EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ

Relaterede dokumenter
KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER NOTAT

De forberedende uddannelsestilbud. Workshop Ungdomsskoleforeningen KL Uddannelsestræf 22. November 2017

UNGDOMSSKOLE- FORENINGEN & EPINION LÆRINGSLOKOMOTIVET OPSTARTSMØDER MARTS/APRIL 2017

HVAD ER DE KOMMUNALE ERFARINGER MED INTENSIVE LÆRINGSFORLØB?

Netværk Intensive læringsforløb. Viden fra forskning og erfaringer fra praksis Tirsdag d. 28. november 2017

# Fælles møde d. 11. aug. 2017

Turbolæring og intensive læringsforløb historisk og aktuelt

Læringslokomotivet retningslinjer og anbefalinger

Drejebog for KA-forældre-workshops

Synlig læring i 4 kommuner

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019

HVAD ER SELV? Til forældre

Jammerbugt Ungdomsskole LÆRINGSCAMP 2019

LæringsCamp 2018 Jammerbugt Ungdomsskole

#informationsmøde D. 13. MARTS 2019

Om eleverne på Læringslokomotivet

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

Elevers læring i den åbne skole

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

#informationsmøde D. 11. april 2018

Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

KØBENHAVNERAKADEMIET - ET HELT SÆRLIGT TILBUD FOR DRENGE I 8. KLASSE

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Interviewguide, skoleleder

MILIFE & Horsens Ungdomsskole

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE

GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget

Til. Egmont Fonden Bikubenfonden. Dokumenttype. Kvalitativ undersøgelse af Plan T, DrengeAkademiet og KøbenhavnerAkademiet. Dato.

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr af 07/12/2011

Hvorfor gør man det man gør?

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE

Stillings- og personprofil Skoleleder

MILIFE UNGDOMSSKOLEN, HORSENS KOMMUNE DECEMBER 2015

Guide til klasseobservationer

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE STATUSMØDE TIRSDAG D. 10. JANUAR 2017

Oplæg for deltagere på messen.

Science i Ishøj set i et forankringsperspektiv. Astra netværksmøde 23 maj 2019

Linjer og hold i udskolingen

Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Go On! 7. til 9. klasse

Procesredskab til planlægning af intensive læringsforløb

Evaluering af Camp BU Fag Boost. Klikker-systemet

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Evaluering af underviser. Coaching af underviser

Skolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!

Introduktion til spørgeskema

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

2018 UDDANNELSES POLITIK

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger, Undervisningsministeriet

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Strategi for faglig udvikling på Kobberbakkeskolen

HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI

MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring

Bilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Den sammenhængende skoledag for klassetrin

Workshop 1. Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD

Kompetencecenter for Læsning i Århus. Oplæg Nordstjerneskolen: Undervisning af elever i læse- skrivevanskeligheder Mellemtrinnet 4. 6.

Unges motivation og læring. Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Bilag 5. Transskribering af Fokusgruppeinterview 1

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.

Strategi for læring på Egtved skole

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Velkommen! Coaching i samtalen

Læringslokomotivet INTENSIVE LÆRINGSFORLØB I UNGDOMSSKOLERNE

Lektiepolitik på OLF

FleXklassen - indhold

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Unges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark

Læring med effekt. effekt af kompetenceudvikling i SKAT. Inspirationsseminar om kompetenceudvikling i praksis. NCE-Metropol 19.

Motivation er ikke bare noget man har eller ikke har. Program for elevløft Viden og netværksdag November 2017

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

Pædagogisk eftermiddag om klasseledelse

Unges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København

DEN GODE OVERLEVERING

Kvalitetsanalyse 2015

Brevet følges af en til skolens officielle adresse med emnet: TIMSS2015 deltagelse

Ledelsespraksis i en tosprogskontekst - arbejde med elevernes progression

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Plan i eget arbejde. På kurset arbejder du med at: Bliv god til planlægning af dit arbejde. Hvem deltager på kurset? Øg din personlige effektivitet

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Stamdata: Fødselsdato + år: Adresse: Postnummer og by: Mobil: Elevens Uni-login Skoleoplysninger. Uni-login:

Strategi for læring på Egtved skole

EVALUERING 3. NETVÆRKSMØDE

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Evaluering af skolereformen Samlet rapport Fokusgrupper med elever på Stevnsskolerne

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Til samtlige kommunalbestyrelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Transkript:

EFFEKTSTUDIUM AF INTENSIVE LÆRINGSFORLØB RESULTATER FRA KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER OPLÆG FOR LÆRINGSLOKOMOTIVET ONSDAG DEN 2. MAJ

DISPOSITION 1 Rammesætning 2 Forberedelse (før campen) 3 Campen (under campen) 4 Forankring (efter campen) 5 Oplevet udbytte

1 RAMMESÆTNING

DET SAMLEDE EFFEKTSTUDIUM BESTÅR AF: Et kvantitativt spor, der indebærer en række forskellige statistiske analyser af de langsigtede effekter af KøbenhavnerAkademiet, DrengeAkademiet og Plan T på deltagende børns livsduelighed og læring Et kvalitativt spor, der indebærer en systematisk virkningsevaluering af de virkningsfulde aktiviteter og sammenhænge i de intensive læringsforløb (herunder forløbsstudier) Et kombineret spor, hvor kvantificerede kvalitative data kobles til effektmålene med henblik på at vurdere, hvilke faktorer der bidrager til eventuelle langsigtede effekter af de intensive læringsforløb

DE KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER FORMÅL Forløbsstudierne bidrager med viden om, hvordan og hvornår de intensive læringsforløb har en betydning for elevernes læring og udvikling. Forløbsstudierne skal bidrage til at sandsynliggøre, hvilke elementer der er særligt virkningsfulde i forhold til at opnå mere langsigtede effekter af de intensive læringsforløb. Vi kan ikke på baggrund af forløbsstudierne udlede konklusioner om effekterne af de intensive læringsforløb.

DE KVALITATIVE FORLØBSSTUDIER METODE Der er anvendt en hypotesedrevet tilgang hypoteserne kan opdeles i før, under og efter det intensive læringsforløb. De kvalitative forløbsstudier er baseret på interviews med 22 udvalgte elever og deres forældre, camplærere, hjemskolelærere samt skoleledere før, under og ca. 2 mdr. efter campen. Der er derudover gennemført observation af undervisningen på campen. På KøbenhavnerAkademiet også før og efter camp. Hovedbudskaberne er udledt på baggrund af en tværgående analyse af interviews og observationer.

2 HOVEDBUDSKABER FRA FORLØBSSTUDIERNE

HOVEDBUDSKABET FØLGER DE TRE FASER Forberedelsesfasen er velfungerende, og campen er vellykket, men forankringen er udfordret. (FØR CAMPEN) (UNDER CAMPEN) (EFTER CAMPEN)

FORBEREDELSESFASEN ER VELFUNGERENDE Fordi 1. Eleverne afspejler målgruppen, 2. Eleverne er motiverede for at deltage i det intensive læringsforløb, og 3. Introarrangementerne har forberedt eleverne på, hvad der skal ske.

FORBEREDELSESFASEN ER VELFUNGERENDE Men 1. Der er forskelle på elevernes forudsætninger for at deltage i og få et udbytte af det intensive læringsforløb på tværs af projekter.

OM PROJEKTERNES OMDØMME Da vi fik introduktion til emnet, så sagde ham [elevnavn] ej mand, det er kun de dumme som skal med, så sagde jeg bare til ham det er ikke de dumme, det er dem som har brug for hjælp. Så sagde han ja, det er det samme. (Elev) Jeg ved, at det ikke er mange, der får chancen. Man skal tage den. Jeg tror mere på det her, og vil gerne blive ved. (Elev)

REFLEKSION OG DIALOG Hvilke refleksioner giver det anledning til hos jer? Er der nogle opmærksomhedspunkter, som I vil tage med videre i jeres arbejde med Læringslokomotivet?

CAMPEN ER VELLYKKET Fordi 1. Eleverne oplever et miljøskifte (et anderledes læringsmiljø, hvor de kan starte på en frisk ) 2. Eleverne får en fast struktur og ramme for deres skolearbejde, og bliver fortrolige med de anvendte metoder og strategier 3. Der er fokus på både personlige, sociale og faglige kompetencer, og på søvn, kost og motion den helhedsorienterede indsats

CAMPEN ER VELLYKKET Fordi (fortsat) 4. Eleverne bliver en del af et stærkt fællesskab af elever med udfordringer, der minder om deres egne, og som de kan spejle sig i 5. Der arbejdes med tydelige mål (for fællesskabet eller den enkelte elev) og synlig læring og progression 6. Der er en høj normering af fagligt dygtige og engagerede undervisere

CAMPEN ER VELLYKKET Men 1. Det faglige indhold matcher ikke den undervisning, eleverne skal hjem til, og eleverne har derfor svært ved at anvende det, de har lært.

OM PROJEKTERNES UDFORDRINGER På KA lærte vi om navneord etc., men i 9. klasseprøverne skal vi ikke bruge det. Der skal vi fx lave en novelle, debatindlæg eller artikel. Jeg lærte ikke noget om, hvad en novelle er. Selvfølgelig kommer det [navneord] til at hjælpe til retskrivning [ ] Jeg forberedte mig mere på testen [på campen], end på at komme tilbage til skolen. Test er ok i forhold til, hvor meget man havde flyttet sig, men det skulle ikke være 100 pct. i fokus. Det har selvfølgelig hjulpet, men jeg tror, at jeg kunne have nået mere, hvis fokus også havde været på at komme tilbage til skolen (Elev).

CAMPEN ER VELLYKKET Men 2. Elever (samt forældre og lærere) får både før og under campen urealistiske forventninger til udbyttet af campen, og nogle elever bliver derfor demotiverede.

OM PROJEKTERNES UDFORDRINGER Om det er noget, han selv har gjort, eller andre har gjort det med at han fik så høje forventninger, det ved jeg ikke. Men det kan være demotiverende i sig selv at komme tilbage og finde ud af, at de ikke blev opfyldt [ ] Jeg tror det gav ham noget selvtillid, og det synes jeg er rigtig godt, og noget tro på, at han kunne. Det, jeg er lidt ked af, er at det gav ham et urealistisk billede af, hvad det kunne det har ramt ham hårdt (Lærer).

REFLEKSION OG DIALOG Hvilke refleksioner giver det anledning til hos jer? Er der nogle opmærksomhedspunkter, som I vil tage med videre i jeres arbejde med Læringslokomotivet?

MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 1. De opfølgende aktiviteter (mentorcentre, Lær@lære timer, coach samtaler) ikke er tilstrækkelige.

MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 2. Der mangler opbakning fra elevernes lærere og skolernes ledelser

OM OPBAKNING FRA ELEVERNES LÆRERE Grunden til, at det [motivationen] er faldet igen, er nok, fordi lærerne er lidt kedelige og gøre det hele på den gamle måde. Vi kan ikke lære på den samme måde som på DrengeAkademiet, og det er lidt hårdt. For eksempel kunne vi godt lide at ligge ned eller stå op, men det må vi jo ikke her i folkeskolen. Lærerne siger, det giver for meget bøvl. Min matematiklærer synes rigtig godt om, at jeg har været med i DrengeAkademiet, men de andre lærere virker lidt ligeglade [ ] I matematik gider man lære mere, fordi man bliver brugt og lyttet til. I dansk får man bare smidt en masse ting i hovedet, som du alligevel ikke forstår. (Elev)

MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 3. Den nødvendige forældreopbakning er ikke altid til stede

MEN FORANKRINGEN ER UDFORDRET Fordi 4. Eleverne ikke altid har de tilstrækkelige personlige og sociale kompetencer udfordringen afhænger af, hvilken klasse de skal tilbage til

REFLEKSION OG DIALOG Hvilke refleksioner giver det anledning til hos jer? Er der nogle opmærksomhedspunkter, som I vil tage med videre i jeres arbejde med Læringslokomotivet?

HVAD FORTÆLLER FORLØBSSTUDIERNE OM DET OPLEVEDE UDBYTTE HOS ELEVERNE? Elever, forældre og lærere oplever, at eleverne særligt har udviklet deres personlige og sociale kompetencer. Elevernes faglige udvikling på campen kommer ifølge elevernes lærere kun i mindre grad til udtryk i deres faglige præstationer i undervisningen efterfølgende. Der er stor forskel på, om eleverne formår at holde fast i den positive udvikling og de gode vaner fra camp-forløbet.

FLERE SPØRGSMÅL??