Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Relaterede dokumenter
Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

1.1: 4-Kløveren. 1.2: Februar og marts : 0-2 årige 2.1:

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Sprog 3-6 år

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan TEMA: Forår så og spire

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Samling i børnehaven

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema pædagogisk læreplan Samvær og sprog (3-6 år)

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Børnehaven Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan Skolevenner

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan : Målsætning. Krop, sanser og bevægelse 2.2: 2.3: 3.1og 3.2 Alsidig personlig udvikling

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.

Faglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Vinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

Faktaoplysninger. Inger Højgaard. Billede. Telefon nr

MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

Dagplejen Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN

Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019

Alsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:

BLÅBJERG FRISKOLE OG BØRNEHAVE

INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...

Fra følgeskab til ejerskab Læringsforløb med MiniNOK

Pædagogiske Læreplaner. For

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Afrapportering af lærerplaner i Birkebo og A lykke

NORDSTRANDENS VUGGESTUE Dragør Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet

LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Transkript:

Aktionslæringsskema del af pædagogisk læreplan 2016-2018 1. Fakta 1.1: Lundby Børnehave 1.2: hele perioden 1.1. Navn på børnehus/dagplejegruppe 1.2. Aktionslæringsperiode: 1.3. Navne på deltagere i det professionelle læringsfællesskab omkring aktionslæringsprojektet 1.3: alle i børnehaven 1.4: En god samling 1.5: 3-6-år 1.4: Navn på aktionslæringsprojektet 1.5. Angivelse af 0-2-årige eller 3-6- årige børn 2. Mål for børnenes læring i aktionslærings-projektet Aktionslæringsforløbet kan indeholde flere af nedenstående måltyper: 2.1. Konkret pædagogisk mål indenfor et eller flere af de seks læreplanstemaer (erfaringsbaseret/videnbaseret). 2.2. Datainformeret mål eksempelvis fra kortlægningsresultater i Program for Læringsledelse, FOKUS, Sprogvurderinger, Aktive børn i dagtilbud. 2.1: at børnenes kompetencer på læreplans temaerne alsidig personligeudvikling og sociale kompetencer og sproglig udvikling understøttes. 2.2: vi har gennem trivselsmålingerne og sprogvurderingerne set, at der er børn, der har brug for både sproglig støtte og der er børn, der har brug for støtte til at indgå i forskellige fælles aktiviteter og blive en del af fællesskabet. 2.3: Samlingen skal være sjov og lærerig. Børnene skal have lyst til at deltage. De skal opleve tilpas forstyrrelse og blive udfordret på deres nærmeste udviklingszone. Der skal også være genkendelighed og almendannelse. Side 1 af 7

2.3. Børnemiljø et konkret pædagogisk mål i et børneperspektiv. 3. Pædagogiske læreplanstemaer 3.1. Pædagogiske læreplanstemaer der er arbejdet med i aktionslæringsprojektet. De seks læreplanstemaer er: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Natur og naturfænomener 3.1: I samlingen er det især den alsidige personlige udvikling og de sociale kompetencer der er i spil. I tilrettelæggelsen vil de øvrige læreplanstemaer komme i spil, gennem konkrete sprogaktiviteter, Fri for Mobberi, lege med motorisk indhold, eventyr og historiefortæling, sang og musikinstrumenter, samtaler om årstider, vind og vejr. 3.2: at børnenes kompetencer på læreplans temaerne alsidig personligeudvikling og sociale kompetencer og sproglig udvikling understøttes. Børnenes læring foregår på mange niveauer i løbet af dagen. Samlingen er en god platform for opmærksomhedtræning, vente på tur, almen dannelse, og nærmeste udviklingszone. Kulturelle udtryksformer og værdier 3.2. Begrundelse af sammenhængen mellem det/de valgte mål og det/de valgte læreplanstemaer. 4. Opretholdende faktorer og perspektivanalyse 4.1. Beskrivelse af de opretholdende faktorer. En opretholdende faktor er en faktor, som med stor 4.1: 4.2: Kontekstperspektivet: Vi har for lidt plads, især i Lundbyhuset med 25 børn. Der er stor aldersspredning, og det kan være svært at opdele børnene i to grupper, da vi er tre voksne, hvor af den ene er ptl, som ofte er fraværende. Derfor kan det være svært at holde fast i kontinuiteten. Side 2 af 7

sandsynlighed bidrager til den nuværende situation i dagtilbuddet. 4.2. Inddeling af de opretholdende faktorer i de tre perspektiver: Kontekst, aktør og individ. Kontekstperspektivet med fokus på dagtilbuddets lærings- og omsorgsmiljø. Aktørperspektivet: Den store gruppe på 25 kan medvirke til at ikke alle børn bliver set og hørt i samlingen. Derfor er det vigtig at de voksne har øje for at alle børn er aktive deltagere. Individperspektivet: Selv om der er børn, der er sproglig eller motorisk udfordret er det vigtigt at gøre deres deltagelse betydningsfuld. Aktørperspektivet med fokus på børnenes virkelighedsopfattelser og mestringsstrategier. Individperspektivet med fokus på barnets individuelle forudsætninger, såsom hjemmeforhold, fysiske, kognitive og psykiske forudsætninger. 5. Aktiviteter/tiltag/ metoder der iværksættes i læringsmiljøet for at opnå målet/målene 5.1. Hvordan kan børnene inddrages i at vælge aktiviteter og tiltag, som leder hen til målet/målene? 5.2. Beskrivelse af de konkrete aktiviteter/tiltag/metoder, som iværksættes for at nå det/de valgte mål. 5.1: Børnene inddrages som aktiv deltagere ved at de er med til at bestemme sange, deltage i lege, eller vælge at sidde over. De skiftes til at fortælle om oplevelser hjemme. De voksne er nysgerrige på børnenes bidrag og har øje for hvor meget det enkelte barn mestrer. 5.2: De sange vi har er en blanding af både nye og kendte. Vi samtaler om weekender, fødselsdage og ferier, forældre, og bedsteforældre. Vi har i perioder Fri for mobberi, som middel til at tale om kammeratskab og venner. Vi har oplæsning eller eventyrfortælling, der pirrer børnenes nysgerrighed og flow. Side 3 af 7

De opretholdende faktorer /perspektivanalyser er guidende for valg af aktiviteter/tiltag/metoder. 6. Forældre- og børnedeltagelse 6.1. Hvordan er forældrene aktive deltagere i at nå målet/målene? Vi forsøger i nogen tilfælde at dele børnene i to grupper. 6.1: Vi beder forældrene aflever deres børn inden samlingen starter. Det er i lang de fleste tilfælde en dårlig start for barnet at blive afleveret i en samling. 6.2: Vi taler om, vigtigheden af at deltage, synge med, gøre fagterne. Vi forsøger at gøre dem nysgerrige ved selv at være engageret og glædesfulde. Vi viser billeder 6.2. Hvordan synliggøres målet/målene for børnegruppen, så børnene motiveres og engageres i at nå målet/målene? 7. Justering af de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 7.1. Hvordan justeres de valgte aktiviteter/tiltag/metoder, så alle børn er aktive deltagere i inkluderende børnefællesskaber? 8. Teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/ metoder 7.1: Vi tager udgangspunkt i den viden, vi har om børnenes forudsætninger. Både gennem dagligdagen, FOKUS og læringsledelse. Vi forsøger ikke at være fejlfindere, men prøver at se, hvor børnenes kompetencer ligger. Vi har givet børnene faste pladser med navn. Det har givet ro og overblik for børnene. Vi deler i foråret 18 børnene i to grupper af ca. 15, idet vi i en periode er 4 voksne. De store og det små. På den måde kan vi bedre målrette vores aktiviteter i rundkredsen. 8.1: Ud fra den neuroaffektive psykologi og teorien om nærmeste udviklingszone tilrettelægger vi de aktiviteter, vi har i samlingen. Side 4 af 7

8.1. Pædagogisk/teoretisk/ forskningsmæssigt grundlag for de valgte aktiviteter/tiltag/metoder. 9. Tegn på børnenes læring - evalueringsplan 9.1. Hvilke tegn på børns læring er der fokus på i aktionslæringsperioden? Målet/målene for børns læring (Boks 2) er guidende for, hvilke tegn der er fokus på. 9.1: At vi ser at børnene deltager aktivt og glade i samlingen At vi ser at børnene udvikler sig kognitivt og bliver dygtigere. 9.2: Vi taler løbende om hvem af børnene, der har glæde af rundkredsen og hvem, der har svært ved at følge med. Vi justerer os i forhold til de aktiviteter der bydes i rundkredsen, så vi er sikre på alle er med. 9.2. Hvem har fokus på at se efter tegn på børns læring og hvornår ses der efter tegn på børns læring? 9.3: Når vi gentager nogen af de sange/lege og aktiviteter, vi har i rundkredsen, ser vi om børnene deltagelse og læring er steget, eller om der stadig er brug for justering. 9.3. Hvordan indsamles/systematiseres/ 9.4: dokumenteres tegnene på børns læring i aktionslæringsperioden? Her kan eventuelt benyttes videoobservationer, noter, spørgeskema, interviews, fotos. 9.4: Hvordan inddrages børnene i at se efter tegn på egen læring synlig læring? Side 5 af 7

10. Opsamling af tegn på børnenes læring - evalueringsresultat 10.1. Opsamling - Hvilke tegn på læring træder frem? (jævnfør 9.3) Ses der en progression i børns læring i projektperioden? 10.2. Hvordan synliggøres opsamlingen/evalueringsresultatet for børn og forældre? 10.1: Børnene kan huske det vi har lavet tidligere. At børnene selv foreslår hvad vi skal lave. 10.2: Vi informerer med billeder og tekst på BI. 10.3: Vi skal passe på ikke at gentage os selv for meget, så gider børnene ikke. På den anden side skal vi også holde fast i det genkendelige for de børn, der har brug for det. Vi kan bedre nå alle børnene, når vi er delt op i to grupper. 10.3. Hvordan fungerede de valgte aktiviteter/tiltag/metoder i forhold til at nå målet/målene? Billeddokumentation Her indsættes billeder eller link til billeder Side 6 af 7

Side 7 af 7