Kalundborg fem år frem Kristjan Jespersen Bliv klogere på, hvad forskeren mener om Symbiosen Kristjan Jespersen er lektor i Bæredygtig Innovation og Iværksætteri ved Copenhagen Business School (CBS). Han er blevet udnævnt til at være hovedforfatter i at definere CBS Bæredygtigheds Vision og Mission for 2018-2019. Som primært fokusområde, studerer Kristjan Jespersen den voksende udvikling og ledelse af transnational styrelse inden for bæredygtighedsfeltet. Det er inden for samme felt, at han især fokuserer på institutionel legitimitet af bæredygtige initiativer og de overordnede værktøjer brugt for at kompensere virksomheder og sikre overholdelse af givne mål. Kristjan Jespersen har en baggrund inden for Internationale Forhold og Økonomi. I det følgende interview, vil Kristjan give sine input til hvordan Kalundborg kommune kan udnytte de tilstedeværende ressourcer samt tiltrække arbejdsdygtige folk til egnen. Kan du fortælle lidt om dig selv? Hvorfor er det vigtigt at undervise inden for bæredygtighed? Hvilke fokuspunkter har du? Mit navn er Kristjan Jespersen og jeg er lektor i Bæredygtig Innovation og Iværksætteri ved Copenhagen Business
School (CBS) i København. Jeg arbejder med mange forskellige emner, men har et generelt fokus på bæredygtighed, om det er anvendelse af teknologi eller vejledning i bæredygtige projekter. Det handler om at informere og undervise de studerende i, hvilke målinger og tænkemåder, som kan være kritiske for en virksomheds fremtid med et bæredygtigt perspektiv. Efter min mening burde alle virksomheder, som eksisterer lige nu eller kommer til at eksistere fremover, være bæredygtige. Og hvad vi indser er, at handelsskoler og universiteter ikke har informeret eller forberedt deres studerende godt nok til, at de kan træde ind i et forretningsmiljø med nok viden til at kunne sikre, at der handles mere bæredygtigt i fremtiden. Jeg forsker blandt andet i motivationsfremmende foranstaltninger og kvalitetssikringer inden for bæredygtighed. Det er både fra et ledelsesperspektiv, såvel som ude i virksomhedens forskellige led. Et af mine fokuspunkter især er symbioser inden for industrier, og at undersøge de tosidige forhandlinger som finder sted, når virksomheder tænker symbiotisk. En stor del af min filosofi er så at promovere og fokusere på den bæredygtige udvikling i Danmark, som til at begynde med opstod naturligt, men nu har strategiske tanker bag om symbiose og udvikling. Kalundborg Symbiosen? Hvorfor er Kalundborg Symbiosen interessant at studere? Kalundborg Symbiosen er et naturligt sted at besøge med studerende, da man kan skabe en dybere forståelse for processerne bag. For ca. fire år siden besøgte jeg Symbiosen sammen med elitestuderende fra flere af USA s større universiteter. Der er et stort skifte i gang i USA, udover politisk. Et skifte hen mod bæredygtighed. Duke Universitet har blandt andet en årlig konference kaldet Climate Cap Conference, som handler om at puste nye tanker i erhvervsøkonomistuderende og få fremtidige ledere til at tænke bæredygtigt. Disse elite-uddannelsesinstitutioner er ivrige efter bæredygtigt indhold, men de har ikke ansatte eller strukturer klar endnu til at kunne undervise til fulde inden for feltet. Derfor er det lettere for dem at finde sådan en som mig, som kan vise dem det allerbedste Danmark har at tilbyde. Danmark bliver generelt anset som værende et land, der er langt fremme inden for bæredygtighed og det har Danmark været dygtig til at spille op. Kalundborg Symbiose og kommune er et perfekt eksempel på et levende laboratorium, som universiteter er nødt til at engagere sig mere i. Det illustrerer drift, forskning og generel god forretningssans, som nogle gange kan være overset. Sammen med de amerikanske studerende forsøger jeg at finde idéer, som måske ikke 100% kan reproduceres i USA, men måske kan inspirere til alternative løsninger. Det giver de studerende løsningsmuligheder, når de vender tilbage til USA, som de kan implementere. Efter besøget med de amerikanske studerende, virkede det absurd ikke også at besøge Symbiosen med de danske studerende. I den anledning er CBS for nyligt begyndt at tage til Kalundborg Symbiosen. Jeg kan sagtens undervise i cases
fra fjerne lande, men det vil have meget mindre gennemslagskraft sammenlignet med en gåtur gennem Symbiosen. Hvad kan Kalundborg Symbiosen betyde for de erhvervsdrivende i kommunen? Det kan være svært at se det direkte link mellem Symbiosen og de lokale virksomheder. En symbiose, som den i Kalundborg, kan dog kun være sket gennem kompromis, vision og en strategisk beslutsomhed. Det skaber et arbejdsrum, som de fleste virksomheder automatisk kan nyde godt af, hvis de vil forsøge sig med noget nyt. I starten så man sådan en symbiose som et lukket system, hvor man forhandlede med nye potentielle partnere for at få dem ind i folden. Det der sker videre er, at man bedre forstår at bringe endnu flere borgere, studerende og virksomheder i spil. Det vil sige, at selv om nogle af de processer, der sker inden i en symbiose kan være komplicerede, betyder det ikke, at man skal bede folk køre fire-fem timer, for at komme til Kalundborg og hjælpe med rørlægning, mad eller ledelse. De ressourcer findes allerede i kommunen og burde derfor blive trukket på, lokalt. Det handler om, ikke kun at fokusere på enhjørningerne inden for virksomheder, altså de virksomheder som allerede er langt fremme bæredygtighedsmæssigt, men også at samarbejde med små og mellemstore virksomheder på en bæredygtig facon. Historisk set har København og uddannelsessteder som CBS haft en fokus på de fængende top 100 virksomheder, som et eksempel på, hvordan man kan tænke bæredygtigt. Men sandheden er, at Kalundborg kommune og andre kommuner lig den, i og udenfor Danmark, viser tiltag som til tider er endnu mere progressive, sofistikerede og bæredygtige end de top 100 virksomheder. Det er en af mine anstrengelser at fokusere på SMV er UDEN for hovedstadsområdet og sammenkoble det med lokalsamfundet. I Kalundborg kommune lader der til at være en grundlæggende gennemsyrende filosofi. En filosofi om samarbejde og generelt at gøre ting bedre, på tværs af borgere og kommune. Hvordan fastholder Kalundborg kommune nye tilflyttere? Hvilke forhold er vigtige at tage højde for? Der er umiddelbart tre aspekter til at fastholde tilflyttere, internationale såvel som danske. Først, skal man forstå, at de har et behov for adgang til faciliteter såsom tennisbaner, kystvandringer og andre kulturelle tilbud, som alle bidrager til at skabe et grundlag for, at en familie kan flytte til et område. Det andet aspekt er, at har ét medlem i familien fået et job i Kalundborg kommune, er det så essentielt, at man sørger for at få ægtefællen/kæresten integreret ind i lokalsamfundet og ideelt fundet et job til ham/hende. Det kan skabe stor ulighed i et forhold, hvis den ene part ikke har nogen indvirkning på sin hverdag eller føler at han/hun mangler retning i sit liv. Det er en klart fundamental del af et forhold, at begge parter kan finde sig til rette. Det tredje aspekt, ud over kulturelle tilbud og integration af ægtefælle/kæreste, er muligheden for, og kvaliteten af, uddannelse. Det betyder både højkvalitets undervisningsfaciliteter, men også en solid undervisningsstab. Dette er især
vigtigt, hvis der er tale om internationale tilflyttere, for så kræver det en dyb forståelse for kulturelle forskelle og for, hvordan man eventuelt kan tilbyde aktiviteter efter skoletid. Det er vigtigt at understrege, at det ikke handler så meget om løn, når folk vælger at flytte for et job. Der er et vist punkt hvor folk tjener nok. Det er de tre andre aspekter som tæller ind, især for internationale tilflyttere. Hvad med integration af internationale studerende/arbejdende? En af de kritiske ting man skal huske er, at når man introducerer blandt andet international arbejdskraft og kulturer ind i et samfund, er vi vant til at fortælle folk, at mangfoldighed er godt. Men det er ikke nødvendigvis sandt og/eller nok. Man plejede at sige, at med mere information, ville det føre til et skifte i værdier og normer, som ville føre til at skifte i adfærd. Men mere information er ikke nok i sig selv. Man er nødt til at se på, hvad der kan motivere folk, som er ligeglade, uforstående eller måske misinformeret om andre kulturer. Der skal forskellige kommunikationsstrategier til hver undergruppe og man skal forstå, hvad der ville være katalysator for den gældende gruppe, til at ændre sig. Hvad kan vi, i Kalundborg kommune, gøre for at tiltrække arbejdskraft? Der er en stolthed i Kalundborg, i at være behersket og ikke råbe til alle: Se hvad vi laver her!. Området er blevet en smule mere selvpromoverende, men jeg føler, at den næste fase burde være: Hvorfor bor du IKKE her hos os?. For det giver mening at bo i Kalundborg. Der skal skabes en kommunikationsstrategi om, hvordan fremtiden ønskes at se ud om 5-10 år og så arbejde bagud, for at se, hvordan man opnår den fremtid. Den proces vil være fundamental fremover, for der er allerede mange ting på vej til Kalundborg, såsom motorvej, infrastruktur og lignende. Det gør, at Kalundborg nu har ret til at tale om hvor fantastisk der er at bo i kommunen. Hvis man skal tænke anderledes er der nødt til at være en form for koordineret rekrutteringsstrategi som tænker på et blandet kulturmiljø. Markedet, i sig selv, vil ikke være nok, da det automatisk tænker på at opnå økonomisk gevinst på kort sigt. Så her har Kommunen, erhvervslivet og foreninger en klar rolle, i at fastsætte en overordnet strategi. Her skal der ikke kun tænkes på faglig arbejdskraft der kan bygge veje og bygninger, men også den anden type arbejdskraft, som er nødvendig for at moderne samfund. Arbejdskraft såsom kunstnere, restauratører og lærere. Strategien skal omhandle hele samfundet, ikke kun arbejdskraft til industrien.