Innovationsrådet. Den danske strategi. Danmarks muligheder i det globale videnssamfund

Den danske strategi Danmarks muligheder i det globale videnssamfund

Forord Globaliseringen er Danmarks store chance. Reelt har Danmark i disse år muligheden for at forny sit vækstgrundlag og sikre fremtidens velstand. Globaliseringen åbner i de kommende år for helt nye milliardmarkeder og skaber dermed nye forretningsmuligheder, som ikke alene kan skabe ny vækst i de eksisterende danske virksomheder og brancher, men føre til en helt ny generation af danske virksomheder og industrier. Forudsætningen er, at Danmark - som alle andre industrialiserede lande - formår at nytænke sin konkurrenceevne og sine vækstkilder i en global sammenhæng. Danmark hverken kan eller bør konkurrere med de nyindustrialiserede lande på deres præmisser, men fokusere på egne forudsætninger og kompetencer - og videreudvikle dem til verdensklasse. Vinderne i fremtidens globale økonomi er ikke nødvendigvis de økonomisk største og stærkeste nationer, men de mest kreative og innovative. Det er evnen til at tænke hurtigt og nyt, der bestemmer, hvor fremtidens investeringer og arbejdspladser bevæger sig hen. Derfor må Danmarks fremtid i den globale økonomi tage afsæt i en ambition om, at Danmark skal være et af verdens mest innovative samfund - målt på evnen til at nytænke og omsætte ideer til nye produkter og ydelser, der møder fremtidens behov og globale efterspørgsel. Globaliseringens nye nøglespørgsmål er: Hvilket behov kan vi opfylde bedre end nogen andre i verden? Det kræver en ekstrem fokusering på egne unikke kernekompetencer, som andre vanskeligt kan kopiere, og en innovativ anvendelse af dem på markedspladsen. Det er reelt evnen til at identificere de unikke styrker og aktivere dem i konkurrencen, der afgør forskellen på fremtidens vindere og tabere. Med dette udgangspunkt har taget initiativ til at etablere et bredt partnerskab mellem de vigtigste aktører i samfundet for at udvikle nye, fælles vinderstrategier, stimulere udvikling af både eksisterende og nye virksomheder, samt fremme vidensmiljøer i verdensklasse. Reelt faciliterer rådet en proces, der skaber et strategisk eksperimentarium eller en kreativ byggeplads, hvor ideer til og forudsætninger for fremtidens vækstprojekter kan testes, afprøves og kobles sammen i et samarbejde mellem de relevante interessenter. Regeringen har allerede udpeget globaliseringen som Danmarks største udfordring. Statsminister Anders Fogh Rasmussen pegede i sin tale under Folketingets åbning på faren for, at Danmark taber flere arbejdspladser på globaliseringen, end vi vinder, hvis vi ikke forholder os aktivt til udfordringen. Derfor har regeringen prioriteret et dansk svar på globaliseringen højt - vi skal med statsministerens ord skabe nye job ved at konkurrere på dygtighed - når de andre er billigere, skal vi være bedre. Det er regeringens ambition at gøre Danmark til et førende iværksættersamfund, der forsker, får nye ideer og omsætter den nye viden og de nye ideer til vækst og arbejdspladser. Hvordan det skal gøres, vil - ifølge statsministeren - fremgå af en flerårsplan, som regeringen fremlægger til foråret. støtter ambitionen fuldt ud og giver med dette strategioplæg sit svar på Danmarks globale udfordring. Jørgen Mads Clausen, formand for 2 oktober 2004

Sammenfatning Den danske strategi Globaliseringen handler om andet og mere end udflytning af danske arbejdspladser til Kina og Indien. Globaliseringen er årtiets største chance for Danmark. Den åbner helt nye markeder og skaber nye muligheder - også i Danmark - og kan føre til udviklingen af en ny generation virksomheder og industrier. Det er evnen til at tænke hurtigt og nyt, der bestemmer hvor fremtidens investeringer og arbejdspladser bevæger sig hen. Vinderne bliver ikke nødvendigvis de økonomisk største og stærkeste nationer, men de mest kreative og innovative. Derfor har taget initiativ til at etablere et bredt partnerskab mellem de vigtigste sektorer i samfundet for udvikle en ny fælles vinderstrategi og inspirere udvikling af eksisterende og nye virksomheder og vidensmiljøer i verdensklasse. Det er i samspillet mellem virksomheder, vidensinstitutioner og myndigheder fremtidens vindende rammevilkår tager form. Det er i brudfladen mellem den private og offentlige sektor mange af fremtidens industrier vokser frem. Dette er platformen for at Danmark i de kommende år kan forny sit vækstgrundlag og skabe en række nye milliardindustrier. Dette bør være Danmarks svar på den globale totalkonkurrence, som tvinger især Europa og USA til at nytænke både konkurrenceevne og vækstkilder. Fremtidens vækststrategi handler først og fremmest om en ekstrem fokusering på egne kernekompetencer og en innovativ anvendelse af dem på markedspladsen. Hvorvidt det lykkes at identificere de unikke styrker og aktivere dem i konkurrencen vil reelt afgøre om The rich stay rich - or just fade away. Opgaven for både Europa og USA er derfor meget præcist at identificere, hvilke faktorer det er, der har skabt velstanden i de enkelte lande og regioner, for derefter at tilpasse vækstkilderne til fremtidens globale krav, så de også bidrager til fremtidens velstand. Generelt gode økonomiske rammebetingelser er ikke længere nok - det har de fleste virksomheder adgang til eller også kan de skaffe sig adgang til det. For at begå sig i den nye globale vidensøkonomi handler det om at etablere specifikke, unikke vindende rammebetingelser, som andre vanskeligt kan kopiere. Globaliseringens nye nøglespørgsmål er: Hvilket behov kan vi opfylde bedre end nogen andre i verden? Verdensøkonomiens år 0 Reelt befinder alle rige nationer sig ved den samme startlinie. Vækststrategisk står vi så at sige i verdensøkonomiens år 0. Hvert land har forskellige forudsætninger, men alle har samme udfordring: At tænke deres økonomiske strategier forfra - at genopfinde deres konkurrenceevne. Og alle har samme muligheder for at vinde eller tabe. Resultatet bestemmes udelukkende af, hvilken innovationskraft der udvikles, og hvilket lederskab der udøves. En række vestlige lande - blandt andet USA, Canada, Storbritannien, Spanien, Finland og Danmark - er for øjeblikket i gang med at udvikle nye vækststrategier til den nye globale vidensøkonomi. Strategierne har det til fælles, at de tager udgangspunkt i nationernes eller regionernes egne, unikke erhvervsmæssige kernekompetencer og målretter oktober 2004 3

samfundets rammer i form af uddannelse, forskning, teknologi og iværksætteri, så de styrker og udvikler vækstcentrene yderligere. Forudsætningen er et tæt partnerskab mellem virksomheder, universiteter og lokale myndigheder. En dansk vinderstrategi For at Danmark skal kunne formulere en vinderstrategi for fremtiden er den første forudsætning, at vi ved, hvad det er, der har skabt Danmarks velstand. Svaret er ikke nødvendigvis enkelt - for Danmark repræsenterer en gåde. Selv om dansk erhvervsliv hovedsagelig består af mange små virksomheder i lavvækstbrancher har Danmark alligevel i årti efter årti formået at placere sig i top 10 blandt verdens rigeste lande, side om side med økonomiske supernationer som USA og forskningsdrevne globalister som Sverige. Mange andre lande med tilsvarende forudsætninger har ikke evnet at matche den præstation. Den seneste erhvervsforskning peger på, at den danske velstand bygger på en kulturelt rodfæstet evne til at samarbejde, tilpasse sig nye krav og finde nye løsninger. Denne menneskelige og sociale innovationsevne har gennem historien skabt en række bevægelser og institutioner, som har leveret - og stadig leverer - særlige danske konkurrencefordele. Højskolebevægelsen sikrede politisk og dermed økonomisk stabilitet i en periode med politisk revolution i Europa, andelsbevægelsen var et effektiv svar på USA's landbrugsmæssige billigproduktion, fagbevægelsen banede vej for en opkvalificeringsstrategi, der har ført til verdens mest veluddannede arbejdere, og velfærdsbevægelsen aktiverede kvinderne, så Danmark i dag har verdens højeste erhvervsfrekvens. Sociale innovationer, som alle hviler på et menneskesyn, der handler om respekt, kompetence og samarbejde. Danmarks topplacering i de internationale konkurrencemålinger i dag skyldes da også - ikke overraskende - hovedsagelig processtyrker. Danskerne er noget nær verdensmestre i at samarbejde både med hinanden og med kunderne, hvilket skaber en dansk brugerdreven innovationskraft, der matcher svensk og amerikansk forskningsdreven innovation. Det er i disse kulturelt bestemte danske styrker vi finder svaret på fremtidens konkurrenceevne. Rammevilkår smuldrer Desværre viser en nyudviklet måling af nationernes innovative rammevilkår - Innovation- Monitor - at mange af de selv samme rammevilkår, som har fremmet og udviklet de danske nøglestyrker, er i skred. Problemerne kan sammenfattes sådan: De danske kernekompetencer er under pres - risiko for nedslidning af den social- og humankapital der har været drivende i opbygningen af den danske velstand. Danmark taber terræn på avancerede uddannelser, som i øvrigt ikke er koordinerede med erhvervslivets behov Dansk vidensopbygning er for svag - der bliver nyudviklet for få originalprodukter, og samarbejdet mellem universiteter og virksomheder er for svagt. Dansk entrepreneurship er svag - det vil sige evnen til at skabe nye virksomheder og få dem til at vokse. Lederskab - der er for få danske ledere med et stærkt strategisk og internationalt lederskab, hvilket er en svaghed på en global markedsplads. 4 oktober 2004

Der er derfor behov for en ny dansk vækststrategi, som forfølger to hovedspor: De mikroøkonomiske rammer skal målrettes og styrkes, så Danmarks innovationskraft bliver bragt tilbage i verdensklasse. Danmark skal forny sit vækstgrundlag ved at skabe rammerne for en ny generation af milliardindustrier, som først og fremmest bygger på den sociale, industrielle brugerdrevne danske innovationskraft. De strategiske valg, Danmark skal træffe, og det fokus, vi skal rette, handler Ikke om en strategi baseret på pick the winners, men på evnen til at identificere nye globale behov og udvikle de nødvendige løsninger. Danmark skal kendes på sin evne til at udtænke løsninger på komplekse udfordringer - en strategi der handler om pick the needs and develop the solutions. Det kræver nye former for partnerskaber imellem privat sektor, offentlige myndigheder samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner og kan blive drivkraften i opbygningen af nye stærke industrier. For at Danmark kan udvikle en ny vinderstrategi til det globale videnssamfund forudsætter det en præcis og struktureret indsats. Derfor vil skabe Danmarks største kreative byggeplads, hvilket vil sige, at rådet faciliterer en samarbejdsproces, der koordinerer og stimulerer satsninger mellem komplementære partnere, der i fællesskab former fremtidens Danmark. Danmarks nye vækststrategi bør realiseres både regionalt og nationalt. Derfor arbejder på at etablere fem regionale Innovationsråd, som via et samspil med hinanden, regeringen og andre interessenter skræddersyr erhvervsudviklingsstrategier til de eksisterende og potentielle regionale vækstindustrier. Kapitel 1 Den nye globale virkelighed Danmark står over for en historisk mulighed for at forny sit vækstgrundlag. Den globale økonomiske revolution, som nu udfolder sig verden over, åbner for en lang række nye markedsmuligheder, der kan bane vej for et historisk velstandløft hele verden over. Hundreder af millioner mennesker vil i de næste årtier kunne opnå en velstand, som hidtil har været forbeholdt en lille del af verdensbefolkningen. Det store spørgsmål bliver, hvem der evner at udnytte de nye muligheder - og hvem der lader dem passere. For i den moderne globale vidensøkonomi har alle samme muligheder for at vinde og tabe. Virksomheder som Dell, Nokia, Amazon, Cisco og andre har vist, at virksomheder med den rigtige strategi og lederskab på få år kan vokse fra ingenting til at blive 100 milliarder kr. værd. Det samme kan nationer og regioner. Både Irland og Finland har på få år løftet sig fra dyb økonomisk, social og beskæftigelsesmæssig krise til at blive økonomiske foregangsnationer. Forskellen på, om globaliseringen er en mulighed eller trussel beror først og fremmest på evnen til at tænke nyt og den valgte strategi. Sagt med andre ord: Aldrig har forskellen på godt og dårligt lederskab spillet en større rolle, end i dag. oktober 2004 5

Den danske strategi Behov for et nyt svar Danmark har som alle andre lande behov for at formulere et nytænkende og sammenhængende svar på globaliseringen, som formår at tilpasse både samfundet og erhvervslivet til de nye konkurrencevilkår og markedskrav. Det ville være en strategisk fejltagelse at betragte globaliseringen som business as usual - som mere af en udvikling, vi allerede kender, eller en automatisk gevinstmaskine, man ikke kan tabe på. Verdensøkonomien har aldrig før gennemgået så omfattende forandringer i løbet af så kort tid, som vi oplever nu. I løbet af de seneste 15 år er livsvilkårene for skønsmæssigt Den nye globale markedsplads over 4 milliarder mennesker - de, der i dag arbejder i 1980: Ca. 1 mia. arbejdere og forbrugere markedsøkonomierne - blevet radikalt forandret. Det gælder ikke kun de 2,5 milliarder mennesker, som har omstillet sig fra planøkonomi til konkurrenceøkonomi i lande som Nordeuropa VestRusland, Østeuropa, Kina og Indien, det gælder også store Nordamerika/ europa Canada Sydeuropa Japan dele af arbejdsstyrken i de udviklede lande, som bliver mødt med nye krav og ny konkurrence fra kolleger i fjerne verdensdele. Resultatet er en revolutionær ny global arbejdsdeling, som Australien i omstillingshastighed og fornyelsestempo overgår alt, hvad vi tidligere har oplevet. En lang række fundamentale vækstforudsætninger og konkurrencevilkår, som har afgørende betydning for nationernes muligheder for at skabe velstand og 2000: Ca. 4 mia. arbejdere og forbrugere beskæftigelse, er allerede i forandring. Og så har vi endnu kun set en flig af fremtiden. Nordeuropa Østeuropa, Kinas opblomstring som ny økonomisk stormagt er stadig VestRusland Nordamerika/ europa i en tidlig fase. Kina har i dag 250 millioner forbrugere med Canada Sydeuropa Japan en vestlig købekraft - med den nuværende økonomiske udvikkina, ling vil 100 millioner kinesere hvert tiende år frem til 2050 Indien Sydkorea avancere fra fattigdom til en levefod, hvor de har råd til at Sydamerika købe en bil. Kina vil i løbet af de næste årtier blive toneangiaustralien vende for markedsudviklingen på en lang række områder. For eksempel vil Kina allerede i 2008 være verdens næststørste reklamemarked, kun overgået af USA. Det bliver derfor i stigenfigur 1.1 de grad i Kina fremtidens nye medieprodukter tager form for Kilde: Global Statistics, 2004. at blive eksporterede til Europa og andre dele af verden - frem for omvendt. Globalt opbrud i Danmark Det globale opbrud er synligt også i Danmark. En spørgeundersøgelse blandt danske erhvervsledere om globaliseringens konsekvenser for deres virksomhed inden for de næste 2-5 år illustrerer forandringerne: 52 pct. af erhvervslederne forventer, at de vil lægge flere opgaver i udlandet 87 pct. forventer, at medarbejdernes faglige færdigheder vil ændre sig - især hvad angår sprog og kulturforståelse 80 pct. forventer store organisatoriske ændringer i virksomheden 87 pct. af erhvervslederne forventer, at deres egne arbejdsområder vil ændre sig Forventningerne varsler en totalkonkurrence, hvor stort set alt og alle bliver udsat for en global test på egenskaber og nytteværdi, og alt er i konstant forandring og omstilling. 6 oktober 2004

Reelt repræsenterer de seneste 15 års globaliseringsbølge en radikal markedsøkonomisk innovation, som tvinger alle aktører på den globale markedsplads til at revurdere og nytænke deres egen vækstmodel. Det er en udvikling, som bliver drevet frem af virksomhedernes nødvendige markedstilpasning, og det kommer til at lægge et kolossalt pres på samfundene i både Danmark, Europa og USA. Kravet om omstilling, udvikling og opkvalificering vil vokse kolossalt. De følgende afsnit giver et kortfattet overblik over de vigtigste globaliseringstræk og de perspektiver, udviklingen rummer. En ny global arbejdsdeling Den globale revolution bliver drevet frem af en række parallelle udviklingstræk, der gensidigt forstærker hinanden. Nye informations- og kommunikationsteknologier gør det muligt at kommunikere stadig hurtigere og billigere på tværs af kloden, mens containertransporten støt sænker prisen på transport. Reelt er de globale transaktionsomkostninger på kommunikation og transport ved at nærme sig nul. Det betyder, at det bliver langt mere fordelagtigt for virksomhederne at udnytte de særlige fordele, der er ved at sælge og producere andre steder i verden, end hvor de har hjemme. Nye markeder åbnede sig efter Berlin-murens fald i 1989 og udvidede reelt med et slag den globale markedsplads. Indtil da var verdensmarkederne langt mindre, mere nationalt afgrænsede og prægede af høje handelsbarrierer. Markedsøkonomierne omfattede dengang omkring 1 milliard mennesker med hovedvægten i USA, Vesteuropa og Japan. Berlinmurens fald signalerede det endelige sammenbrud for den planøkonomiske tænkning og i løbet af ganske få år udvidede de frie verdensmarkeder sig med 3 milliarder arbejdere og forbrugere i lande som Kina, Indien, Rusland og Østeuropa. De facto udløste 1990'ernes markedsøkonomiske liberaliseringer historiens største bølge af grænseoverskridende Pris pr. minut for at ringe til Indien fra USA virksomhedsinvesteringer, hvilket både indvarslede en historisk industrialisering af de nye markedsøkonomier - og forvarslede historiens største omfordeling af arbejde. Denne globalisering vil i de kommende år reorganisere produktion for milliarder og reallokere millioner af arbejdspladser verden over. Virksomheder i de rige lande vil ansætte nye medarbejdere på de nye markeder og flytte flere opgaver dertil, fordi det er billigere - men samtidig ansætte nye medarbejdere hjemme, fordi produktionen vokser og udviklingsbehovet stiger. Virksomheder i de nye markedsøkonomier vil udkonkurrere gamle rivaler i de rige lande, men også ansætte nye medarbejdere, fordi de vokser. USD 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1990 Nye globale produktionsmuligheder 1992 Amerikanske job outsourcet til Indien 1994 1996 Fragtpris $ pr. ton 1998 2000 Figur 1.2 Kilde: Economy.com, Federal Communications Commission. 2002 Antal job 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2004 Globaliseringsangsten Det er i dag meget vanskeligt at forudsige det præcise omfang af den nye globale arbejdsdeling og bundlinien for det enkelte land. Det er der flere årsager til. En er, at globaliseringen er en læreproces for mange af hovedaktørerne. Virksomhederne bliver stadig dygtigere til at opdele de enkelte opgaver i virksomhedens værdikæde globalt, hvilket betyder, at flere og flere opgaver - og job - hvert år bliver udsat for den globale test: Kan opgaven løses bedre og billigere et andet sted? Nationerne gennemlever en lignende læreproces, hvor de rige lande på mange områder har mere veletablerede strukturer at forholde sig til, der ofte antager skikkelse af ma- oktober 2004 7

gelighedsbarrierer. De nye markedsøkonomier har hidtil vist sig at være hurtige til at skabe gode vækstrammer for den globale konkurrence, så som gode uddannelser og forskning i verdensklasse. Resultatet er, at videnstunge funktionærjob, som f.eks. laboratoriearbejde og softwaredesign, nu også i stigende omfang bliver flyttet til billigere steder i verden. En anden væsentlig årsag til usikkerheden omkring globaliseringens konsekvenser er, at den globale arbejdsdeling ikke kun er en kvantitativ størrelse - altså et spørgsmål om hvor mange job, der går tabt og bliver vundet. Den har også en kvalitativ dimension - mange job bliver udsat for nye krav som en konsekvens af den skærpede konkurrence og øgede teknologi- og vidensanvendelse. Med andre ord bliver simple arbejdsopgaver erstattet af avancerede opgaver. Hidtil har globaliseringen ifølge de fleste analyser ikke haft meget negative konsekvenser for det danske arbejdsmarked. De fleste, der har mistet deres job på grund af globaliseringens konsekvenser, har fundet et nyt. Det danske arbejdsmarked og uddannelsessystemet har vist sig at være i stand til at håndtere omstillingen. Det åbne spørgsmål er, om det også gælder fremover. En analyse af globaliseringens konsekvenser for beskæftigelsen i Danmark, som Rambøll Management har udarbejdet, anslår at 375.000 lønmodtagere i dag sidder i et truet job - altså et job, der på grund af globaliseringen risikerer at forsvinde eller afgørende ændre indhold - mens andre ca. 728.000 sidder i sårbare job. Selv om truslen skulle vise sig at overskygge virkeligheden, så formidler globaliseringen en ængstelse, som fremmer protektionistiske og populistiske politiske kræfter, der kan føre til nye mentale mure. Strategisk set giver det derfor mening at formulere fremtidsbilleder af globaliseringens muligheder, som kan fortrænge globaliseringsangsten. Og her bør udgangspunktet være et worst-case scenarie, fordi Global konkurrence på mennesker og produkter det angiver et betryggende ambitionsniveau for svaret. Konkurrencen på kompent arbejdskraft accelererer voldsomt... Ingeniører DVD Figur 1.3 $ 95.000 pr. år 2.200 Danske 2004 $ 300 $ 38.000 pr. år 500.000 Indiske 2010... mens innovation skal tjene sig selv hjem stadig hurtigere $ 30 2001 2003 Kilder: Undervisningsministeriet, Deloitte Research, 2004, IMD 2004. New York Times, 2003. Viden bliver hyldevare For de rige lande er den største udfordring ved globaliseringen, at konkurrencen ikke længere kun handler om billige hænder, men i stigende grad om dygtige hoveder. Mange af de nye markedsøkonomier satser målrettet på at løfte uddannelsesniveauet og forskningsindsatsen for at konkurrere om stadig mere værdiskabende produktion. For eksempel er Indien i fuld gang med at øge sin produktion af ingeniører. I 2010 vil Indien anslået uddanne 500.000 nye ingeniører om året. Til sammenligning uddanner Danmark i dag 2.200. Det siger sig selv, at danske ingeniører vil blive udsat for en konkurrence i de kommende år, som de ikke har oplevet før. Det gælder ikke blot på omkostningssiden, hvor en indisk ingeniør koster en brøkdel af en dansk, det gælder i stigende grad også på specialiseringen. Alene mængden af indiske ingeniører kan skabe kritisk masse inden for en lang række teknologier og specialer, hvor danske ingeniører i dag har et kompetenceforspring. Samme pres vil mange andre faggrupper blive udsat for. Derfor mister uddannelse og viden stadig hurtigere styrke 8 oktober 2004

som konkurrencefordel for de vestlige lande. Viden i verdensklasse bliver blot en nødvendig forudsætning for overhovedet at deltage i konkurrencen. Den udvikling skal ses i sammenhæng med at de rige landes virksomheder overfører viden og teknologi til de nye markedsøkonomier. Dermed mister de rige lande konkurrencefordelen i at besidde en vidensbase, der handler om overlegen forskning, produktion og ledelse - forhold, som i de seneste århundreder har sikret især Europa og USA global suverænitet på verdensmarkederne. Resultatet er, at den internationale konkurrence ændrer karakter: Viden som hyldevare. I takt med at vidensproduktionen sker stadig hurtigere og ny viden breder sig stadig hurtigere, så bliver eksisterende viden også stadig hurtigere forældet. Halveringstiden på den viden, som en nyuddannet it-ingeniør har tilegnet sig, er nu på kun et år. For hele arbejdsstyrken gælder det, at halvdelen af den faglige viden er forældet efter otte år. Konkurrencen handler derfor ikke længere så meget om at have viden, men om at tilegne sig og anvende viden - hurtigere end konkurrenterne. Eller hvad man med et andet ord kalder for innovationsevne. Det er særligt vigtigt for højomkostningsområder som Europa og USA at mestre innovation. Eftersom viden bliver forældet hurtigere, er der stadig kortere tid til at tjene penge på ny viden, som typisk er krævende eller dyr at fremskaffe. For eksempel faldt prisen på en DVD fra 300 dollar til 30 dollar på lidt over to år i USA. Det var den tid det tog for konkurrenterne at kopiere frontløbernes teknologi og produktionsmetoder og markedsføre det. Derfor vil de nationale innovationssystemer, patentsystemer og erhvervslivets innovationsmodeller indtage en stadig mere central rolle i den økonomiske konkurrence - fordi evnen til hurtigt at udvikle og beskytte innovation bliver stadig mere afgørende. Konkurrence på vidensmiljøer. Innovationsevnens voksende betydning for konkurrenceevnen og indtjeningsmulighederne betyder, at selve vidensmiljøet bliver stadig vigtigere - det handler for det enkelte menneske og den enkelte virksomhed om at være en del af et dynamisk, førende innovationsmiljø, som konstant producerer ny spydspidsviden, hvis man vil være med i forreste linie - mens det for et land gælder om at være vært for globalt førende vidensmiljøer. I den forbindelse vil et land som Indien alene i kraft af sin enorme produktion af ingeniører kunne blive vært for en lang række specialiserede vidensmiljøer i de kommende år, mens et land som Danmark nødvendigvis må blive meget, meget præcis på hvilke spydspidsområder, de danske ingeniører skal være verdensmestre på. Det samme gælder naturligvis andre vidensmiljøer. Satsninger, som ikke leverer verdensklasse, er spildte ressourcer. Vi er med andre ord på vej mod en global arbejdsdeling, som i høj grad handler om en vidensmæssig specialisering. Den enkelte region og nation i verden må derfor lokalisere og fokusere ekstremt på sine unikke kernekompetencer i en global kontekst og sikre de bedst tænkelige rammer omkring dem for at skabe innovationsmiljøer i verdensklasse - for det er i de miljøer, fremtidens konkurrencefordele bliver skabt. Dette vil for mange være en ny strategisk virkelighed, for det handler lige så meget om fravalg, som tilvalg. Tilmed uden at nogen på forhånd kan vide sig sikre på, at satsningerne lykkes. For det er et uundgåeligt element af den nye strategiske virkelighed, at mange valg må træffes på baggrund af signaler og data, som endnu ikke er økonomisk fuldt ud dokumenteret. Det eneste sikre i den nye globale vidensøkonomi er, at de, der ikke fokuserer, vælger og satser, med stor sikkerhed vil agere for sent til at vinde fremtiden. oktober 2004 9

Kapitel 2 Fremtidens vækstskabere De nye samfundsstrategiske nøglespørgsmål, som globaliseringen tvinger alle udviklede lande til at stille sig, er: Hvad er vores rolle i den globale arbejdsdeling? Hvad er det, vi kan bedre end andre i verden? Hvad er det, vi skal specialisere os i - for intet land i verden har ressourcer nok til at sikre verdensklasse på alle områder? Hvilke særlige styrker og fordele har vi, som vi kan konkurrere på, og som andre vanskeligt kan kopiere? Dette gør i realiteten op med den hidtil dominerende vækststrategiske tænkning, som har sigtet efter at skabe stærke makroøkonomiske rammer og lade markedet selv klare resten. Det er i dag et utilstrækkeligt grundvilkår for at sikre konkurrenceevne og velstandsvækst. De lande, der ikke formulerer en strategi, som prioriterer den økonomiske indsats, risikerer at se de nationale velstandskilder blive svækkede i de kommende år. FORA-modellen De nye mikroøkonomiske rammevilkår Velstand Innovation og produktivitet Ledelse og organisation Vidensopbygning og vidensspredning Iværksætteraktivitet Vidensarbejdere Figur 2.1: Vidensarbejdere, iværksættere, vidensopbygning og teknologianvendelse står for omkring 70% af samfundsvæksten i dag. Kilde: FORA, 2004. IKT De nye fundamentale rammevilkår Gode makroøkonomiske rammer er for længst blevet en nødvendig, men utilstrækkelig forudsætning for vækst. De fundamentale makroøkonomiske forhold kan i dag kun forklare en mindre del af væksten i de udviklede lande i dag. Resten - langt størstedelen af væksten - beror i dag på kvaliteten af mikroøkonomiske rammer, især uddannelse, forskning, teknologi og entrepreneurship - rammevilkår, der meget direkte påvirker nationernes innovationskapacitet - evnen til konstant nyudvikling af produkter og ydelser, som bliver efterspurgt af markedet: Menneskelige ressourcer - hvor veluddannede er vi Vidensproduktion og anvendelse af viden - hvor gode er vi til at skabe ny viden og bruge den IKT - hvor dygtige er vi til at anvende informations- og kommunikationsteknologi som redskab Iværksætteri - hvor gode er vi til at skabe nye, innovative virksomheder med stort vækstpotentiale Lederskabet - hvor dygtige er lederne til at forvandle rammerne til resultater De fem rammevilkår har betydning hver for sig. Uddannelse, vidensproduktion og teknologianvendelse forklarer hver omkring 20 pct. af væksten, mens iværksætteri vejer ind med hele 40 pct. Nye virksomheder er med andre ord den vigtigste enkeltkilde til ny vækst i den globale innovationsøkonomi. 10 oktober 2004

De enkelte rammevilkår understøtter også hinanden. For eksempel er uddannelse en forudsætning for at bruge ny viden og teknologi smartere. Iværksætteri er en forudsætning for at opnå den fulde gevinst af investeringer i ny viden. Ledelse er afgørende som katalysator for at maksimere udbyttet af de øvrige forhold. Det er med andre ord muligt at løfte hele vækstpotentialet i en moderne økonomi ganske væsentligt ved at styrke disse mikroøkonomiske rammevilkår. Hvis man omvendt lader stå til, er der en risiko for, at rammevilkårene svækkes og smuldrer, hvilket underminerer dagens velstandvækst. Det er med andre ord ikke kun en mulighed at løfte vækstpotentialet ved hjælp af de mikroøkonomiske rammer, det er en økonomisk nødvendighed. Der er to væsentlige vækststrategiske udfordringer i forbindelse med de mikroøkonomiske rammevilkår: Differentiering. De fleste lande satser på at styrke deres mikroøkonomiske rammer på baggrund af internationale benchmark-målinger og kan i princippet nå samme relative niveau for uddannelse, forskning, teknologianvendelse, virksomhedsopstart, m.m. Uddannelse, forskning, teknologianvendelse og iværksætteri i verdensklasse vil med andre ord blive nødvendige, men utilstrækkelige forudsætninger for vækst og velstand - ganske som gode makroøkonomiske rammer er det i dag. Denne konvergens er allerede i gang. Konkurrencen kommer derfor til at handle om specialisering - fordi ingen har ressourcer til at opnå en global førerposition på alle områder. Fokusering. De mikroøkonomiske rammevilkår kan levere stærke unikke konkurrencefordele hvis de bliver koordineret med de lokale erhvervsmæssige styrkeområder. Det kan lyde logisk, men i praksis mangler denne koordinering ofte. Det gælder ikke mindst Danmark, hvor manglende koordinering af forskningsindsatsen med industriens behov svækker udbyttet af forskningen og tvinger de førende danske forskningsvirksomheder til at få løst forskningsopgaver andre steder i verden. Denne koordinering - som i høj grad handler om at fokusere og prioritere forsknings- og uddannelsesressourcerne efter hvor de kan gøre størst økonomisk gavn - er i dag svag i visse lande, og stærk i andre. Danmarks konkurrenceevne For at vurdere Danmarks styrke i den globale innovationsøkonomi har i samarbejde med FORA - Økonomi- og Erhvervsministeriets enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse - samt en række internationale institutioner og organisation, herunder OECD, udviklet en ny målestok, som sammenligner Danmark med andre lande målt på de makroøkonomiske og mikroøkonomiske rammer; InnovationMonitor. InnovationMonitor leverer et unikt røntgenbillede af Danmarks tilstand i den nye vidensøkonomi og vil fremover blive opdateret hvert år, så det er muligt at følge Danmarks tilpasning til de nye globale krav. Ifølge InnovationMonitor står Danmark i dag stærkt på de makroøkonomiske betingelser. Der er overskud på handelsbalancen, inflationen er lav, den offentlige gæld er nedbragt, de offentlige budgetter balancerer, opsparingen er tilstrækkelig, kronen er stabil og renten følger den europæiske. Det er siden de turbulente 1980'ere med økonomisk afgrund, højinflation og en syv år lang kartoffelkur lykkedes at skabe makroøkonomiske rammer i verdensklasse. Der er stadig plads til forbedringer - det danske regelværk svækker konkurrencen, skattesystemet forvrider de økonomiske incitamentstrukturer, og arbejdsmarkedet kan styrkes, hvilket alt sammen ville skabe mere dynamik og forbedre grundlaget for inno- oktober 2004 11

vation. Men Danmark ligger i toppen af OECD-landene, hvad angår makrostrukturer. Målt på de mikroøkonomiske rammevilkår havner Danmark i toppen af midterfeltet blandt de 27 OECD-lande, som indgår i målingen. Placeringen bygger på målinger inden for 20 politikområder og 166 indikatorer, der til sammen dækker de vigtigste rammebetingelser for landenes innovationskapacitet. USA, Sverige og Finland har de bedste præstationer, mens Danmark ligger i midterfeltet eller i toppen af B-holdet. Det er ikke en tilfredsstillende placering. Det er et tegn på, at en række grundlæggende forudsætninger for Danmarks konkurrenceevne er i skred, og at Danmark ikke nødvendigvis skal regne med at fastholde sin placering i toppen af konkurrenceranglisterne og velstandsopgørelserne. Danmarks svagheder kan sammenfattes sådan: De danske uddannelser er i fare for at blive nedslidt - Danmark taber især terræn på de videregående uddannelser Dansk vidensopbygning er for svag - Danmark udvikler for få nye originalprodukter, samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningen er for spinkel Dansk iværksætteri giver bundplacering - det vil sige evnen til at skabe nye virksomheder, der kan udnytte deres globale potentiale Danmark har for få ledere med strategisk og internationalt lederskab Det er særligt problematisk, at svaghederne koncentrerer sig om de mest grundlæggende vækstvilkår for Danmark - de menneskelige ressourcer og fremtidens virksomheder. Hvem fører innovationskapløbet? Samlet indeks for præstationer og rammebetingelser for de 4 innovationsdrivere (USA=100) USA Finland Sverige Korea Schweiz Australia Østrig Canada Danmark Tyskland Holland Irland Norge New Zealand UK Japan Spanien Belgien Frankrig Tjekkiet Italien Ungarn Tyrkiet Portugal Polen Grækenland Mexico Figur 2.2 Kilde: FORA, 2004. Præstationer 0 20 40 60 80 100 USA Canada Finland New Zealand Australien Østrig Irland UK Holland Korea Schweiz Danmark Sverige Norge Tyskland Ungarn Tjekkiet Belgien Japan Frankrig Spanien Portugal Italien Polen Grækenland Mexico Tyrkiet Rammebetingelser 0 20 40 60 80 100 12 oktober 2004

Det er de dygtige, veluddannede medarbejdere, der er rygraden i den danske konkurrenceevne. Det er de nye virksomheder, som skal levere fremtidens danske arbejdspladser og forme fremtidens nye milliardindustrier. Samlet set er Danmark altså bagud på væsentlige områder - men heller ikke længere bagud, end det er muligt at lukke gabet og nå en topposition på de mikroøkonomiske rammebetingelser. Men det forudsætter, at Danmark mobiliserer en målrettet og kraftfuld indsats. Det følgende er en status for Danmark i det globale videnssamfund ifølge den første måling fra InnovationMonitor. Menneskelige ressourcer Danmark klarer sig betydeligt dårligere end de nordiske naboer Sverige og Finland målt på de menneskelige ressourcer. Når det gælder befolkningens samlede uddannelsesniveau og uddannelsernes relevans i forhold til erhvervslivets behov sakker Danmark ligefrem bagud. Vi uddanner ganske enkelt for få for lidt, og for mange i de forkerte fag - sammenlignet med erhvervslivets behov, som repræsenterer de danske vækstmuligheder. Der mangler en stærkere kobling af uddannelsesindsatsen og erhvervsudviklingen i Danmark. Sverige og Finland ligger betydeligt højere hvad angår befolkningens færdigheder. Hovedårsagen er, at Sverige påbegyndte en reform af de videregående uddannelser med den globale fremtid i tankerne allerede i begyndelsen af 1980'erne, mens Finland tog fat i begyndelsen af 1990'erne. I begge lande styrer man uddannelserne centralt, og i Finland er bevillingerne til især ingeniører og kommercielle uddannelser forbundet med undervisningsinstitutionens evne til at uddanne kandidater, der får job i de finske erhvervsklynger, hvilket sikrer en meget stærk kobling. Denne danske svaghed er klart en af de mest kritiske forhold for Danmarks fremtidige konkurrencemuligheder. Danmark konkurrerer i vid udstrækning ikke længere på løn på den globale markedsplads, men på kompetencer. Derfor er det et meget alvorligt faresignal, at netop de mest kompetencetunge uddannelser ikke lever op til international best practice. Danmark kommer også dårligt ud på folkeskoleområdet. Ganske vist klarer den danske folkeskole sig godt, når der måles på bløde værdier som samarbejdsevner, selvstændighed og demokratiforståelse - forhold, som er med til at fastholde og styrke grundlæggende danske kulturelle værdier som social fairness - men dårligt, når der måles på faglig viden. Sverige og Finland klarer sig lige så godt på de bløde værdier som Danmark, men især Finland klarer sig langt bedre på den faglige viden. Regeringen har taget initiativ til en række reformer både hvad angår de videregående uddannelser, hvor universiteterne får flere erhvervsledere i bestyrelserne, og på grundskoleområdet med blandt andet test af faglige færdigheder, m.m. Hvorvidt dette er tilstrækkeligt til at indhente efterslæbet er uklart. Sverige og Finland topper også alle lister, når det gælder ledelseskompetencer, mens Danmark også her sakker bagud. De danske ledere klarer sig ikke godt på international erfaring og strategi - to forhold, der er vigtige for konkurrencen på den globale mar- Ledelseskompetencer (USA) Input til fleksibel organisering (USA) Omfang og relevans af efteruddannelse (USA) Danmark Danmarks styrker og svagheder på menneskelige ressourcer Danmark sammenlignet med verdens 3 bedste Figur 2.3 Kilde: FORA, 2004. Udgifter til uddannelse (Schweiz) 100 80 60 40 20 Incitamenter til uddannelse (Grækenland) Omfang og kvalitet af basisuddannelse (Japan) Omfang og relevans af videregående uddannelse (Canada) Finland, Sverige og USA oktober 2004 13

kedsplads. En del af forklaringen kan ligge i, at Danmark målt på kvaliteten af lederuddannelser kun kommer ind på en 17. plads ud af 27 lande - de ledelseskvalificerende uddannelser er ganske enkelt for ringe. Udnyttelse af kompetencer (USA) Konkurrenceforhold (UK) Adgang til teknologi (USA) Danmarks styrker og svagheder i vidensopbygning og vidensspredning Danmark sammenlignet med verdens 3 bedste Udenlandsk medfinansiering (Irland) Adgang til venturekapital (USA) Danmark Figur 2.4 Kilde: FORA, 2004. Størrelsen af offentlig forskning (Finland) 100 80 60 40 20 FoU støtte (Spanien) Kvaliteten af offentlig forskning (Schweiz) Relevans af offentlig forskning (USA) Kommercialisering af forskning (Finland) FoU-samarbejde (Holland) Samspil om højtuddannede (Schweiz) Sverige, Schweiz og Tyskland Danmarks styrker og svagheder på IT Danmark sammenlignet med verdens 3 bedste Datasikkerhed (Finland) Infrastrukturens udbredelse (Korea) Priser i telesektoren (Canada) Digitalisering af uddannelsesinstitutionerne (Danmark) Figur 2.5 Kilde: FORA, 2004. Digital forvaltning: Information og envejskommunikation (Finland) Danmark 100 80 60 40 20 Digital forvaltning: Tovejskommunikaiton og fuld transaktion (Canada) Medarbejdernes grundlæggende IKT-kompetencer (USA) Digitale forbrugere (Danmark) Avancerede IKT-kompetencer (Sverige) USA, Finland og Sverige Vidensopbygning og vidensspredning Danmark klarer sig bedre på opbygning og anvendelse af viden, men igen er Sverige og Finland bedre end Danmark. Danmark indtager en 7. plads hvad angår patenterede innovationer, introduktion af nye eller teknologisk forbedrede produkter eller processer. InnovationMonitor viser i øvrigt et velkendt, men problematisk billede: Det kniber med samarbejdet mellem de danske virksomheder og de offentlige forskningscentre; kommercialiseringen af forskning og udvikling er relativt beskeden. Det er alvorlige svagheder, når det handler om at opbygge innovationsmiljøer i verdensklasse. Landene med det mest udbredte forsknings- og udviklingssamarbejde er Sverige, Canada og Finland. I alle tre lande er der afsat langt flere midler på universiteternes budgetter til virksomhedssamarbejde end i Danmark. I Finland er det 10 gange mere og i Sverige tre gange mere. Desuden er samarbejdet i de andre nordiske lande mere forpligtende og langsigtet - typisk forankret i bestyrelserne med repræsentanter for universiteters og virksomheders ledelse. Samarbejdet i Danmark beror derimod i mange tilfælde på personlige netværk mellem enkelte forskere i virksomheder og universiteter. Danmarks erhvervsstruktur taget i betragtning - mange små virksomheder, som ikke har kritisk masse til store forskningsafdelinger - er det relevant at overveje, om de danske universiteter i grunden ikke burde bruge flere ressourcer på at bygge samarbejde med virksomhederne, end Sverige og Finland. Regeringen har taget initiativ til at løfte den danske forskningsindsats med etableringen af Højteknologifonden. Hvorvidt fonden er i stand til at generere midler hurtigt nok til at indhente det danske efterslæb og sikre danske vidensmiljøer i verdensklasse er imidlertid et åbent spørgsmål. Danmarks forskningsstrategiske råd har samtidig lagt op til en større kobling mellem Danmarks styrker og forskningsindsatsen. Spørgsmålet er, om koblingen ikke kan styrkes yderligere med en økonomisk ordning, hvor staten bidrager til forskning, når erhvervslivet investerer. IKT-anvendelse Danmark er relativt god til at anvende informations- og kommunikationsteknologi som redskab i konkurrencen på markedspladsen. Målt på basal IT-anvendelse som antal pc'er pr. kontorarbejde, andel af virksomheder med internetadgang og hjemmeside, kommer Danmark ud som nr. 5 med USA og 14 oktober 2004

Sverige på topplaceringerne. Hvad angår mere avanceret anvendelse af IT, som elektronisk køb og salg, og anvendelse af internettet til avancerede services, kommer Danmark ind på en 4. plads. Ser man på de rammevilkår, som skaber forudsætningerne for præstationerne, så klarer Danmark sig også relativt godt hvad angår antal IT-medarbejdere med avancerede IKT-kompetencer - men ikke så godt som de bedste lande. Hvis Danmark skal op på det samme niveau som de bedste, så kræver det en vækst i antal medarbejdere med avancerede IKT-kompetencer på 10%. En sådan stigning vil indebære en fordobling af tilgangen til IT-højskolen eller en væsentlig import af udenlandske kompetencer. Samtidig er de danske telepriser relativt høje og hæmmer derfor anvendelsen af internettet og telefoni. Der mangler konkrete tiltag, der kan afhjælpe svaghederne. Iværksætteri Danmark er relativt god til at starte nye virksomheder - bedre, end mange tror. Der starter hvert år 16.000 virksomheder i Danmark, og omkring 6 pct. af danskerne er involverede i iværksætteraktiviteter, enten ved at etablere en virksomhed selv eller ved at spille en afgørende rolle i udviklingen af en ny virksomhed. Det er internationalt set høje tal - blandt de højeste i Europa og på niveau med USA. Det kniber med andre ord ikke med iværksætterlysten eller risikoviljen i Danmark. Det er meget positivt. Nye virksomheder har stor betydning for innovationskraften og væksten i hele samfundet. Erhvervsforskningen har vist, at nye, små virksomheder leverer over halvdelen af innovationen i erhvervslivet og op imod 90% af de radikale innovationer. De nye virksomheder er samtidig vigtige katalysatorer for erhvervsklyngerne og bidrager til at styrke klyngernes dynamik og vækstpotentiale. Problemet er, at Danmarks mange nye virksomheder ikke vokser. Faktisk er det de færreste nye virksomheder i Danmark, der kommer ind i et godt vækstforløb. I USA har over 10 pct. af de nye virksomheder en årlig vækst på mere end 60 pct. I Danmark er det kun 3 pct. Der er derfor god grund til at revurdere den traditionelle opfattelse af Danmark som et svagt iværksætterland. Det er misvisende. Danmark har snarere svage vækstrammer for nye virksomheder - rammer, som spænder fra iværksætternes kompetencer i ledelsesdrift til finansiering, skatter og konkurslov. Hvis disse rammer bliver styrket, kan Danmark meget sandsynligt realisere et vækstpotentiale med afsæt i den danske iværksætterånd, som relativt set matcher USA. Ifølge InnovationMonitor handler Danmarks svagheder på iværksætterområdet først og fremmest om følgende problemer: Konkursloven afgør, hvornår en kuldsejlet iværksætter kan bruge sin erfaring til et nyt forsøg. USA, Korea og UK - nogle af de bedste lande til iværksætteri - har også de bedste betingelser for at komme i gang igen efter en konkurs. Stærk dansk iværksætterånd Danmark er god til at starte nye virksomheder Virksomhedsopstartsrater i Europa og USA (1998-2000) 12 10 8 6 4 2 0 men de vokser sig ikke store Andel nye, mindre virksomheder med en vækst på over 60 pct. 2000-2002 Korea USA Storbritannien Spanien Holland Finland Norge Sverige Frankrig Italien Danmark Portugal Tyskland Schweiz Østrig Figur 2.6 Norge Danmark USA Spanien Holland Storbritannien Italien Portugal Belgien Finland Sverige 15,5 13,5 8,5 8,2 7,3 5,8 5,7 5,1 4,0 3,9 3,3 3,1 2,6 1,8 1,7 Antal Kilde: Eurostat, 1998-2000. Tallene er harmoniseret og korrigeret for sektorforskelle. Erhvervs- og Boligstyrelsen. oktober 2004 15

Det tager typisk 1-2 år. I Danmark tager det typisk 7 år. Det er en klar barriere både over for iværksættere, der klogere af skade vil prøve igen, og over for intraprenører, der ønsker at bryde ud af deres ansættelsesforhold og starte egen virksomhed. Regeringen har i den anledning bedt Konkursrådet om at komme med forslag til revision af den danske konkurslovgivning. Danmarks styrker og svagheder på iværksætteri Danmark sammenlignet med verdens 3 bedste Uddannelse (USA) Iværksætter-infrastruktur. Erfaringer fra USA viser, at et meget vigtigt element i opbygningen af en stærk iværksætterregion er et kompetent og fintmasket netværk af iværk- Iværksætterinfrastruktur (Korea) Figur 2.7 Kultur (USA) Offentlige rådgivning (Irland) Kilde: FORA, 2004. Administrative forhold (UK) Danmark 100 80 60 40 20 Incitamenter - konkurslov og indkomstskat (Korea) Opstartskapital - venturekapital og lån & lånegarantier (USA) Exit (Sverige) Formue- og selskabsskat (Canada) USA, Canada og Korea Beskatningen kan hæmme iværksætteraktivitet på flere måde. I de bedste iværksætterlande har mindre virksomheder en særskilt lav selskabsskat. I USA, Canada og UK er selskabsskatten for mindre virksomheder 10-15 pct. eller ca. det halve af den almindelige selskabsskat. Det gælder ikke for Danmark. USA, Canada og UK har også særlige skattevilkår for Business Angels - det vil sige, at afkastet for investeringer i særlige nye vækstvirksomheder er særligt lavt. I Danmark får nystartede virksomheder ikke lignende skattevilkår, og der er ikke særskilte skatteregler for Business Angels, hvilket kan være en forklaring på, at der er forholdsvis få Business Angels i Danmark. Et beslægtet problem er generationsskifte, som er hårdt beskattet i Danmark i form af en kombination af aktieavancebeskatning, udbytteskat og arve-/afgiftsskat, hvilket hæmmer mulighederne for at mange danske virksomheder kan vokse sig fra små til større - lovende virksomheder bliver snarere købt op af store udenlandske virksomheder. Venturemarkedet er stort og velfungerende i de bedste iværksætterlande. Det offentlige har spillet en vigtig rolle i udviklingen af markedet i alle landene. Tilførsel af seedkapital kræver tilsyneladende et permanent offentligt engagement. Danmark har et relativt stort seed-marked takket være det offentlige engagement i innovationsmiljøerne og Vækstfonden. Der er ved at udvikle sig et marked for venturekapital til den sidste del af nye virksomheders udviklingsfase - ekspansionskapital - som synes at blive selvbærende. Der er imidlertid et hul på det danske venturemarked mellem seedkapital og ekspansionskapital. Et hul som kun kan lukkes inden for nogenlunde kort tid, hvis det offentlige er engageret. Regeringen har indledt dialog med livsforsikringsselskaber og pensionskasser om kapitalforholdene for nye virksomheder. Sekundært aktiemarked. Alle de bedste iværksætterlande har et stort og velfungerende sekundært aktiemarked. Det er et marked, hvor små virksomheder, der ikke kan blive noteret på det primære aktiemarked, kan omsætte unoterede aktier. Et velfungerende sekundært aktiemarked er en vigtig exit-mulighed for venturekapital og et marked, hvor vækstvirksomheder kan hente kapital til at realisere en global ekspansion. Det største og mest kendte sekundære aktiemarked er det amerikanske Nasdaq for højteknologiaktier. I de seneste år er nye interessante sekundære aktiemarkeder vokset frem f.eks. i Korea og Sverige. Et sekundært aktiemarked må skabes af den finansielle sektor selv, og for små lande som de nordiske kan et samarbejde på tværs af landene være en stor fordel. Det offentlige kan tage initiativer, der fremmer samarbejde om udviklingen af et velfungerende sekundært aktiemarked. 16 oktober 2004

sætterrådgivere - en stærk iværksætterinfrastruktur. Der er tale om et meget bredt felt af rådgivere fra advokater, revisorer patenteksperter over Business Angels, venturekapitalister, bankrådgivere til tekniske specialister, marketingspecialister og PR-rådgivere. Netværkene opstår ikke af sig selv. Det kræver formentlig i alle tilfælde non-government involvering at oprette og drive iværksætternetværk. De drivende kræfter kan være en iværksætterorganisation, et erhvervshus, en forskerpark eller et iværksættercenter på et universitet. Finansieringen må komme fra det etablerede erhvervsliv, regionale og offentlige myndigheder. Regeringen har lavet et udbud for at finde en organisation eller institution, som kan være en drivende faktor i opbygningen af en iværksætter-infrastruktur. Uddannelse i iværksætteri er mere sjælden på de danske videregående uddannelser end i udlandet. Danske unge er i dag lige så interesserede i at starte egen virksomhed, som unge i andre lande, men de får ikke i samme omfang hjælp til det. På alle store, anerkendte universiteter i USA er der oprettet særlige entrepreneurship centres. Der findes ikke tilsvarende systemer i Danmark. Regeringen har taget initiativ til at etablere et nyt dansk iværksætterakademi, som vil fokusere på forskning, uddannelse i iværksætteri, produktion af undervisningsmateriale for universiteter og andre læreanstalter, undervisning af undervisere i iværksætteri, samt uddannelse af rådgivere. Det erstatter ikke behovet for iværksættercentre på universiteterne, som bør sikre et udbud af fag om ledelse, økonomi, markedsføring og innovation, og etablere kuvøserammer for etablering af konkrete virksomheder, evt. med tilknyttet venturefond. Revitalisering af den danske innovationsbase Den grundlæggende forudsætning for at Danmark kan begå sig i fremtidens innovationsøkonomi er, at de fundamentale rammevilkår - både på makro- og mikroniveauet - er i verdensklasse. Det er ikke tilfældet i dag. etablerer derfor en række task forces på seks udvalgte områder, hvor Danmark har et særligt behov for eller en særlig fordel i en målrettet indsats: Menneskelige ressourcer - hvordan specielt de videregående uddannelser kan tilpasses fremtidens globale uddannelsesmarked Vidensopbygning/vidensspredning - hvordan der kan etableres et sammenhængende strategisk vidensnetværk imellem såvel danske som udenlandske institutioner og partnere Entrepreneurship - hvordan Danmark bl.a. med et iværksætterakademi som krumtap kan udvikle en ny generation af både entreprenører og intraprenører inden for alle dele af samfundslivet (sociale, kulturelle, teknologiske m.v.) Kreativitet - hvordan unges kreative potentiale kan styrkes og vedligeholdes ved hjælp af nye former for lærings- og udviklingskoncepter Arbejdsmarked - hvordan det danske arbejdsmarked kan udvikles til et kompetencemarked og blive et afgørende konkurrenceparameter i konkurrencen om talent og investeringer Lederskab - hvordan dansk ledelse med inspiration i globale vinderstrategier kan forvandle sig til et regionalt konkurrenceparameter Det bør være en strategisk målsætning, at Danmark inden for hvert område skal høre til verdenseliten ud fra anerkendte internationale kriterier. oktober 2004 17

Kapitel 3 De nye vinderstrategier Standarden - gælder for alle Den nye globale konkurrenceevne Regioners og nationers unikke kompetencer Figur 3.1 Kilde: Mandag Morgen, 2004. Vindende rammevilkår Clusterøkonomi Nye vækstdrivere Innovationsøkonomi Fundamentale vilkår Makroøkonomi De fleste lande er i dag i gang med at udvikle nye strategier, der modsvarer de nye globale vækstvilkår. Det gælder ikke mindst så forskelligartede lande som Kina, Indien, Singapore og Dubai - alle satser i dag på uddannelse, forskning, teknologi og entrepreneurship ud fra en fælles erkendelse af, at det er, hvad der skal til for at vinde fremtiden, uanset hvordan fortiden har formet sig. Fælles for disse lande er, at de gør det med udgangspunkt i årlige vækstrater på 7-9 pct. og et autoritært nationalt lederskab, som gør det muligt at realisere nye strategier hurtigt og effektivt. Lederskabet i de vestlige demokratier har i den sammenhæng andre og mere langsomme spilleregler. Det skærper kravene til præcision i analyserne, nytænkningen i strategierne og konsensus om eksekveringen. Men også her er omstillingen i gang. Flere lande - blandt andre USA, Canada, Storbritannien, Finland og Danmark - er i gang med at udvikle nye vækststrategier, der ikke blot styrker de mikroøkonomiske rammevilkår, men tilpasser dem til egne, kulturelt betingede erhvervsmæssige styrker, som rummer konkurrencemæssige fordele, andre har svært ved at kopiere. I morgen I dag I går De vindende rammebetingelser Den nye vækststrategiske tænkning sker med afsæt i en erkendelse af, at vækst og velstand ikke så meget beror på enkelte virksomheder eller generelle nationaløkonomiske forhold, men forekomsten af specialiserede klynger af virksomheder og institutioner - innovationsmiljøer - som takket være indbyrdes rivalisering, tætte samarbejdsrelationer, særlige rammebetingelser med udgangspunkt i kulturelt forankrede kompetencer formår at udvikle løsninger og produkter, som er mere avancerede og konkurrencedygtige end andres. Reelt repræsenterer disse innovative kompetenceklynger specialiserede netværk, som leverer konkurrencefordele til de virksomheder, der deltager i dem. Det globale forbillede på sådanne innovationsmiljøer er Silicon Valley, som suger alverdens højteknologiske virksomheder til sig, fordi regionen takket være forskning i både universiteter og virksomheder byder på spydspidsviden om teknologi, hvilket er med til at skabe et udbud af dygtige medarbejdere med kompetencer i verdensklasse, avancerede kunder som aftager og efterspørger nytænkning, samt et bredt udbud af gode samarbejdspartnere. Der eksisterer med andre ord konkurrencemæssigt foruden de makroøkonomiske og mikroøkonomiske rammevilkår også et sæt kulturelt betingede rammevilkår, som udspringer af lokale sædvaner, holdninger og værdier. De er typisk udviklede over tid og repræsenterer unikke forhold. Dette er, hvad man kan kalde de vindende rammebetingelser, fordi de oftest leverer baggrunden for, at nye virksomheder opstår, og at eksisterende virksomheder eller brancher klarer sig særlig godt i den internationale konkurrence. De vindende rammebetingelser leverer med andre ord forklaringen på hvad det er, der 18 oktober 2004

over tid har skabt stærke lokale innovationsmiljøer og dybest set leveret velstanden i regioner og lande. Vækststrategisk er problemet, at disse vindende rammebetingelser i dag økonomisk set i vidt omfang repræsenterer ukortlagt territorium. Ifølge den hidtidige vækststrategiske tænkning har det ikke været nødvendigt at fokusere på de nationale kulturelt betingede kernekompetencer for at skabe velstand. Det kan diskuteres, om den antagelse nogensinde har været fuldt ud korrekt - men under alle omstændigheder er dette forhold nu ved at ændre sig afgørende, i takt med at de gamle vækstkilder tørrer ind. OECD fremhæver i dag regionernes konkurrenceevne på mikroøkonomiske rammevilkår som afgørende for den økonomisk vækststrategi. Ifølge den økonomiske samarbejdsorganisationer beror regional succes eller nedgang direkte af regionernes forskellige evne til at udnytte den lokale, finansielle, miljømæssige, sociale og humane kapital til at facilitere nationale og internationale investeringer i regionen. Fremtidens vækststrategi handler derfor i høj grad om at identificere de lokale vindende rammebetingelser og dernæst gennem en målrettet indsats at aktivere dem som konkurrenceparametre. Europas strategi: Regionale innovationscentre Der er ved at opstå en lang række regionalt baserede innovative erhvervsklynger - eller clusters of innovation, som de også kaldes - i Europa. De fleste bygger på en vækststrategisk tænkning, som tager udgangspunkt i regionale vindende rammebetingelser. For eksempel igangsatte den britiske regering i 2000 en omfattende national vækststrategi, som uddelegerede ansvaret til de enkelte regioner for at identificere Storbritanniens stærke erhvervsklynger og videreudvikle dem i et samarbejde mellem lokale universiteter, virksomheder, skoler og myndigheder. De enkelte regioner har til formålet oprettet selvstændige non-profit organisationer, som har til opgaver at facilitere samarbejdet og drive processen frem. Yorkshire Forward er en af de regionale facilitatorer og har formuleret en strategiplan, hvor et samarbejde mellem universiteter, virksomheder og myndigheder fra 2004 og frem til 2010 skal føre til 150.000 nye job, fordoble antallet af nye virksomhedsopstarter, løfte kompetenceniveauet for 3 millioner mennesker, tredoble investeringsniveauet, halvere mængden af marginaliserede og skabe en økonomisk vækst, som ligger over EUgennemsnittet. Tilsvarende initiativer har blandt andre Finland, Spanien og Frankrig taget. Når mange lande vælger regionerne som hovedaktører for den nye vækststrategi, så skyldes det netop, at kulturelle kompetencer og innovationsklynger i verdensklasse trods globaliseringen ofte er geografisk afgrænsede fænomener, som bygger et tæt samspil mellem lokale interessenter. De fleste kompetenceklynger er da heller ikke særligt store - ifølge Harvard University's store Cluster Meta Study - den hidtil største kortlægning af erhvervsklynger - omfatter den gennemsnitlige europæiske erhvervsklynge under 5.000 mennesker. Ved at lægge ansvaret for udviklingen af rammevilkårene og samarbejdsrelationerne tæt på de enkelte klynger er der bedre mulighed for at skræddersy en strategi, der fremmer de enkelte erhvervsområder. Den økonomiske gevinst ved at fremme de regionale erhvervsklynger og vækstmiljøer er trefoldig: Det styrker de eksisterende virksomheder. Det tiltrækker nye investeringer. Det styrker mulighederne for at nye virksomheder opstår. oktober 2004 19

De foreløbige erfaringer tyder - ikke overraskende - på, at den regionalt funderede indsats gør størst forskel der, hvor interessenterne deler en fælles erkendelse om, at man kan påvirke egne vækstbetingelser og succesmuligheder i kraft af målrettede samarbejder og partnerskaber. Innovation Alliance Det er imidlertid et åbent spørgsmål, om en regional eller national vækststrategi kan stå alene i en global økonomi. Selv om de vindende rammevilkår er lokale kan forudsætningerne for at realisere deres potentiale meget vel bero på globale relationer. Heller ikke dette er en velbeskrevet del af den vækststrategiske forskning. Derfor har taget initiativ til at etablere et nyskabende erhvervspolitisk og vækststrategisk samarbejde mellem Danmark, Finland og The Bay Area i Californien - de ni amter rundt om San Francisco, herunder Silicon Valley - som går under betegnelsen InnovationsAlliancen. Alle tre regioner er rige økonomier, der er under pres som følge af globaliseringen. Derfor har disse globale regioner valgt at indlede et samarbejde om fremtidens vækststrategier som joint action og spille rollen som eksperimentarium for, hvordan den globale arbejds- og vidensdeling kan håndteres bedst i praksis. Spørgsmålene er: Kan de tre regioner lære om egne strategiske muligheder via hinandens erfaringer og analyser? Kan de tre regioner udvikle fælles løsninger, der repræsenterer konkurrencemæssige svar i den globale økonomi? InnovationsAlliancen har allerede ført til etableringen af et fælles innovationscenter, der skal løse avancerede IT-opgaver inden for helse- og sundhedssektoren, hvor især USA har teknologisk spydspidsviden og Danmark har avanceret brugerviden. Strategierne vil blive diskuteret og udviklet på fælles møder. Silicon Valley. Udfordringen handler især om it-industriens krise og udflytning af arbejdspladser, kombineret med et nærmest hysterisk højt prisniveau i især Silicon Valley. Omkostningsniveauet gør det attraktivt for de lokale virksomheder at lægge produktion og opgaver i lande som Indien, mens det er knap så attraktivt for nye virksomheder at slå sig ned der. Jobtabene har skabt voldsomme politiske spændinger. Der har været fremsat omkring et dusin lovforslag i Californien om at forbyde eller begrænse offshoring af arbejdspladser, og virksomhedslederne er blevet trængt i defensiven og afkrævet forklaringer på deres taktiske beslutninger, der bunder i den globale markedslogik. Ifølge analysen vil mange arbejdspladser strømme fra området også i de kommende år - f.eks. fabrikation af højteknologiske produkter, kontorarbejde, finansielle funktioner, it-programmører og ingeniører. Spørgsmålet er for Silicon Valley og hele Bay Area-området i San Francisco - der ser udvikling af nye drivende teknologier som sin kulturelt betingede globale styrkeposition - om det er muligt at udvikle en ny generation drivende teknologier som erstatning og supplement til IT, for på den måde at skabe fremtidens vækst og job. Finland. Udfordringen ligner Silicon Valleys. Mønsterlandet i nord med de imponerende økonomiske resultater op gennem 1990'erne frygter nu for at tabe i den globale arbejdsdeling. Jobflugten er - som i Danmark - ikke udtalt i Finland, men regeringen forudser, at i takt med at udviklingsopgaver og funktionærjob bliver løsrevet fra de nationale økonomier, så bliver betydningen af innovative virksomheder og kompetente medarbejdere ekstremt vigtig for fremtidig vækst, og det kræver en proaktiv indsats. Ifølge den finske analyse er verden fuld af lande, som er stagneret økonomisk, fordi man ikke tog fremtiden alvorligt nok. Finland vil ikke havne på den liste. Som et 20 oktober 2004