Erhvervspolitisk evaluering 2014 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 5), som udgjorde afsættet til Stevns Kommunes Erhvervspolitik (se eventuelt bilag 4), der igen satte rammen for den samarbejdsaftale, der blev indgået mellem Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd i foråret 2014 (se eventuelt bilag 3). Da Erhvervspolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i december 2013, valgte kommunalbestyrelsen af følge Erhvervsrådets anbefaling af, hvilke fem erhvervspolitiske temaer, der skulle udgøre omdrejningspunktet i Erhvervspolitikken. De fem temaer er nedenstående illustreret: Kilde: Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014-2020 I overensstemmelse med intentionerne og de fem temaer i Erhvervspolitikken har Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd indgået en samarbejdsaftale. Denne aftale er gensidigt forpligtende og opstiller en række resultatmål, som både dækker over aktivitetsmål, kvalitetsmål og effektmål, som årligt skal følges op, evalueres og eventuelt justeres eller måske skiftes ud med andre mål. Denne evaluering er den første og foretages på et tidspunkt, hvor hverken Samarbejdsaftalen eller Erhvervspolitikken er fyldt et år. Vi er således fortsat i en opstartsfase og evalueringerne bærer i denne omgang også mere præg af at give et statusbillede end at sige noget om, hvorvidt de
erhvervspolitiske tiltag virker efter hensigten. Evalueringens konklusioner kan af samme årsag ikke retfærdigvis begrundes i Erhvervspolitikken, men derimod i tidligere indsatser. I det lys kan det være hensigtsmæssigt, ved denne første evaluering, at fastholde de opstillede mål i Samarbejdsaftalen og først i 2015 overveje at ændre de opstillede mål. Med afsæt i ovenstående vil det følgende afsnit beskrive, hvilke tiltag der er igangsat og give en status over de resultatmål, som Stevns Kommune har forpligtiget sig på i Samarbejdsaftalen. De opstillede resultatmål er gengivet i de blå bokse. Stevns Erhvervsråd fremstiller i et separat notat (bilag 1 Årsrapport 2014 Samarbejdsaftale Stevns Kommune og Stevns Erhvervsråd ) sin evaluering i forhold til Samarbejdsaftalen. Redegørelse af Stevns kommunes resultatmål Første aktivitetsmål for Stevns Kommune i 2014: Stevns Kommune opgør: o Hvilke kommunale arbejder, som lokale virksomheder i Stevns får tildelt og hvilken virksomhed, der får dem. o Hvilke udbud lokale indgår i og hvor stor andel af disse, som lokale vinder. o Hvor stor en andel, der tilgår udenbys virksomheder. o Den samlede sum, som reelt kan være af interesse for erhvervene. Siden januar 2014 er data for alle ovenstående parametre blevet noteret løbende og vil kunne blive udtrukket til fremlæggelse ved eksempelvis Erhvervsrådets årsmøde. Ovenstående parametre har været et tilbagevende ønske fra erhvervslivet og vil fremadrettet også øge gennemskueligheden for området og kvalificere debatten om brugen af lokale og udenbys virksomheder til kommunale anlægsprojekter. Andet aktivitetsmål for Stevns Kommune i 2014: Stevns Kommune fremlægger det vedtagne anlægsbudget og beskriver de forventede anlægsprojekter for året på det årlige Erhvervstræf i januar måned. Ved at øge dialogen mellem Stevns Kommune og kommunens erhvervsvirksomheder forbedres virksomhedernes indsigt og mulighed for at planlægge sine samlede arbejdsopgaver mere hensigtsmæssigt. Samarbejdsaftalen var endnu ikke indgået, da Erhvervsrådet holdte sit Erhvervstræf i efteråret 2013 og der afholdes ikke Erhvervstræf i 2014. Derfor er der i stedet afholdt et aftenarrangement i foråret d. 11. marts 2014, hvor forvaltningen deltog og fremlagde de anlæg, der ligger i den nærmeste fremtid. På mødet havde de fremmødte mulighed for at indgå i dialog med forvaltningen og spørge ind til deres handlemuligheder i forhold til de planlagte projekter. Det er allerede aftalt, at Stevns Kommune deltager i Erhvervstræffet d. 29. januar 2015 og ligeledes her fremlægger de kommende anlægsprojekter. 2
Kvalitetsmål for Stevns Kommune i 2014: 80 % af de erhvervsvirksomheder, der har været i kontakt med kommunen og fået foretaget enten; miljøtilsyn, ansøgt om miljøtilladelser, eller byggetilladelser skal være tilfredse eller meget tilfredse med den service de har modtaget. Der måles på en 6-punktskala umiddelbart efter endt sagsbehandling. En af målsætningerne i Stevns Kommunes Erhvervspolitik er, at Stevns Kommune skal være en serviceorienteret partner i det konstruktive møde med erhvervslivet. Målsætningen gælder generelt og bredt i organisationen. I Samarbejdsaftalen er det valgt at måle der, hvor der oftest er en direkte kontakt mellem Stevns Kommune som myndighed og virksomhederne. Der skal måles på virksomhedernes tilfredshed med servicen i kommunen og vel og mærke ikke på, hvorvidt virksomheden er tilfreds med selve afgørelsen. Spørgeskemaet er udarbejdet og sendt til Dansk Industri, Dansk Byggeri og Stevns Erhvervsråd for kommentarer. Dataindsamlingen vil starte i oktober 2014. I denne første evaluering vil tilfredshedsundersøgelsen derfor kun bygge på den analyse, som Dansk Industri årligt foretager. Disse målinger siger imidlertid ikke noget om, hvorvidt virksomhederne også har været i kontakt med kommunen, men er et udtryk for, hvad de adspurgte industrivirksomheder synes passer på Stevns Kommune. Stevns Kommunes egen tilfredshedsundersøgelse vil fint kunne supplere evalueringen til næste år med data, som baserer sig på de virksomheder, der har været i kontakt med kommunen og samtidig vil repræsentere flere brancher end kun industrivirksomheder. Nedenstående skema er fra Dansk Industris undersøgelse, og udkom primo september 2014, men baserer sig på tal fra 2013. På parameteret kommunal sagsbehandling har Stevns Kommune fået en placering blandt landet 98 kommuner, som er 30 pladser højere end i 2013. Placering (på baggrund af data fra året forinden) 2014 2013 2012 Kommunal sagsbehandling 53 83 92 Kompetent og hurtig sagsbehandling på miljøområdet 69 90 85 Kompetent og hurtig sagsbehandling i byggesager 81 80 82 Kompetent og hurtig sagsbehandling i sygedagspengesager 11 62 90 Kilde: Dansk Industri Virksomhederne har haft følgende svarmuligheder: 1) Meget utilfreds 2) Utilfreds 3) Hverken/eller 4) Tilfreds 5) Meget tilfreds, men desværre fremgår kun gennemsnittet og ikke spredningen i svarene. På baggrund af svarene har de enkelte kommuner fået en indbyrdes relativ placering. Den enkelte kommunernes placering bør ses i sammenhæng med bredden af den tilfredshed, som kommunerne vurderes til. Eksempelvis er det kun én kommune, som opnår en gennemsnitlig vurdering svarende til Tilfreds og ingen kommuner vurderes så dårligt, så den gennemsnitlige vurdering bliver Utilfreds. På den baggrund bør Stevns Kommunes placering ikke forsvares, men samtidig giver det ikke et retvisende billede, hvis der ikke tages højde for, at landets kommuner alle har resultater, der falder inden for de samme 20 % af udfaldsmulighederne. 3
Effektmål for Stevns Kommune: Stevns Kommune vil hvert år forbedre eller som minimum fastholde sine rammevilkår. Der måles på samtlige af de rammevilkår, som Dansk Byggeri (31 stk.) og Dansk Industri (22 stk.) har valgt at måle på i deres årlige evalueringer. I begge undersøgelser har Stevns Kommune i år fået en bedre placering end sidste år. Der er imidlertid fortsat den samme i øjenfaldne forskel imellem de to analyser, nemlig at Stevns Kommune ligger rigtig flot i undersøgelsen fra Dansk Byggeri, mens kommunen opnår en meget lav placering af Dansk Industri. År Placering af Dansk Byggeri Placering af Dansk Industri Rapport fra 2014 7 74 Rapport fra 2013 17 85 Rapport fra 2012 20 80 Det er en præmis i begge undersøgelser, at der er tale om en relativ placering. Således er det ikke givet, at initiativer i tråd med organisationernes politik, vil resulterer i bedre placeringer og tilsvarende er det ikke naturgivent, at den enkelte kommune opnår en lavere placering, selvom der indføres ikke erhvervsvenlige tiltag. Således er undersøgelserne især brugbare, som afsæt til debat og fokus på erhvervsklimaet eller, såfremt undersøgelsernes placeringer tillægges en konkurrencemæssig værdi i kommunernes interne kamp om image. For at kunne sige noget om i hvilken grad Stevns Kommune reelt har levet op til kommunens forpligtigelser i Samarbejdsaftalen, og ikke blot se på den relative placering, er det nødvendigt med en gennemgang af de enkelte parametre under rammevilkår. I nedenstående afsnit er hovedtrækkene beskrevet. Såfremt man ønsker en mere dybdegående indsigt i udviklingen og de baggrundsfakta, som placeringerne bygger på, vil det fremgå af det mere udførlige bilag 2.b. Dansk Byggeri I undersøgelsen fra Dansk Byggeri får Stevns Kommune som sagt en bedre placering samlet set end sidste år. Af årets samtlige parametre får Stevns Kommune imidlertid på de relative placeringer en bedre placering på de 12, en dårligere på de 14, fastholder 1 og 3 er nye. Se eventuelt dette notats bilag 2.a Dansk Byggeri 2014. Virkeligheden er på den anden side mere positiv. Af notatets bilag 2.b Dansk Byggeri baggrundsfakta samt relative placeringer, fremgår både de fakta, som ligger til grund for undersøgelsen samt kommunens relative placering. Heraf fremgår det, at 2 parametre er fejlnoteret i undersøgelsen (parameter 18 & 21). Begge parametre handler om brugen af klausuler. For de resterende parametre gælder det, at Stevns har fastholdt rammevilkårene for de 12 parametre, men alligevel resulterer disse i mange dårligere placeringer. For de øvrige 14 parametre er rammevilkårene forbedret for de 9 og kun 5 rammevilkår er blevet dårligere. For de fem rammevilkår (parametrene 9, 10, 11, 25, 26) gælder det, at de ligger indenfor områderne Konkurrenceudsættelse af driftsopgaver samt Arbejdsmarked og uddannelse. På opgørelsestidspunktet vurderer Dansk Byggeri at kommunens udliciteringsgrad er faldet på vej og parkområdet og dermed også udviklingen af samme. Opgørelsestidspunktet for årets undersøgelse lå imidlertid før kommunens vedtagelse af funktionudbud for vejvedligeholdelsen. Antallet af ansatte pr. 1000 borgere er på kommunens entreprenør- og materielgårde steget. Derudover vurderes andelen af langtidsledige i forhold til antallet af bruttoledige at være steget og tilsvarende 4
for andelen af manglende samtaler med ledige. I Stevns Kommune ligger andelen på 7 % og landsgennemsnittet ligger på 9 %. Således er det på få rammevilkår, at Stevns Kommune ikke har kunnet leve op til sine forpligtigelser i Samarbejdsaftalen. Dansk Industri Det gælder for alle parametre under afsnittet Kommunale rammevilkår i undersøgelsen fra Dansk Industri, at disse data er hentet fra Danmarks Statistik, Økonomi- og Indenrigsministeriet kommunale nøgletal og det centrale nøgle register, men indgår med en vægtet værdi. Da undersøgelsen fra Dansk Industri først er kommet primo september, har det desværre ikke været muligt at analysere i dybden på de relative placeringer og de fakta, som ligger bag, forinden denne evaluering er udarbejdet. Se eventuelt samtlige parametre på bilag 2.c Dansk Industri 2014. Samlet set har Stevns fået relative bedre placeringer i undersøgelsen, men netop for de kommunale rammevilkår, der indgår i undersøgelsen, har Stevns Kommune fået flere dårlige end bedre placeringer. Dette bør imidlertid først analyseres nærmere, før det kan sige noget om de faktuelle rammevilkår. Eksempelvis slår det umiddelbart igennem, at Stevns Kommune igen har fået dårligere placeringer på parametre som grundskyld og skatteudskrivning til trods for, at kommunen har fastholdt disse rammevilkår. Det siger noget om, at der er kommuner, som sænker skatten og dermed nærmer sig niveauet for skatteprocenten i Stevns Kommune. På flere parametre er der tale om, at Stevns kun falder med én plads, mens centrale rammevilkår som erhvervsfrekvensen og beskæftigelsen i den private sektor faktuelt er fastholdt og samtidig har resulteret i bedre placeringer i undersøgelsen til sammenligning med sidste år. Afrunding Årets evaluering er mest et status billede, og baserer sig primært på landsdækkende undersøgelser, som lokalt kan være mere eller mindre relevante for vurderingen af erhvervsklimaet i Stevns Kommune. Yderligere gælder det for flere af parametrene, at de ikke direkte kan påvirkes af Stevns 5
Kommunes initiativer. Mange parametre er imidlertid direkte påvirkelige af politiske beslutninger og vil have stor betydning for erhvervsklimaet i kommunen. Af disse har Stevns kommune for hovedparten fastholdt eller forbedret erhvervslivets rammer. Til næste år vil der foreligge yderligere statistiske data både lokale og nationale, som er fra 2014, og dermed fra efter vedtagelse af Erhvervspolitikken. Derfor vil effekten af de igangsatte tiltag alt andet lige bedre kunne vurderes til næste år. På den anden side må det forventes, at der fortsat skal gå flere år, før vi for alvor kan vurdere på Erhvervspolitikkens effekt. Med de forhåndenværende kilder fremgår det imidlertid, at det går den rigtige vej med erhvervsklimaet i Stevns Kommune. Der er igangsat flere af de tiltag, som har været efterspurgt af erhvervslivet. Det gælder øget dialog, indsamling af data, som beskriver kommunens brug af lokale og udenbys virksomheder samt iværksættelse af en omfangsrig brugerundersøgelse til at vurdere forvaltningens serviceniveau i forbindelse med byggetilladelser og miljøtilsyn. I den forbindelse er det vigtigt ved fælles hjælp, at opmuntre erhvervsvirksomhederne til at deltage i undersøgelserne, når de har haft kontakt med kommunen, for kun derved kan Stevns Kommune løbende opnå den ønskede selvindsigt og få et grundlag at handle på. 6