Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

Relaterede dokumenter
Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:

Effektundersøgelse af busfremkommelighed. Søvej 13B, 3460 Birkerød Tlf.: / mail:

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

højklasset busbetjening

Fremkommelighedspuljen 7. runde

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Fremkommelighedspuljen 6. runde

At orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.

Jagtvejslinjen i København

Højklassede bussystemer kan bidrage til den positive spiral indenfor den kollektive trafik

Udbygning af den kollektive trafik i København

15.1 Fremtidens buskoncepter

Referat af special session BRT højklassede busser i Danmark mandag den 22. august 2016

Regelmæssig og direkte

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Sjælland på sporet, 1. november 2018

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

BRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

Høje-Taastrup Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Overraskende hurtig 1

Sammenfatning. Status på servicemålene ITS handleplan 2016 og Investeringsbehov for ITS

Dragør Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Bedre bus til Nørre Campus

Stevns Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Introduktion til vejregelarbejdet. Jeppe Gaard, Movia - jeg@moviatrafik.dk

Juni Den smarte vej frem. Platform

UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE

Transportminister Lars Barfoed NOTAT. Bussen i trafikinvesteringsplanen. Kære Lars Barfoed

Ny håndbog & eksempelsamling om trafikterminaler

16. Maj Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen

Bedre Bus til Nørre Campus

Pulje til busfremkommelighed, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

1. Projekttitel Opgradering af businfrastruktur langs linje 500S mellem Glostrup Station og Avedøre Holme

Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Rødovre Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar marts 2010

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar April 2009

Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden

+Way. Abstrakt. Indledning

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

En del af fremtidens kollektive transport

Fremkommelighedspuljen 5. runde

AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/ Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen

Buslinje 5C til Ballerup St. Screening af tiltag

Udvikling af et BRT buskoncept

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Effektivisering af det strategiske busnet 2019

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Bynet forslag til strategisk busnet Gladsaxe Kommune

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Archimedes projektet i Aalborg CIVITAS ACHIMEDES. Jan Øhlenschlæger. Kollektiv Trafik Aalborg Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Dragør Kommune

2. oktober 2012 TØF Korsør. Movias Pendlernet. Jeppe Gaard, områdechef, Movia

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

2.1 Projektberetning. Leverancer og resultater. Optimal linjeføring

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Fremkommelighed der batter Trafikbestillerkonferencen 2012

Højklasset bus på Tagensvej Brug af rejsetidsdata til udpegning af fremkommelighedsproblemer

Byudvikling, baner og trafik Trafikdage i Aalborg 22. august Per Als Center for Byudvikling Københavns Kommune

Mobilitetsplan 2021 Peter Rosbak Juhl, Udviklingschef Trafikbestillerkonference 21. juni 2018

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

Busprioritering med GPS-detektering

OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6

Notat. Til: Gladsaxe kommune. Kopi til: August Strategi og proces for optimering af busbetjeningen i Gladsaxe kommune.

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Udbygning af den trafikale infrastruktur i København Movia, 11. maj 2012 Per Als Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen Københavns Kommune.

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Mobilitet i København TØF Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj

Banekonference Letbanen på Ring 3 Status. 5. Maj 2015 Anne-Grethe Foss Metroselskabet Letbaneselskabet

+Way. Produktoversigt til trafikbestillere januar 2016 Trafikselskabet Movia

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Højklasset kollektiv trafik i Reykjavik. Arbejdsprogram AUGUST 2016 ARBEJDSPROGRAM - HØJKLASSET KOLLEKTIV TRAFIK I REYKJAVIK

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 6A

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Vejdirektoratets planer for ITS

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde-Oksbøl v/ Preben Vilhof, COWI

TVÆRPROFILER HÅNDBOG OG EKSEMPELSAMLING. Mogens Møller

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Effektundersøgelse af busfremkommelighed

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Forvaltningernes anbefaling og vurdering af de tre løsningsforslag

1 Baggrund. 2 Forudsætninger

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Den kollektive bustrafik i Aalborg Kommune frem til 2025 en overordnet strategi

Movia Mobilitetsplan 2021 Arbejdsnotat: Det strategiske net

Transkript:

Fremtiden er kollektiv Ny vejregel-eksempelsamling for kollektiv bustrafik Mogens Møller, mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk

Velkommen til de næste 15 min. med 10 nye eksempler på kollektiv bustrafik Mogens Møller, partner & ingeniør Vejregelsekretær for Kollektiv (bus)trafik på veje Rådgiver og projektleder med speciale i projekter for højklasset kollektiv trafik Program: Baggrund og formål Højklassede busløsninger ITS Kampen om pladsen Ny teknologi Spørgsmål

Gode trafikløsninger for trafikanter og samfund Planlægning & mobilitet Vejregler & formidling Trafikmodeller & trafikdata Vej & anlægsprojekter

Vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje nedsat blandt dygtige fagfolk og eksperter fra hele vejsektoren står bag udarbejdelsen af vejreglerne, hvilket sikrer en bred opbakning hos alle hovedinteressenter fokus på at formidle, hvordan man bedst muligt kan udforme infrastrukturen for kollektiv trafik på veje ift. fysisk planlægning og udformning

Effektivt kollektiv trafik er nødvendig for en bæredygtig fremtid Stigende befolkningstilvæksti de større byer = øget transportbehov Kan ikke håndtere ved kun at udvide vejene til biltrafikken Kollektiv trafik kan transportere flere personer pr. køretøj = mindre trængsel og bedre miljø

Hvad skal vi med endnu en eksempelsamling? Den seneste eksempelsamling for Kollektiv bustrafik blev publiceret i 2003 - meget er sket siden da. Derfor har vejregelgruppen Kollektiv trafik på veje, med bistand fra Via Trafik, udarbejdet en helt ny og tidssvarende eksempelsamling.

10 nye eksempler på busprojekter HØJKLASSEDE BUSLØSNINGER: State-of-the-art BRT-system fra Metz Delvist BRT system fra Malmø +Way i København og Aalborg Fra jernbane til parkbånd, High Line New York ITS-LØSNINGER: Trafiksignaloptimeringer på korridor i København KAMPEN OM PLADSEN: Prioritering af busser på begrænset plads i Ringsted Håndtering af konflikter mellem cyklister og busser i Roskilde Løsninger der omfatter knudepunkter i Greve og München NY TEKNOLOGI Elbusser og trafikledelsessystemer i Göteborg

State-of-the-art BRT-system fra Metz Overordnet systeminfo Linje A Linje B IBRUGTAGNING Årstal 2013 2013 TRACÉ Fra jernbane til parkbånd, High Line New York Samlet længde 12,5 km 11,0 km Længde med kantstensadskilte 12,0 km 10,7 km busbaner Længde med afmærkede busbaner 0 km 0 km Længde med blandet trafik 0,5 km 0,3 km ANLÆGSØKONOMI Infrastruktur og stoppesteder 1082 mio. kr. (2013) Busmateriel (24 m dobbelt ledbusser) 216 mio. kr. (2013). Svarende til 8 mio. kr. pr. bus Analyse og projektering 149 mio. kr. (2013) Vedligeholdelses- og trafikovervågningscenter 269 mio. kr. (2013) STOPPESTEDER Antal stoppesteder 26 21 Gns. afstand mellem stoppesteder 500 m 550 m Realtidsinformation ved stoppesteder DRIFT Ja Ja Frekvens i myldretiden 6 busser/time/retning 6 busser/time/retning Frekvens uden for myldretiden 2 busser/time/retning 2 busser/time/retning Driftshastighed (Gns. hastighed inkl. stoppestedsophold) 20 km/t 20 km/t PASSAGERINFO Passagertal 38.000 påstigere pr. døgn (2015) Kapacitet (ved nuværende myldretidsfrekvens) 930 pladser/time/retning 930 pladser/time/retning PRIORITERING Dynamisk signalprioritering Ja Ja

På bekostning af biltrafikken I Metz er der valgt en gennemgribende løsning, hvor BRT en prioriteres i trafikken, også selv om det kan have negative konsekvenser for biltrafikken. Fra jernbane til parkbånd, High Line New York Effekter Regularitet Der er en rettidighed på mere end 90% Tilfredshed Generel tilfredshed: +13% (fra 2013-2015) Rejsehastighed Rejsehastigheden er ca. 20 km/t (inkl. stoppestedsophold), mens den inden BRT-systemet omtrentlig lå på 10 til 16 km/t. Passagertal 25.000 brugere pr. dag (åbning) til 38.000 pr. dag (2015)

ITS optimering af signaler Overordnet systeminfo IBRUGTAGNING Årstal 2018 TRACÉ Samlet længde Længde med kantstensafgrænsede busbaner 3,7 km (Frederik Bayers Plads til Emdrup Torv) Fra jernbane til parkbånd, High Line New York 0 km Længde med afmærkede busbaner Længde med blandet trafik 0 km 3,7 km ØKONOMI Infrastruktur, stoppesteder og signaler Ca. 800.000,- kr. Kun til signalarbejde (ekskl. rådgivning/projektering/simulering) Busmateriel - STOPPESTEDER Antal stoppesteder 13 Gns. afstand mellem stoppesteder Realtidsinformation ved stoppesteder Ca. 310 m Ja DRIFT Frekvens i myldretiden Ca. 20 afgange pr. time (for linje 6A) Frekvens uden for myldretiden Driftshastighed (Gns. hastighed inkl. stoppestedsophold) Ca. 6-8 afgange pr. time - PASSAGERINFO Passagertal 6A: 13 mio. passagerer årligt. (heraf 3,8 mio. påstigere på projektets hovedstrækning på Tagensvej) PRIORITERING Dynamisk signalprioritering Ja Gule cirkler markerer placering af mikrosensorer der registrerer trafikken på Tagensvej.

Signalprogrammerne tilpasses adaptivt Signalerne styres efter det aktuelle trafikale billede baseret på trafikmålinger og GPS-data fra busserne. Effekter Regularitet Fra jernbane til parkbånd, High Line New York Forventet simulerede effekter (6A) (målt ved spredningen): Morgen (8-9) -15 sek. mod Rødovrehallen -19 sek. mod Emdrup Torv Rejsehastighed Eftermiddag (16-17) -2 sek. mod Rødovrehallen +8 sek. mod Emdrup Torv Forventet simulerede effekter (6A): Morgen (8-9) -1 min og 19 sek. mod Rødovrehallen -1 min og 3 sek. mod Emdrup Torv Princip for detektering af busser. (kilde: Københavns Kommune) Eftermiddag (16-17) -1 min og 9 sek. mod Rødovrehallen -1 min og 46 sek. mod Emdrup Torv

Cyklister og busser på samme areal Overordnet systeminfo IBRUGTAGNING Årstal December 2011 TRACÉ Samlet længde 380 m Længde med kantstensafgrænsede busbaner Fra jernbane til parkbånd, 0 km High Line New York Længde med afmærkede busbaner 380 m Længde med blandet trafik Sydgående: 120 m (blandet med biltrafik) 260 m. (blandet med cykler) Nordgående: 380 m (blandet med bil-, og cykeltrafik) ØKONOMI Infrastruktur, stoppesteder og signaler Evaluering 480.000 kr. (ekskl. moms, 2011, inkl. planlægning) 120.000 kr. (inkl. andre projekter i Kommune) STOPPESTEDER Buslinjer 201A, 202A, 204, 205, 206, 209 Antal stoppesteder Realtidsinformation ved stoppesteder 1 stoppested (i nordlig retning) Nej DRIFT Frekvens i myldretiden 12 busser/time/retning (linje, 202A, 205 og 206 kører kun på en del af strækningen) Frekvens uden for myldretiden 7 busser/time/retning (linje, 202A, 205 og 206 kører kun på en del af strækningen) PRIORITERING Dynamisk signalprioritering Ja (i tre kryds)

Fordele for busdriften og for passagererne Cyklisterne i den kombinerede bus- og cykelbane oplever det som utrygt, når der er busser i banen. Især hvis bussen overhaler Effekter Regularitet Både Movia og Arriva vurderer, at der samlet set er en god og stabil busafvikling gennem Allehelgensgade. Nogle chauffører vurderer dog, at det ikke er muligt at overhale, når der er en cykel der kører i banen, hvorfor bussen kommer til at køre Fra jernbane til parkbånd, High Line New York efter cyklen. I disse situationer reduceres fremkommeligheden Tilfredshed Passagertilfredshed: Ikke undersøgt Cyklisttilfredshed: Cyklister, som kører i bus- og cykelbanen, oplever utryghed, når der er busser Chaufførtilfredshed: Chaufførerne er generelt tilfredse med udformningen af vejen Rejsehastighed Passagertal Ikke vurderet, da busserne har ikke kørt på strækning før ombygningen Det har ikke været muligt at vurdere passagerstigninger for de enkelte ruter, på grund af gennemgribende omlægning af buskorridorerne i forbindelse med Busplan 2012. Fra 1. halvår 2011 til 1. halvår 2012 er der dog samlet set sket en stigning på 7,5 % for bybusserne.

Münchner Freiheit mobilitetsstation Oversigtskort over Münchner Freiheit mobilitetsstation. (kilde: MVG) Overordnet systeminfo IBRUGTAGNING Årstal November 2014 ØKONOMI Planlægning 220.000 kr. (2014) Infrastruktur, stoppesteder mm 890.000 kr. (2014) Marketing 450.000 kr. (2014) Evaluering 450.000 kr. (2014) Samlet Ca. 2 mio. kr. (2014) STOPPESTEDER Antal stoppesteder Realtidsinformation ved stoppesteder DRIFT Buslinjer Metro 1 stoppested Ja Linje 53, 54, 142, 144 samt natbus N40, N41, N45 U3, U6 Letbane Linje 23 Delebilsordning Bycykler 6 pladser 20 delecykler

Masser af MaaS

Evaluering Brugen af bycykelordningen og delebilsordningen er steget støt efter åbningen af Mobilitetsstationen. Bycykelture steg fra 265 i oktober 2015 til over 800 i juni 2016. De elektriske delebiler er mere populære Fra jernbane til parkbånd, High Line New York end de benzin- eller dieseldrevne delebiler. ca. 40 % af brugerne af delebilsordningen og 60 % af brugerne af bycyklerne har benyttet kollektiv trafik for at komme til delebilen eller bycyklen. Størstedelen af brugerne af deleordningerne benytter kollektiv trafik minimum en gang om ugen. Udvikling i brug af delebilsordning (FFCS) og bycykelordning (MVG Rad) Delebiler har stor indflydelse på deres valg omkring bilejerskab. 12 % af brugerne har opgivet egen bil, 43 % har afholdt sig fra at købe en bil, og 27 % overvejer at sælge deres bil inden for det kommende år.

Teknologi mindsker forurening Overordnet systeminfo IBRUGTAGNING Årstal Juni 2015 TRACÉ Samlet længde ØKONOMI Infrastruktur, stoppesteder og signaler Busmateriel STOPPESTEDER Antal stoppesteder Gns. afstand mellem stoppesteder Realtidsinformation ved stoppesteder DRIFT 7,6 km Ikke tilgængelig Ikke tilgængelig 16 stoppesteder 500 m Buslinjer Linje 55 Frekvens i myldretiden Frekvens uden for myldretiden Driftshastighed (Gns. hastighed inkl. stoppestedsophold) PASSAGERINFO Passagertal Ja 6 busser/time/retning 6 busser/time/retning 18 km/t Ca. 100.000 passagerer pr. måned

Trafikledelse giver bedre miljø Princip for trafikledelsessystem. (kilde: ELECTRICITY - Cooperation for sustainable and attractive public transport - STATUS REPORT JUNE 2016) Oversigtskort over 0-udledningszoner og lavhastighedszoner. (kilde: ELECTRICITY - Cooperation for sustainable and attractive public transport - STATUS REPORT JUNE 2016

Til inspiration for gode kollektive busløsninger Eksempelsamlingen forventes publiceret i starten af 2019 på http://vejregler.lovportaler.dk/

Spørgsmål? Mogens Møller, mm@viatrafik.dk www.viatrafik.dk