Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse 1.1: Poppellundens vuggestuegruppe 1.2: fra 21/8 til den løbende evaluering giver anledning til ændringer 1.4:overgang fra frugt til legeplads 1.5: 0-2 årige 2.1: - at det enkelte barn bliver mere selvhjulpent - at barnet øver sig i at udsætte sit umiddelbare behov - at barnet udvikler sig sprogligt gennem tæt kontakt med en voksen 2.2: baggrunden for projektet er daglige observationer fra personalet, hvor der ses uro og forvirring hos børn og voksne i denne overgang fra en aktivitet til en anden. Fra vores kortlægning 2015 har vi sat spot på gode rutinesituationer i dagtilbud. 2.3: børnene skal opleve genkendelighed og mere nærvær fra en voksen i denne situation 3.1: læreplanstemaer, der arbejdes med: -motorik og bevægelse -alsidig personlig udvikling -sprog 3.2:- når det enkelte barn får tid og rum uden forstyrrelse, og den voksne er opmærksom på at lade barnet være deltagende i bleskift og påklædning, styrkes dets motoriske udvikling. - når den gode relation mellem barn og voksen får gode rammer med tid og rum styrkes barnets alsidige personlige udvikling, da barnet kan få anerkendelse og udvikle Side 1 af 6
Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. selvværd. Ligeledes kan barnet, når det skal vente på tur, øve sig i at der er begrænsninger for hvad man kan, og at der er andre at tage hensyn til. - når barnet og den voksne er sammen om en konkret opgave ( bleskift og påklædning) er der gode muligheder for sproglig dialog. 4.1. opretholdende faktorer: - er mangel på struktur - vi har haft fokus på at overgangen ikke skulle tage for lang tid, i stedet for at se læringsmulighederne i at give overgangen god tid Begge faktorer ligger i konteksten, altså i vores tilrettelæggelse af lærings- og omsorgsmiljøet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 5.1: 5.2:konkrete tiltag: De voksnes opgaver struktureres og nedskrives i en enkel og overskuelig plan, som ligger tilgængelig på pulten: åbneren rydder op efter frugt, tager sig samtidig af børnene på stuen, og går sidst ud. kl. 8.30 eren skifter og giver et barn tøj på, tager de børn, der nu er klar med ind i voksengarderoben og tager sit tøj på og går derefter på legepladsen. De 2 andre skifter og hjælper børnene med at få tøj på, en af gangen! Udgang foregår altid via gangen, for at undgå uro på stuen. Side 2 af 6
De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? Ved at organisere os på denne måde, får vi mulighed for mere individuel kontakt med barnet, og er så i denne kontakt opmærksomme på: - at barnet får mulighed og tid for at være aktivt deltagende - at vi sætter ord på konkrete handlinger og ting - at vi udvider ordforrådet - at vi hele tiden tænker i dialog, både verbalt og nonverbalt - at vi griber barnets udtryk. Ved denne struktur skaber vi sammenhæng, gentagelse og overskuelighed for barnet. Barnet oplever hver dag at det går efter tur, og at det også bliver deres tur. 6.1: vi kan inddrage forældrene, ved at bede dem sørge for passende tøj til deres barn, så barnet fx ikke har jakker, der skal lynes på ryggen 6.2:målet synliggøres for børnene; ved at vi italesætter, hvad de skal, ved at være tydelige voksne og i vores begejstring og engagement, og i de voksnes anerkendelse. 7.1: 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 8.1: Lise Ahlmann: Vuggestueliv, Små børn og de voksne Drugli: Gode rutinesituationer i dagtilbud 8.1. Pædagogisk/teoretisk/ Side 3 af 6
forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? 10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? 9.1:- barn og voksen fordybet i opgaven - barn og voksen fordybet i samtale eller anden kommunikation -børn der bliver bedre til at tage tøj på -børn der udvikler sig sprogligt -børn der leger, indtil de skal i garderoben, og kan vente på tur -voksne, der ikke oplever stress i situationen 9.2: 9.3: 9.4: 10.1: Der er en hel det af de tegn vi havde fokus på, vi tænker er kommet i spil der er en hel anden ro på stuen og i garderoben nu, end der var inden vi satte projektet i gang. Ingen stress blandt børn og personale ved overgang til garderoben fra frugt.. De børn der er på stuen, er fordybet i legen, til det bliver deres tur. Der er større nærvær og dialog mellem barn og voksen, hvilket børnene profiterer af sprogligt. Og vi kan mærke en tydelig udvikling i at børnene bliver bedre til at tage tøj på selv.. 10.2: Vi har hængt det op på stuen og opfodre forældrene til at læse det. 10.3: Vi oplever at de bevidste Positioneringer for de voksne har givet det nærvær de ro og læring, som var tiltænkt. Side 4 af 6
Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 5 af 6
Side 6 af 6