Præsentation Torben Palshof overlæge, dr.med. speciallæge i onkologi & intern medicin Onkologisk afdeling, Århus Universitetshospital Formand for: Sammenslutningen af 24 DMCG er & Dansk Lunge Cancer Gruppe (DLCG)
Samlet oversigt Den uovervindelige forskel Pakkeforløb proces og resultater Kan alle indgå i pakkeforløbet? Udvikling af pakkeforløbet Perspektivering
Den uovervindelige forskel Verdens rekord ( )
Den uovervindelige forskel Nordisk rekord (1) Middel levetid i år
Den uovervindelige forskel Nordisk rekord (2+3)
Den uovervindelige forskel Nordisk rekord (4+5)
Den uovervindelige forskel Co-morbiditet
Samlet oversigt Den uovervindelige forskel Pakkeforløb proces og resultater Kan alle indgå i pakkeforløbet? Udvikling af pakkeforløbet Perspektivering
Oversigt (1) Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Hvad er en pakke? Hvad er formålet? Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! Hvordan måles m effekten? Er forløbstiderne forkortet? Hvad mangler i pakkeforløbet? Videre forløb/udvikling
Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Pres fra brugere/borgere/presse (1995-2000) Kræftplan I (2000) Kræftplan II (2005) Opfølgning KPII (2007) Regeringen (2007) Regionerne (2007)
The turn-around 2000-2005 Kræftplan I (2000): Fokus på forbedring af overlevelsen opgradering af teknologi og kapaciteter samt rimelige ventetider.
The turn-around 2000-2005 Konklusioner: Organisatorisk og faglig infrastruktur er afgørende forudsætninger for klinisk kræftforskning. DMCG er Biobank KFE og Sundhedstjenesteforskning
The turn-around 2000-2005 Kræftplan II (2005): Højeste professionelle standard i alle faser af forløbet Anbefaling om at udvikle pakkeforløb (integrated cancer pathways) Centralisering af cancer-kirurgien
The turn-around 2005-2010 Evaluering af Kræftplan II: De politiske- administrative og faglige ledelsessystemer skal styrke fokus på at udvikle og indføre pakkeforløb.
Gennembruddet De politiske mål med pakkeforløb: Ingen unødig ventetid Klar besked
Oversigt (1) Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Hvad er en pakke? Hvad er formålet? Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! Hvordan måles m effekten? Er forløbstiderne forkortet? Hvad mangler i pakkeforløbet? Videre forløb/udvikling
Hvad er en pakke? Et pakkeforløb er et patientforløb, hvor de enkelte trin er tilrettelagt som tids- og indholdsmæssigt veldefinerede begivenheder, der som udgangspunkt følger et på forhånd booket forløb. Pakkeforløbene omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om kræftsygdom, gennem udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Pakkeforløbene beskriver de nødvendige undersøgelser og behandlinger, herunder fagligt begrundede forløbstider. Endvidere beskriver pakkeforløbene hvor der undervejs i forløbet skal gives information til patienterne, samt de målepunkter, der skal gøre det muligt at monitorere om pakkeforløbene fungerer efter hensigten.
Hvad er formålet? Formålet med pakkeforløb er at tilbyde patienterne optimal udredning og behandling uden unødig ventetid og derigennem forbedre prognosen, bedre livskvaliteten og mindske utrygheden ved ventetid uden kendt årsag.
Oversigt (1) Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Hvad er en pakke? Hvad er formålet? Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! Hvordan måles m effekten? Er forløbstiderne forkortet? Hvad mangler i pakkeforløbet? Videre forløb/udvikling
Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! De faglige processer finder sted i regi af Sundhedsstyrelsen Der nedsættes arbejdsgrupper for alle kræftsygdomme omfattende repræsentanter fra DMCG erne, Regionerne og andre relevante Der udarbejdes/opdateres nationale kliniske retningslinjer De faglig begrundede forløbstider skal være de optimale Det administrative systemet beregner ressourcebehovet Regeringen bevilger de nødvendige midler til en startfase Udarbejdelse og implementering finder sted på 15 måneder (oktober 2007 december 2008)
RESULTATER OG UDFORDRINGER FOR KRÆFTBEHANDLINGEN Overlevelse Hvordan forbedres den? Pakkeforløb Danske Regioners Presseseminar 4. juni 2010 Revideret i henhold til notater om: Forløbstid (fagligt begrundet ventetid) og Sammenhæng mellem retningslinier og forløb Notater om: Rehabilitering og Palliation Komorbiditet Monitorering Ukendt primær tumor Informations-pjecer til patienterne - januar 2010 Presseseminar-10/tp
Oversigt (1) Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Hvad er en pakke? Hvad er formålet? Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! Hvordan måles m effekten? Er forløbstiderne forkortet? Hvad mangler i pakkeforløbet? Videre forløb/udvikling
Hvordan måles m effekten? Patientdelay Doctordelay Systemdelay KONGEINDIKATOREN First symptom First contact with the GP Examination of cancer related symptoms Referral to hospital First visit Diagnosis and referral to treatment Start of treatment Marianne Bjerager og Rikke Pilegaard Hansen, 2006
Oversigt (1) Hvem efterspørger rger pakkeforløb? Hvad er en pakke? Hvad er formålet? Tilblivelsesproces-proces! proces! Implementerings-proces! proces! Hvordan måles m effekten? Er forløbstiderne forkortet? Hvad mangler i pakkeforløbet? Videre forløb/udvikling
Er forløbstiderne forkortet? Udgivet 31. august 2010
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
Er forløbstiderne forkortet?
NIP-lungecancer Diagnostisk forløb
NIP-lungecancer Diagnostisk forløb
NIP-lungecancer Diagnostisk forløb
NIP-lungecancer Diagnostisk forløb
Overlevelse Opgjort som dødelighed 295 290 285 280 275 270 265 260 255 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Anm.:2007 og 2008 er estimeret, da der mangler data fra enkelte sygehuse. Anm.: Dødeligheden er korrigeret for ændringer i køn- og alder. Kilde: Sundhedsstyrelsen
Ressourceforbrug Index 200 180 160 140 120 100 80 Værdi af kræftbehandling Antal operationer Antal stråleterapi Antal kemoterapi 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Kilde: Landspatientregistret
Samlet oversigt Den uovervindelige forskel Pakkeforløb proces og resultater Kan alle indgå i pakkeforløbet? Udvikling af pakkeforløbet Perspektivering
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Resultater: 2.212 (83%) besvarede spørgeskemaer. Det samlede antal rapporterede symptomer var 3.208, hvilket svarer til 1,7 rapporteret symptom pr. patient. Hovedparten (57,6%) af patienterne præsenterede sig med et enkelt symptom.
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Resultater: Symptompræsentationen var afhængig af cancertypen. Patienter med mammacancer og malignt melanom præsenterede sig især med diagnosespecifikke symptomer (knude og nævus).
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Resultater: Patienter med kolorektal-, lunge- og prostatacancer præsenterede sig med såvel diagnosespecifikke (ændret afføringsmønster, hoste og besværet vandladning) som mere uspecifikke symptomer (smerte, vægttab og træthed).
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Konklusion: Nyopstået cancer i almen praksis præsenterer sig ofte med få og ikkespecifikke cancersymptomer. Lægerne tolkede 49% af symptomerne som alarmsymptomer (cancer) 24% som almensymptomer (mistanke om alvorlig sygdom) og 27% som ukarakteristiske symptomer.
Nielsen TN, Hansen PR. Vedsted P. Præsentation af symptomer i almen praksis hos patienter med cancer. Ugeskr Læger; on-line 29. marts 2010 Konklusion: Den praktiserende læges udredning og henvisning til cancerpakker besværliggøres af, at kun halvdelen af patienterne præsenterer et alarmsymptom. Der er derfor behov for at udvikle alternative henvisningsruter for patientgruppen med ukarakteristiske symptomer.
Diagnostiske centre Der er derfor behov for at udvikle alternative henvisningsruter for patientgruppen med ukarakteristiske symptomer. Der oprettes nu diagnostiske centre i de 5 regioner. Patienter med symptomer på alvorlig sygdom kan henvises fra egen læge til akut udredning. Ca. 30 % af disse vil have kræft som årsag.
Samlet oversigt Den uovervindelige forskel Pakkeforløb proces og resultater Kan alle indgå i pakkeforløbet? Udvikling af pakkeforløbet Perspektivering
Udvikling af pakkeforløbet Forebyggelse Tidlig opsporing Palliation Rehabilitering Brugerinddragelse Kontrol Monitorering Forskning Kræftplan III 2010
Samlet oversigt Den uovervindelige forskel Pakkeforløb proces og resultater Kan alle indgå i pakkeforløbet? Udvikling af pakkeforløbet Perspektivering
Perspektivering
Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Organisatorisk infrastruktur (staten) Endelig beslutning implementering i drifts- ledelsessystemet TASK FORCE Rådgivning KRÆFTSTYREGRUPPEN Rådgivning UVKL Udvalg til vurdering af kræftlægemidler Regionsdirektørerne Sundhedsstyrelsen Danske Regioner (fmd.) Ministeriet Kommunerne Sundhedsstyrelsen (fmd.) Danske Regioner Ministeriet Kommunerne Faglige organisationer Kræftens Bekæmpelse Sundhedsstyrelsen (fmd.) Danske Regioner Faglige organisationer
Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Organisatorisk infrastruktur (staten) SUNDHEDSSTYRELSEN Rådgivning SECOND OPINION Eksperimentelle enheder Nationale Koordinations Udvalg 1000 sagsforløb 90 % fra de onkologiske afd. 25 % colorektal 20 % urologiske 12 % lever, pancreas - 8 % lunge 50 % eksp. beh. (3 % i udlandet) 20 % - yderligere beh. Regionsdirektørerne Sundhedsstyrelsen Danske Regioner (fmd.) Ministeriet Kommunerne Sundhedsstyrelsen (fmd.) Danske Regioner Ministeriet Kommunerne Faglige organisationer Kræftens Bekæmpelse UVKL RADS
Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Pakkeforløbene har medført betydelige forbedringer Kliniske retningslinier for 32 kræftsygdomme Styrkelse af det faglige miljø og samarbejde med DR, SST Meget fåf henvises til behandling i udlandet Færre henvises til second opinion panelet Tilbud om bedste behandling til alle Stråleterapipark i verdensklasse 6 eksperimentelle afdelinger
Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Styrkelse af infrastrukturen Flere fri midler til uafhængig forskning Reducere afhængigheden af medicinalindustrien Reducere fragmenteringen af miljøerne Styrke strategiske indsatser fx ældre - senfølger
Perspektivering Den samlede indsats Hvordan forbedres den? Tæt samarbejde mellem miljøerne Kvalitetsresultater skal bruges Øget ledelsesmæssigt ssigt fokus Styrke læringskulturen l knowing- doing gab Fælles mål m l og indsats for de centrale aktører
Perspektivering Er kvaliteten og sikkerheden på spil?
Tak for invitationen og held og lykke i det videre forløb!