Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.



Relaterede dokumenter
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

Stor ulighed blandt pensionister

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift

900 mio. kr. til de ti procent rigeste ved at fjerne arveafgift

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

De unge er blevet fattigere siden krisen

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Stor stigning i antallet af rige

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere

Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer

Middelklassen bliver mindre

Øget polarisering i Danmark

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Almindelige lønmodtagere betaler ikke topskat

De fattige har ikke råd til tandlæge

Halvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

FTF ernes pensionsopsparing

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Ingen forbrugspanik over hysteriet på aktiemarkederne

De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

Øget polarisering i Danmark

SKÆVT OG DYRT SKATTESTOP

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskerne er nu rigere end før krisen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Overførsler for de rigeste i Danmark

Kontanthjælpsloftet skubber under fattigdomsgrænsen

Fordeling og levevilkår

Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste

ELITEN I DANMARK. 5. marts Resumé:

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats

Lavere aktieskat går til de rigeste

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Jobfremgang på tværs af landet

Den rigeste 1 pct. ejer ca. en tredjedel af formueværdien i Danmark

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fremrykket provenu ved pensionsloft

Rekordhøjt fattigdomsniveau har bidt sig fast

Lavere aktieskat forgylder de rigeste

Stigende indkomstforskelle i København

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Gæld i almene boliger

Danskerne har langt større formue end gæld

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Markedsudviklingen i 2005 for investeringsforeninger, specialforeninger og fåmandsforeninger

Stigende pendling i Danmark

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Massiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt

Lolland afgiver de succesfulde og tager imod de udsatte

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Gennemsnitsdanskeren er god for kr.

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Indlæggelsestid og genindlæggelser

En ny vej - Statusrapport juli 2013

Indkomster deler i stigende grad hovedstadsområdet og Århus

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Formue og arv i de sociale klasser i 2012

Fremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere

5. Indkomstudvikling

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

Transkript:

25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997, når der korrigeres for inflation. Dette gennemsnit dækker over en stor variation i størrelsen af den efterladte arv, og specielt er arvens størrelse afhængig af, om den afdøde er boligejer. I gennemsnit efterlader personer med ejerbolig omkring to mio. kr. i arv, mens personer uden ejerbolig efterlader knap 250.000 kr. Den gennemsnitlige arv fra afdøde personer var i 2006 på næsten 650.000 kr. Siden 1997 har der været en real vækst i størrelsen af arven fra afdøde enlige personer på 240.000 kr., eller hvad der svarer til knap 60 procent. Dette er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser 1997 2006 Vækst Nettoformue 409,0 648,1 58,5 Anm.: Tabellen viser nettoformuen for enlige personer afdøde i året. Tal for 2006 bygger på registeroplysninger fra 2004, som er fremskrevet med huspriser, aktiekurser og rente, jf. boks 1. Alle tal er i 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. Opdeles personerne på ti lige store grupper (deciler) efter størrelsen af den efterladte nettoformue, ses det, at der er meget stor spredning på nettoformuens størrelse. Mens de ti procent med den største arv efterlader næsten fire mio. kr., efterlader de ti procent med den laveste arv en negativ arv. Udover at have de største nettoformuer, er det også de øverste deciler, der har oplevet den højeste vækst i nettoformuen i perioden 1997-2006. Således har de ti procent rigeste, med en real vækst op 64 procent, oplevet den største fremgang i nettoformuen. Omvendt har de ti procent med den laveste nettoformue en mere negativ nettoformue i 2006, end de havde i 1997. Størrelsen af arven og væksten i arven fordelt på deciler er vist i tabel 2. AT P:\GS\jonas\arv-jsj.doc

2 Tabel 2. Nettoformue fordelt på deciler, 1997-2006, 2006 priser Decil Nettoformue 1997 Nettoformue 2006 Vækst 10 pct. fattigste -78,4-120,8-2 1,2 1,2 0,8 3 9,7 12,0 24,8 4 21,8 30,4 39,0 5 53,3 70,4 32,2 6 136,1 184,2 35,4 7 276,3 395,6 43,2 8 493,7 727,9 47,4 9 813,8 1.302,0 60,0 10 pct. rigeste 2.363,0 3.879,8 64,2 Gennemsnit 409,0 648,1 58,5 Anm.: Tabellen viser nettoformuen for enlige personer afdøde i året. Tal for 2006 bygger på registeroplysninger fra 2004, som er fremskrevet med huspriser, aktiekurser og rente, jf. boks 1. Deciler er opgjort efter størrelsen af nettoformuen. Størst nettoformue for boligejere Der er meget stor forskel på størrelsen af den efterladte nettoformue afhængigt af, om den afdøde er boligejer eller ej. De personer, der ejede en bolig ved deres død, efterlader således en meget større arv end andre. Mens ejere i gennemsnit efterlod to mio. kr. i nettoformue, efterlod personer uden ejerbolig omkring 250.000 kr. Den efterladte nettoformue for ejere er altså omkring otte gange større end andres efterladte nettoformue. Derudover har boligejere oplevet en markant større vækst i nettoformuen i forhold til personer, der ikke ejede en bolig. Mens nettoformuen for ejere var 83 procent større i 2006 end i 1997, voksede nettoformuen for personer uden en ejerbolig kun med 35 procent. Dette er illustreret i tabel 3. Tabel 3. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser 1997 2006 Vækst Nettoformue, ejere 1.098,7 2.012,7 83,2 Nettoformue, andre 182,5 246,6 35,1 Anm.: Som tabel 1. Det er specielt boligformuen, der er årsag til ejernes store nettoformue og den høje vækst. Således er alene boligformuen vokset med 135 procent fra 1997-2006, og i 2006 udgjorde boligformuen over 70 procent af den samlede formue. Udviklingen i nettoformuen og boligformuen for ejere er illustreret i tabel 4.

3 Tabel 4. Nettoformue for afdøde personer med ejerbolig, 2006 priser 1997 2006 Vækst Nettoformue 1.098,7 2.012,7 83,2 Heraf nettoboligformue 614,4 1.440,9 134,5 Anm.: Som tabel 1. Stor spredning i nettoformuen internt mellem ejere Af tabel 2 fremgik det, at der er stor variation i størrelsen af nettoformuen, når man ser på alle afdøde under ét. En stor del af denne variation skyldes forskellen mellem boligejere og andre. Laver man i stedet to decilgrupperinger; én for ejere og én for personer uden ejerbolig kan variationen i nettoformuen for hver gruppe undersøges. Denne opdeling er illustreret i tabel 5. I tabel 5 er der to ting, der springer i øjnene. For det første er boligejernes formue markant højere end andres efterladte formue i hver decilgruppe. For det andet er der stor variation i størrelsen af nettoformuen internt i hver gruppe. Ser man på ejerne, så efterlader de ti procent med den største nettoformue en formue på næsten otte mio. kr. De ti procent med den laveste formue efterlader under 100.000 kr. For personer uden ejerbolig efterlader de ti procent med den største formue en formue på over 1,5 mio. kr., mens de ti procent med lavest formue efterlader en gæld på godt 120.000 kr. Dette er illustreret i tabel 5.

4 Tabel 5. Nettoformue for afdøde personer fordelt på deciler for hhv. ejere og andre, 2006 Decil Nettoformue ejere Nettoformue andre 1.000 kr. 10 pct. fattigste 96,0-123,2 2 539,3-1,1 3 738,4 5,7 4 946,8 15,0 5 1.179,8 30,5 6 1.428,8 57,3 7 1.782,6 125,8 8 2.341,9 260,4 9 3.182,6 509,7 10 pct. rigeste 7.904,0 1.587,0 Gennemsnit 2.012,7 246,6 Anm.: Tabellen viser nettoformuen for enlige personer afdøde i året. Tal for 2006 er fremskrevet med huspriser, aktiekurser og rente. Deciler er opgjort efter størrelsen af nettoformuen for hhv. ejere og andre. Det er værd at bemærke, at over 60 procent af boligejerne efterlader sig en nettoformue på over en mio. kr. Derudover skal det bemærkes, at de knap otte mio. kr., som de ti procent rigeste boligejere i gennemsnit efterlader sig, bl.a. skyldes, at der er en lille gruppe med ekstremt høje nettoformuer, hvilket trækker gennemsnittet for de ti procent rigeste op. Alle i den øverste decil efterlader dog en nettoformue på mindst 3,8 mio. kr. Zoomer man endnu tættere på de rigeste boligejere, så efterlader de fem procent med den største nettoformue i gennemsnit en nettoformue på godt 11,3 mio. kr. Stor vækst i arv fra boligejerne Ser man på alle afdøde boligejere, har der været en vækst i nettoformuen i perioden 1997-2006 for alle deciler. Der er dog ikke noget entydigt billede af, hvor væksten har været størst. Således har de ti procent fattigste fået vendt en negativ nettoformue til en positiv nettoformue, og 2. decil har fordoblet sin nettoformue i perioden. Omvendt har de ti procent rigeste haft den laveste relative vækst på 70 procent. En del af forklaringen er dog, at de ti procent rigeste har en relativt større del af sin nettoformue i andre aktiver end boligen. Og da boligpriserne er steget voldsomt i perioden, har det gjort den samlede vækst i formuen lidt lavere for denne gruppe. En real vækst på 70 procent, eller hvad der svarer til næsten 3,3 mio. kr., er dog stadig højt. Stigningen i nettoformuen for boligejere er illustreret i tabel 6.

5 Tabel 6. Nettoformue fordelt på deciler, ejere, 1997-2006, 2006 priser Nettoformue Nettoformue Vækst i kr. Vækst i pct. Decil 1997 2006 10 pct. fattigste -47,5 96,0 143,5-2 267,9 539,3 271,3 101,3 3 408,4 738,4 330,0 80,8 4 526,4 946,8 420,5 79,9 5 643,3 1.179,8 536,6 83,4 6 776,2 1.428,8 652,6 84,1 7 942,0 1.782,6 840,5 89,2 8 1.193,0 2.341,9 1.148,9 96,3 9 1.634,2 3.182,6 1.548,3 94,7 10 procent rigeste 4.649,6 7.904,0 3.254,4 70,0 Gennemsnit 1.098,7 2.012,7 914,0 83,2 Anm.: Som tabel 5. For afdøde personer, der ikke ejede en bolig, har væksten i nettoformuen ikke været positiv i alle deciler. Således har de 20 procent fattigste oplevet et lille fald i nettoformuen. For alle de andre deciler har der været en stigning i nettoformuen. Stigningen har dog været markant lavere end for boligejerne. Dette er illustreret i tabel 7. Tabel 7. Nettoformue fordelt på deciler, ikke ejere, 1997-2006, 2006 priser Nettoformue Nettoformue Vækst i kr. Vækst i pct. Decil 1997 2006 10 pct. fattigste -63,8-123,2-59,4-2 -0,1-1,1-1,1-3 4,5 5,7 1,1 24,5 4 11,4 15,0 3,6 31,1 5 21,1 30,5 9,4 44,7 6 40,0 57,3 17,3 43,2 7 90,2 125,8 35,6 39,5 8 181,7 260,4 78,7 43,3 9 366,1 509,7 143,5 39,2 10 pct. rigeste 1.175,1 1.587,0 411,9 35,1 Gennemsnit 182,5 246,6 64,1 35,1 Anm.: Som tabel 5. Aldersfordeling af arv Fordeler man de afdøde efter alder, ses det, at størrelsen af arven er meget afhængig af alderen på den afdøde. Eksempelvis efterlader personer under 60 år en gennemsnitlig arv på 173.000 kr., mens dem over 60 år i gennemsnit efterlader en arv på næsten 710.000 kr.

6 I tabel 8 er størrelsen af arven fordelt på aldersintervaller vist. Af tabellen ses det, at de afdøde i aldersgruppen 80-89 år i gennemsnit efterlod en arv på over 800.000 kr. Tabel 8. Nettoformue for afdøde personer fordelt på alder, 2006 priser Alder Nettoformue Andel Under 60 år 173,0 11,4 60-69 år 412,5 10,2 70-79 år 704,1 20,4 80-89 år 808,6 37,7 Over 90 år 678,6 20,3 Gennemsnit 648,1 100,0 Anm.: Som tabel 1. Boks 1. Metode Analysen tager udgangspunkt i nettoformuen i 1997 og 2004 for enlige personer afdøde i hhv. 1998 og 2005. Nettoformuen er opgjort som ejendomsaktiver, indestående i pengeinstitutter samt kursværdi af værdipapirer. Fra disse aktiver fratrækkes gæld til realkredit og pengeinstitutter samt pantebrevsgæld. Eventuelle pensionsformuer indgår ikke i nettoformuen, ligesom værdien af andelsbolig, bil, båd, kontanter mv. ikke indgår. Analysen behandler ikke, hvordan denne nettoformue videregives, og en evt. arveafgift er altså ikke med i analysen. Registeroplysninger for 1997 er reguleret til 2006 prisniveau med inflationen. Registeroplysninger for 2004 er fremskrevet til 2006 med udvikling i hhv. boligpriser, aktiekurser og renteudvikling på detaljeret niveau.