Landsbypedel Rapport. Det politiske opdrag Det politiske opdrag var i korthed, citat:

Landsbypedel Rapport Indledning Med denne rapport forsøger vi at belyse de knaster der skal ryddes af vejen for at man overalt, hvor man måtte ønske det, i de danske landdistrikter og i de kommuner hvor man har landdistrikter, kan indføre landsbypedelordninger der er lokalt forankrede, og som kan bidrage til at overlevelseskampen i landsbyer og landdistrikter bliver lettere og kan rette sig mod fremtidens muligheder frem for fastholdelse af noget der allerede er tabt. Men hvorfor stoppe her: Hvorfor ikke tænke en stationsbypedel, eller en købstadspedel? Vi kan også tale om at et område skal have et kvarterløft, så hvorfor ikke forestille os kvarterpedeller i købstæderne og i storbyerne. Der sker allerede noget her ved vi. Rapporten vil pege på de sten der måtte være på vejen og give løsningsforslag til organisationsform, indhold, ansættelse osv. Vi har forsøgt at tænke pedelfunktionen helt ud af de eksisterende bokse. Det er vigtigt at påpege at når vi skriver pedel er det ikke tanken at man skal se sin gamle skolepedel for dig. Man skal se en funktion båret af op til en håndfuld mennesker. Måske skal man også se at nogle af disse er fastansatte i funktionen og nogle er ledige i fleksjob, i arbejdsprøvning, i aktivering. Andre er frivillige borgere. Vi skal se folk i denne funktion som har uddannelsesmæssigt udgangspunkt i håndværk, i det sociale område, i pædagogikken, med akademisk baggrund, med kommunal ansættelse bag sig eller med en historie som selvstændig. Kort sagt dygtige mennesker der kan mere end deres fadervor, som kan varetage mere end en arbejdsfunktion. Ideelt skal disse f.eks. 5 mennesker kunne tage sig af og pleje ældre og passe børn og unge, de skal kunne køre bus og havetraktor og reparere samme, de skal kunne lave mad og være første mand/kvinde på pletten ved brand. De skal være socialt vågne og være optaget af at betjene og tjene deres medmennesker og de skal være gode samtalepartnere for de ensomme. De skal kunne tage sig af de marginaliserede. De skal også kunne reparere og tilse landsbyernes netværk, åbne og lukke, sikre at folk får besked, at der i landsbyområdet bliver udøvet rettidig omhu. De skal kunne aktivere ledige på en forsvarlig måde og de skal være netværkere. De skal være mennesker der er på forkant. Det politiske opdrag Det politiske opdrag var i korthed, citat: Pilotprojekt Landsbypedel Pilotprojektet har mange indgangsvinkler og mange delmål. De væsentligste målsætninger i projektet er i teksten undervejs. Overordnet har projektet til formål, at tilvejebringe viden og erfaringer i forhold til nye og alternative måder at tænke service i lokalsamfundet at imødekomme lokalsamfundenes individuelle behov for service generelt at synliggøre mulighederne for udførelse af specifikke arbejdsopgaver i Landsbyen, hvor der tages udgangspunkt i ressourceoptimering 1

at afsøge muligheder og grænser for kommunal udlicitering i forhold til lokalsamfund at afklarer lokalsamfundenes muligheder for ansættelse af personer som landsbypedeller. Juridisk og praktisk. at afklare mulighederne for sådanne multi jobs i forhold til faglige grænser og regelsætning. at udfordre vanetænkning på området og dermed synliggøre mulighederne for kombinationen mellem centralt styring og lokal indflydelse, ansvar og gennemførelse. Endvidere skal projektet belyse de mange og forskelligartede muligheder der er for at optimerer ressource forbrug i forhold til servicering af lokalsamfundene. Primært med en kommunal tilgang og forpligtigelser. Pilot projektet skal i tæt samarbejde med deltagende kommuner opstille budgetter og økonomiske modeller for landsbypedeller. Pilotprojektet skal opstille en række forslag til primære arbejdsopgaver for landsbypedellerne. Disse muligheder listes vel vidende, at forskelligheden og dermed opgaverne vil være meget forskellige fra lokalsamfund til lokalsamfund. Kommunerne, der gik med, forpligtede sig altså til at undersøge hvilke muligheder der var for at lægge konkrete funktioner ud lokalt. De forpligtede sig også til, at aktivere lokalsamfund og forhøre sig her om deres ønsker til en pedelfunktion og deres muligheder for at varetage opgaver lokalt. Man har også forventet at kommunerne undersøgte, hvilke muligheder og hvilke forhindringer der lå i en pedelfunktion. Kort sagt: Kommunernes opgave var at tydeliggøre: Hvad kan man lægge ud og lokalt ville opgaven være at sige: Det og det vil vi gerne står for eller have lagt ud. Der har også ligget en forventning om, at kommunerne undersøgte hvilke opgaver man med fordel - for alle interessenter - kunne UDLICITERE til en gruppe af borgere, som har det tilfælles, at de bor i en landsby/sogn/landdistrikt. Kommunerne har erfaringer med at udlicitere opgaver til private erhvervsdrivende, men ingen erfaringer med udlicitering til kommunens egne borgere. Her er en del nytænkning at få afprøvet i næste fase. Mulighederne er belyst med denne rapport. En række kommuner viste interesse. 5 kommuner endte med at gå med og investerede hver kr. 20.000 i projektet. Der har ligget en forventning om at disse kommuner POLITISK fulgte projektet til dørs. Det er sket i nogle kommuner, i andre ikke og i nogle først et stykke vej henne i processen. 4 kommuner har fulgt projektet til dørs det drejer sig om Fanø, Vejen, Varde og Assens, mens Lemvig kommune var med i første fase, men er blevet passiv deltager fra sommeren 2010. Her manglede man ressourcer og er i øvrigt i fuld gang med en centraliseringsproces, som ikke vil gøre det lettere at få en pedelfunktion i lokale områder. Pr. 1/11 har kommunen fundet en medarbejder, der varetager området, og der kan være en forhåbning om at Lemvig tager udfordringen op og kommer med i fase 2. En funktion - ikke én person der er lokalt forankret Fra begyndelsen af i arbejdsprocessen stod det klart, at vi skulle tænke i funktion og ikke i person. Det skal forstås sådan at vi skulle fokusere på de opgaver der skulle og kunne løses, og så først i anden omgang se på hvem der kunne påtage sig opgaverne og hvor mange. 2

Det betyder at vi efter endt arbejde forestiller os landsbyer eller grupper af landsbyer som har defineret et funktionsindhold, som varetages af en eller flere personer, i forskellige roller og med forskellige opdrag. Vi forestiller os også, at pedelfunktionen skal have et tilholdssted. Det kan være et værksted, et kontor, rum på en offentlig institution. På sigt kunne vi forestille os, at funktionen holdt til i forbindelse med landsbyens multihus. Men det er næppe velegnede tomme værkstedsbygninger mv. der mangler i landsbyen. Vi forestiller os at funktionen får et omfang, så mindst én person kan fuldtidsansættes, gerne flere. Vi kan ikke anbefale at funktionen drives af personer under tilskudsordninger, som det tilsyneladende sker i XXX Kommune. Men til funktionen kan som nr. 3, 4, 5 etc i ansættelsesrækkefølgen, ansættes personer under fleksordning. Dertil kommer at nogle af de udsatte og de skæve kunne få deres daglige gang på pedelværkstederne. Som frivilligt arbejdende borgere. Hvor stor er en landsby eller hvor lille? Vi har drøftet størrelsen på en landsby set i lyset af hvad der skal til for at en pedelfunktion kan fungere optimalt og for at den lokale følgegruppe/bestyrelse kan følge med og tage og føle ansvar for det der sker. Der er erfaringer fra øer, der godtgør at selv meget små enheder kan påtage sig at drive en pedelfunktion. Sønderho på Fanø har 300 indbyggere. I hvilket omfang de kommer til at påvirke driften hvad angår opgaverne vil tiden vise. Vi har drøftet og er vel nået frem til at sognestørrelse er et god enhed. Vi forestiller os kirkebyen som centrum og de 2-3 landsbyer og småbebyggelserne slutter op om pedelfunktionen. Omkring de 1000 indbyggere kan vise sig at være den optimale størrelse. Vi vil meget gerne se om landsbypedelfunktionen har en fremtid i en stationsby, ofte en af de gamle centerbyer før kommunesammenlægningen. De vil ofte være på en 3000 4000 indbyggere. Økonomi og jura Det har fra første færd stået klart at dette projekt ikke måtte føre til øgede krav om bevillinger i kommunerne. Det har gået som en rød tråd gennem arbejdet at udliciteringer skal være udgiftsneutrale. Gevinsten ligger i, at opgaver bedst løses tæt på borgerne og i samarbejde med borgerne. Dette øger borgerinddragelsen og dermed lægges der timer i arbejdsopgaverne som ikke ville komme ellers. Der er også økonomiske synergieffekter. Udliciteret aktivering, og på længere sigt udliciterede opgaver på det sociale områder, bringer eller passive hænder i arbejde. Det er nemlig ikke arbejdsopgaver der mangler lokalt, eller ledige hænder det er organisationsformer der bringer dem sammen. De initiativer som beskrives er finansierede. I Varde er det opsigelsen af et par ruter hos Sydtrafik der skaber økønomi. I de andre modeller er det opgaver som kommunen betaler til i forvejen, som blot placeres et andet sted. 3

Hvad angår juraen har vi bestræbt os for ikke at obstruere overenskomstsystemet med vore ideer og tanker. Der må ikke gå stillinger tabt, tværtimod håber vi at pedelfunktionen hen ad vejen kan genere opgaver som er indtægtsdækkede. DET kræver ganske vist at pedelfunktionen er udliciteret og at der ikke er tale om en kommunalt ansat som er flyttet ud i landsbyen. Men vi vil også gerne understrege at en række love stiller sig hindrende i vejen for de tanker som har været på bordet. Ikke mindst er der hindringer i loven om offentlig transport og trafik og i lovene om aktiveringsindsats. Men de synes ikke at være så store, at det har forhindret konkrete projekter, som vi vil afprøve i de kommende år. Der er knaster i loven om offentlig transport og en del muligheder går tabt fordi man skelner mellem åben og lukket kørsel. Arbejdsopgaver i lokalsamfundet Opgaverne som man ønsker løst i lokalsamfundene er mangfoldige. Vi har spurgt og fået en række svar som fordeler sig i to grupper. Der er de opgaver som kommunen har en forpligtelse til at løse og som de også løser og så de opgaver som lokalsamfundene drømmer om at få løst. Når vi har fastholdt at en landsbypedelordning skal være udgiftsneutral, så betyder det at ordningerne skal skrues sammen, så kommunen kun betaler for det, de gør i forvejen og som de er forpligtet til. Pedelordningen skal så vise sig i praksis at give rum, tid og økonomi til, at lokalsamfundet kan se en mulighed for at de andre for dem presserende opgaver kan blive løst på sigt. Det kunne være tunge dele af foreningsarbejdet. Det vil give motivation. Det vil også betyde at kommunalbestyrelsen kan få fred til at løse det de er forpligtet til på en ordentlig måde, og lokalsamfundene kan indstille kravene til kommunalbestyrelsen. Det bliver naturligvis ikke enden på alle problemer, men det vil se lysere ud for et konstruktivt samarbejde. Kommunale opgaver som kunne indgå i pedelfunktionen: Pedelfunktioner på skoler, plejehjem og andre kommunale institutioner o Børnehave kørsel, rengøring, udearealer, regnskab o Skoler amerikansk skolebuskørsel (se særskilt Varde modellen) o Plejecenter rengøring, udeareal, regnskab, indkøb for de ældre, buskørsel, taxakørsel Pasning af offentlige arealer Madlavning og udbringning af samme til de ældre Kørsel for ældre/handicappede Oprensning af vandløb. Sikring af zoner omkring vandløb. Andre miljøovervågningsopgaver. Aktivering af ledige Vinterforanstaltninger Vedligeholdelse af stisystem Simple trafikreguleringer 4

Skiltning Storskraldsordning Undervisningsassistent på skoler mv. Løbende tilsyn med mini materiel gård. Lokal borgerservice Private opgaver som kunne indgå i pedelfunktionen (og som kunne være indtægtsdækkede) Pedelfunktion på kulturhuse, forsamlingshuse, selvejende institutioner, haller mv. Vedligeholdelse af landsbyens hjemmeside Kørsel for borgere i landsbyen Cykeludlejning til turister Kanoudlejning Hjælp til graveren på kirkegårdene Mad og måltider til borgere og gæster Pasning af udearealer for private virksomheder og borgere Vikarbureau Havemand for borgere Administration/udlejning mv. af forsamlingshus Sommerhuspedelordning Turistchef Besøgsven Parkeringsvagt Organisere motion/samvær for ældre Transport af børn til og fra fritidstilbud Regnskabsbistand til foreninger Delebilordning B & B Fremstilling fra eget værksted Postudbringning for PostDanmark Opsyn med børn indtil mor og far kommer hjem Hjælp til spejdere mv. Almindelig forskønnelse af landsbyen bænke, flag, stiafmærkning Modtagelseskommité for nye tilflyttere, flygtninge mv. Arrangere events, ture for børn, familier, seniorer Arrangere ture for hele landsbyen, på cykel, til udlandet, i teateret. Dokumentere landsbyen gennem foto, video, interviews Være projektholder på udstillinger, banko Tovholder til venskabsbyer Hjælp til borgere som ejer fredede bygninger Cykelsmedie Formidle frisk fisk, grøntsager eller storkøb Bilstarthjælp 5

Lave en club 15 Man må forestille sig, at en fuldt udbygget landsbypedelfunktion, bygger på udliciterede opgaver fra kommunen, på opgaver man løser for lokalsamfundet og på opgaver man løser for det private erhvervsliv og borgerne privat. Det sidste mod kontant afregning. Konklusionen er, at landsbypedellen kan blive hele landsbyens centrum for løsning af praktiske og medmenneskelige opgave, projektleder for landsbyens ideer og og lokalsamfundets administrative centrum. Politiske ønsker om og ideer til opgaver der kan udliciteres/udflyttes. Gennemgående har det politiske lag været mindre synligt end ønskeligt i denne proces. Politikerne har ikke meldt ud, hvad de kunne tænke sig lagt ud lokalt. Det har givet indtryk af at politikerne har overladt til forvaltningerne at skabe indholdet. Og dermed politikken på området. Først i den sidste fase er politikerne kommet med i Vejen og Assens, men nu kommer de også. I Lemvig sker det formentlig også nu. På Fanø er det indtrykket at der er nær forbindelse, som givetvis skyldes kommunens størrelse. I Varde har politikerne haft projektets bevågenhed fordi det indbefattede mulige økonomiske gevinster og oplagte sprængfarlige emner som nedlæggelse af busruter. Processen i Varde har været drevet af udviklingsafdelingen men med god politisk opbakning. Rapporten må konkludere, at vi ikke har fået belyst hvordan politikerne stiller sig til udviklingen af landdistrikterne og om pedelfunktionen har en fremtid for dem. Vi ved ikke, hvad de kunne finde på at sige, skal udliciteres eller lægges ud. Lad os derfor se nærmere på processerne i kommunerne og i lokalsamfundene for at se hvad vi kan lære. Processen i kommunerne i forvaltning og i det politiske system Hvordan processen skal være for at glide, er det afgørende spørgsmål for dem, der skal lære af det vi har gjort og erfaret. Vi vil ikke beskrive processen i de enkelte kommuner, men uddrage det som synes at være centralt. For at processen skal glide, så skal det politiske niveau, når det har tager en beslutning om en pedelfunktion, se til, at man følger op på den forvaltningsmæssige proces. Det politiske niveau bør lægge tidsterminer ind og sørge for at de forvaltninger der skal bidrage til projektet rent faktisk gør dette, og gerne med entusiasme. Politikerne skal være i tæt parløb med forvaltningsområderne. Politikerne bør laver en følgegruppe der kommitter sig til projektet. I 2 af de deltagende kommuner har man først nået denne forankringen et stykke henne i processen. Det har givet lidt forsinkelser. Hvad fungerer som bremse? Veltrimmede driftsorganisationer er ikke altid de bedste til at lave forandringer. Derfor skal man have en opmærksomhed på, at politiske ønsker om forandringer, kan blive sinket af forvaltningsmæssige ønsker om stabilitet og sikker drift. Vi har set et enkelt tilfælde hvor politiske tiltag er gået i modstridende retning. Deltagelse i projekt Landsbypedel er et forsøg på at decentralisere, så serviceydelserne kommer tæt på borgerne, men har man samtidig en centraliseringsproces i gang i kommunen hvor man skal udlicitere på lange kontrakter, så går noget galt. 6

Konklusionen er, at ønsket om en pedelfunktion skal være politisk, om end initiativet ikke behøver at komme fra politikerne. Det kan udmærket komme fra forvaltningerne. Men kommer initiativet fra lokalområderne, så er det afgørende at det går via det politiske niveau. Processen i lokalsamfundene Vi har ikke kunne konkludere at initiativet SKAL komme fra lokalområderne. Men de skal med i processen. Uden deres accept, ingen succes, naturligvis. En ordentlig lokal organisation er en forudsætning. Uanset organisationsform lokalt (de nedenfor) har vi valgt at omtale den lokale organisering, uanset hvilken form den måtte have, som LOKALRÅDET. Det samler Landsbylaug, Fællesforeninger mv. i en betegnelse. Der er mange aktører og organisationer i lokalsamfundene. Udfordringen lokalt har været at skabe en organisation, hvor den ikke var til stede. En fremtid med en pedelfunktion lokalt, som under en eller anden form styres lokalt, kræver en central organisering. Det kan være en paraply over de allerede eksisterende foreninger og sammenslutninger, eller en organisering ved siden af de allerede eksisterende skabt fra centralt hold, som i Holbæk kommune. Størrelsen af landsbyen/lokalområdet bestemmer organisationsformen. I landsbyer op til 1000-1300 kender alle de aktive hinanden. Det gør de ikke i et lokalområde med 3-4.000 indbyggere. Jo større, jo mere snak om repræsentativitet. Helt konkret har vi erfaring fra én kommune hvor processen i lokalsamfundet har fungeret optimalt, fordi man har en organisation og noget man vil. Det er i Vejen kommmune, i lokalsamfundene, Hovborg, Læborg, Lindknud bl.a. Der er andre lokalområder i Vejen kommune som kan selv og som har vist interesse. I de andre kommuner frataget Lemvig, har processen været styret af initiativrige embedsmænd, som har skulle sælge ideerne i lokalsamfundene. Initiativer og drøftelser har ført til, at vi kan se, at en lille håndfuld modeller for organisationen i landsbyen og omkring landsbypedellen kan fremvises. Vi synes at alle landsbyer, der ønsker det, uanset organisationsform, skal kunne få en pedelfunktion, på det organisationsniveau, de ønsker og kan magte. Organisationsformer i lokalområdet/landsbyen Det har fra begyndelsen af arbejdet stået klart at vi ønskede at beskrive forskellige organisationsmodeller. Det har vi gjort på grundlag af konkrete erfaringer og modeller der er i brug eller kommer i brug. Vi har også inddraget erfaringer fra Holbæk Kommune, som har haft projekter med en organisationsform som kan kopieres af landsbyer og lokalsamfund. Her har man sammenlagt 40 års erfaring med foreningsdrevne projekter, hvis indhold et stykke hen ad vejen matcher de kommende pedellers arbejde. De to erhvervsdrivende projekter hedder Sidesporet og UDVEJ, henholdsvis med 25 år og 15 år på bagen. Begge projekter løser og har løst opgaver for kommunen og for private. Erhvervsdrivende forening. Hovborg model. Den mest vidtgående model lyder: Landsbyen organiserer sig i en Erhvervsdrivende forening, med bestyrelse, vedtægter og cvr. nummer. Foreningen ansætter og afskediger 7

landsbypedellerne og står for produktudvikling. Man er entreprenør for kommunen, men kan sagtens være det på en række andre områder. Man kan sælge ydelser ud af lokalsamfundet, man kan drive kro, bed & breakfast, værksteder. Man er i normal konkurrence med andre aktører på det frie marked. Denne model kræver en fast lokal organisering hvor alle foreninger og uformelle borgergrupper føler sig trygge og mener sig repræsenteret i Lokalrådet. Lokalråd indgår driftsaftale m. erhvervsdrivende forening der i forvejen har entrepriser for kommunen. Jyderup model. I Jyderup, (Holbæk Kommune) holder en forening (UDVEJ) til. Denne forening driver jobtræning på linje med andre 2. aktører på jobmarkedet. UDVEJ driver - med hjælp fra de ledige - for Vestsjællands Arbejdende Kunstværksteder - en værkstedsbygning og et refugium (Sølyst) for kunstnere fra hele verden. Fra værkstedet sælges ydelser til kunstnere og til lokale erhvervsdrivende og borgere. Denne forening har tilbudt også at drive pedelfunktion i Jyderup. Man har i forvejen bygninger, værktøj, bil og de ledige kommer fra lokalområdet, ganske som de ansatte. Man kan i forvejen en række af arbejdsopgaverne, og man bor midt i byen med stor synlighed. Da Jyderup ikke tænker sig selv som en landsby (tidligere centerby), tænker de dog sig selv som lokalområde i Holbæk Kommune. Og de tænker sig placeret i landdistrikter. Kravene til organisationsformen her er mere komplekse. Måske kræver det et virkeligt repræsentativt demokrati, men indtil vi går i gang konkret, synes lokalrådet at kunne løse opgaven sammen med Erhvervsforeningen. Senere skal der nok vise sig sprækker, fordi mængden af opgaver i så befolkningstæt område er flere en pedelfunktionen kan løse, så vil der opstå kamp om at få løst opgaver. Pedelfunktionen kan komme til at stå midt i dette. Sønderho model. Pedellen for sådan en er det ansættes i kommunen. Driften varetages af kommunen. Kommunen har fundet opgaver der svarer til en fuld stilling. Arbejdets indhold defineres af lokalrådet og kommunen i fællesskab. Modellen opfylder kravet om at lægge kommunale ydelser tæt på borgerne, og åbne for muligheder for at tilbyde løsninger af opgaver som lokalrådet definerer. De opgaver kommunen har fundet er drøftet med de Lokalrådet. Lokalrådet i Sønderho vil mestendels blive et forum, hvor man drøfter pedelfunktionen og de opgaver der skal løses og så anmode om at det sker. Ansættelsen af pedellen i kommunen kan skabe distance, men på den anden side er Fanø kommune og Sønderho så små enheder at de store afstande mellem ønsker lokalt og beslutning på rådhuset er til at overse. Kommunen står for drift og ansættelse i samarbejde med den lokale skole. Model Varde. Pedelfunktionen lægges ind under skolen, skoleinspektøren bliver nærmeste leder. Ledelsesfunktionen varetages i et samarbejde mellem skolen og lokalrådet. Pedelfunktionen løser en række kørselsopgaver for kommune og skole. Amerikansk skolebuskørsel. De resterende timer (ca. 10 ugentlig) står til Lokalrådets disposition. Organisationsformen gør at kommunen har maksimalt styr på økonomi og funktionsindhold, bortset fra den del, som man overlader til lokalrådet at putte indhold i. 8

Modellen har den styrke at den ikke forudsætter at man lokalt er specielt stærk og kan lægge arbejdstimer i at støtte pedelfunktionen. Alle kommuner der har et initiativ som man vil køre centralt fra, kan bruge modellen uanset hvor stærk den lokale organisering er. Ja man kan bruge modellen hvis man ønsker at tilbyde et stillestående lokalsamfund noget energi. Best practice. I lyset af opdraget, har vi valgt at beskrive en Best Practice for de lokalsamfund og kommuner der vil fange an med en pedelfunktion. Der er 7 pinde i projektets målsætning, og undersøgelsesfasen har vist, hvor problemerne opstår. Derfor anbefaler vi flg. I lokalsamfundet eller i kommunen finder man frem til hvilken type opgave man vil starte ud med i pedelfunktionen. Man kan vælge at begynde i et hjørne med en lille opgave som kan varetages af frivillige, eller man kan vælge at begynde med et stor opgave (bus, aktivering) som kommer til at virke som katalysator og omdrejningspunkt for hele pedelfunktionen. Lokalsamfundet skal i den sammenhæng gøre sig tanker om hvor pedelfunktionen skal have til huse. Erfaring viser at meget bliver lettere hvis man har et sted at holde til. Gammel skole, nedlagt værksted, på skolen, hos en landmand i hans stald, på den forfaldne kro. Lokalsamfundet skal også gøre sig tanker om, hvorvidt de vil kunne skaffe finansiering til en bygning lokalt. Er der f.eks. mennesker der er villige til at poste kr. 300.000 i tom bygning. F.eks. som anparter eller. Herefter: Et lokalsamfund tager initiativet og henvender sig til kommunen. Eller en kommune tager initiativet og henvender sig lokalsamfundet. Kommunen har så også gjort sig tanker om den fysiske placering. I tilfælde af at initiativet kommer fra Lokalsamfundet, og der ikke allerede findes formelle aftalte kanaler, bør man henvende sig til politikerne SAMTIDIG med at man kontakter den embedsmand (HVIS en sådan findes i kommunen) som tager sig af kontakten til lokalsamfundene. Processen kan tage sin begyndelse med en politisk proces, hvor lokalsamfundet henvender sig til de politikere der sidder i det relevante udvalg. Hvis embedsmanden samtidig tager initiativer i forvaltningen, så er man godt på vej. Det kan for så vidt være en drøftelse i et relevant udvalg der herefter fører til en vedtagelse i kommunalbestyrelsen. Det er en stor styrke hvis kommunen har et stående landdistriktudvalg. Den politiske forandring er HELT afgørende. Efter en beslutning forankres projektet nu i udvalget, eller hos borgmesteren, som skal føre tilsyn med at de politiske beslutninger føres ud i livet. En tidshorisont lægges og milepæle sættes. Sideløbende forankres projektet i lokalsamfundet. Her er det afgørende for succes at man har en organisering, som nyder fuld opbakning i lokalsamfundet. Man skal have en handlekraftig bestyrelse der forstår betydningen af udlicitering. 9

Kommunaldirektøren kommitter sig til projektet. Det må politikerne sørge for. Hvis kommunaldirektøren synes det er en dårlig idé, kan meget gå galt. Han er nemlig den der skal sikre at fagdirektørerne går ind i projektet med velvillighed. Kommunens projektafdeling/udviklingsafdeling kan stå for arbejdet, eller man kan nedsætte et ad-hoc udvalg, som gives en række kompetencer af direktionen. Processen accelereres. Det er slemt for et sådan projekt er, at det tager for lang tid. Embedsmændene vil skulle undersøge alle muligheder, hvilket er betryggende, men de skal gives mulighed for at gøre det. Der skal altså være ledere på driftsniveau som kender betydningen af at lave arbejdet her og nu og grundigt. Med rettidig omhu. Løbende følger det politiske niveau processen. Det gør man ved at have bestemt at der er opfølgning hver gang man mødes. På det lokale plan skal man sikre sig at organisationsformen svarer til det man kan magte i lokalsamfundet. Man skal sikre sig opbakning fra så mange som muligt. Lokalrådet skal definere opgaverne. Hvis man har valgt at gå langsomt i gang med små f.eks. grønne opgaver skal man sikre at det kommer på plads hvem der udfører dem hvornår. Hvis man har valgt at starte op med en stor opgaver som omdrejningspunkt for flere opgaver så skal man sikre at man ved hvordan man søger de rette medarbejdere En række opsummeringer af arbejdet. Hvilke resultater har man nået hvad kan og vil man lægge ud? Resultaterne af processerne i kommunerne er at flg. opgaver er klar til at blive lagt ud i lokalsamfundene. o Kørsel af skolebørn (Amerikansk skolekørsel) o Diverse grønne opgave o Pedelfunktion på bibliotek, hal mv. o Aktiveringsopgaver o Opgaver som vil blive definer et af lokalsamfundet. Vi mangler altså at se kommuner der tør binde an med at lægge sociale opgaver ud lokalt eller aktiveringsopgaver. Det skal nu nok komme. Man er lidt forsigtige indtil organisationsformen har vist sin holdbarhed. Det handler bl.a. om hvorvidt lokalsamfundet har kræfter/muskler til at engagere sig i processen over år. Det skal nok gå så længe området ikke tømmes for funktioner. Idrætsforeninger, biografforeninger kører jo upåklageligt med frivilligt engagement. Men dette er nyt, og det at se frivillige engageret i egentlige forvaltningsmæssige opgaver skaber en vis skepsis. Love og regler skal jo overholdes. Derfor er det vigtigt at der lægges en kvalitetsnorm ned i alle opgaver der uddelegeres til lokalsamfundene. Forvaltningerne skal have en mulighed for at tage opgaverne hjem igen, hvis kvalitetskravene ikke opfyldes. Dialog med lokalsamfundene vil blive central i det fremtidige arbejde. Det er der ikke tradition for alle steder. I Assens er dialogen institutionaliseret. Det er den også i Holbæk og på Fanø, men ikke i Vejen og Varde. At en dialog er institutionaliseret betyder at begge parter synes det fungerer. Det er ikke nok at kommunen synes de har skabt en god kanal for dialog. 10

Vi mangler at spørge kommunerne, hvordan de kunne ønske sig organisationsformen omkring haller og andre halvoffentlige anlæg. Det vil være godt at få at vide hvordan organisationen skal være skal være for at gøre det økonomisk mest tiltrækkende at lægge ind under pedelfunktionen. Vejene vil de jo gerne af med, og pedelfunktionen kunne jo passende tage sig af det. Vi skal spørge i idrætsforeningerne hvad af arbejdet man har vanskeligst ved at finde frivillige til. ER det noget foreningerne vil betale pedelfunktionen for? Knaster: Politisk beslutningsproces og politisk skepsis. Der kan gå politik i alle forslag også i forslag om landsbypedeller. Ting tager tid. De lokalsamfund som måtte ønske sig en pedelfunktion, skal have andet og mere at tage sig til end at vente på den politiske beslutningsproces, på forvaltningsområdernes behandlingstid og på deres egen indbyrdes uenighed. Alt dette tager lang tid, og ventetiden kan æde initiativer og virkelyst. Arbejder man lokalt sideløbende med Blomstrende Landsby er der andre opgaver at tage fat på. På den anden side, forhaster man sig, det sig være lokalt eller kommunalt, kan det forsinke processen yderligere. Forvaltningsmæssig skepsis og vanetænkning. Forvaltninger vil og skal forsvare deres forvaltningsområde. Det er hvad de er sat i verden for. Størrelse på landdistriktet og muligheden for at holde økonomi i programmet. Diskussionen om hvor stor en landsby er, hvad vi skal kalde og stille op med de gamle centerbyer og de nuværende og nedlagte stationsbyer pågår. Hvad der er en ideel størrelse må afgøres ud fra historie og lokale forhold. På småøerne kan der være økonomi i et ganske lille lokalsamfund. Lokalsamfund og samarbejde. Vil og kan man skabe overlevelse igennem et sådan program? Kun de lokalsamfund og landsbyer der har viljen til at leve med hinanden og skabe en organisation med gensidig respekt, vil formentlig overleve Offentlig transport. Lovgivning der forhindrer blandet kørsel. Buskørsel som vi kender den i dag blev til i slutningen af 50 erne og begyndelsen af 60 erne. De regionale trafikselskaber har måske udspillet deres rolle, når man ser bort fra hovedruterne, som også de private kan køre med god økonomi på. MEN, den lokale transport skal nytænkes. Man må stille spørgsmålet: Hvordan ville vil lave vores fælles transport hvis vi skulle starte fra bunden og få det til at løbe rundt. Lokalsamfund kan ønske at udføre opgaver som de IKKE skal udføre. Et enkelt sted nævnes noget med brandberedskab. Hvis landsbypedellen skal kunne yde andet og mere end alle andre borgere på dette felt, kræver det særlige kompetencer plus relationer til det eksisterende kommunale brandberedskab. Hvis de ønsker at lave gravearbejde, så skal de have det fulde kendskab til ledningsnet OG de forsikringer der gør at en fejl ikke bliver fatal. Ledige må kun løse de opgaver som kommunen ikke løser og vil løse. Det er helt centralt at man ikke påtager sig i pedelfunktionen at konkurrere med de ansatte i kommunen. Eller de ansatte i det private erhvervsliv. På ulige vilkår. 11

Anbefalinger Forsøgsordning for 5-7 lokalsamfund i 2-årig periode, med mulighed for justering. Konkrete forsøg med ordning og udlægning af opgaver. Indtil videre lyder det til at Fanø vil være med på dele af forsøgsindholdet, at Varde vil være med. Vejen og Assens tager stilling i overskuelig fremtid. Vi kan anbefale at man starter i det små, men hvis en landsby ønsker at slå et stort brød op, vil vi anbefale at man lægger ud med et aktiveringsprojekt for ledige og hertil knytter en række mindre opgaver som kommunen lægger ud. Den første lange tid af pedelfunktionens liv kan så gå med at sætte denne værkstedsbygning i stand. Men i øvrigt kan alle begyndelser anbefales, især hvis kommune og beboere får gennemdrøftet det med de eksperter vi gerne skulle få på banen, når nu de første forsøgsprojekter løber af stablen. Man kan også gå i gang som Varde med kørsel, men det tager et år at opsige kontrakten med Trafikselskabet og man opsiger til 1/10 Vi ønsker at flere lokalsamfund og kommuner vil deltage i et 2-årigt forsøg. Der er allerede flere kontakter. Der er kontakt til Lemvig, til Frederikshavn og til Holbæk. 12