Behandling af høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune

Behandling af høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune Høringssvar fra Indhold i høringssvar (resumé) Administrativ indstilling med henvisning til konkret rettelse i kommuneplanen 1. Miljøministeriet - Byer og byudvikling Miljøcenter Århus Et begrænset arealudlæg - i god overensstemmelse med prognose og boligbyggeprogram. Kommuneplanforslaget udlægger et mindre areal end den beregnede ramme berettiger. Nye/ændrede arealudlæg bolig: Løgstør: Del af område 2.O.1 (ca. 0,9 HA), der er udlagt til offentlige formål (Løgstør Hallerne), ændres til boligformål 3 etager (rammeområde 2.B17 byzone). Del af Rammeområde 2.O.9 område (ca. 6,9 HA), udlagt til offentlige formål, ændres til boligformål - med mulighed for opførelse af boligbebyggelse i op til 2 etager (rammeområde 2.B.18 byzone). Områderne er beliggende indenfor den kystnære del af byzonen, og der skal udarbejdes en visuel redegørelse, jf. planlovens 11f, stk.4. der i lokalplanramme 2.B.17 tilføjes følgende beskrivelse under Særlige bestemmelser : I forbindelse med en mulig samling af idræt, kultur- og sundhedsaktiviteter i Projekt Lanternen ved Løgstør Skole flyttes den eksisterende hal til område 2.O.6 syd for Løgstør Skole, og området konverteres til boligformål. Boligområdet ligger ovenfor den nordvendte skrænt, der falder 17 meter ned mod den gamle bydel i Løgstør. Boligområdet ligger i naturlig forlængelse af det eksisterende boligområde 2.B.1. Den nordvendte skrænt er i hele Løgstør bebygget af villaer i forskellige stilarter og størrelser, men alle i 1-3 etager. Boligbebyggelsen i max. 3 etager vil afslutte rækken af villaer mod Christiansminde Skov, som området grænser op til mod vest. der i lokalplanramme 2.B.18 tilføjes følgende beskrivelse under Særlige bestemmelser : I forbindelse med en mulig samling af idræt, kultur- og sundhedsaktiviteter i Projekt Lanternen ved Løgstør Skole flyttes de eksisterende boldbaner, tennisbaner og klubfaciliteter til område 2.O.6 og 2.O.7 syd 1

for Løgstør Skole, og området konverteres til boligformål. En stejl skrænt udgør en terrænforskel på 10 meter mellem boligområdet og kysten. Fronten vil dermed ikke kunne opleves fra Frederik den VII s Kanal og kysten. Boligområdets front mod kysten tilpasses de eksisterende landskabelige forhold og boligerne må maksimalt være 2 etager for at harmonere med den eksisterende bebyggelse. Vilsted: Et lavtliggende udlæg tæt på Vilsted sø (lavbundsareal). Giver en eventuel oversvømmelsesrisiko anledning til overvejelser? Administrationens bemærkninger: Det vurderes, at der umiddelbart ikke er risiko for oversvømmelser ved det nye arealudlæg til boligformål syd for Ranumvej ved Vilsted, idet koteforskellen er på knap 2 m. Kommunen vil dog foretage en kortlægning af forventede permanente og temporære oversvømmelser både kystnært og indlands. På baggrund af kortlægningen udarbejdes et natur- og klimakort, der fastlægger hvilke områder der kan forventes oversvømmet, hvor der skal bygges diger, hvor der forventes ny natur, og hvor byerne kan vokse, jf. i øvrigt administrationens indstilling til DN Vesthimmerland vedr. energi og affald s. 23. Gedsted: En begrænset udvidelse af et eksisterende boligområde. Området er beliggende indenfor kystnærhedszonen. Der skal være en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, ligesom der skal overvejes mulige alternative lokaliseringer. Ingen af delene fremgår klart af forslaget. Forslaget skal indeholde en redegørelse for den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Udlægget er i princippet i strid med reglerne om lokalisering bag ved eksisterende bebyggelse i forhold til kysten. Arealet er beliggende indenfor et område med begrænsede Følgende tilføjes lokalplanramme 5.B.3 Gedsted under Særlige Bestemmelser : Udbygningsområdet syd for Tyttebærvej - i forlængelse af eksisterende boligområde - ligger indenfor kystnærhedszonen til Lovns Bredning. Der er tale om et mindre areal på ca. 0,9 HA, hvor der kan udstykkes få attraktive 2

drikkevandsinteresser. Nye/ændrede arealudlæg erhverv: Aars: Erhvervsstrategien for Vesthimmerlands Kommune peger på behovet for et område til virksomheder, der servicerer en større del af regionen med en placering, der knytter sig op på det overordnede vejnet. I planforslaget udlægges der et område øst for Aars til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området har særlig fokus på transportkrævende erhverv - herunder specielt industri- og større produktionsvirksomheder. Det forslåede område ved Roldvej er placeret i det åbne land uden sammenhæng og tilknytning til eksisterende by eller bebyggelse. En vigtig målsætning for lokalisering af virksomheder med særlige placeringskrav er, at undgå konflikter med grundvandsinteresser, vandløbsmålsætninger samt international og national naturbeskyttelse. Krav til virksomheders beliggenhed er forskellige og forskellige overvejelser bør indgå i lokaliseringsovervejelserne. Det fremgår ikke af planforslaget hvilken type virksomhed, der her er tale om. Miljøcenter Aalborg finder placeringen af erhvervsområde (rammeområde 1.E3.16) til virksomheder med særlige beliggenhedskrav problematisk. Arealet er beliggende tæt på Sønderup Ådal, der er en del af habitatområde nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Af naturtyperne på udpegningsgrundlaget er det særligt problematisk i forhold til habitatnaturtypen 3260 - Vandløb med vandplanter. Udledninger af næringsstoffer eller miljø-fremmede stoffer vil være problematisk og medføre, at der skal uarbejdes en konsekvensvurdering i forbindelse med boligparceller med udsigt. Områderne umiddelbart uden for byafgrænsningen vest, nord og øst for Gedsted by er udpeget lavbund og er derfor ikke anvendelig til byudvikling. Samtidig er de samlede arealer til byudvikling i Gedsted reduceret med ca. 7,7 HA. Ved nybyggeri skal den visuelle påvirkning af kystlandskabet minimeres mest muligt. Det betyder, at fremtidig boligbyggeri ud mod kysten i fremtoning (materiale- og farvevalg) og omfang tilpasses landskabet og områdets eksisterende boligbebyggelse. I forbindelse med lokalplanlægningen udarbejdes visualiseringsplan for udbygning af området. Miljøvurderingen af arealudlægget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav bibeholdes i Miljørapporten, da rapporten er en forudgående vurdering af bl.a. arealudlæggene i kommuneplanen. Udviklingsmål under Erhverv og Kommunen som udviklingsorganisation under afsnittet Infrastruktur og erhvervsarealer - Kommunen vil understøtte følgende: at et område ved Roldvej med nem adgang til hovedvej A13 bliver godkendt til erhvervsområde til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Slettes og ændres til: at der udlægges et areal til erhvervsformål ved Roldvej med nem adgang til hovedvej A13, når en konkret virksomhed, der stiller særlige krav til beliggenheden, er kendt. Hovedstruktur til kap. 6.2 Virksomheder med 3

en evt. miljøgodkendelse. Miljøcenter Århus finder, at arealudlægget er i modstrid med de overordnede statslige interesser bestående i, at byudvikling skal ske i tilknytning til eksisterende by, og at byudvikling i det åbne land skal undgås. Kun i forbindelse med helt specifikke anlæg, der af miljømæssige hensyn ikke kan etableres i tilknytning til eksisterende bebyggelse, kan der eventuelt placeres et areal i det åbne land. I de fleste tilfælde må det forventes, at et sådant anlæg under alle omstændigheder skal omfattes af en VVM-redegørelse. Udlæg af arealer til virksomheder med særlige beliggenhedskrav forudsætter et samarbejde på tværs af kommunegrænser - med kortlægning af behovet for nye arealer - for at finde egnede områder. Miljøcenter Århus foreslår således, at arealreservationen udgår af planforslaget. Alternativt må der forventes en indsigelse på dette punkt. Samtidig tilkendegav Miljøcenter Århus, at man gerne indgår i en dialog om udarbejdelse af et kommuneplantillæg og eventuel VVM-redegørelse, når en konkret virksomhed er kendt. særlige beliggenhedskrav: Formålet med retningslinjen er at sikre arealer for virksomheder med særlige beliggenhedskrav i kommuneplanen. Derfor udlægges et område øst for Aars til virksomheder med særlige beliggenhedskrav med særlig fokus på transportkrævende erhverv - herunder specielt industri- og større produktionsvirksomheder. Slettes og ændres til: Formålet med retningslinjen er at sikre mulighed for placering af virksomheder, der stiller særlige krav til beliggenheden, ved Roldvej øst for Aars, når en konkret virksomhed er kendt. I kortbilag slettes den konkrete arealreservation. Retningslinje 6.2.1: Virksomheder - herunder større industri- og produktionsvirksomheder, som af miljømæssige eller andre årsager stiller særlige beliggenhedskrav skal lokaliseres i området ved Roldvej, der fremgår af kortet. Slettes og ændres til: Retningslinje 6.2.1: Udlæg af områder til virksomheder, der stiller særlige krav til beliggenheden, kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg. Redegørelse 6.2.1 slettes afsnittet: Der udlægges derfor et nyt erhvervsområde til virksomheder med særlige beliggenhedskrav på ca. 19,4 HA øst for Aars by ved Roldvej ud mod A13. Der henvises i øvrigt til bestemmelserne i lokalplanramme 1.E3.16 samt "Miljøvurdering" for yderligere beskrivelse/vurdering af området. Der kan ikke planlægges for eller meddeles tilladelse til aktiviteter, som kan forhindre eller vanskeliggøre udbygningen af dette område. 4

og erstattes af følgende: Miljøcenter Århus har tilkendegivet, at de gerne indgår i en dialog om udarbejdelse af kommuneplantillæg og evt. VVM-redegørelse for et arealudlæg ved Roldvej, når en konkret virksomhed, der stiller særlige krav til beliggenheden, er kendt. I Lokalplanrammerne udtages rammeområde E3.16 (erhvervsarealet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Roldvej). I øvrigt henvises der til Notat om Miljøcenterets bemærkninger til Kommuneplan 2009 vedr. arealudlægget ved Roldvej fremlagt på ØK 21.10.2009. Detailhandel Målsætninger, retningslinjer og rammer for detailhandlens udvikling er baseret på kommunes detailhandelsplan August 2009. Ændring af bymidteafgrænsningen i Aars er i god sammenhæng med den igangværende byudvikling. Det bemærkes dog, at : Kommunen skal i retningslinjerne (jf. planlovens 11 a stk. 1 nr. 3) fastsætte den maksimale butiksstørrelse på butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. Kommunen mangler i planforslaget at afgrænse områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper (jf. planlovens 11 a stk. 1 nr. 3 ). Kommunen mangler i rammerne at fastsætte butiksstørrelse og ramme til nybyggeri og omdannelse for rammeområderne (jf. planlovens 11 b. stk. 1 nr. 7). der tilføjes maksimale størrelser på 3.000 m 2 for butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper. der overføres afgrænsningen til butikker, der forhandler særligt pladskrævende varegrupper fra de 4 gældende kommuneplaner. Administrationens bemærkninger: Kommunen vurderer efter aftale med Miljøcenter Århus, at butiksstørrelser og ramme til nybyggeri allerede er indeholdt i lokalplanrammerne i de generelle bestemmelser under centerformål og medfører derfor ingen ændringer i Kommuneplanen. Detailhandelsafsnittet og redegørelsen er konsekvensrettet i forhold til Miljøcenterets bemærkninger, som det fremgår af vedlagte bilag 1 - Bemærkningerne tages til efterretning og medfører ingen ændringer i kommuneplanen. 5

detailhandel. Rettelserne består overvejende i at: - detailhandelsafgrænsning erstattes af bymidteafgræsning - detailhandelsbutikker erstattes af daglig- og udvalgsvarebutikker. Rammen for nybyggeri og omdannelse af pladskrævende varegrupper er øget fra 2.000 m2 til 3.000 m2 for Farsø og Aalestrup. Redegørelse 1.3.4 er omformuleret således, at butikker der sælger særligt pladskrævende varegrupper, der er muliggjort efter tidligere lovgivning kan fortsætte som hidtil i områder, som er udlagt til lokalisering af særligt pladskrævende varegrupper. Butikker kan dog ikke udvides eller omdannes til andre butikker, som ikke opfylder planlovens kriterier om særligt pladskrævende varegrupper. Turisme og fritidsliv Planforslaget indeholder ingen sammenhængene turistpolitiske overvejelser. På side 19 i planforslagets Udviklingsmål fremgår det, at kommunen vil udarbejde en sammenhængende strategi for turismeudviklingen i kommunen. Der er ikke udlagt nye arealer til ferie- og fritidsformål. Til gengæld er der indenfor et par kategorier (hotel, feriecentre mv. og lystbådehavne) i hovedstruktur og retningslinjer angivet, at der ved en udvidelse af eksisterende anlæg og ved nyanlæg kræves udarbejdelse af et kommuneplantillæg. Miljøcenteret skriver, at kommunen er indforstået med, at der ikke skal udarbejdes kommuneplantillæg for Lovns og Trend, som er indeholdt i landsplandirektivet. Administrationens bemærkninger: Miljøcenterets bemærkning omkring udarbejdelse af kommuneplantillæg for sommerhusområderne ved Lovns og Trend er ved en fejltagelse med i aftalenotatet. Kommuneplanforslaget indeholder ikke formuleringer desangående. Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen er fastlagt i henhold til Planloven, og der er ingen ændringer i afgrænsningen i forhold til Regionplan 2005. Kystnærhedszonen er i planforslaget inddelt i tre zoner: Kystbeskyttelseszonen, kystplanlægningszonen og kystbaglandet. Opdelingen af kystnærhedszonen i forskellige zoner er ikke i fuld overensstemmelse med loven. Det skal klart fremgå, at Planlovens 5b Bilag 2 kystnærhedszonen erstatter afsnittet om kystnærhedszonen i kommuneplanen. 6

stk.1, nr.1 gælder i alle 3 zoner. Det bør skrives ind i retningslinjerne. Udtrykket Kystbeskyttelseszone (afsnit 9.3) er ikke velvalgt. Der findes en kystbeskyttelseslovgivning under Trafikministeriet (Kystdirektoratet), som intet har med kystnærhedszonen at gøre. Kortet over kystnærhedszonen fungerer udmærket, og det er muligt at se, hvor der skal og kan ske noget i kystnærhedszonen på et overordnet niveau. Kortet mangler dog en signatur for kystplanlægningszonen, og de to sommerhusområder, der er lavet landsplandirektiv for, fremgår ikke af kortet. Vandløb, søer og kystvande Statens Vandplaner forventes at træde i kraft i 2009 og vil herefter være bindende for kommunen. Indtil da administreres området i overensstemmelse med de retningslinjer for både anvendelsen og kvaliteten af vandløb, søer og kystvande, som fremgår af Regionplan 2005 for henholdsvis de tidligere Viborg og Nordjyllands Amter. Aalborg Miljøcenter påpeger, at der i planen ikke er nævnt noget om, hvilke områder der udlægges som værende særlige badeområder. Lavbundsarealer Der er ikke fastlagt nye eller ændrede retningslinjer for lavbundsarealer i planforslaget. Den nye Vilsted sø er fastholdt som lavbundsareal. Kommunen afventer Statens vandplaner. der ikke udpeges særlige badeområder i nærværende kommuneplan. Kommunen vil overveje forholdet i forbindelse med udarbejdelsen en sammenhængende strategi for turismeudviklingen i kommunen, jf. Turisme og fritidsliv. idet naturgenopretningsprojektet for Vilsted Sø er fuldt gennemført udgår arealudpegningen som lavbund af kommuneplanforslaget. 2. Energistyrelsen Tekniske anlæg Naturgastransmission Energistyrelsen bemærker, at der i kommuneplanforslaget er nogle konfliktpunkter med naturgastransmissionsnettet (se bilag). Der kan være konfliktområder mellem placering af vindmølleområder i det åbne land og gastransmissionsledningen, og det anbefales at placere høje konstruktioner i en afstand af minimum 2X den maximale byggehøjde fra gasledningen. Energinet.dk ønsker at blive hørt i forbindelse med ansøgningsfasen. Energinet.dk gør opmærksom på, at der i forslagets redegørelse, side 37/144, er beskrevet i hvilken afstand vindmøller skal placeres fra naturgasledninger. Det er ikke længere Dansk Naturgas A/S der er lednings- Dansk Naturgas A/S rettes til Energinet.dk i redegørelsesdelen til retningslinje 3.1.8. Første linje i redegørelsesteksten til retningslinje 3.4.1: Reservationszonen for naturgasledninger omfatter normalt et 100 m bredt bælte - 50 m på hver side af linjeføringens midte. Ændres til: Reservationszonen for naturgasledninger omfatter en tinglyst zone 7

ejer, men Energinet.dk. Ny bebyggelse eller ændret anvendelse af arealerne nær eksisterende gastransmissionsledninger kan i særlige tilfælde betyde, at arbejdstilsynet eller Energistyrelsen stiller særlige krav. For at imødekomme fremtidige konfliktområder og utilsigtede hændelser indgår Energinet.dk gerne så tidligt som muligt i en dialog med kommunen i forbindelse med lokalplanforslag, ansøgning om zonetilladelse m.m. Omkring alle gastransmissionsledninger er der tinglyst en zone på 2x20 m, indenfor hvilken der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. I kommuneplanforslaget er der anført en zone på 2x50 m. I rammeområde 4.E2.2. ved Aalestrup befinder det udlagte erhvervsområde sig indenfor den såkaldte Class Location Zone (på 2x200 m omkring ledningen) og udnyttelsen af arealerne vil være omfattet af bestemmelserne om class-location, (se energinet.dk s kommentar). Vedrørende naturgaslagret ved Lille Torup bemærker Energinet.dk, at kommuneplanen ikke viser, at området er pålagt sikkerhedszoner. på 2x20 m, indenfor hvilken der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Rammeområde 4.E2.2 erhvervsområde nord for Aalestrup tilføjes følgende under Særlige bestemmelser : Da arealet delvist er beliggende i observationszonen omkring transmissionsledning for naturgas vil udnyttelsen af arealerne indenfor 200 m fra ledningen være omfattet af bestemmelserne om class-location, jf. miljøministeriets cirk. nr. 183 af 26/11/1984. Arealreservationen med sikkerhedszone omkring naturgaslageret afventer vedtagelsen af Kommuneplantillæg for udvidelse af naturgaslageret ved Ll. Torup for Viborg Kommunen og Vesthimmerlands Kommune. Administrationens bemærkninger: Det fremgår allerede af retningslinje 3.1.8 med tilhørende redegørelse, at Energinet.dk orienteres/høres i forbindelse med opstilling af vindmøller nærmere end 2X den maksimale tårnhøjde på vindmøllen. Miljøcenter Århus er i samarbejde med Viborg Kommune og Vesthimmerlands Kommune ved at tilvejebringe det nødvendige plangrundlag for udvidelsen af naturgaslageret ved Ll. Torup (Kommuneplantillæg og VVM-redegørelse). Planforslaget forventes fremsendt til politisk behandling primo 2010. Varme Det fremgår af kommuneplanforslaget side 45 og 48, Hovedstruktur og Retningslinje, afsnit 3.4 om varmeforsyning at: et projektforslag skal udarbejdes inden for rammerne af varmeforsyningsloven og bekendtgørelse om varmeplanlægning samt godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, bekg. Nr. 1295 af 13. december 2005. Det bemærkes at bekendtgørelsens titel korrekt lyder: Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Energistyrelsen opfordrer kommunen til at ændre afsnittet i overensstemmelse hermed. Administrationen indstiller, at Der i hovedmenuen Hovedstruktur og Retningslinjer, kap. 3.4 Varmeforsyning i hovedstrukturen og Lovgivningshenvisning rettes titlen på bekg. nr. 1295 af 13. december 2005 til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 8

3. Vejdirektoratet Byer og byudvikling Nye/ændrede arealudlæg erhverv: Aars: I planforslaget udlægges der et område øst for Aars til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området har særlig fokus på transportkrævende erhverv - herunder specielt industri- og større produktionsvirksomheder. Det forslåede område ved Roldvej er placeret i det åbne land uden sammenhæng og tilknytning til eksisterende by eller bebyggelse. Vejdirektoratet bemærker at planlægningen skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Arealer til byudvikling skal ske i direkte forlængelse af det eksisterende byområde. Vejdirektoratet vil i den forbindelse understrege den statslige interesse, der består i, at en by skal vokse indefra og ud. Trafik Vejdirektoratet finder, at Vesthimmerlands Kommune i tilfredsstillende omfang har overført regionplanbestemmelser af vejmæssig betydning til kommuneplanforslaget. I forhold til det overordnede vejnet bemærker Vejdirektoratet, at der i kommuneplanforslagets afsnit 2.1 Vejnet, er redegjort for et overordnet vejnet, som er inddelt i 5 vejklasser: statsveje, trafikveje, forbindelsesveje, adgangsveje og boligveje. Vejene er korrekt klassificeret efter funktion og trafikal belastning i henholdsvis byerne og det åbne land. Vejdirektoratet bemærker i retningslinje 2.4.2, at nye vejadgange og vejtilslutninger ikke bør etableres til trafikveje af hensyn trafiksikkerheden. Nye vejadgange og tilslutninger bør etableres på mindre betydende veje. Vejdirektoratet gør i den forbindelse opmærksom på, at der i udmelding af statslige interesser til kommuneplan 2009, er krav om redegørelse for de trafikale konsekvenser for den kommunale og statslige infrastruktur i forbindelse med planer for nye områder. Vejdirektoratet bemærker i retningslinje 1.2.4, at arealer til byudvikling i tilknytning til det overordnede vejnet skal udlægges og planlægges på en hensigtsmæssig måde. I redegørelsen til retningslinjen bemærkes det endvidere, at byudvikling på begge sider af veje, der indgår i det overordnede vejnet, bør undgås, da byudvikling på begge sider af en Erhvervsarealet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Roldvej - rammeområde1. E3.16 udtages af kommuneplanen, jf. administrativ indstilling under Miljøcenter Århus, Nye/ændrede arealudlæg erhverv. Administrationen indstiller, at Bestemmelser om gennemførelse af tilgængelighedsrevision ved større nyanlæg, større færdselsregulerende ombygninger af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet afventer endelig vedtagelse af Vesthimmerlands Kommunes Tilgængelighedspolitik 2010-2014. Bemærkningerne i øvrigt tages til efterretning og medfører ikke ændringer i Kommuneplanen. 9

overordnet vej vil medføre lokaltrafik på langs og tværs af vejen. Det bemærkes i redegørelsen til retningslinje 2.1.1, at det kan blive aktuelt at etablere en omfartsvej sydvest for Aars fra Gislumvej i syd til Løgstørvej i vest. Omfartsvejen skal blandt andet sikre forsyningen til byudviklingsområdet, men vejforløbet er endnu ikke fastlagt. Alle udgifter i forbindelse med omfartsvejens realisering forudsættes at være Vejdirektoratet uvedkommende, da den ikke har tilknytning til hovedlandevejene. I retningslinje 2.4.1 bemærkes det, at der bør gennemføres trafiksikkerhedsrevision ved større nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger. Vejdirektoratet vil ligeledes opfordre til, at der gennemføres tilgængelighedsrevision ved større nyanlæg, større færdselsregulerende ombygninger af veje samt ved etablering af nye vejtilslutninger til det overordnede vejnet. Vejdirektoratet bemærker i retningslinje 2.4.4, at handlingsplaner for øget trafiksikkerhed løbende bør udarbejdes/opdateres. Disse planer kan danne grundlag for prioritering af anlægsopgaver i forbindelse med budgetlægninger. Udgangspunktet i planerne er Færdselssikkerhedskommissionens målsætninger for trafiksikkerhedsarbejdet. Det bemærkes i afsnittet bæredygtighed under punkt 2.4 Trafiksikkerhed, at trafiksikkerheden bør inddrages i alle former for fysisk planlægning. I den forbindelse vil Vejdirektoratet også opfordre til at tilgængeligheden inddrages i den fysiske planlægning. Vindmøller Vejdirektoratet bemærker i afsnit 3.1 Vindmøller, at kommunen har fået udarbejdet en screening med det formål at afdække mulighederne for at udlægge nye områder til opstilling af store vindmøller. Vejdirektoratet bemærker, at der i retningslinje 3.1.8 er optaget afstandskrav, således at vindmølleparker ikke må placeres nærmere end 500 m fra det overordnede vejnet (4 gange møllens totalhøjde). Hensigten med minimums-afstanden fra det overordnede vejnet er primært for at undgå forstyrrelser for trafikken. I henhold til Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 skal placeringen af vindmøller tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres nærmere vejen end 4 gange møllens totalhøjde, og således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes, at kunne fjerne Administrationen indstiller, at redegørelsen til retningslinje 3.1.8 tilføjes følgende: Placeringen af vindmøller tager hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje, således at vindmøller ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. 10

trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Det bemærkes ligeledes, at der jf. redegørelsen til retningslinje 3.1.1 er udpeget 3 mulige vindmølleområder, hvor der efterfølgende skal foretages konkrete vurderinger og visualiseringer af, hvordan vindmøllerne kan indpasses i landskabet. Vejdirektoratet anbefaler, at også hensyn til at undgå visuelle gener, der kan distrahere trafikanter på hovedlandevejen, medtages i retningslinjerne. Vejdirektoratet vil i forbindelse med lokalplaner for nye vindmølleområder bede om visualiseringer som dokumentation for, at visuelle forhold ikke er til gene for hovedlandevejens trafikanter. 4. Direktoratet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Byer og byudvikling Direktoratet for Fødevarer og Erhverv (DFFE) konstaterer, at planforslaget flere steder har bestemmelser om mindste grundstørrelser, men ingen overgrænse. Det harmonerer dårligt med reglerne i 4, stk. 1, nr. 2, i Cirkulære om varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægning m.v. (cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005). DFFE mener generelt, at kommunen skal være påpasselig med arealforbruget ved nyt byggeri, og den principielle holdning er, at der som et minimum skal udlægges 8-10 parceller pr. ha, inkl. vejanlæg og grønne områder pr. lokalplan. Det påpeges at når DFFE skal vurdere, om en kommune bruger mere landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål end nødvendigt, ses der på de enkelte planer, og ikke kun på kommunens samlede forbrug af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål. Hvis kommunen vil undgå eventuelle indsigelser på et senere tidspunkt, anbefaler DFFE, at kommunen indskriver en retningslinje om maksimal grundstørrelse i kommuneplanen. Administrative bemærkninger: Kommunen har været yderst påpasselig mht. inddragelse af nye arealer til byudvikling i kommuneplanen. Dette fremgår bl.a. af bilaget rummelighed byudvikling i redegørelsesteksten til retningslinje 1.2.3. (byudvikling), hvor der i den fremskrevne ramme til byudvikling stadig er en rest til byudvikling på ca. 20 HA. Der ud over anføres det i redegørelsesteksten til retningslinje 1.2.2, at: Ved inddragelse af nye arealer til byformål skal der tages betydelige hensyn til de interesser, der er knyttet til det åbne land, herunder landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, landskabelige, kulturhistoriske der ikke indarbejdes retningslinje om maksimal grundstørrelse i kommuneplanen, idet grundstørrelsen afhænger af en konkret vurdering af de fysiske forhold, karakteren af udstykningen m.m. i hvert enkelt tilfælde. 11

samt natur- og miljømæssige interesser i de pågældende områder. Det betyder også, at arealforbruget til byudvikling begrænses i videst mulig omfang. Samtidig ønskes der mulighed for fleksibilitet i udstykningerne. Jordbrug Der er ikke fastlagt nye eller ændrede retningslinjer for jordbrug i planforslaget. Direktoratet for Fødevarer og Erhverv, (DFFE) bemærker, at Kommuneplanen i henhold til planlovens 11a, nr. 10, indeholde retningslinjer for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af de særligt værdifulde landbrugsområder. Udpegningen skal ske på basis af en jordbrugsanalyse efter reglerne i Lov om Landbrugsejendomme. En ny jordbrugsanalyse forelå ikke, da kommunen påbegyndte arbejdet med at udarbejde planen. Men den 13. maj 2008 udsendte DFFE et brev, hvori vi foreslog kommunerne forskellige alternative muligheder til brug for udpegning af særligt værdifulde landbrugsområder på grundlag af andre relevante og tilgængelige oplysninger. Kommunen har udpeget jordbrugsområder jordbrugsområderne omfatter alle de arealer, som ikke er beskyttet af andre udpegninger som for eksempel natur, landskab, geologi og kyst, og som i øvrigt ikke er planlagt til andre formål som for eksempel byudvikling. En sådan residualplanlægning er ifølge DFF s opfattelse ikke tilstrækkelig og stemmer næppe overens med bestemmelsen i Planlovens 11b, stk. 2. Kommunen har således ikke etableret den ramme for helhedsplanlægning, der er forudsætningen for en fremtidig afvejning af interesser. Af denne grund forbeholder DFFE sig ret til at gøre indsigelse mod fremtidige lokalplaner, der strider mod landbrugsinteresserne. DFFE har noteret sig, at Kommunen vil vurdere, hvordan jordbrugsanalysen for Vesthimmerlands Kommune kan anvendes i planlægningen af fremtidens landbrugserhverv i kommunen. Vurderingen vil ske i dialog med eksterne interessenter herunder Grønt Råd.. DFFE ser gerne, at udpegningen af jordbrugsområder revideres tidligst muligt, fx ved hjælp af de nyligt offentliggjorte jordbrugsanalyser, og ikke nødvendigvis afventer den førstkommende kommuneplanrevision. Vesthimmerlands kommune bør optage følgende retningslinje i planen: Planlægningen af konkrete tiltag, herunder lokalplaner, i det åbne land sker i planperioden på baggrund af den nyeste jordbrugsanalyse. Administrationen indstiller, at I redegørelsesteksten til retningslinje 5.1.1. tilføjes følgende: Planlægning af konkrete tiltag herunder lokalplanlægning i det åbne land sker på baggrund af den seneste jordbrugsanalyse. Bemærkningerne i øvrigt tages til efterretning og medfører ikke ændringer i Kommuneplanen. 12

Administrative bemærkninger: Det har ikke været muligt at indarbejde jordbrugsanalysen fra maj 2009 i kommuneplanforslaget, idet analysen først blev offentliggjort på et meget sent tidspunkt i forhold til kommuneplanforslagets udarbejdelse og politiske behandling, jf. ovenstående. Men analysen vil naturligvis indgå i sagsbehandlingen og planlægningen fremadrettet som det bl.a. også fremgår af udviklingsmålet, der nævnes i DFFE s høringssvar. Det kan oplyses, at grundlaget for retningslinjerne og arealudpegningerne vedr. jordbrug i kommuneplanforslaget er de gældende landplandirektiver for henholdsvis tidligere Viborg Amt og Nordjyllands Amt. Derfor indstilles det, at der tilføjes følgende tekst i redegørelsen til retningslinje 5.1.1.: Planlægning af konkrete tiltag herunder lokalplanlægning i det åbne land sker på baggrund af den seneste jordbrugsanalyse. Som det fremgår af aftalenotatet mellem Miljøcenter Århus og Vesthimmerlands Kommune, gøres der ikke indsigelse mod kommuneplanforslaget. Vandløb, søer og kystvande Direktoratet for Fødevarer, landbrug og Fiskeri (DFFE) bemærker at, det af forslaget til Vesthimmerlands kommuneplan fremgår, at der i kommunen er akvakultur-industri. Fødevareministeriet har noteret sig, at det af forslaget til kommuneplanen fremgår, at man i kommunen vil søge at fremme akvakulturindustrien ved at gennemførere en screening af kommunens arealer med henblik på at udpege lokaliteter, der er egnede til dambrug, samt at man i kommuneplanen opfordrer til at udvikle bæredygtige metoder for fiskeri, bl.a. dyrkning af muslinger, der medvirker til, at næringsstoffer bliver fjernet fra Limfjorden. Vesthimmerlands forslag til kommuneplan understøtter herved Fødevareministeriet bestræbelser for at fremme akvakulturudviklingen i Danmark. I regeringens og Dansk Folkepartis handlingsplan fra 3. november 2005 er det aftalt, at skabe nye rammer for økonomisk vækst og øget bæredygtighed for fiskeri og akvakultur. Det fremgår blandt andet af "En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur, Handlingsplan for 2007-2013", at målet er, at produktionsværdien af dansk akvakultur skal tredobles i perioden 2007-2013. Det skal ske i en udvikling, hvor miljøbelastningen pr. kg produceret fisk samtidigt reduceres betydeligt. Bemærkninger tages til efterretning og medfører ikke ændringer i Kommuneplanen. 13

5. Kystdirektoratet Kystnærhedszonen Kystdirektoratet bemærker til retningslinje 9.2.4., at Kystdirektoratet træffer afgørelse om, der kan etableres kystbeskyttelse eller ej. I øvrigt gør Kystdirektoratet opmærksom på, at det er Kystdirektoratet, der varetager interesser i kystzonen, der er omfattet af kystbeskyttelsesloven, jf. bek. nr. 427 af 9. maj 2007. Kystdirektoratet foreslår, at der i forbindelse med kommuneplanen udarbejdes et afsnit om planlægning i kystnærhedszonen, som bl.a. omfatter: Analyse af kommunens kystområder og Placering af bebyggelse i kystzonen. Administrative bemærkninger: I kommuneplanen er der udviklingsmål der omfatter udarbejdelse af landskabskarakteranalyse og sammenhængende turiststrategi. Yderligere foreslås et nyt udviklingsmål, jf. administrationens indstilling til DN s bemærkninger vedr. klima og energi, om kortlægning af klimaforandringernes påvirkning på kyst og land. I arbejdet med disse projekter vil analysen af kommunens kystområder og placering af bebyggelse i kystområderne indgå, som en del af projekterne. Bemærkningerne tages til efterretning og medfører ikke ændringer i Kommuneplanen. 6. Region Nordjylland Kommuneplanforslagets relation til Regional Udviklingsplan 2007: Det kommunale byperspektiv I kommuneplanforslaget lægges der vægt på at udvikle byerne i samspil med hinanden, og at den enkelte by udvikles og styrkes på baggrund af dens særlige kvaliteter. I den regionale udviklingsplan peges der på, at byerne vil have forskellige roller og blive stadig mere specialiserede og funktionsopdelte. Der er derfor behov for at arbejde med byrollerne i mere dynamiske netværksrelationer. Regionen er derfor enig i kommunens byperspektiv. Klima og bæredygtig udvikling Målsætningerne inden for klima og bæredygtig udvikling i kommuneplanforslaget viser at Vesthimmerlands Kommune er langt inden bemærkningerne tages til efterretning og medfører ikke ændringer i Kommuneplanen. 14

for dette område og bidrager aktivt til at den regionale målsætning om, at Nordjylland skal være på forkant i forhold til klimaændringer. Kulturarv Vesthimmerlands Kommune ønsker at værne om kulturarven og samtidig skabe plads til kreativ udvikling af kulturværdierne som ressource, der medvirker positivt til fremme af bosætning, erhvervsudvikling og turisme. Dette er i overensstemmelse med den regionale udviklingsplan, der bringer den nordjyske kulturarv i spil som en økonomisk ressource blandt andet som del af oplevelsesøkonomien. Landdistriktsudvikling Byrådet vil aktivt arbejde for at bedre landdistrikternes muligheder for udvikling og fortsat liv på landet, så der i kommunen kan være en bedre balance mellem by og land både økonomisk og socialt. For at nå dette mål vil kommunen bl.a. lave forsøg med områdeplanlægning, hvor kommunen stænkes inddelt i 2-4 landsbyer, der landskabeligt, geografisk eller kulturelt er forbundne. Regionen har netop fået udarbejdet en rapport Landdistrikter i Nordjylland, der beskriver de nordjyske landdistrikter i forhold til styrker og udfordringer, og som kan være inspiration til det videre arbejde i kommunen. Infrastruktur og kollektiv trafik I planforslaget nævnes en meget slidt og utidssvarende Aggersundbro som en hovedudfordring i den kommende planperiode. En forbedret forbindelse via Aggersundbroen er også nævnt i den regionale udviklingsplan, og indgår endvidere i samarbejdet imellem de nordjyske kommuner og Region Nordjylland om udvikling af infrastrukturen i Nordjylland. Relation til Råstofplan 2008 De eksisterende råstofområder samt de områder, der er udpeget i den endelige Råstofplan 2008, er medtaget i planforslaget. 7. FriluftsRådet kreds Himmerland- Aalborg Byudvikling Grønne områder og stiforbindelser bør indpasses både i nye og i eksisterende byområder. Bemærkningerne tages til efterretning og 15

Stinet Det er vigtigt, at kommunen registrerer eksisterende markveje og stier m.h.p. fastholdelse af disse. Samtidig bør ulovligt nedlagte markveje og stier også registreres m.h.p. genetablering af disse. medfører ikke ændringer i Kommuneplanen. Rådets forslag vil fremadrettet indgå i udarbejdelsen af en sammenhængende turiststrategi for Vesthimmerlands Kommune. Trafiksikkerhed Fremme af trafiksikkerheden (retningslinje 2.4.6) bør udvides til at omfatte alle bløde trafikanter og ikke blot cyklister. Campingpladser Der bør fremadrettet også etableres overnatningspladser i form af mindre teltlejre, shelter-pladser og lignende for friluftslivet og rekreation. Lystbådehavne og kystbeskyttelseszone Der bør også sikres muligheder for mindre ophalingspladser/anløbssteder for joller, kanoer, kajakker og lignende langs Limfjorden. Golfbaner Der bør sikres mulighed for etablering af stiforløb gennem såvel eksisterende som ny golfbaner med forbindelse til nærliggende skov- eller naturområder. Sejlads på vandløb og søer Det er vigtigt at der etableres raste- og ophalingspladser, så der ikke sker vilkårlig landgang med ødelæggelse af brinker m.m. Skovrejsning Det er vigtigt, at der sikres adgangsveje og stier til og i nye skove. Økologiske forbindelseslinjer Vandrestier (trampestier) bør indpasses i planlægningen, så det bliver muligt at opleve dyre- og plantelivet. Lavbundsarealer I forbindelse med projektplanlægningen indpasses stier i områderne for friluftsliv og rekreation. Udviklingsmål 16

Med henvisning til planforslagets udviklingsmål deltager Friluftsrådet gerne i: Planlægning af stisystemer i Vesthimmerlands Kommune Planlægningen af ferie- og fritidstilbud i forbindelse med overnatningspladser på mindre teltpladser og shelters, ophalingspladser, anløbssteder og lign. Specielt rettet mod friluftsliv og rekreation Planlægning af naturgenopretning, specielt i relation til adgangsmuligheder til naturområderne - og også gerne i formidlingen af natur og landskab Projektet omkring Lilleådalen Planlægningen af natur og landskab, specielt i relation til adgangsog opholdsmuligheder for friluftsliv og rekreation. Yderligere foreslår Friluftsrådet Vilsted sø og de Himmerlandske Heder som en naturpark. 8. DN Vesthimmerland DN Vesthimmerland har afgivet høringssvar. Høringssvaret har følgende konstateringer og forslag: Miljøvurderingen Miljøvurderingen, side 40, stemmer ikke overens med de konkrete screeninger. Mht. vindmøller ved Aalestrup er indvirkningen for natur ikke neutral men negativ. Indvirkningen for særlig værdifulde landskaber, lavbungsarealer og kystnærhedszonen er ikke vurderet og indvirkningen for arkitektonisk udtryk er ikke neutral men negativ. Bemærkningerne vedr. vindmøller tages til efterretning, men medfører ingen ændringer i kommuneplanen, da der i forbindelse med den senere detailplanlægning skal ske en uddybende genvurdering af områderne ved udarbejdelse VVM-redegørelse og Miljøvurdering. De nugældende bebyggelsesprocenter i lokalplanrammerne bør fastholdes. Administrationens bemærkninger: Forslaget kan ikke imødekommes, idet Kommuneplan 2009 er blevet tilpasset Bygningsreglementet, der har fastsat de maksimale bebyggelsesprocenter. Udviklingsmål A. DN er meget tilfredse med udviklingsmålene for et bynært rekreativt naturområde syd for Aars og for helhedsplaner i og omkring Gatten og 17

Aggersund. Administrationens bemærkninger: Tilkendegivelsen vil indgå i forbindelse med prioriteringen af udviklingsmålene. B. Opfordrer til at finde en anden placering af arealudlæg til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Fx i tilknytning til erhvervsområdet nord for Aars ved hovedvej 29. C. Tilfredshed med udviklingsmål om nye stier og markedsføring af stinettet. B. Erhvervsarealet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Roldvej - rammeområde1. E3.16 udtages af kommuneplanen. Der henvises indstilling under Miljøcenter Århus: Nye/ændrede arealudlæg erhverv. Administrationens bemærkninger: Tilkendegivelsen vil indgå i forbindelse med prioriteringen af udviklingsmålene. Tilslutning til afsnittet om Klima, miljø og Agenda 21. Tiden må vise om målene kan være mere ambitiøse i næste kommuneplanrevision. D. Det ønskes præciseret, at der ikke må plantes energipil på lavbundsarealerne. D. Ønsket ikke imødekommes. Administrationens bemærkninger: Energipil vil blive drøftet i forbindelse med kommunens handleplaner for vand og natur herunder også de muligheder der ligger i Grøn vækst. E. Tilfredshed med at der vil arbejdes videre med begrebet naturen som sundhedsarena og med kortlægning og formidling af landsbynære veje og stier. Administrationens bemærkninger: Tilkendegivelsen vil indgå i forbindelse med prioriteringen af udviklingsmålene. F. Bemærkninger om landbrugets økonomiske udfordringer skal udgå. F. Bemærkningen imødekommes og ordene økonomisk udfordring udgår af kommuneplanen. 18

G. Det skal præciseres at store landbrugsanlæg ikke må være et mål i sig selv. H. Udviklingsmålet om screening for lokalisering af dambrug skal udgå. G. Forslaget ikke imødekommes. H. Forslaget ikke imødekommes. Administrationens bemærkninger: Der har været et lokalt politisk ønske om at medtage udviklingsmålet, og Fødevareministeriet har bemærket, at det er positivt som led i regeringens bestræbelser på at skabe rammer for økonomisk vækst og øget bæredygtighed for fiskeri og akvakultur. Jf. høringssvar fra DFFE. I. Ros til afsnittet om natur og landskab og kulturværdier og glæde over flere af de konkrete udviklingsmål. Administrationens bemærkninger: Rosen tages til efterretning og vil indgå i forbindelse med prioriteringen af udviklingsmålene. J. Forslag om at tilføje og fremme interesse for og kendskab til natur og miljø under skoleområdet. J. Forslaget indarbejdes i afsnittet om offentlig service under K ommunen som udviklingsorganisation i afsnit 2 og 8 under skoleområdet. Udviklingsmålet lyder herefter som følger: Afsnit 2: Kommunen vil sikre, at skolerne i sin undervisning lægger vægt på at fremme interesse for kulturelementer som drama, litteratur, sport og musikudfoldelse og på at fremme interesse for og kendskab til natur og miljø. Afsnit 8: Kommunen vil sikre, at eleverne oplever fysiske, musiske, praktiske og teoretiske aktiviteter som en meningsfuld helhed i indlæringsprocessen. 19

Den enkelte skole skal i sin undervisning lægge vægt på at fremme elevernes interesse for kulturelementer som drama, litteratur, sport og musikudfoldelse og på at fremme interesse for og kendskab til natur og miljø. Hovedstruktur og retningslinjer Byer A. Arealudlægget til boliger ved Hvalpsund virker overdimensioneret. Administrationens bemærkninger: Arealudlægget blev fastlagt i forbindelse med et kommuneplantillæg i 2008. B. I forbindelse med retningslinje 1.2.1 foreslår DN følgende tilføjelse: I kystnærhedszonen skal helårsbeboelse være kombineret med bopælspligt A. Arealudlægget ved Hvalpsund fastholdes grundet landsbyens særlige forudsætninger for bosætning og turisme. B. Retningslinjen fastholdes uændret. Administrationens bemærkninger: En kommuneplan er ikke direkte bindende for den enkelte ejendom. Der kan således ikke stilles vilkår i kommuneplanen om bopælspligt. Ifølge planlovens 15, stk. 2, nr. 8, kan der i en lokalplan optages bestemmelser om anvendelsen af de enkelte bygninger i lokalplanområdet. Der kan fx i en lokalplan fastsættes bestemmelser, hvorefter en bolig i byzone kun må benyttes til helårsbeboelse. C. Forslag om opstramning af sidste afsnit i retningslinje 1.2.2 fra skal normalt ske til skal ske, og forslag om at fjerne fremhævelsen af landbrugets investeringssikkerhed i redegørelsesteksten til 1.2.2. C. Retningslinjen fastholdes uændret. Administrationens bemærkninger: Der skal fortsat være vægtige begrundelser for at falde udenfor normalen, hvilket fremgår af redegørelse 1.2.2: Ved inddragelse af nye arealer til byformål skal der tages betydelige hensyn til de interesser, der er knyttet til det åbne land, herunder landbrugets investeringssikkerhed og strukturudvikling, landskabelige, kulturhistoriske samt natur- og miljømæssige interesser i de pågældende 20

områder. Ifølge Oversigt over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009 skal afgrænsningen af byudviklingsområder ske ud fra en helhedsvurdering, der på den ene side tilgodeser byudvikling og på den anden side tager hensyn til de overordnede interesser i det åbne land herunder bl.a. kvalitet i landskabet og produktions- og strukturforhold mv. i jordbrugserhvervet. D. Forslag om at tilføje man skal udgå byudvikling på tværs af det overordnede vejnet i retningslinje 1.2.5. D. Retningslinjen fastholdes uændret. Administrationens bemærkninger: Jf. 1.2.5 kan der ske mindre byudvikling i landsbyer, såfremt der kan dokumenteres et behov. Der skal således argumenteres for byudvikling på tværs af det overordnede vejnet. Trafik og transport A. Stier i det åbne land skal sikre sammenhæng i og tilgængelighed til naturområderne. Bevaringen af veje og stier er en forudsætning for opfyldelse af kommunens politikker vedr. sundhed, turisme og landdistrikter. Plan- og bæredygtighedsstrategiens omtale af betydningen af et veludviklet stisystem bør komme til udtryk i 2.1.1. A. Forslaget tages til efterretning, og medfører ingen ændringer i kommuneplanen Administrationens bemærkninger: I forbindelse med udviklingsmålet om evaluering af det samlede stinet og udviklingsmålet om landsbynære veje og stier, ligesom det indgår i retningslinjen om offentlighedens adgang i kystnærhedszonen. B. Der er behov for trafiksikre cykelstier. Administrationens bemærkninger: I forbindelse med drøftelser om fremtidens skolestruktur, hal-analyse og trafiksikkerhedsplan og ved evalueringen af stinettet i kommunen indgår også drøftelser om behovet for cykelstier. C. Bebyggelser må ikke isoleres med offentlige veje som eneste motionsmulighed. B. Behovet anerkendes og tages til efterretning men medfører ingen ændringer i kommuneplanen C. Forslaget tages til efterretning og medfører i øvrigt ingen ændringer i kommuneplanen. 21

Administrationens bemærkninger: Emnet bør drøftes ved evalueringen af stinettet i kommunen og i forbindelse med registreringen af landsbynære veje og stier. D. Retningslinje 2.2.2 bør udvides med en retningslinje svarende til de udviklingsmål, der er sat. Administrationens bemærkninger: Når indsatsen omkring udviklingsmålene er prioriteret overvejes, om der er behov for udarbejdelse af nye retningslinjer. E. Retningslinjerne i 2.4 om trafiksikkerhed skal gøres mere forpligtende ved at erstatte bør med kan. Administrationens bemærkninger: Retningslinjernes formuleringer er taget direkte fra Regionplanen fra Nordjyllands Amt, og der er ikke foretaget nogen ændringer der begrunder ændringer. F. Retningslinjer for vindmøller er meget gennemarbejde og detaljerede og i harmoni med DN s vindmøllepolitik. DN forventer at samme model ved udarbejdelse af retningslinjer for fx landbrugsklynger, biogasanlæg og evt. dambrug. Administrationens bemærkninger: I forbindelse med realisering af udviklingsmålene for screening for lokalisering af biogasanlæg og dambrug og i forbindelse med lokaliseringsplanlægning for landbrug overvejes forskellige modeller. G. Lilleådalen friholdes for vindmøller og tages ud af vindmølleplanen. H. Retningslinje 3.1.9. om husstandsmøller bør udformes så det fremgår at D. Forslaget ikke imødekommes. E. Forslaget ikke imødekommes. F. Forslaget tages til efterretning, og medfører i øvrigt ingen ændringer i kommuneplanen. G. Forslaget drøftes i forhold til behandling af høringssvarene om vindmøller der henvises til høringssvar nr. 19 og 20. H. Forslaget indarbejdes i redegørelsen til retningslinje 3.1.9, som nu får følgende ordlyd: 22

placeringen er underlagt landzonebestemmelserne. I. Lokaliteter til biogasanlæg planlægges sammen med udpegning af områder til jordløse landbrug. Redegørelse 3.1.9: Husstandsmøller kan kun opføres ved ejendomme i det åbne land og i en afstand på mindst 200 m fra bymæssig bebyggelse. Endvidere skal de kunne indpasses i det omkringliggende landskab og bebyggelse og må ikke være i strid med kommuneplanens øvrige retningslinjer for det åbne land. Husstandsmøller er underlagt landzonebestemmelserne, og husstandsmøller skal indgå som en del af det samlede bygningskompleks. I. Forslaget tages til efterretning og medfører i øvrigt ingen ændringer i kommuneplanen. Administrationens bemærkninger: I forbindelse med realisering af udviklingsmålene for screening for lokalisering af biogasanlæg og i forbindelse med lokaliseringsplanlægning for landbrug overvejes forskellige modeller. Energi og affald A. Klimaændringer skal indarbejdes i kommuneplanlægningen. Ros for indgåelse af klimaaftalen med DN. B. DN opfordrer til et særligt fokus på hensynet til naturen når vandet stiger. Konkret foreslås en kortlægning af forventede oversvømmelser, og at kommuneplanen på baggrund af kortlægningen udarbejder et natur- og klimakort, der fastlægger, hvor der skal bygges diger, hvor der forventes ny natur, og hvor byerne kan vokse. B. Forslaget imødekommes. Der indsættes et udviklingsmål under Klima, miljø og Agenda 21 samt under Natur og landskab med følgende ordlyd: Kommunen vil foretage en kortlægning af forventede permanente og temporære oversvømmelser både kystnært og indlands. På baggrund af kortlægningen udarbejdes et naturog klimakort, der fastlægger hvilke områder der kan forventes oversvømmet, hvor der skal 23

bygges diger, hvor der forventes ny natur, og hvor byerne kan vokse. Turisme og fritid A. DN ønsker at som udgangspunkt udgår af retningslinje 4.2.1.: Etablering af nye eller udvidelser af eksisterende hoteller, feriecentre, vandrerhjem, kroer og pensionater skal som udgangspunkt ske i tilknytning til byer eller ved bysamfund med dagligvareservice Administrationens bemærkninger: Der er i kommunen en væsentlige interesser for at sikre de eksisterende feriecentre og hoteller. Der lægges vægt på at disse anlæg udnyttes bedst muligt, således der ikke opstår nye anlæg, som der reelt ikke er behov for, jf. redegørelse 4.2.1. B. DN ønsker at som hovedregel udgår af retningslinje 4.5.1: Udvidelse af eksisterende samt etablering af nye golfbaner og øvrige særligt arealkrævende fritidsanlæg skal som hovedregel ske uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområder, uden for kystnærhedszonen og skal endvidere ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området. Administrationens bemærkninger: Flere af de eksisterende golfbaner ligger allerede indenfor retningslinjens udpegninger. Det skal i retningslinjen ikke udelukkes, at disse kan udvides, selvom det som udgangspunkt vil blive forsøgt begrænset under hensyntagen til landskab og natur. Fremadrettet vil golfbaner være en del af kommunens samlede turistpolitiske strategi, hvori behovet for arealinddragelse i det åbne land og i kystnærhedszonen skal dokumenteres.. Jordbrug, skov og fiskeri A. DN er interesseret i, at der skabes klare linjer mellem produktionsjord og andre former for arealudnyttelse. Jordbrugserhvervene må sidestilles med hensynet til andre erhverv og naturen. DN ser frem til planlægningen for placering af store landbrugsanlæg. A. Forslaget ikke imødekommes. B. Forslaget ikke imødekommes. Dog ændres retningslinjen til kun at forholde sig til golfbaner. Retningslinjen får herefter følgende ordlyd: 4.5.1 Udvidelse af eksisterende samt etablering af nye golfbaner skal som hovedregel ske uden for områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse, uden for naturområder, uden for kystnærhedszonen og skal endvidere ske under hensyntagen til grundvandsinteresser i området. A. Forslaget tages til efterretning og medfører i øvrigt ingen ændringer i kommuneplanen. 24

Administrationens bemærkninger: Ovennævnte behandles i forbindelse med realisering af udviklingsmålet om jordbrugsplanlægning. B. Retningslinje 5.1.2 med tilhørende redegørelse skal slettes. Administrationen bemærker: Retningslinjen og redegørelsen er overført fra Regionplan for Nordjyllands Amt, som krævet i Oversigt over Statslige interesser i kommuneplanlægningen 2009. C. DN foreslår følgende tilføjelse til retningslinje 5.1.4: Hvis husdyrbruget senere ophører, skal bygningerne fjernes igen B. Forslaget ikke imødekommes. C. Forslaget ikke imødekommes. Administrationens bemærkninger: Det vil være i modstrid med Planlovens 37, hvor det fremgår at landbrugsbygninger uden tilladelse kan tages i brug til alternativ anvendelse, hvis bygningerne ikke længere er nødvendige for driften af en landbrugsejendom. Der kræves ifølge Planlovens 36, stk. 2. landzonetilladelse efter 35, stk. 1, for så vidt angår beliggenheden og udformningen af bygninger, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. For så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften. Muligheden for at stille krav til nedrivning gælder således kun for gyllebeholdere. Miljøbelastende virksomheder og anlæg A. DN forslår at området ved Roldvej skal udgå af kommuneplanen. Forslaget om et erhvervsområde ved Roldvej er i modstrid med intentionerne i planlovgivningen. Naturen vil blive påvirket negativt. Der A. Erhvervsarealet til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Roldvej - rammeområde1. E3.16 udtages af kommuneplanen. Der henvises indstilling under Miljøcenter Århus: 25

savnes konkrete undersøgelser af flora og fauna, diger, konsekvenser for beskyttede vandløb, SFL områder og det fredede område. DN er desuden uenig i miljørapporten, ligesom DN efterlyser en række konkrete vurderinger i sagen. B. DN foreslår, at der i stedet udlægges et erhvervsområde til virksomheder med særlige beliggenhedskrav i tilknytning til erhvervsområdet nord for Aars. Nye/ændrede arealudlæg erhverv. B. Forslaget tages til efterretning. Forslaget vil indgå i forbindelse med den fremtidige planlægning for virksomheder, der stiller særlige krav til beliggenheden. Natur A. Det er nødvendigt, at tilbagegangen i biodiversitet stoppes og der sikres en mangfoldig natur. Naturen skal have mere plads. B. DN foreslår at Vilsted Sø udpeges som fuglebeskyttelsesområde. Det kan gøres i forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen for Vilsted Sø og Hederne. B. Forslaget tages til efterretning og medfører i øvrigt ingen ændringer i kommuneplanen Administrationens bemærkninger: Forholdet bør drøftes i forbindelse med helhedsplanen for Vilsted Sø og Hederne, i forhold til at have et grundlag for indberetning til EU ved næste høringsrunde. C. DN beskriver udpegningen af naturområder, særlige naturområder og økologiske forbindelser som en god plan. D. Retningslinje 7.3.2 tilføjes følgende: Særlige naturområder friholdes for byggeri og anlæg, og ændret arealanvendelse kan kun ske, hvis det forbedrer det nuværende naturindhold og redegørelsen rettes i overensstemmelse hermed. D. Forslaget ikke imødekommes. Administrationens bemærkninger: Ovennævnte vurderes at være indeholdt i retningslinje 7.2.2: Anlægsarbejder og byggeri må ikke placeres i de særlige naturområder, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske værdier, der ligger 26

til grund for udpegningen. E. Retningslinje 7.4.2 foreslås ændret til I de økologiske forbindelser skal barrierer for spredning af dyr og planter undgås. E. Forslaget ikke imødekommes. Administrationens bemærkninger: Retningslinjen er overført fra Regionplanen for Nordjyllands Amt. Den indeholder ordlyden skal så vidt muligt undgås. Der kan være behov for tekniske anlæg el., og derfor kan retningslinjen ikke skærpes som foreslået. Landskab A. DN vil ønske, at områder med særlig landskabelig værdi havde fået større opmærksomhed. Der ønskes retningslinjer og redegørelser for bevaring og sikring af værdifulde og karakteristiske landskaber. Administrationens bemærkninger: Ovennævnte forventes at ske i forbindelse med realisering af udviklingsmålet om en landskabskarakterkortlægning af kommunen. B. Retningslinje 8.1.1. vedr. områder med særlig landskabelig værdi foreslås ændret. A. Bemærkning tages til efterretning og medfører i øvrigt ingen ændring i kommuneplanen. B. Forslaget ikke imødekommes. Administrationens bemærkninger: Retningslinjen er overført fra Regionplanen for Nordjyllands Amt. Den indeholder ordlyden skal så vidt muligt friholdes. Kystnærhedszonen A. Emnet kystnærhedszonen bør redigeres, så der er bedre overensstemmelse med regionplan 2005. Administrationens bemærkninger: Afsnittet ændres, jf. bilag 2 kystnærhedszonen samt administrationens indstilling til høringssvaret fra Miljøcenter Århus vedr. kystnærhedszonen s. 6. B. 27

B. Det vil være ønskeligt, hvis landbrugsbyggeri er omfattet af begrebet større tekniske anlæg i bæredygtighedsafsnittet. Forslaget ikke imødekommes. Administrationens bemærkninger: Der står ikke noget om større tekniske anlæg i bæredygtighedsafsnittet, men det formodes at der hentydes til RL 9.1.1, hvorom der står følgende: Kystbeskyttelseszonen skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofindvinding mv., som ikke er afhængige af kystnærhed. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, er jf. Planlovens 36 stk. 1, nr. 3. undtaget landzonebestemmelserne. Kommunen skal dog vurdere konkrete ansøgninger om landbrugsbyggeri i henhold Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Herunder skal der foretages en landskabelig vurdering jf. 22 og 23. Kystnærhedszonen vil indgå i denne vurdering. Lokalplanrammer A. En række af de overførte lokalplanrammer og udlæg burde være vurderet og evt. ændret. Der er behov for et eftersyn. Fx i lokalplanramme 2.B.6 i Løgstør og i 15.B.1 i Hvalpsund. Administrationen bemærker: Gældende lokalplaner og byplanvedtægter er ikke medtaget i kommuneplan 2009. I stedet henvises til lokalplanoversigten på kommunens hjemmeside. B. I arealudlægget for råstofområdet ved Oudrup er der uoverensstemmelse med Regionens Råstofplan. A. der sker en justering af lokalplanramme 2.B.6, således, at der under særlige bestemmelser udgår følgende: Der kan i mindre omfang tillades boligbebyggelse i op til 4 etager, eller max. 15 m. B. Rammeafgrænsningerne for arealudlæggene ved Oudrup (Renovest) og Aggersund kalkværk reduceres til kun at omfatte arealerne for gældende lokalplanafgrænsninger. Som konsekvens heraf ændres arealanvendelserne i stedet til erhvervsområder. 9. Landsbyudvalget i Vesthimmerlands Landsbyudvalget har valgt at fokusere på udviklingsmålene i kommuneplanforslaget: Landsbyudvalgets bemærkninger tages til 28

Kommune Byer og landsbyer Formuleringerne undgå spredt og tilfældig byudvikling og undgå større udvidelser af landsbyer kan opfattes som om, der ikke ønskes udvikling i landsbyerne. Landsbyudvalget indstiller, at der udarbejdes en mere positiv formulering. Registreringen af landsbyerne og deres potentialer rummer gode muligheder for det fremtidige samarbejde med landsbyudvalget. Strategien for håndtering af nedslidte ejendomme et positivt element. Et positivt signal at områderne omkring Gatten og Aggersund er udvalgt til udviklingsområder. Infrastruktur Effektiv kollektiv trafik er af afgørende vigtighed for bosætning i landdistrikterne. Positivt at kommunens stinet og projektet omkring de landsbynære veje og stier er prioriteret i kommuneplanen. Klima, miljø og Agenda 21 Byrådet opfordres til at tage målene om bæredygtig udvikling, der rummer såvel udfordringer som muligheder for landdistrikterne, med i sit fremtidige arbejde. Erhverv Fokus på mulighederne for mikroturisme i landdistrikterne. Mere fleksibilitet i forhold til landzonelovgivningen. Jordbrug, skov og fiskeri Landsbyudvalget og lokalsamfundenes kendskab til de lokale forhold bør benyttes i såvel vand- og naturplanlægningen som i de konkrete projekter, der nævnes i det åbne land. Landskabskarakterplanlægningen er et spændende redskab i landsbysammenhæng. Kulturværdier Landsbyerne og landdistrikterne er et centralt element m.h.t. kulturarv. efterretning og medfører ikke ændringer i Kommuneplanen. 29

I øvrigt nævnes ønsket om borgernære kvalitetsmål, således at kvaliteten for den enkelte ikke blot opleves som faglig kvalitet, men også at servicen udøves i borgernes nærhed. Administrationens bemærkninger: I landsbyer i landzone gælder, at der kun kan tillades et begrænset byggeri. Byggeriet i landsbyerne må således ikke blive af et sådant omfang, at det får karakter af egentlig byudviking. Citatet undgå spredt og tilfældig byudvikling omhandler byggeri i det åbne land, jf. Hovedstrukturen til Byudvikling (kap. 1.2). Landsbyudvalgets forslag om mulighed mikroturisme i landdistrikterne vil fremadrettet indgå i udarbejdelsen af en sammenhængende turiststrategi for Vesthimmerlands Kommune. 10. Aars Erhvervsråd Aars Erhvervsråd har følgende bemærkninger til kommuneplanforslaget: Erhvervsrådet ønsker udlæg af et nyt bynært erhvervsområde ved Roldvej/Aggersundvej ved rundkørslen vest for Aars varmeværk, idet virksomhederne stiller krav til synlighed og tilgængelighed. Skal betragtes som supplement til arealudlægget til virksomheder med særlige beliggenhedskrav ved Roldvej/A13. Fokus på at Aars by i den tidligere Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt var udpeget som egnshovedby med mulighed for placering af statslige/regionale institutioner. Administrationens bemærkninger: Administrationen har på baggrund af henvendelsen været i dialog med Aars Erhvervsråd om de foreslåede arealudlæg m.m. Det skal bemærkes, at byernes benævnelse i bymønsteret alene har til formål at fastlægge byernes roller indbyrdes inden for kommunegrænsen, som det også - ved en rundspørgsel til flere kommuner i Region Nordjylland - er tilfældet i andre kommuner. Bymønsteret har dermed ikke direkte betydning for placering af statslige og regionale institutioner. Bymønsteret blev fastlagt i Planstrategien 2007 for Vesthimmerlands Kommune, som blev vedtaget af Byrådet i dec. 2007. Det kan dog ikke afvises, at betegnelsen egnshovedby kan have en markedsføringsmæssig betydning. Der ikke udlægges nyt areal til erhvervsformål ved Roldvej/Aggersundvej i denne kommuneplan. Det foreslås i stedet, at der igangsættes en planlægning for at afdække mulighederne herfor. At betegnelsen hovedby ændres til egnshovedby grundet den mulige markedsføringsmæssige betydning. 30

11. Farsø Erhvervsråd Farsø Erhvervsråd har følgende bemærkninger til kommuneplanforslaget: Svoldrupvej fra Farsø til A13 udbygges med cykelstier, hvor det endnu ikke er sket. Der udlægges større arealer til industriudvikling i den sydøstlige del af Farsø by ved Svoldrupvej. Der udlægges et område til boligformål syd for Gormsvej op mod rundkørslen ved Nibevej. Der mangler byggegrunde i Vester Hornum, hvorfor der opfordres til nyt arealudlæg til boligformål. Administrationens bemærkninger: Det kan oplyses, at der er en restrummelighed i Farsø til erhvervsformål på ca. 21 ha og til boligformål på ca. 6 ha. Restrummeligheden til boligformål i Vester Hornum er på ca. 4,5 ha. Der ikke skal planlægning for og udbygning af nye cykelstier langs Svoldrupvej i denne kommuneplan. Det bør i stedet afvente skolestrukturdebatten og sammenholdes med hal-analysen og trafiksikkerhedsplanen. Der ikke udlægges yderligere arealer til boligeller erhvervsformål ved Farsø i denne kommuneplan. Overvejelser omkring yderligere arealudlæg til byudvikling ved Farsø vil indgå i udarbejdelsen af en udviklingsplan for Farsø, jf. udviklingsmål for byer og landdistrikter. Der ikke udlægges yderligere arealer til boligformål ved Vester Hornum i denne kommuneplan. Ved dokumenteret behov igangsættes en nærmere planlægning for nye arealudlæg. 12. Skivum Beboerforening 13. Vegger Borgerforening m.fl. Skivum beboerforening ønsker et areal på ca. 1,5 ha mellem sportspladsen og Mosegårdsvej sydøst for landsbyen udlagt til boligformål. Administrationens bemærkninger: Det kan oplyses, at ca. halvdelen af ovennævnte areal allerede er udlagt til boligformål med plads til ca. 7 boligparceller i lokalplanrammerne kommuneplanen. Høringsvaret fra Vegger Borgerforening, Vegger Varmeværk og Vegger IF har følgende bemærkninger: Der udarbejdes varmeplan for Vegger Fjernvarmeværks forsyningsområde. Vegger har haft en bæredygtig energiforsyning de sidste 25 år med biogasbaseret el og varmeproduktion på Vegger Energiselskab, og kan som følge af en planlagt Der ikke udlægges yderligere arealer til boligformål ved Skivum i denne kommuneplan. Ved dokumenteret behov igangsættes en nærmere planlægning for nye arealudlæg. Forslaget om udarbejdelse af varmeplan for Vegger Fjernvarmeværk indgår i strategi for varmeforsyning i Vesthimmerlands Kommune, der forventes udarbejdet i løbet af 2010. 31

modernisering sagtens forsyne flere boliger i fremtiden. Det udlagte erhvervsareal 22.E1.1 ved Himmerlandsvej udvides med 2 ha mod sydøst langs Skivumvej og ændrer status fra erhverv til boligformål - med mulighed for at etablere hobbylandbrug. Der henvises bl.a. i høringsvaret til landsbyens placering i god pendlerafstand til Aalborg med mulighed for at etablering af attraktive boligområder. Der udlægges et areal på 3.000 m 2 til offentlige formål vest for det eksisterende stadion (rammeområde 22.O.1). Det vil give mulighed for at vende fodboldstadion fra en nord syd retning til øst vest retning. Dette er nødvendigt for at Vegger IF kan få en kampbane, der opfylder kravene til mindstemål. Vegger IF er i dialog med lodsejer. Der ikke udlægges yderligere arealer til boligformål/jordbrugsparceller ved Vegger i denne kommuneplan. Ved dokumenteret behov igangsættes en nærmere planlægning for nye arealudlæg. Der tages initiativ til dialog med Vegger IF og Vegger Borgerforening m.h.p. udarbejdelse af evt. kommuneplantillæg og lokalplan for udvidelse af stadion. 14. AgriNord og Nordjysk Familielandbrug Administrationens bemærkninger: Det kan oplyses, at der i løbet af 2010 udarbejdes en strategi for varmeforsyningen i Vesthimmerlands Kommune, hvor Vegger Fjernvarmeværk vil indgå som en del af strategien. Der er ledige arealer på ca. 1,7 ha til boligformål øst for Skivumvej og syd for Aagade i Vegger. Der er ikke ledige arealer til placering af jordbrugsparceller. Hvis erhvervsarealet ved Himmerlandsvej ændres til boligformål (jordbrugsparceller) vil der ikke være flere ledige erhvervsarealer ved Vegger. Yderligere kan det oplyses, at der i sommeren 2009 har været en konkret henvendelse på etablering af smedeforretning i det pågældende erhvervsområde 22.E1.1. Yderligere kan det oplyses, at Region Nordjylland i maj 2009 har fået udarbejdet en rapport Landdistrikter i Nordjylland tal, tendenser og eksempler, der tager temperaturen på de nordjyske landdistrikter. Rapporten skal danne grundlag for at løfte initiativerne i den regionale udviklingsplan og erhvervsudviklingsstrategi. Vegger indgår som casebeskrivelse i denne rapport. Rapporten - der blev udgivet på et tidspunkt, hvor det ikke længere var muligt at indarbejde den i kommuneplanen vil fremadrettet være inspiration til det videre arbejde i planlægningen med landsbyerne og landdistrikterne. AgriNord og Nordjysk Familielandbrug har afgivet fælles høringssvar. Høringssvaret har følgende konstateringer og forslag: 32

Anerkendelse af vægtningen af landbruget som et hovederhverv i kommuneplanen. Tilslutning til formålsbestemmelsen om sikring af bedste produktionsbetingelser samt en drift af jordbruget på en bæredygtig måde, som aktivt er med til at bevare og forbedre natur- og landskabsværdier. Bemærkningerne tages til efterretning og medfører i øvrigt ingen ændringer i kommuneplanen. Ønske om at velviljen til etablering af gårdbiogasanlæg omsættes til en enkel administrationspraksis, hvor landbruget undgår store investeringer i forprojekter, som ikke kan godkendes. Kommunen skal finde et redegørelsesniveau for miljøansøgninger, som ikke skræmmer ansøgere væk. Administrationens bemærkninger: I forbindelse med miljøansøgninger vedr. gårdbiogasanlæg tages der stilling til administrationspraksis. Der er ikke udpeget særlige jordbrugsområder, selvom det burde være muligt. Det er forhåbningen, at det er muligt i en fornyet jordbrugsplanlægning. Administrationens bemærkninger: I jordbrugsplanlægningen tages der stilling til muligheden for udpegning af såvel jordbrugsområder som særlige jordbrugsområder. Forslag om at den nærmere jordbrugsplanlægning og vandplanlægning giver anledning til en revision af zonerne for skovrejsning og skovrejsning uønsket. Administrationens bemærkninger: Forslaget indgår i forbindelse med udviklingsmålet om evaluering af områder for skovrejsning og skovrejsning uønsket og i forbindelse med den fornyede jordbrugsplanlægning, ligesom det vil blive vurderet når der udarbejdes handleplaner for vand og natur. Anbefaler at Vesthimmerland understøtter miljøforbedringer direkte i Limfjorden, fx ved etablering af stenrev eller muslingefarme. Definitionen på potentielle naturområder der forbinder naturområder er 33

ikke entydig. Der opfordres til en egentlig udpegning af de områder, det handler om. Administrationens bemærkninger: I forbindelse med udviklingsmålene om fornyet jordbrugsplanlægning og naturkvalitetsplanlægning vil udpegningen af naturområder blive evalueret bl.a. med henblik på at afklare hvor vidt de potentielle naturområder er naturområder eller landbrugsområder. Det er ikke på forhånd givet, hvor stor en økologisk forbindelse skal være, og de udpegede forbindelser fylder meget i landskabet. Tolker ikke et enkelt landbrug som værende et større teknisk anlæg i retningslinjens forstand. Administrationens bemærkninger: De økologisk forbindelser er som udgangspunkt overført fra regionplanerne og er hverken større eller mindre. I forbindelse med udviklingsmålet om naturkvalitetsplanlægning vil der foretages en evaluering af de udpegede økologiske forbindelser. Afgørelsen af om et enkelt landbrug betragtes som et større teknisk anlæg vil blive vurderet i de konkrete miljøgodkendelser. Kommunen opfordres til at prioritere en løsning af miljøkonflikter højere end landskabelige hensyn i de tilfælde, hvor en udflytning af nybyggeri er hensigtsmæssig. Administrationens bemærkninger: Opfordringen kan ikke gøres til en generel administration. Udflytninger vurderes i forbindelse med de konkrete miljøgodkendelser. I forbindelse med udflytninger af landbrugsanlæg opfordrer kommunen landbruget til tidlig dialog med kommunen omkring en hensigtsmæssig lokalisering. Udpegningen af lavbundsarealer er tilfredsstillende, da kommunen ikke har udpeget inddæmmede arealer. Genopretning ved etablering af skov, sump og mose vil være godt for tilbageholdelse af næringsstoffer, men der er ikke synderlige naturværdier knyttet til landskabstyperne. Ved naturgenopretning bør det sikres, at det hele ikke forsurer og forsumper. 34

15. Viborg Stiftsøvrighed Ved naturgenopretning omkring vandløb skal der være et klart billede af det ønskede mål - både indenfor naturgenopretningsområdet og for baglandet. Der savnes et afsnit om vandløb. Kommunen bør bemærke, hvilke afvandingsproblemer forsøget ved Sønderup Å giver. Kommunen skal i fremtidige vandløbsregulativer give et realistisk skøn over afvandingsbehovet for oplandet. Administrationens bemærkninger: Ifølge Planlovens bestemmelser skal kommuneplanen alene forholde sig til anvendelsen af vandløb. Dvs. rekreativ anvendelse såsom badning, sejlads og fiskeri. Aalborg, Rebild og Vesthimmerlands Kommuner er i gang med at udarbejde et forslag til et nyt vandløbsregulativ for hele vandløbssystemet. Viborg Stiftsøvrighed har afgivet høringssvar. Høringssvaret har følgende konstateringer og forslag: Kirkebeskyttelseszonerne i den tidligere Aalestrup Kommune er betydeligt mindre end beskyttelseszonerne i resten af kommunen. Kommunen bør gennemgå kirkebeskyttelseszonerne til den kommende kommuneplanrevision med henblik på et mere ensartet materiale. I rammebestemmelsen for Aars Kirkegård bør bestemmelsen vedr. bevarelsen af stendiger og karakteristiske træer omkring Aars Kirke udgå, da forholdene administreres af de kirkelige myndigheder. Der indsættes et nyt udviklingsmål under Kulturværdier med følgende ordlyd: Kommunen vil gennemgå kirkebeskyttelseszonerne for kommunens kirker med henblik på at opnå et mere ensartet udpegningsgrundlag for alle kommunens kirker. Særlige bestemmelser for lokalplanramme 1.O.2 vedr. bevarelsen af stendiger og karakteristiske træer omkring Aars Kirke udgår. 35

Behandling af høringssvar vedr. vindmøller i Forslag til Kommuneplan 2009 I forbindelse med den politiske proces med udarbejdelse af Forslag til Kommuneplan 2009 blev det besluttet, at administrationen skulle gennemføre en samlet planlægning for udpegning af arealer til opstilling af vindmøller i Vesthimmerlands Kommune. Planlægningen blev gennemført som en screening, hvor der skulle findes områder til opstilling af min. 3 store vindmøller med en totalhøjde på min. 118 m. Derudover indgik en række andre parametre vedr. afstandskrav, naturbeskyttelsesinteresser osv. En sådan fremgangsmåde i forhold til vindmølleplanlægning anbefales af Miljøministeriet. Nedenstående er således behandlet ud fra de generelle betragtninger, som kommunen har gjort sig i forhold til den vindmølleplanlægning, der ligger til grund for vindmølleafsnittet i kommuneplanen herunder fremme produktion af vindenergi med så få og store vindmøller som muligt placere vindmøller, så de belaster det omgivende landskab mindst muligt sanere uheldigt opstillede møller sikre at landskabs-, natur- og miljømæssige samt kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes 16. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste FBE gør opmærksom på, at vindmøller med en totalhøjde på 100 m og derover af hensyn til flysikkerheden - som minimum afmærkes med rød lavintensiv belysning (minimum 10 candela) døgnet rundt. For at opnå 360 graders dækning skal der påsættes 2 lamper øverst på møllehatten. Administrationens bemærkninger: Det vurderes af FBE s bemærkninger om belysning af vindmøller er indeholdt i retningslinjerne 3.1.4 og 3.1.8, hvor der stilles krav om, at vindmøller med en totalhøjde på mere end 100 m skal forelægges Statens Luftfartsvæsen til godkendelse. Ligesom vindmøller skal respektere radio- og radarkædeforbindelser godkendt af IT- og Telestyrelsen, maritime anlæg og Forsvarets radioanlæg. Der kan ikke tillades opstillet vindmølleparker, der kan forstyrre Telestyrelsens radiokædeforbindelser og maritime anlæg. Administrationen gør endvidere opmærksom på, man er dialog med Miljøminister Troels L Poulsen og Transportminister Lars Barfoed om problemer fra gener fra lysafmærkning fra store vindmøller. FBE s bemærkninger tages til efterretning og medfører i øvrigt ingen ændringer i kommuneplanen. 36

17. Finn N Hovgaard, Gl. Ørndrupvej 2, Farsø på vegne af: Martin Jensen, Krogstrup Poul Jørgensen, V. Hornum Jesper Monk Rasmussen, Ørndrup 18. GK Energi, Nyrupmark 42, Nibe Lokale lodsejere fremsender tilkendegivelse for realisering af vindmølleprojekt inden for rammeområde 307 ved Krogstrup. Administrationens bemærkninger: Idet der er tale om realisering af et af de udlagte vindmølleområder i kommuneplanen har administrationen allerede afholdt de indledende møder med lodsejerne. Det er lokale lodsejere der selv ønsker at opstille og drive møllerne samt fungere som driftselskab for de andele der skal udbydes til salg. Inden for vindmølleområdet arbejdes der med et forslag om at rejse 4 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m. Anmoder om at det mulige vindmølleområde ved Stistrup udlægges som egentlig vindmølleområde og fremsender støj- og skyggeberegninger som dokumentation for at vindmølleområdet er egnet til opstilling af 4 eller 5 vindmøller med en totalhøjde på ca. 135 m. Administrationens bemærkninger: Der er fremsendt dokumentation for at projektet tager størst mulig hensyn til campingpladsen ved Stistrup, der er beliggende 1,2 km fra vindmølleområdet. Støjpåvirkning ved campingpladsen bliver 33,5 db(a) og 34,8 db(a) ved hhv. 6 og 8 m/s hvor gældende krav er hhv. 37 db(a) og 39 db(a). Miljøafdelingen oplyser, at 3 db(a) svarer til en halvering af støjniveauet. Skyggepåvirkningen ved campingpladsen er beregnet til 38 min om året, hvor vejledende grænse er 10 timer. Det bemærkes at eventuelle skygger ved campingpladsen forekommer medio februar, ultimo oktober og primo november. Der er indgået aftaler med berørte lodsejere, der alle er positive overfor projektet. I forbindelse med kommuneplanens fordebat gjorde ejerne af Stistrup Camping indsigelse imod udlæg af dette vindmølleområde. De har ikke indsendt høringssvar i kommuneplanforslagets høringsfase. Området er i kommuneplanen udlagt som muligt vindmølleområde, der giver Byrådet mulighed for at bede ansøger om dokumentation herunder visualiseringer inden en egentlig planproces kan sættes i gang. Såfremt det giver Byrådet grundlag for at igangsætte en der arbejdes videre med gruppen af lodsejere om planlægning for opstilling af vindmøller. områdets status som muligt vindmølleområde drøftes i forhold til følgende muligheder: - området fastholdes som muligt vindmølleområde og det meddeles ansøger, at der ønskes visualiseringer som yderligere dokumentation eller - området fastholdes som muligt vindmølleområde og det meddeles ansøger at den videre planproces kan igangsættes eller - området udtages af kommuneplanen som muligt vindmølleområde. 37

planlægning for området, vil der skulle udarbejdes kommuneplantillæg hvilket ikke forsinker processen, men kan ske parallelt med udarbejdelse af lokalplan, og miljørapport med VVMredegørelse og miløvurdering. Fordebatten har fundet sted i forbindelse med udlæg af vindmølleområder, hvorfor det ikke vil være nødvendigt at gentage denne. 19. Mogens Leth Magnoliavej 16, Thisted Fremsender forslag om at udlægge det mulige vindmølleområde ved Lilleåen/Østerbølle som vindmølleområde idet opstilling af vindmøller økonomisk kan bidrage til realisering af naturgenopretningsprojektet:. Der anføres følgende argumenter: 1. Lodsejerne har givet udtryk for at man vil være indstillet på at arbejde positivt med naturgenopretningsprojektet, hvis mølleprojektet gennemføres samtidig. 2. Hovedformålet med naturgenopretningsprojektet (at forbedre vandkvaliteten i vandløbet) synes ikke at være i konflikt med at opstille vindmøller i området. 3. Mølleprojektet vil via den grønne fond kunne bidrage med op til kr. 1-1½ mio. i bidrag til naturgenopretningsprojektet. 4. Naturgenopretningsprojektet vil tage mange år at realisere. I den tid vil møllerne kunne producere natur-venlig energi svarende til el-behovet i 8-12.000 husstande pr. år. Efter 20-25 år når naturgenopretningsprojektet er vokset til forventes møllerne at være udtjente og vil blive nedtaget og naturområdet kunne nydes uden møller. 5. Der er foretaget biologiske undersøgelser, og der er ikke konstateret forhold, som sandsynliggør at mølleprojektet vil ødelægge eksisterende natur i væsentligt omfang. områdets status som muligt vindmølleområde drøftes i forhold til følgende muligheder: - området fastholdes som muligt vindmølleområde og det meddeles ansøger at den videre planproces skal ske i sammenhæng med naturgenopretningsprojektet ved Lilleåen eller - området udtages af kommuneplanen som muligt vindmølleområde. 20. Per-Henrik Jacobsen, Wind1 Fremsender forslag til opstilling af vindmøller i 2 områder: 1. Et område ved Rise som ikke er omfattet af forslag til kommuneplan - til opstilling af 3 stk. 2.3 MW møller. Administrationens bemærkninger: Området ved Rise er i screeningsprocessen til vindmølleplanlægningen fundet egnet til opstilling af vindmøller men blev i sidste fase 1. Vindmølleplanlægningen i kommuneplanen fastholdes, og der meddeles afslag på ansøgning om udlæg af nyt område ved Rise. 38

21. Peter Møller, Linalyst 35, Nørager sorteret fra pga ikke optimale vindbetingelser, herunder landskabet (lavere område mellem større bakkeformationer med kraftig beplantning). 2. Et optimeret forslag for opstilling af vindmøller i området ved Lilleåen/Østerbølle. Forslaget indeholder opstilling af 6 stk. 2,3 MW vindmøller til opstilling i en bue. På vegne af lodsejerne oplyser ansøger, at man vil være indstillet på at medvirke positivt for gennemførelsen af naturgenopretningsprojektet hvis det foreslåede mølleprojekt effektueres. Fremsender forslag om udlæg af nyt vindmølleområde ved Vester Hornum til opstilling af 3 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 m. Administrationens bemærkninger: Området var med i screeningsprocessen til vindmølleplanlægningen og i første omgang fundet egnet til opstilling af vindmøller. Oprindelig var der 3-4 områder ved Vester Hornum som blev vurderet samlet. Dette område blev således i sidste fase sorteret fra pga den korte afstand på ca. 1 km til et andet nyt rammeområde 307 (hvor der allerede er tilkendegivelse af ønske om opstilling af 4 vindmøller med en totalhøjde på op til 150m) og dels pga landskabet mod vest med meget markante bakker - hvilket ikke er optimalt i forhold til møllernes produktion. Der henvises i øvrigt til behandlingen af høringssvar nr. 17 2. områdets status som muligt vindmølleområde drøftes i forhold til følgende muligheder: - området fastholdes som muligt vindmølleområde og det meddeles ansøger, at der ønskes visualiseringer som yderligere dokumentation eller - området fastholdes som muligt vindmølleområde og det meddeles ansøger at den videre planproces skal ske i sammenhæng med naturgenopretningsprojektet ved Lilleåen eller - området udtages af kommuneplanen som muligt vindmølleområde. vindmølleplanlægningen i kommuneplanen fastholdes, og der meddeles afslag på ansøgning om udlæg af yderligere et område ved Vester Hornum. 39

22. Bjarne Christoffersen, Gatten Møllevej 50, Løgstør 23. Aars Fjernvarmeforsyning v/ Jan Clement, Dybvad Møllevej 1, Aars Fremsender forslag om udlæg af nyt vindmølleområde til opførelse af 3 vindmøller vest for Gatten. Forslaget indeholder ikke oplysninger om mølletype eller totalhøjde. Administrationens bemærkninger: Området er et skovareal (fredsskov) og gennemskæres af højspændingsledninger. I kommuneplanen er området endvidere udlagt som område med særlig landskabelig værdi, særlig natur og økologisk forbindelse. Områder udlagt til fredsskov er i Miljøministeriets anbefalinger et område med sædvanligvis absolut begrænsning for opstilling af vindmøller. Det ansøgte område var med i screeningprocessen til vindmølleplanlægningen men blev sorteret fra pga et behov for/ønske om at reducere antallet af vindmølleområder. I vindmølleplanlægningen har det også været et kriterium, at vindmøller ikke skal placeres i områder med særlig landskabelig værdi - en landskabstype, som så vidt muligt skal friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Ønsker mulighed for at opstille 1-2 stk. 850 kw vindmøller ved Aars Fjernvarmeværk, med henblik på at dække eget forbrug, når der ikke køres med kraftvarmeproduktion. Vindmøller og kraftvarmeværker er en ny konstellation og kan bruges til forsøg og optimering af samspillet mellem den ustabile vindenergi og det mere stabile kraftvarmeværk op mod det varierende behov i el-nettet. Administrationens bemærkninger: At det ansøgte ikke i overensstemmelse for de kriterier der har ligget til grund for vindmølleplanlægningen herunder fx at nye områder skal kunne rumme min. 3 store vindmøller med en totalhøjde på min. 118. Det er ikke undersøgt om det er muligt at opstille vindmøller i området i forhold til afstandskrav til områdets eksisterende boliger. Opstilling af vindmøller i området vil også udløse afstandskrav og dermed lægge begrænsninger i området i forhold til ønsket om evt. udlæg af erhvervsarealer på denne lokalitet. Der henvises til Vindmølleplanlægningen i kommuneplanen fastholdes, og der meddeles afslag på ansøgning om udlæg af nyt område ved Gatten. Vindmølleplanlægningen i kommuneplanen fastholdes, og der meddeles afslag på ansøgning om opførelse af vindmøller ved Aars fjernvarmeværk. 40

24. Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej 61, Løgstør behandlingen af høringssvar fra Aars Erhvervsråd. Ansøger har genfremsendt forslag til opstilling af 3-4 mindre vindmøller ved Svenstrupgård. Forslaget er tidligere behandlet af Byrådet på kommuneplan-seminaret i Skive. Svarskrivelse sendt til Martin Riisgaard-Jensen den 6/11-09 på baggrund af ØK den 4/11-09: Økonomiudvalget har på mødet den 4/11-09 behandlet din ansøgning om opstilling af vindmøller ved Svenstrupgård. Et flertal i Økonomiudvalget besluttede, at meddele afslag med baggrund i fastholdelse af vindmølleplanlægningen i forslag til kommuneplan 2009. Økonomiudvalget besluttede i øvrigt, at ansøgningen skal betragtes som en indsigelse til kommuneplanen og indgår derfor i den videre proces herfor. Begrundelsen for Økonomiudvalgets afslag er at området ved Svenstrupgård er beliggende inden for særligt værdifuldt landskab en landskabstype, som så vidt muligt skal friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. I vindmølleplanlægningen har det været et af kriterierne, at vindmøller ikke skal placeres i særligt værdifulde landskaber. Endvidere vurderes der ikke at være tilstrækkelig planlægningsmæssig begrundelse for at udlægge området til vindmølleområde, grundet områdets beliggenhed inden for Regionplanens kystnærhedszone A, der i forslag til kommuneplan 2009 benævnes som kystbeskyttelseszonen. Denne zone skal i princippet skal friholdes for byggeri og anlæg. Særlige typer anlæg kan dog etableres inden for kystnærhedszone A/beskyttelseszonen når der foreligger en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse herfor, og hvis det sker uden at tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige hensyn. Området grænser endvidere op til sommerhusområdet Lendrup Strand, der i hhv. regionplan og forslag til kommuneplan 2009 er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Økonomiudvalget skønner at Økonomiudvalgets afslag fastholdes. 41

nærheden til vindmølleområdet og gener fra vindmøllestøj ikke er i overensstemmelse med de hensyn, der bør tages i forhold til områdets værdi som rekreativ sommerhusområde og de kulturbeskyttelseshensyn der bør varetages i forhold til området som kulturmiljø. Økonomiudvalget har også lagt vægt på, at der inden for projektets nærzone er beliggende 3 øvrige vindmølleområder samt 2 større landbrug af industriel karakter, som alle er markante anlæg, der præger landskabet. Økonomiudvalget har også lagt vægt på, at projektet ikke indeholder forslag til sanering af mindre uheldigt opstillede vindmøller, som der i tidligere vindmøllesager har været lagt stor vægt på. 42