Dato 9. august 2011 Kære Flemming Steen Munch Tak for din henvendelse af 14. juli 2011, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Sagsnr. 2011-99140 Dokumentnr. 2011-548243 Begrebet hjemløse figurerer mange steder i Københavns Kommunes forskellige forvaltninger. Er det muligt at lave en samlet oversigt, dækkende alle forvaltningsområder samt Lokaludvalgene over 1. hvor mange projekter/udvalgsarbejder m.v. er p.t. iværksat, hvor begrebet hjemløse indgår 2. hvor mange projekter/udvalgsarbejder har været iværksat/er afsluttet, og hvor der foreligger en form for evaluering/dokumentation 3. kan det oplyses, hvor mange midler der er afsat/anvendt inden for området hjemløse. 4. hvor mange hjemløse skønner forvaltningen at der er i København, og hvorpå beror en eventuel opgørelse. De ovenfor nævnte spørgsmål bedes besvaret tilsvarende for emnet prostituerede. Socialforvaltningens svar Socialforvaltningen har rettet henvendelse til Lokaludvalgene via Sikker By og til relevante forvaltninger for at høre om deres projekter og arbejder med relation til områderne hjemløse og prostitution. Sikker By måtte via deres Sekretariat beklage, at de er ude af stand til at svare på spørgsmålene, da alle involverede medarbejdere er på ferie indtil august. Med undtagelse af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen lyder de andre forvaltningers tilbagemelding, at de ikke har igangværende eller afsluttede projekter, der er særligt målrettet hjemløse eller prostituerede. Naturligvis er hjemløse og prostituerede velkomne til at benytte de pågældende forvaltningers tilbud på lige fod med alle andre borgere i Københavns Kommune. Primært ligger indsatsen rettet mod prostituerede og hjemløse i Socialforvaltningen.! " # $ #% $& '( )* +++
Det er forskelligt hvad man lægger i ordet hjemløs. Nogle betoner dimensionen af sociale problemer, mens andre hæfter sig ved boligløsheden. Socialforvaltningen tager afsæt i den definition der fremgår af Serviceloven 110: Personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Nedenstående gennemgang af de igangværende projekter tager således afsæt i denne definition. Ligeledes er definitionen af ordet prostitution til debat. Socialforvaltningen lægger sig op ad en samfunds- og markedsmæssig definition, hvor fænomenet involverer en køber og en sælger af ydelsen sex. At forstå prostitution som et socialt problem må dog bygge på en helhedsforståelse en forståelse af alle de faktorer, der tilsammen skaber fænomenet prostitution. De fire nedennævnte spørgsmål gælder for både hjemløseområdet og prostitution. Spørgsmålene vil blive besvaret separat for de to områder, først for hjemløseområdet så tilsvarende for prostitution. Spørgsmål 1) Hvor mange projekter/udvalgsarbejder mv. er pt. iværksat, hvor begrebet hjemløse indgår? I følgende præsenteres projekter, som pt. er iværksat på hjemløseområdet. Det vil sige, at hovedfokus i de projekter der er medtaget er hjemløse og hjemløshed. Projekter der kan have delformål som har overlap med målgruppen eller 110-indsaten er således ikke medtaget. Projekterne som præsenteres nedenfor er, med undtagelse af et, startet i forbindelse med Storbypuljen (2003-2005), Fælles Ansvar II (2007-2011) og Københavns Kommunes hjemløsestrategi (2009-2012). Projekter i Storbypuljen I forbindelse med Storbypuljen, blev der i september 2003 iværksat en række projekter for særligt udsatte grupper. I tabel 1 fremgår de projekter der involverer borgere berørt af hjemløshed og som i dag er overgået til varig drift i Københavns Kommune. Tabel 1. Oversigt over projekter igangsat i forbindelse med Storbypuljen (2011) Kvindely Etablering af et krisecenter til prostituerede, voldsramte og hjemløse kvinder i samarbejde med Region Sjælland og Socialministeriet. Sociale viceværter KFUMs skæve boliger, Skæve boliger Valby, Skæve boliger Amager, Side 2 af 14
bofællesskab for grønlandske kvinder, Opgangsfællesskaber, Kolleiget Gl- køge landevej Natcafe i Nordvest Etablering af en natcafé i Nordvest, som et tilbud til hjemløse m.fl. om et sted at være og nogen at tale med i aften og nattetimerne. Personalet skal desuden yde råd og vejleding med henblik på at bringe de besøgende i kontakt med relevante systemer og tilbud. RG 60 RG 60 er et værested og rådgivningsfunktion for unge hjemløse mellem 18-30 år med sociale eller psykiske problemer. RG60 driver desuden et nødherberg for samme målgruppe. Stedet bliver brugt som både akut overnatningstilbud og som indslusning til Boformen. Der er plads til 10 overnattende på nødherberget. Boformen RG60 er et akut og midlertidig botilbud for unge med plads til ca. 20 personer. Gadejuristen Udgående retshjælp og andre ydelser til og for udsatte mennesker. Fælles Ansvar II Projekt Fælles Ansvar II har i perioden 2007 2011 haft til hensigt at skabe et øget fokus på hvad Frontlinjeindsatsen overfor udsatte grupper. Fællesansvar II er et metodeudviklingsprojekt, der har til formål at forbedre vilkårene for socialt udsatte borgere på københavnske væresteder og herberger. I tabel 2 ses de projekter der iværksat i forbindelse med Fælles Ansvar II og som er i drift i 2011. Tabel 2. Oversigt over projekter under Fælles Ansvar II (2011) Udsatte teams herberger Metodeudviklingsprojekt, der har til formål, at undersøge hvilken betydning et såkaldt Udsatte-team, med repræsentanter fra såvel social- og jobcenter, har for en helhedsorienteret og sammenhængende sagsbehandling for udsatte borgere. Målgruppen for projektet er unge under 35 år med ophold på tre herberger på Amager. Udsatteteams på Christiania Metodeudviklingsprojekt, der har til formål at undersøge, hvilken betydning det har for socialt udsatte borgere, at den kommunale sociale indsats er langt mere udgående og opsøgende end traditionelt. Målgruppen for projektet er socialt udsatte voksne med ophold på Christiania. Værestedsuddannelsen Uddannelsen skal bidrage til at styrke værestedsmedarbejdernes faglige kompetencer på de københavnske væresteder og øge samarbejdet mellem værestederne og de øvrige sociale og beskæftigelsesorienterede tilbud. Side 3 af 14
Hjemløsestrategien Socialudvalget vedtog i 2009 Københavns Kommunes hjemløsestrategi, hvor målsætningerne bl.a. er at reducere antallet af gadehjemløse væsentligt i perioden 2010-2012. Strategien betyder bl.a., at der etableres flere afskærmede pladser til kvinder på herberger, at der vil kommer mere fokus på psykiatrisk behandling, og at der vil blive bygget flere permanente boliger egnet til tidligere hjemløse. Hjemløsestrategien består af 12 borgerrettede projekter, som gennemføres i perioden 2009-2012. I tabel 3 fremgår en oversigt over projekterne under hjemløsestrategien. Tabel 3. Oversigt over projekter i Københavns Kommunens Hjemløsestrategi (2011) 1) Særboliger Etablering af 120-160 særboliger til hjemløse, der i dag opholder sig i akutte eller midlertidige botilbud, men som kan klare sig i egen bolig med den fornødne støtte. Der arbejdes med to former for støtte tilknyttet ophold i en særbolig, en midlertidig og en længerevarende form for støtte. Målgruppen er hjemløse voksne med eller uden aktivt misbrug i akutte og midlertidige botilbud, som vil kunne klare sig i egen bolig med den fornødne støtte. 2) Alternative plejehjemspladser Etablering af 60-80 alternative plejehjemspladser til plejekrævende hjemløse, der ikke kan klare sig i eget hjem og ikke kan få den fornødne omsorg og støtte i andre botilbud. Målgruppen er plejekrævende hjemløse med eller uden misbrug og psykiske lidelser, der ikke kan opholde sig i eget hjem. 3) Akuttilbud til kvinder Etablering af 21 akutpladser i skærmet botilbud for hjemløse misbrugende kvinder samt etablering af natcafé med 20 pladser til samme målgruppe. Målgruppen er hjemløse misbrugende kvinder, der ikke kan få et ophold i et krisecenter. 4) Akuttilbud til unge Styrket indsats over for unge hjemløse ved etablering af 4 nye akutpladser til særligt udsatte unge og gennem etablering af døgnbemanding og styrket socialfagligt arbejde i eksisterende tilbud til 30 unge. Målgruppen er unge hjemløse mellem 18 og 25 år, der befinder sig på gaden eller på herbergerne. 5) Trygge natcaféer Forskellige indretnings- og renoveringsprojekter på eksisterende natcaféer mhp. at skabe tryggere og sikre forhold og tiltrække hjemløse, der ellers ville foretrække at sove på gaden. Målgruppen er gadesovere og hjemløse, der ikke kan eller ønsker at benytte de akutte tilbud. 6) Brobyggende arbejde overfor kaotiske misbrugere Opsøgende indsats med henblik på at skabe kontakt til misbrugende hjemløse med udadreagerende adfærd, som vanskeligt kan hjælpes og rummes i eksisterende botilbud. Der etableres endvidere et lavtærskel akuttilbud til målgruppen med 10 pladser, der kan bruges som platform for motivation til mere stabile botilbud og misbrugsbehandling. Målgruppen er hjemløse med ophold på Vesterbro, som grundet udadregerende adfærd og aktivt misbrug typisk kokain ikke kan rummes i eksisterende herberger, men som har behov for overnatning og omsorg. 7) Systematisk udredning Side 4 af 14
Udvikling og implementering af systematisk værktøj til udredning af indskrevne på herberger og forsorgshjem mhp. øget effekt af handleplaner og opholdsplaner. Målgruppen er indskrevne borgere på botilbud efter 110. 8) Psykisk syge gadesovere Opsøgende gadeplansindsats overfor sindslidende udsatte gadehjemløse med henblik på at opnå en mere stabil kontakt til målgruppen og hjælpe dem videre i det formelle hjælpesystem. Målgruppe er personer med sindslidelse der lever på gaden døgnet rundt og som ikke er misbrugende i udtalt grad. De har begrænset eller slet ingen kontakt til relevante hjælpetilbud eller andre borgere i hverken hjemløsemiljø eller andre miljøer. 9) Løsladelse Udrulning og implementering af samarbejdsmetode mellem Kriminalforsorgen og Københavns Kommune om borgeres overgang fra fængsel til frihed, så ingen løslades til gaden. Målgruppen er indsatte der inden afsoningens iværksættelse var hjemløse eller som i forbindelse med fængselsophold er i fare for at miste deres bolig. 10) Fokus på udenbys borgere Opsøgende gadeplansindsats overfor hjemløse, der er hjemhørende i andre kommuner med henblik på at hjælpe dem tilbage til hjemkommunen og undgå at de hænger fast i det hårde københavnske hjemløsemiljø. Målgruppen er hjemløse borgere fra andre kommuner som opholder sig på de københavnske gader og botilbud. 11) Team til håndtering af borgere berørt af genhusning Etablering af midlertidigt team af socialarbejdere, socialrådgivere m.v., der kan sætte fokus på hurtig behandling af indstillinger til egen bolig og sikre øget flow. Målgruppen er hjemløse borgere, der i forbindelse med realiseringen af øvrige projekter under hjemløsestrategien, bliver genhuset i midlertidige foranstaltninger i en kortere eller længere periode. 12) Aflastningspladser til færdigbehandlede Etablering af 7 aflastningspladser til borgere, der udskrives fra hospitaler uden en boligløsning. Målgruppen er hjemløse personer, der i forbindelse med eller i forlængelse af et hospitalsophold har behov for nærmere udredning og pleje, inden de kan tilbydes egen bolig. Samlet set for 2011 er der i Socialforvaltningen 20 projekter, der retter sig helt eller delvist mod målgruppen af hjemløse. Derudover kommer driften af Hjemløseenheden under Socialcenter København, som varetager den daglige drift af alt myndighedsarbejdet med målgruppen, herunder den opsøgende gadeplansindsats Yderligere projekter 1) Gadeplansvirksomhed Et socialøkonomisk virksomhedsprojekt Arbejdsmarkedsfremmende indsats overfor deltagere med tilknytning til væresteder og herberger. Projektet udløber medio 2013. Side 5 af 14
Spørgsmål 2) Hvor mange projekter/udvalgsarbejder har været iværksat/er afsluttet på hjemløseområde, hvor der foreligger en form for evaluering/dokumentation? I følgende opgørelse over afsluttede projekter, der er målrettet gruppen af hjemløse, er de ældste projekter der er medtaget fra Storbypuljen (2003-2005). I tabel 4 ses afsluttede projekter på hjemløseområdet, hvor der foreligger dokumentation/evaluering. I opgørelsen over projekter, skal der gøres opmærksom på at ikke alle projekterne udelukkende retter sig mod hjemløse, men mod gruppen af socialt udsatte. Særligt havde Storbypuljen sigte på at målrette indsatsen ved at prioritere en række særlige indsatsområder. Dermed har fokus ikke blot været rettet mod enkelte grupper af udsatte, men på at udvikle indsatstyper, der kan benyttes på tværs af forskellige grupper. Tabel 4. Afsluttede projekter på hjemløseområdet, hvor der foreligger en form for evaluering/dokumentation (fra 2003-2011) Storbypuljen Kvindely Socialviseværtsordning KFUMs skæveboliger Bofælleskaber for grønlandske kvinder Bofællesskab for socialt udsatte grønlændere Illu Skæve boliger, opgangsfællesskaber Gaderummet, værested, rådgivning og bokollektiv for unge hjemløse Natcafe i Nordvest Rådmandsgade 60 Gadejuristen Støtte- og kontaktpersonsordningen Plejehjemslignende botilbud til yngre alkoholdemente Plejehjemslignende botilbud til psykisk syge stofmisbrugere Plejekollektiv for ældre omsorgskrævende stofmisbrugere Fællesansvar II Projekt Sundhedsfremmende foranstaltninger Fokus på kvinder Undervisning i IT og dansk Nye veje til arbejde og uddannelse Partnerskaber om beskæftigelse Udsatte teams herberger Udsatte teams Christiania Værestedsuddannelsen Side 6 af 14
Som det fremgår af tabel 4, foreligger der dokumentation/evaluering af 22 projekter, der helt eller delvist retter sig mod målgruppen hjemløse. Som det fremgår af tabel 1 og 2, er flere af projekterne efter endt projektperiode overgået til varig drift. De 12 borgerrettede projekter under Københavns Kommunes hjemløsestrategi kører som nævnt i perioden 2009-2012. Der foreligger således ikke en endelig evaluering/dokumentation for effekten af projekterne endnu. Det er Rambøll Management der varetager dokumentationen, en dokumentation der er fælles for alle kommuner, der har fået satspuljemidler til strategien. Der dokumenteres kvartalsvist eller halvårligt, afhængig af projektets type. Efter endt dokumentation dannes løbende status rapporter, der sammenfatter resultaterne af dokumentationen. Når projektperioden for hjemløsestrategien udløber, vil der således foreligge dokumentation/evaluering for samtlige 12 projekter Evalueringen af indsatser igangsat under Storbypuljen er foretaget af SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Evalueringen af Fællesansvar II er mundet ud i fire evalueringsrapporter; Resultater, Perspektiver, Metoder og Vi tør gå nye veje. Udover den dokumentation og evaluering der findes for de enkelte projekter på hjemløseområdet, har Socialforvaltningen igangsat en evidensbaserede tilgang til sociale indsatser. Socialforvaltningen vil være i stand til at genere systematisk viden om de forandringer, sociale indsatser skaber. Der er to centrale elementer i Socialforvaltningens arbejde med effekt. Det ene er Forandringskompasset. Det andet er Socialudvalgets pejlemærker. Spørgsmål 3) Kan det oplyses, hvor mange midler der er afsat/anvendt inden for området hjemløse? Som nævnt dækker begrebet hjemløse over en differentieret gruppe af borgere med forskelligartede problemstillinger. I følgende afsnit gennemgås Socialforvaltningens budget for hjemløseområdet. Der skal her gøres opmærksom på at der i budgettet ligeledes indgår tilbud til kriseramte mænd, kvinder og familier, som ligeledes fremstår som hjemløse, i den forstand at de er boligløse. I tabel 5 og 6 fremgår budgetter for den varige drift på området. I tabel 7 fremgår budgetter for projekter på hjemløseområdet. I tabel 5 ses de samlede driftsudgifter for bo og samværstilbud til personer der kan betegnes som hjemløse. Dette dækker over botilbud Side 7 af 14
til personer uden fast bolig med forskellige grad af nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne og/eller sociale problemer. Derudover indgår ligeledes krisecentre og kvindekrisecentre. Krisecentrene henvender sig primært til enlige og forsørgere m/k (familier), der har særlige sociale behov/boligsociale problemer, og som har brug for et sted at bo i en midlertidig periode. Kvindekrisecentrene henvender sig primært til kvinder med og uden børn, som har været udsat for vold eller trusler om vold, og som akut har brug for et sted at bo i en midlertidig periode. Sidst indgår budgettet til driften af botilbud til husvilde, der betegner borgere/familier med et akut og påtrængende boligbehov. Socialforvaltningen råder over 17 midlertidige og længerevarende botilbud til hjemløse med sociale problemer, 3 krisecentre for hjemløse familier og 3 krisecentre for kvinder som har været udsat for vold. Tabel 5 Driftsbudget for botilbud til hjemløse, husvilde krisecentre og kvindekrisecentre Type botilbud Budget 2011 (mio kr.) 104 Aktivitets- og samværstilbud 7,952 107 (Midlertidige botilbud) 33,082 108 (Længerevarende botilbud) 16,373 109 (Botilbud til kriseramte 46,842 kvinder/mænd/evt. børn) 110 (Midlertidigt botilbud) 111,327 Boliger til hushvilde 4,517 I alt 220,066 Ud over de ovennævnte udgifter til drift af botilbud og væresteder, er der i Socialforvaltningen afsat midler til drift af Hjemløseenheden, som er forankret under Socialcenter København samt staben af støtte/kontaktpersoner for hjemløse borgere. Budgettet hertil fremgår af tabel 6. Tabel 6. Driftsbudget for hjemløseenheden og støtte/kontaktpersoner Tilbud Budget 2011 (mio kr.) Hjemløseenheden 6,479 Støtte/kontaktpersoner for hjemløse 13,294 I alt 19,773 Tabel 7. Budget for projekter på hjemløseområdet Projekt Startet under Budget 2011 (mio. kr.) 12 borgerrettede projekter Hjemløsestrategien 39,230 Anlægsprojekt på Baltic Kbh. i vækst 4,6 Side 8 af 14
Udsatte teams herberger Fælles ansvar II 2,561 Udsatte team på Christiania Fælles ansvar II 1,661 Værestedsuddannelsen Fælles ansvar II 13,674 Kvindely Storbypuljen 1,510 Social vicevært, KFUM s Storbypuljen 0,573 skæve boliger Social vicevært, skæve Storbypuljen 0,435 boliger Amager Social vicevært, skæve Storbypuljen 0,435 boliger Valby Natcafe i Nordvest Storbypuljen 5,460 Social vicevært, Storbypuljen 0,382 bofællesskab for grænlandske kvinder Social vicevært, Storbypuljen 0,382 opgangsfællesskaber Illu, social vicevært for Storbypuljen 0,367 grænlanske kvinder RG60, botilbud til unge Storbypuljen 4,208 Gadejuristen Storbypuljen 1,092 Gadeplansvirksomhed Et Drifts og 2,067 socioøkonomisk virksomhedsprojekt udviklingskontoret for Udsatte og Psykiatri I alt 74,042 Socialforvaltningens samlede budget på hele hjemløseområde i 2011 er 961,652 miokr. Spørgsmål 4) Hvor mange hjemløse er der? I opgørelse over antallet af hjemløse personer i Københavns kommune, beror Socialforvaltningen sig på tal fra SFI s hjemløse tælling. SFI foretager hvert andet år i uge 6 en hjemløsetælling. De seneste offentliggjorte resultater er fra 2009. Der blev under hjemløsetællingen, uge 6 2009 i alt registreret 1494 hjemløse som tilhørende i Københavns kommune. På landsplan er der i alt opgjort at være 4.998 personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation i uge 6, 2009. Resultater fra den seneste hjemløsetælling, som blev foretaget i uge 6, 2011, vil blive offentliggjort i løbet af august måned 2011. Socialforvaltningen har en forventning om, at antallet af hjemløse der overnatter på gaden, er faldet fra 2009 til 2011 som følge af Københavns Kommunes hjemløsestrategi. I uge 6 2009 overnattede 268 personer ud af 1494 personer på gaden. Side 9 af 14
Prostitution Spørgsmål 1) Hvor mange projekter/udvalgsarbejder mv. er pt. iværksat, hvor begrebet prostitution indgår? Prostitutionsindsatsen er kendetegnet ved en mere fragmenteret indsats end på hjemløseområdet. Dette afspejles i besvarelsen. Af igangværende projekter findes: LivaRehab finansieret af Metodeudviklingspuljen under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen melder, at de har ét igangværende projekt LivaRehab. Dette projekt er også kendt af Socialforvaltningen, da Socialforvaltningen i samarbejde med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har udarbejdet en samarbejdsaftale med LivaRehab. Sundsheds- og Omsorgsforvaltningen har også nyligt indgået et samarbejde med LivaRehab om henvisning af borgere. Ligeledes tilbyder Sundhedsog Omsorgsforvaltningen, at LivaRehabs brugere kan benytte sig af Forebyggelsescenterets Sundhedsrådgivning og samtaler om alkohol samt motionsvejledning. Liva er en forening oprettet i 2009, som har til formål at arbejde for oprettelsen af et helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringscenter for prostituerede kvinder med tværfaglig behandling i form af bl. a. lægeundersøgelser, socialrådgivning, psykologsamtaler og uddannelses- og arbejdsmarkedsvejledning. Udsprunget af foreningen Liva er projektet LivaRehab. LivaRehabs målgruppe er kvinder, der har erfaringer med svigt, vold, prostitution og misbrug. Projektets formål er at bringe kvinder i uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Exitpakken Exit-pakken udspringer af en fælles strategi mellem Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen og Socialforvaltningen i kølvandet på Redegørelse om Prostitution i København. Det er en strategi, der bunder i ønsket om en styrket helhedsorienteret indsats overfor borger, der ønsker at forlade prostitution. Exit-pakken indebærer bl.a. uddeling af såkaldte VIP-kort til de prostituerede. Kortene gør det muligt for kvinderne at henvende sig anonymt til Københavns Kommune og modtage sagsbehandling fra de såkaldte Brobyggere, der har en særlig viden om prostitution og om, hvilke tilbud der findes på området. Tirsdagsklinikken under Fonden Safe and Alive Side 10 af 14
Tirsdagsklinikken under Fonden Safe and Alive er et tilbud, der nu eksisterer i Redens lokaler på Vesterbro og tilbyder hjælp til kvinder i prostitution. Den primære målgruppe er kvinder i prostitution, der er ofre for menneskehandel. Tirsdagsklinikken tilbyder gratis lægehjælp og behandling af evt. kønssygdomme m.m. Derudover tilbydes rådgivning, information og evt. tilbud og ophold på krisecenter og/eller forberedt hjemsendelse. Bo- og behandlingstilbud til stofmisbrugende kvinder i prostitution Bo- og behandlingstilbud til stofmisbrugende kvinder i prostitution er et endnu ikke opstartet projekt under Socialforvaltningen. Københavns Kommune fik tilbudt Satspulje-midler til etablering og drift af et tilbud til stofmisbrugende kvinder. Der foreligger godkendt projektbeskrivelse, og der afventes i skrivende stund godkendelse til valg af lokaler fra Socialministeriet. Projektet er jf. dets titel et tilbud til kvinder i stofmisbrug og prostitution og skal hjælpe dem ud af deres udsatte situation gennem afvænning, rådgivning, terapi m.m. Brobyggerprojekt med thailandsk kulturformidler Tilbage fra 2003 er der også en omtale af prostitutionsindsats ifm. et Brobyggerprojektet mellem thailandske prostituerede og lokalforvaltningen. Projektet er en del af aftalen mellem Socialministeriet of Københavns Kommune om økonomisk støtte til indsats overfor socialt udsatte grupper. Formålet er at skabe kontakt mellem de thailandske prostituerede og lokalcentret, så Voksenteamet på længere sigt har mulighed for at støtte kvinderne på vej ud af prostitution. Reden, København Reden København er den del af KFUK s sociale arbejde. Redens tilbud er rettet mod danske kvinder ofte i prostitution. Reden yder en stor indsats som tilbud til kvinder på gaden, der benytter Reden til en bred vifte af formål. Spørgsmål 2) Hvor mange projekter/udvalgsarbejder har været iværksat/er afsluttet på prostitutionsområdet, hvor der foreligger en form for evaluering/dokumentation? Side 11 af 14
Projekterne på prostitutionsområdet er i høj fortløbende. Dokumentationen er derfor også løbende og vil her blive beskrevet i den form evalueringen tager/skal tage. LivaRehab finansieret af Metodeudviklingspuljen under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Der er krav til LivaRehab om evaluering. På grund af bevillingens ringe størrelse (se senere) laver de en intern evaluering. Evalueringen består af en kvalitativ og en kvantitativ del. LivaRehab uddeler spørgeskemaer til deltagerne i projektet ved start og afslutning af forløbet og får ved afslutningen en evaluering fra deltagerne. Ligeledes laver de løbende status som tilsendes de relevante forvaltninger. Den første generation har været gennem LivaRehabs forløb i december 2011, hvorefter første fulde evaluering vil blive udformet. Exitpakken Mht. Exitpakken sker der en løbende evaluering af ordningen gennem Brobyggerne og deres møder. Desuden er Brobyggerne forpligtet til at registrere antallet af henvendelser fra borgere med VIP-kort. (SUD 216/2008). Tirsdagsklinikken under Fonden Safe and Alive Fonden Safe and Alive er på nuværende tidspunkt i gang med at lægge sidste hånd på samarbejdsaftaler m.m. med Københavns Kommune. Fonden er ikke underlagt konkrete mål ift. målgruppen, men skal jf. samarbejdsaftalen føre statistik over henvendelser og over den tilbudte hjælp. Fonden foretager en opgørelse af resultaterne af indsatsen ved årets afslutning og indsender den til Socialforvaltningen. Bo- og behandlingstilbud til stofmisbrugende kvinder i prostitution Bo- og behandlingstilbud til stofmisbrugende kvinder i prostitution er endnu ikke opstartet. Der er planer om løbende monitorering og evaluering. Brobyggerprojekt med thailandsk kulturformidler Socialforvaltningen har ikke kendskab til en konkret evaluering. Reden, København Der er ikke stillet nogen krav til dokumentation til Reden udover aflægges af regnskab. Side 12 af 14
Spørgsmål 3) Kan det oplyses, hvor mange midler der er afsat/anvendt inden for området prostitution? Til forskel fra hjemløseområdet er der i Københavns Kommune ikke noget driftsbudget på prostitutionsområdet. Reden adskiller sig dog fra de andre projekter. LivaRehab finansieret af Metodeudviklingspuljen under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen LivaRehab er finansieret med midler fra Metodeudviklingspuljen under Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (en pulje på ca. 15 mio. kr., som skal anvendes til forsøg med den beskæftigelsesrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3). Liva Rehab har modtaget 1,9 mio. kr. Exitpakken Der er ikke blevet brugt særskilte midler ifm. Exitpakken. En forudsætning for Exit-pakken var, at indsatsen var omkostningsneutral. Tirsdagsklinikken under Fonden Safe and Alive Fonden Safe and Alive modtager nu til Tirsdagsklinikken (fra marts 2011 efter Fondens tilbud tog en ny form) en årlig bevilling på 300.000 for årene 2011, 2012 og 2013. Midlerne skal anvendes til sundhedsfremmende tilbud til målgruppen. Således skal Fonden Safe and Alive aflægge årligt revideret regnskab til Socialudvalget for Tirsdagsklinikken, hvori det er særskilt dokumenteret, hvorledes tilskuddet fra Københavns Kommune er brugt. Bo- og behandlingstilbud til stofmisbrugende kvinder i prostitution Såfremt bo- og behandlingstilbuddet til stofmisbrugende kvinder i prostitution opstartes i overensstemmelse med den nuværende aftale, er der afsat 8.325.000 kr. pr. år i årene 2011-2014. Beløbene vil dog muligvis blive forskubbet som en konsekvens af en forsinket projektopstart. Brobyggerprojekt med thailandsk kulturformidler Der blev ansat en kulturformidler som kontaktskaber og tolk. Dette er et varigt projekt og får 178.000 årligt. Reden, København Side 13 af 14
Reden får varigt et årligt beløb på 1.466.000 kr. Derudover har Reden fået en 4-årig bevilling ifm. budgetforhandlingerne for 2010-2013. For 2010 fik de 900.000 kr. De tre efterfølgende år frem til 2013 får reden årligt 600.000 kr. Spørgsmål 4) Hvor mange prostituerede skønner forvaltningen at der er i København, og hvorpå beror en eventuel opgørelse. Socialforvaltningen skønner, at der er omkring 2100 prostituerede i København. Det skøn baseres på Redegørelse om Prostitution i København fra 2007. Det skønnes fra fagfolk og Socialforvaltningens side, at tallet antallet af prostituerede samlet set ikke har ændret sig meget siden 2007. SFI udgav en stor undersøgelse om prostitution i Danmark i foråret 2011. Den indeholder desværre ikke særskilt data for prostitutionen København, og da København adskiller sig fra resten af Danmark mht. andelen af prostituerede, kan SFI-rapportens samlede overblik ikke overføres til København. Venlig hilsen Anette Laigaard Side 14 af 14