovenstående beskrives i et samarbejde mellem beboer, team, teamleder, værkstedsmedarbejder og eventuelle fagspecialister. Hvis fokusområder/arbejdspunkter/opgaver vælges fra, skal det kort begrundes i den Individuelle Plan.
7. Løbende justering af mål og metoder Hvis der besluttes ændringer i målene, skal det føres ind i den Individuelle Plan med angivelse af dato. Giver nye oplysninger anledning til ændring af metoder og handlinger, skal de på samme måde føres ind i planen med angivelse af dato. 8. Evaluering og revision af Individuel Plan 1 gang årligt foretages en revision af den Individuelle Plan forud for afholdelse af behandlingsmøde. Hvordan er det sidste år forløbet? Hvert enkelt delmål vurderes i forhold til: relevans i forhold til hovedmålet, Forebyggelse af ny kriminalitet hvor langt vi er i forhold til målet i hvilken udstrækning beboeren har været i stand til at honorere de krav, som målet indeholder? hvordan beboeren forholder sig til målet Der skrives en kort konklusion på evalueringen af samtlige delmål som udgangspunkt for at begynde processen igen. Denne gang på trin 2: Nuværende forhold B. Teamets tilbagevendende årlige proces med den Individuelle Plan
Ovenstående plan er minimum.
o Der er mulighed for at aftale møder hyppigere, hvis teamet skønner, at det er nødvendigt. C. Ansvarsfordeling i arbejdet med den Individuelle Plan Forstanderen / viceforstanderen: o øverst behandlingsansvarlig o ansvarlig for at proceduren følges o ansvarlig for at proceduren ajourføres efter behov Teamlederen er indenfor sit område ansvarlig for: o at den Individuelle Plan udarbejdes og følges o at de kvartalsvise evalueringsmøder gennemføres o at indkalde til behandlingsmøder o at sikre faglig sparring og kvalitet Den ansatte tovholder er ansvarlig for: o den praktiske udarbejdelse af den Individuelle Plan o at inddrage resten af teamet i processen under udarbejdelsen o at indsamle materiale til socialpædagogisk konsulent og socialformidler til aftalt tid Socialformidler og socialpædagogisk konsulent er ansvarlige for: o at udarbejde sammenfatning af oplysninger om beboerens liv indtil bosættelse på Kofoedsminde o at læse korrektur på den Individuelle Plan o at sikre, at de juridiske data i Den Individuelle Plan er korrekte o rettidig udsendelse af den Individuelle Plan til de involverede parter Rådgivning og sparring tilbydes til teamleder og tovholder i forhold til den faglige pædagogiske/behandlingsmæssige kvalitet i den Individuelle Plan: For tiden varetages funktionen af: Cand. scient. soc. Søren Holst Cand. mag. Dorte Lystrup Master i voksenuddannelse (MVO) Charlotte Munch
D. Det juridiske grundlag I forhold til arbejdet med de Individuelle Planer på Kofoedsminde er baggrunden for arbejdet i første omgang: Bekendtgørelse af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 6 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed. 16 a. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med personer med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som i henhold til dom eller kendelse eller som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal undergives tilsyn af de sociale myndigheder. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om ophold i en boform efter 108 i lov om social service. Stk. 2. Velfærdsministeren kan fastsætte regler om de sociale myndigheders tilsyn. På den baggrund er de kommunale myndigheder forpligtet til at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan, som beskrevet i: Bekendtgørelse af lov om social service 7 141. Når der ydes hjælp til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, efter afsnit V, skal kommunalbestyrelsen som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til 1) personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller 2) personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Stk. 3. Handleplanen skal angive 1) formålet med indsatsen, 2) hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet, 3) den forventede varighed af indsatsen og 4) andre særlige forhold vedrørende boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v. Stk. 4. Handleplanen bør udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne. Forvaltningsloven 8 6 LBK nr. 1203 af 10/12/2009. 7 LBK nr. 941 af 01/10/2009
Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed 28. Oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, herunder oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler og lignende, må ikke videregives til en anden forvaltningsmyndighed. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan dog ske, når 1) den, oplysningen angår, har givet samtykke, 2) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, 3) videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår, eller 4) videregivelsen er et nødvendigt led i sagens behandling eller er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns eller kontrolopgaver. Stk. 3. Andre fortrolige oplysninger må ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde kun videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe. Stk. 4. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger der må videregives, til hvem oplysninger må videregives og til hvilket formål. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor. Stk. 5. Samtykke efter stk. 2, nr. 1, bortfalder senest et år efter det er givet. Stk. 6. Lokale administrative organer, som ved lov er tillagt en selvstændig kompetence, anses som en selvstændig myndighed efter stk. 1 og 3. E. Det aftalemæssige grundlag Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 9 gældende pr. 22. april 2009 beskriver: 1.3: "Individuelle planer er et aktivt redskab i den sociale indsats". "Standarden skal sikre at den enkeltes ønsker, mål og behov tilgodeses gennem en målrettet og sammenhængende indsats". "Der foreligger retningsgivende dokumenter, der som minimum indeholder: 1. Retningslinjer for hvordan det sikres, at de enkeltes ønsker, mål og behov indgår i de individuelle planer. 2. Retningslinjer der sikrer, at arbejdet med at formulere mål og delmål og omsætte disse i konkrete aftaler om indsatser, foregår i et samarbejde mellem relevante parter. 3. Retningslinjer for løbende evaluering og eventuel revidering af de individuelle planer". Lolland Kommune, som er den kommune, der fører tilsyn med langt de fleste beboere på Kofoedsminde i medfør af Servicelovens 141, sigter imod, at der for alle borgere på Kofoedsminde tilknyttet Lolland Kommune udarbejdes en handleplan i samarbejde mellem visitator og beboer inden for 3 måneder. På samme tid begynder arbejdet i den enkelte afdeling på Kofoedsminde i forhold til udarbejdelsen af beboerens Individuelle Plan. Ifølge: Samarbejdsaftale mellem Lolland kommune, Region Sjælland og Kofoedsminde 8 LBK nr. 1365 af 07/12/2007 Gældende (Forvaltningsloven) Offentliggørelsesdato: 18-12-2007 Justitsministeriet 9 Center for Kvalitetsudvikling. www.socialkvalitetsmodel.dk
"Ifølge 16a i retssikkerhedsloven er Lolland Kommune ansvarlig for at udføre det kriminalpræventive tilsyn med de anbragte borgere på Kofoedsminde. Lolland Kommunes organisering af det kriminalpræventive tilsyn fremgår af bilaget til denne aftale. Det er aftalt, at Lolland Kommune som handlekommune og som indehaver af det kriminalpræventive tilsyn deltager i alle behandlingsmøder på Kofoedsminde. Alle socialpædagogiske behandlingsplaner (Individuelle Planer) sendes i kopi til Lolland Kommune. Der afholdes som minimum 1 årligt møde for den enkelte borger. I særlige situationer kan der aftales flere møder. Den årlige plan for afholdelse af behandlingsmøder, som Kofoedsminde udarbejder, fremsendes til Lolland Kommune". 10 Tidspunkt for ikrafttræden: 14. oktober 2010. Tidspunkt for seneste ajourføring: 14. oktober 2010. 10 2009