Personalet tilrettelægger dagens samling med fokus på børnenes mulighed for at fremstå tydeligt for gruppen. Samlinger på alle stuer, hver dag, med gentagelser og præsentation af alle børn. Børnene søger en eller flere kammerater og navnsætter kammeraten Alle børn kan lege med andre børn i en gruppe 1. Alle børn skal opleve /have mulighed for at være en del af et fællesskab Personalet er aktive i forhold til at benævne børnene positivt i gruppen Alle stuer tilrettelægger dialogisk læsning for alle børn. Alle stuer har små læringsgrupper til brug ved aktiviteter, hvor det har en effekt. Positiv reframing, som pædagogisk metode. Dialogisk læsning i alle stuer. Små læringsgrupper. Grupperne vælges med fokus på alder, behov eller nærmeste udviklingszone. Børnene kommunikerer verbalt og non verbalt med både børn og voksne og modtager en respons Børnene bidrager alt efter alder i dokumentationen af dagligdagen Alle børn skaber kontakt til de voksne og til andre børn Alle børn genkender sig selv i dokumentation og i institutionens aktiviteter Personalet deltager aktivt i børnenes samvær og støtter dem i at forhandle. Hverdagsforhandlinger i leg og samvær med anerkendende og inkluderende fokus.
Tilrettelæggelse af legeområder ude og inde, hvor personalet kan iagttage ikkevoksenstyret leg. Personalet anvender SIP model som reflektionsmetode. Personalet iagttager ikke- voksenstyret leg. Den daglige samling giver plads til forskellige typer af deltagelse, så alle kompetencer kan komme i spil. Børnene deltager i forskellige lege og evt. med flere deltagere Børnene deltager aktivt i varierede lege og i forskellige legerelationer 2. Alle børn skal opleve at kunne bidrage til fællesskabet Musikværkstedet tilbydes til alle børn hver uge. Personalet aflæser børnenes initiativer og intentioner. Musikværkstedet inddrager alle børn i fælles aktiviteter, med beskrivelse af mål for aktiviteten. Personalet skaber plads til børnenes forskelligheder, via positiv reframing og praksisfortællinger. Børnene kan kommunikere med andre og kan udtrykke sine egne behov Børnene kan udtrykke sig og formidle sine følelser og behov igennem sprog og forskellige kommunikations-former Personalet arbejder med strategier der giver flere børn adgang til fællesskabet. (SIP) Personalet er opmærksomme på udsatte positioner i gruppen.
Aktionslæring er en tilbagevendende aktivitet på personalemøderne, hvor alle deler viden og erfaringer og planlægger nye aktioner. Vi bruger vores egne dokumenter for målbeskrivelse og evaluering. Se bilag. Vi bruger Dansk udviklingsbeskrivelse for de 0-6 årige Personalet anvender aktionslæring som refleksionsmetode. Alle områder er væsentlige, vi er særligt opmærksomme på den upåagtede faglighed, som en væsentlig mulighed for læring og inklusion. Børnehusets pædagogiske grundlag indeholder beskrivelser af barnets udviklingszoner. Personalet arbejder med barnets nærmeste udviklingszone. Personalet arbejder metodisk og reflekterer over deres arbejde Personalet er i stand til, at støtte og hjælpe det enkelte barn ud fra dets forudsætninger Personalet arbejder målrettet med leg, læring og inklusion Personalet udvikler børnenes intellektuelle, sociale, sproglige og emotionelle kompetencer Personalet er rollemodeller i måden at bruge sproget på og bruger sproget inkluderende 3. Personalet tager ansvar for udvikling af inkluderende fællesskaber Personalet er motiveret og har kompetencerne til at løse opgaverne. Personalet har en praksis, hvor de stiller sig undrende overfor hinanden og hinandens praksis, for at sikre udvikling. Der er en inkluderende omgangstone i institutionen
Ledelsen skaber mulighed for kompetenceudvikling, tværfaglige fællesskaber og refleksions rum i samarbejde med personalet. Vi dokumenterer i flere niveauer: Til forældre Til børn Til hinanden Til forvaltningen og Til øvrige omgivelser Forældrene orienteres løbende og bidrager med forældreperspektiv Forældremøder 2xår Forældresamtaler for alle 1-2 xår Forældrebestyrelse 4-6 xår Ledelsen tilrettelægger alle møder, hvor dagsorden indeholder orientering, øvelser, case-arbejde, undervisning og sparring. Vi bruger vores møder til løbende sparring. Personalemøde 10 x år Teammøde 10 x år Afd.møder 6 x år Pædagogmøder 10xår Vi bruger aktionslæring som refleksions form. Nyhedsbreve fra børnehuset, fra ledelse og stuer. Forældrebestyrelsen inddrages, i dilemmaer og spørgsmål. Personalet er aktive og arbejder bevidst på, at implementere den Forældrene kan se betydningen af institutionens arbejde med den inkluderende praksis og bakker op om institutionens arbejde Ledelsen understøtter, inddrager og følger op på at der arbejdes med den Ledelsen inddrager forældrene i arbejdet med den 4. Ledelsen skaber synlighed og tydelighed om arbejdet med den
Vi varetager børnenes udvikling, når de er hos os, i et tæt samarbejde med barnets forældre. Vi inddrager forældrene ved inst.start, så vi lærer hvilket blik forældrene har på eget barn. (Se bilag, beskriv dit barn) Vi orienterer fremad rettet til forældrene på vores hjemmeside og bagudrettet i stuernes bøger. (dokumentation). Vi bruger hinanden som ressource, når der er emner der skal håndteres. Vi orienterer når vi mener der er et behov og det samme gør forældrene. Vi taler med forældrene, når de kommer og afleverer og henter. Vi er opmærksomme på vores fremtoning og placering i mødet med forældrene. Vi er imødekommende og henvender os til forældrene. Vi arbejder med at alle bringer emner frem til rette forum, så den rette medarbejder, løser eller håndterer et givent emne. Dette gælder også ud i forældregruppen. Forældrene får viden om dagligdagen, pædagogikken og målene for aktiviteterne gennem dokumentation og formidling Forældrene omtaler børn, andre forældre og personale positivt og forholder sig loyalt til institutionen Personale og forældre har et gensidigt forpligtende samarbejde med henblik på at børn trives Forældrene opleves som en ressource og indgår i et konstruktivt samarbejde 5. Forældrene er betydningsfulde medspillere
Personalet tager vare på at alt i indretningen taler til barnet og er med til at understøtte udvikling og ikke det modsatte. Rummet kan afkodes så børnene kan se hvad de kan i rummet. Rummet indgyder ro, orden og overblik. Børnene fordeler sig på flere grupper i det samme rum og danner nye relationer Personalet indretter rum og udenoms arealer, så rum kan ændre form til mindre miljøer, der understøtter børns relationer i mindre børnegrupper. 6. Den fysiske indretning skal understøtte den Personalet udvikler hele tiden på det fysiske rum, så legestationer er optimale i forhold til de aktuelle behov hos de aktuelle børn. Medarbejderne bruger aktionslæring som metode, for at sikre inklusion i de fysiske rammer. Legestationerne er indrettet med plads til det rette antal børn. Møbler og indretning skaber naturlig ramme for samvær. De afgrænsede legeområder giver mere ro til aktiviteten, som øger koncentrationen om egen leg. Børnene leger koncentreret og uforstyrret Der opstår færre konflikter imellem børnene. Personalet iværksætter forskelligartede aktiviteter, der giver mulighed for at børnene både kan fordybe sig i uforstyrret leg og også kan udføre motoriske aktiviteter efter behov.