NY ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM BØRNS LÆRING OG TRIVSEL D. 15. JUNI 2016 LÆRING OG TRIVSEL
Baggrund Forslag til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel skal ses i sammenhæng med flere af de initiativer, som byrådet har sat i gang. Byrådets beslutning om ny organisation En Stærk Medspiller har sat kerneopgaven Læring og Trivsel i centrum og stillet skarpt på den værdi, som vi skal skabe for og med borgerne. Et af elementerne i udmøntningen af En stærk medspiller er at styrke handlerummet hos de ledere og medarbejdere, der er tættest på forældre og børn. Det er netop en af intentionerne med den nye område- og ledelsesstruktur for skoler og dagtilbud. Der er fra 1. august 2016 fire nye fællesområder for skoler og dagtilbud med hver én områdeledelse bestående af en leder af skole og en leder af dagtilbud. Pædagogisk ledelse i dagtilbud og skoler skal i endnu højere grad understøtte de medarbejdere, der i det daglige er i dialog med børn og forældre. Ligesom ledelse med særlig vægt på inklusion og understøttelse af børn i udsatte positioner skal styrkes. Det giver anledning til at se på, hvordan vi bedst organiserer kommunens specialiserede børneindsatser, som er med til at understøtte børns læring og trivsel i dagtilbud og skoler og i familien. Samtidig viser erfaringerne fra den politiske omstilling Familieindsats og Forebyggelse og arbejdet med handleplanen i Familiecentret, at der er brug for, at vi bliver en stærkere medspiller til familier i udsatte positioner og bliver bedre til at sikre koordination og sammenhæng i den fælles indsats. Med En Stærk Medspiller er det vi før kaldte det specialiserede børneområde blevet en del af et fælles chefområde Læring og Trivsel. Den nuværende organisering af kommunens specialiserede børneområde består af: Familiecenter, Børnekonsulentcenter, Tandplejen, Børnespecialcenter 1 og Børnespecialcenter 2. For at vi kan lykkes med kerneopgaven læring og trivsel for ALLE børn i Holbæk Kommune, er det nødvendigt at sikre, at de specialiserede indsatser på børneområdet bedst muligt understøtter kerneopgaven. Med andre ord: Hvordan organiserer vi bedst samarbejdet omkring børns læring og trivsel mellem skoler, dagtilbud og de specialiserede indsatser indenfor kerneområdet Læring og Trivsel? Formål Arbejdet med at styrke børns læring og trivsel kan ikke ses som to adskilte størrelser. Når børn er sammen om at lære og i fællesskab arbejder sammen om at blive dygtigere, skaber vi samtidig rammerne for, at børn udvikler relationer og oplever at være en del af et fælleskab. Derfor er det særligt i tilrettelæggelsen af læringsforløb for børn og i arbejdet med at udvikle læringsfællesskaber, at samarbejdet mellem de faglige kompetencer - psykologiske, pædagogiske, socialfaglige som sundhedsfaglige skal styrkes. Når børn oplever ikke at kunne følge med fagligt eller synes de ikke kan mestre udfordringer kan det være med til, at børn oplever at stå uden for læringsfællesskabet. Derfor skal vi have høje forventninger til at kunne styrke ALLE børns læring. Læring og uddannelse er med til at bryde negativ social arv og øge chanceligheden for alle børn. Dagtilbud og skolers involvering af forældre i børns læring og trivsel skal styrkes. Det gælder alle forældre, men vi har en særlig forpligtigelse til at understøtte de forældre, som oplever, at de ikke i tilstrækkelig grad kan understøtte deres børns læring og trivsel. Børn med i udsatte sociale positio- 2
ner skal opleve, at vores indsats er med til at bryde den negative sociale arv i dagtilbud, skole og uddannelse. En ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel skal understøtte, at vi går nye veje i samarbejdet med familier i udsatte positioner. Det forudsætter, at vi blandt andet tænker den socialfaglige indsats og myndighedsrollen i henhold til Serviceloven på en ny måde, hvor vi sammen med familien er med til at udvikle flere forebyggende indsatser. En ny organisering skal også understøtte, at vi bliver bedre til at koordinere og skabe sammenhæng i indsatser særligt når børn og familier i en periode har brug for flere forskellige typer af indsatser fx i skole og i hjem samtidigt. Omstillingen Familieindsats og Forebyggelse har været med til at pege på, at der er brug for nye typer af indsatser på et langt tidligere tidspunkt end i dag og før det bliver relevant at iværksætte indgribende foranstaltninger efter serviceloven. Det er en anden måde at arbejde på, som også betyder, at f.eks. den socialfaglige rådgiver får en ny rolle og indgår i løsningerne på et tidligere tidspunkt end i dag. En ny organisering skal være med til at skabe rammen for en kulturforandring. En forandring som blandt andet kommer til udtryk i En Stærk Medspiller, og som har grobund i det børnesyn byrådets børne- og ungepolitik bygger på. Ligesom det vil være rammen for den fortsatte implementering af folkeskolereformen og Strategi for Fremtidens Dagtilbud. Udfordringer og muligheder I de politiske effektmål er der sat tydelige mål for styrkelse af børns læring og trivsel. Den seneste kvalitetsrapport på skoleområdet viser, at elevernes samlede resultater er steget, men fortsat ligger under landsgennemsnittet. Rapporten viser også, at der ikke siden seneste rapport er sket en reducering af betydningen af social (uddannelsesmæssig) baggrund set i forhold til elevernes faglige resultater. Hvordan indretter vi os, så vi bedst understøtter samarbejdet om børns læring og trivsel? Som et led i den politiske omstilling Familieindsats og Forebyggelse blev der gennemført interview med familier om deres oplevelser af samarbejdet omkring deres barns læring og trivsel. Her blevet givet udtryk for at: Forældrene oplever, at de selv skal være tovholder mellem mange parter i eget forløb Forældrene har svært ved at følge med i, hvem der er ansvarlig undervejs i forløbet. Der bliver holdt mange møder uden forældrene, hvor der ikke opleves tilbagemeldinger om indhold og aftaler. Forældrene har svært ved at få overblik over hvilke muligheder, de har for at få hjælp. I februar 2016 blev politikere fra byrådet, borgerrådgiver, formanden for Børne- og Ungeudvalget samt Uddannelse til Alle Unge interviewet om deres syn og idéer til en ny organisering. En kort opsummering er vist nedenfor: 3
Ansvaret for koordinering skal ligge hos én medarbejder (ikke hos borgeren). Tidlig indsats og flere forbyggende tiltag (før de tilbud, som ligger i Serviceloven). Fælles prioritering af indsatser på tværs af afdelinger og kerneområder ( hvad sker først ). Mere plads til nye initiativer også dem, som ikke umiddelbart passer ind i én af vores kasser. Mere dialog mellem medarbejder og familie mindre skriftlighed. Mere handling mindre snak. Lytte mere til de berørte børn og unges egen mening. Beslutningskompetence tættere på familien (hos rådgiver). Mere fokus på effekten af indsatsen. Kontakt til og dialog med familien, så snart man bliver opmærksom på problemet. Flere medarbejdere fra Børnekonsulentcentret og Familiecentret skal ud i de enkelte områder. Sager til det særlige børne- og ungeudvalg skal være tilstrækkeligt belyst men ikke så lange, som de er i dag. Principper for ny organisering af samarbejdet om børns læring & trivsel Den fremtidige organisering bygger på nogle centrale principper: Kerneopgaven er læring og trivsel for alle børn. Læring og trivsel kan ikke ses adskilt, men er hinandens forudsætninger. For det barn, som ikke trives, kan god læring øge trivsel og livsmuligheder. De børn som ikke trives har derfor krav på, at vi gør os særligt umage med deres læringsmuligheder. Ansvaret for, at der er sammenhæng i indsatsen for og med barnet og dets familie og for prioriteringen af den, er forankret i det dagtilbud/den skole, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret forankret hos Børnesundhed. Den sociale- og sundhedsfaglige indsats skal altid understøtte både barnets læring og trivsel. Familien er involveret i indsatsen og har indflydelse på alle beslutninger omkring barnet. Det skal ikke være familiens opgave at koordinere indsats. Det er områdelederen af barnets dagtilbud/skole, der har ansvaret for at sikre koordinationen. For de allermindste er ansvaret forankret hos Børnesundhed. Vi bruger de indsatser, der bedst understøtter, at vi lykkes med kerneopgaven. 4
Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel Beskrivelse af ny organisering Barnets læring og trivsel er i centrum. De fire områder med dagtilbud og skole har en central placering, og de faglige kompetencer rundt om skal være med til at understøtte børns læring og trivsel i børnenes hverdag - i skole, dagtilbud og familie. Fagcentret skal være med til at sikre sammenhæng og faglig udvikling på tværs af områderne og de understøttende indsatser - og dermed hele kerneområdet Læring og Trivsel. Børnespecialcentret har en dobbelt funktion. Dels er det et selvstændigt tilbud til børn med behov for et vidtgående specialiseret tilbud, dels skal Børnespecialcentret fortsat være med til at understøtte skoler og dagtilbud med faglig viden, praksiserfaring og metoder til at fremme børns læring og trivsel. 5
Den nye organisering helt kort: Dagtilbuds-og skoleområdet: Pr. 1. august 2016 er dagtilbud og skoler organiseret i fire områder. Børneindsats: En ny enhed der omfatter det nuværende Familiecenter, Børnekonsulentcenter og Familiehus. Børnespecialcenter: Det nuværende Børnespecialcenter 2 videreføres uændret. Sundhed for børn og unge: Sundhedsplejen og Tandplejen samles til en enhed. Undløse skole- og behandlingshjem: Bliver en del af skolen i området Engskov/Tornved (Skovvejens skole) Fagcenter for Læring & Trivsel Uddybning af ny organisering Nedenfor er en uddybning af den nye organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. De fire dagtilbuds- og skoleområder Ansvaret for, at der er sammenhæng i indsatsen for og med barnet og dets familie og for prioriteringen af den, er forankret i det dagtilbud/den skole, som barnet hører til. For de allermindste børn er ansvaret forankret hos Børnesundhed. Det betyder at: Områdelederen for henholdsvis dagtilbud og skole skal sikre, at der sker den nødvendige koordination af de faglige indsatser vi arbejder med i familien, som en del af det skal områdelederen sørge for, at der er sammenhæng mellem de forskellige indsatser. I de situationer, hvor det skønnes nødvendigt udpeger områdelederen en koordinator. Områdelederen har ansvar for at sikre samskabelse med forældre og børn samt de relevante fagpersoner. Samskabelse betyder, at alle bidrager til definition og løsning af opgaven og ingen får ansvar for at løse den alene. Områdelederen skal derfor sikre, at de forskellige perspektiver (barnets, forældrenes, de fagprofessionelles) bliver inddraget i opgaveløsningen. Ansvaret for at komme med faglige perspektiver på, hvordan en opgave løses er således fælles og skal afklares i det tværfaglige samarbejde. Områdelederen har ansvar for at sætte indsatsen i gang og skal sikre, at der sker en prioritering af rækkefølgen i indsatserne. Endelig skal områdelederen sørge for, at der følges op på, om indsatserne understøtter og skaber fremdrift for barnets læring og trivsel. Områdelederen har således ikke det faglige ansvar for de øvrige aktørers faglige bidrag - det har ledelsen for de respektive områder (Børneindsats, Sundhed for børn og unge m.fl.). Definitionen af hvilken opgaveløsning, der skaber det bedste resultat, er et fælles og tværfagligt ledelsesmæssigt anliggende, og om nødvendigt kan chef for Læring og Trivsel inddrages i afklaringen. 6
Støtte efter dagtilbudsloven (ressourcepædagogerne) Kommunen skal efter dagtilbudsloven give børn den nødvendige støtte til, at børnene kan få udbytte af opholdet i dagtilbuddet. Støtte til børn efter dagtilbudsloven gives i dag i form af ressourcepædagoger og/eller ved at tildele timer til konkret individuel indsats over for barnet samt til mildt specialiserede pladser i Børnehusene Villa Kulla og Bispehøjen. Ressourcepædagogerne indgår fremadrettet sammen med de øvrige medarbejdere fra det nuværende Børnekonsulentcenter i Børneindsats. I den forbindelse er fordele og ulemper ved at fordele ressourcerne mellem de fire dagtilbud (områder) afvejet. Her har hensynet til fortsat at kunne benytte pædagogernes individuelle kompetencer på tværs af områderne vejet tungt. Anvendelsen af ressourcepædagogerne skal fokusere på, at understøtte områdernes mulighed for hurtigt og fleksibelt at understøtte arbejdet med det enkelte barns læring og trivsel. Implementeringen af den nye organisering skal sikre en model, hvor ressourcepædagogerne får en endnu tættere tilknytning til områderne, og hvor dagtilbuddene oplever, at børn, familier og medarbejdere understøttes effektivt og direkte af ressourcepædagogerne. Det forudsættes i den sammenhæng, at områdelederne af dagtilbuddene indtager en central rolle ved prioriteringen af den faglige ressource, som ressourcepædagogerne udgør. Samspillet med Uddannelse til Alle Unge Ud over den understøttelse af de fire områder som etableres indenfor kerneområdet Læring og Trivsel, skal områderne i samarbejde med Børneindsatsen også understøttes af Uddannelse til Alle Unges fritids- og forebyggelsesindsatser (fritidsklub, ungdomsskole og SSP). Den konkrete udmøntning af samspillet skal medtænkes i implementeringen. Faglig kapacitetsopbygning i områderne Den nye organisering af samarbejdet skal generelt være med til at understøtte en faglig kapacitetsopbygning i områderne og i den sammenhæng skal den faglighed, erfaring og viden som f.eks. ressourcepædagoger og rådgivere besidder i endnu højere grad bringes i spil. Specialfaglig og socialfaglig viden og kompetencer må ikke isoleres, men skal bidrage til udviklingen af konkrete læringsforløb for børn i skoler og dagtilbud. Den igangsatte udvikling af pædagogiske læringsnetværk på tværs af skolerne er et godt udgangspunkt for at tænke tværfaglighed ind. I implementeringen skal der sikres en konkret organisering både på de enkelte skoler og dagtilbud og på tværs af områderne. I videreudviklingen af de pædagogiske læringsnetværk skal der både tænkes vidensopbygning på tværs af skole og dagtilbud ligesom de specialfaglige kompetencer og erfaringer skal bringes i spil i netværkene. Behovet for vedligeholdelse af faglighed og videndeling må ikke hindre os i at bringe flere kompetencer i spil sammen med de børn og familier, som skal have gavn af indsatsen. I den konkrete udmøntning af ny organisering skal faglig kapacitetsopbygning og videndeling fortløbende have ledelsesmæssig opmærksomhed. For eksempel i forhold til behovet for etableringen af tværgående læringsnetværk for specifikke faggrupper. De socialfaglige rådgivere Et antal socialfaglige rådgivere fra det nuværende Familiecenter placeres lokalt i de fire dagtilbuds-/skoleområder med fast daglig arbejdsplads i området. Rådgiverne har reference til ledelsen i Børneindsats. I den konkrete udmøntning skal erfaringerne fra både de udgående rådgivere og fore- 7
løbige erfaringer fra projekt Engskov indgå, så de socialfaglige kompetencer indgår på en måde, der giver størst mulig effekt i forhold til børns læring og trivsel. Rådgiverne i områderne skal sikre, at socialfaglig viden og erfaring i højere grad bringes i spil og bidrager til udvikling af tidlige forebyggende indsatser sammen med familien og øvrige fagpersoner. Vi vil her træde nye spor og fokusere på at samarbejde med familierne om, at forebygge, at vanskeligheder vokser sig store, og dermed fører til indgribende foranstaltninger. Rådgiverne skal således tilføre socialfaglighed til den pædagogiske faglighed, dagtilbuds- og skoleområdet repræsenterer. En rolle og dermed en opgaveløsning som på et tidligere tidspunkt end i dag skal bidrage til udvikling af børns læring og trivsel, og som skal minimere behovet for mere indgribende foranstaltninger. Børneindsats Børneindsats har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Børneindsats består af: myndighedsopgaver (fra det nuværende Familiecenter) PPR, ressourcepædagoger, fysio- og ergoterapeuter og andre fagpersoner (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Familieindsats (det nuværende Familiehus) administration- og økonomifunktion. Børneindsats holder til på Jernbanevej; Familiehuset bliver liggende, hvor det ligger i dag, men har i lighed med den øvrige Børneindsats sit virke i hele kommunen. Den nye enhed, Børneindsats, vil dermed rumme en bred vifte af kompetencer fra tidlige forebyggende indsatser til meget indgribende foranstaltninger såsom anbringelse af børn uden for hjemmet. Et samlet ledelsesmæssigt fokus skal være med til at flytte og udvikle flere indsatser hen imod tidlig forebyggelse og dermed en understøttelse af børns læring og trivsel på et tidligere tidspunkt. Flere familier skal opleve, at de bliver mødt som medspillere og medskabere af den forebyggende indsats. Organiseringen i én enhed skal understøtte udviklingen af et tydeligt og fælles fagligt sprog, og en fælles tilgang til læring og trivsel for og med børn og forældre. Vi skal være myndighed på en ny måde, hvor vi i højere grad sammen med børn og forældre udvikler indsatser også før der er behov for foranstaltninger efter serviceloven. Det er en anden måde at arbejde på, som også betyder, at man som rådgiver får en ny rolle og indgår i løsningerne på et tidligere tidspunkt end i dag. Det skal betyde, at vi bruger mere tid på at være i dialog med børn og forældre og mindre tid på skriftlige procedurer. De socialfaglige kompetencer både centralt og lokalt placeret - skal understøtte, at der er sammenhæng i den indsats, som vi sammen med forældrene sætter i gang. Vi skal kunne handle hurtigere. Øget tilgængelighed og øget dialog mellem medarbejdere i dagtilbud/skoler og rådgivere skal være med til at gøre det muligt, og gøre det lettere. Familiehuset har været med til at fremme, at flere forebyggende indsatser kan sættes i værk. Familiehuset skal i den nye organisering kobles tættere til områdernes arbejde med børns læring og trivsel. De kompetencer som er i Familiehuset, skal være med til at udvikle forebyggende indsatser, 8
som er koblet tæt sammen med barnets læring og trivsel i dagtilbud og skole. Som myndighed skal vi sammen med familien udvikle indsatser, og Familiehusets kompetencer skal i spil her og ikke kun som en udførerenhed. Det skal være med til at fremme fleksibilitet, sammenhæng og effekt for familierne og deres børns læring og trivsel. Børnespecialcenter Børnespecialcenter 2 forbliver en selvstændig enhed som Børnespecialcenter i tråd med børne- og ungepolitikkens intentioner om at sikre vidtgående, specialiserede tilbud til børn, der har behov for dette. Samtidig skal Børnespecialcentrets særlige kompetencer fortsat bringes i spil i form af sparring til personale i skoler og dagtilbud og i forhold til konkrete indsatser for børn i områdets skoler og dagtilbud. Der vil fortsat være mulighed for at benytte specialiserede tilbud udenfor Børnespecialcenter, når kommunens egne specialtilbud ikke kan imødekomme den indsats, barnet har brug for. Sundhed for børn og unge Sundhedsområdet for børn og unge har én leder (N4) samt afdelings- og/eller teamledere. Sundhedsområdet for børn og unge består af: Sundhedsplejen (fra det nuværende Børnekonsulentcenter) Tandplejen I Sundhed for børn og unge er ansvaret for sammenhæng og prioritering af indsatsen for og med barnet og dets familie for de allermindste børn forankret. Sundhedsplejen er tæt på børns og familiers hverdag, da størstedelen af sundhedsplejens arbejde foregår i familien. Tandplejen er som et alment tilbud ligeledes i dialog og kontakt med børn og familier og arbejder også opsøgende i forhold til børn og familier i udsatte positioner. I den nye organisering skal de sundhedsfaglige kompetencer fortsat bruges og integreres i områdernes arbejde med børns læring og trivsel som et middel til at lykkes med kerneopgaven læring og trivsel. Sundhed for børn og unge skal sikre et tæt samarbejde med Folkesundhed og løbende sikre den faglige vedligeholdelse af den sundhedsfaglige indsats. Det skal undersøges, om det er muligt at samle fællesfunktionerne i Sundhedsområdet for børn og unge f.eks. på Jernbanevej eller på det gamle rådhus i Holbæk. Undløse skole- og behandlingshjem Undløse skole- og behandlingshjem forankres i området Engskov/Tornved (Skovvejens skole). Undløse skole- og behandlingshjem er fortsat et tilbud, som omfatter børn fra hele kommunen. Der er i dag allerede etableret et samarbejde mellem skole- og behandlingshjemmet, - og områdets skole og børnehuse. Samarbejdet har blandt andet bidraget til at inkludere børn i områdets skoleafdelinger. Den faglige viden, som der høstes via samarbejdet, skal deles og gøres til fælles viden til brug for alle fire områders arbejde med forebyggende indsatser. Fagcenter for Læring & Trivsel Fagcentret skal blandt andet bidrage til at sikre sammenhæng på tværs af de fire områder og de understøttede indsatser - og dermed hele kerneområdet Læring & Trivsel. 9
Fagcentret understøtter i dag de pædagogiske læringsnetværk, som allerede er etableret på skolerne. I takt med udvikling af læringsnetværkene og at flere fagligheder tænkes ind, vil Fagcentrets rolle på tværs af kerneområdet Læring og Trivsel udvikles. Samtidig varetager Fagcentret den tværgående understøttelse af den strategiske ledergruppe på kerneområdet og projektledelse af større tværgående udviklingsprojekter. Fagcentret skal fortsat bidrage med faglighed til kerneopgaven børns læring og trivsel, herunder sikre et fælles vidensgrundlag som f.eks. kvalitetsrapporter for dagtilbud og skoler og årsrapport om inklusion. Fagcentret skal ligeledes fortsat varetage tilsyn med undervisning på opholdssteder- og dagbehandlingstilbud, tilsyn med private daginstitutioner og med kommunens dagtilbud. Herudover varetager Fagcentret den politiske betjening i forhold til kerneopgaven. Tidsplan 31. maj 2016 Udvalget for Læring og Trivsel træffer beslutning om forslag til ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. 15. juni 2016 Byrådet træffer beslutning om ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. 1. august 2016 Ny område- og ledelsesstruktur for skoler og dagtilbud træder i kraft. 1. august 2016 Start på implementering af ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. 1. januar 2017 Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel er fuldt implementeret. Implementering Implementeringsprocessen starter, når byrådet har truffet beslutning om den nye organisering d. 15. juni 2016. Den nye organisering skal være fuldt implementeret pr. 1. januar 2017. De nye områdeledelser har ansvar for at udpege indsatsområder og fastsætte konkrete effektmål for børns læring og trivsel i deres område. Den samlede strategiske ledergruppe i Læring og Trivsel sikrer blandt andet følgende i implementeringen af den nye organisering: Konkret udmøntning af det daglige samarbejde omkring børns læring og trivsel i hvert område. Hvordan anvendes de igangsatte faglige læringsnetværk bedst i det daglige samarbejde om børns læring og trivsel? Skal der f.eks. etableres et tværfagligt team i hvert område? Understøttelse af medarbejdernes aktive deltagelse i implementeringen. Videndeling mellem områderne. Herunder Fagcentrets rolle og understøttelse i forhold til at sikre sammenhæng på tværs af områderne. Tilpasning eller justering af den nuværende samarbejdsmodel TUF (Tværfagligt Udviklings Forum). Arbejdet med den fælles forståelse af tidlig forebyggelse. Videreudvikling af samarbejdet med Uddannelse til Alle Unge. 10
LÆRING OG TRIVSEL LÆRING OG TRIVSEL