Pædagogisk tilsyn 2018

Pædagogisk tilsyn 2018 Institutionsnavn: Børnegården Konsulent: Dato for faglig dialog: Deltagere: 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Begrundelser: Generelt er personalet tilgængelige for børnene både i vuggestuen, Hede Hi og i børnehaven. Dette ses ved at de voksne i vuggestuen fx deler børnene ind i mindre grupper og leger sammen med børnene på gulvet på stuerne. I Hede Hi får børnene tilbudt brød og vand når de ankommer og dette sker på observationsdagen ved et bord uden for, hvor der sætter sig en pædagog og taler med de børn der kommer hen og spiser. I børnehaven inde, er der også meget tilstedeværelse fra personalet side, og dialoger omkring barnets oplevelser og i begge børnehaver høres samtaler om børnenes efterårsferie, som de lige tilbagevendt fra. I vuggestuen observeres også dialoger omkring formiddagsmaden fx hvor de voksne understøtter de enkelte børns fortælling om, hvad de har lavet. Det observeres, at de voksne har et stort kendskab til, hvad børnene har foretaget sig hjemme, og dette anvendes til at hjælpe børnene med deres fortælling. Der er i vuggestuen generelt en opmærksomhed rettet mod børnene og ikke personalet indbyrdes, og det ses at personalet i deres indbyrdes dialoger er optaget af at få vigtig viden omkring fx børnenes aflevering, søvn og øvrige behov, for at kunne arbejde med børnene. På Månestuen er et barn syg og der ventes på at han bliver hentet af sin mor. Dette skaber en anderledes og lidt meropgave, men den indtænkes sammen med de andre børn, som får lov at sidde ved bordet og lege med. Da barnet bliver yderligere utilpas, træt og ked af det, sættes der ord på det, og han løftes op på skødet, alt sammen i dialog og i samværet med de andre børn. På denne måde, kan andre også opleve at der bliver taget hånd om børn som fx græder. Senere ved afhentningen, giver pædagogen en overlevering til mor omkring barnets tilstand. 2. Inklusion og fællesskab børne- og ungefællesskaber til alle Der er generelt gode legemuligheder både inde og ude for både vuggestue- og børnehavebørn. Der er de fleste steder tænkt over legezoner og en let aflæselig indretning, der gør det let for børnene at finde legemuligheder og anvendelse af rummene. I Hede Hi har man fx valgt at indrette de to etager forskelligt, således hænger der udklædningstøj på 1. salen, da personalet fortæller, at alle børn må være på begge etager efter deres legeønsker, betyder denne indretning ingen pædagogisk hindring for børnenes udfoldelses muligheder og muligheder for at lege varietet og også med forskellige legekammerater. Ser man på de forskellige stuer i vuggestuen er der en forskel på indretningen som nok ager udgangspunkt i den konkrete børnegruppe der pt er på stuen. Men regnbuestuen fremstår særlig tom og uden legezoner til børnene, og dette kan undre når man ser de øvrige stuer. På dialogmødet fortalte personalet om, et tema som denne stue lige har haft, med havet og den lige har været udsmykket med alt fra dette. Legezoner er dog 1

altid vigtige, da temaaktiviteterne primært foregår om formiddagen og dermed i en begrænset tid af barnets dag i vuggestuen. På mange stuer i vuggestuen leges der sammen med børnene på gulvet, og der bliver generelt alle steder, også i børnehaverne taget kontakt til børn der går alene rundt. Alligevel går en dreng rundt alene meget af tiden i Hede Hi. Efter en konflikthåndtering mellem denne dreng og en gruppe bønr lykkedes det stadig ikke helt at få ham med i en leg uden for. På mødet fortæller pædagogen, at de er særligt opmærksomme på ham og andre der har behov for støtte. De fortæller om mindre legegrupper, som de voksne sammensætter og lader lege inden for for eksempel for særligt at understøtte deres muligheder for at danne relationer. Når man har denne opmærksomhed, på den også slå igennem, på legepladsen og i de konfliktsituationer, som er oplagte muligheder for at arbejde med inklusion i den kontekst barnet selv opsøger. Der ses ellers ikke mange konflikter i observationerne på nogle af matriklerne, men de enkelte der er, observeres et pædagogisk personale der er tæt på børnene, lytter og hjælper dem med at sætte ord på deres følelser. Det ses også, at børnene får teknikker til at sige fra; således får et vuggestuebarn ved bordet lært at sige stop til et andet barn, og det andet barn hjælpes med at modtage. Der ses flere steder artefakter til brug i fællesskabet fx: kalender i Hede Hi med børnenes navne, garderober med billeder af børnene og huse med billeder af børnene og deres familier. Udbredt er det dog, at det ikke er alle børn, der er repræsenteret i disse artefakter. Der mangler navne på kalenderen, da der kun er 35 og der er garderober uden billeder på, og på Månestrålen og Regnbuen mangler der henholdsvis 6 og 2 huse. På Regnbuen afstedkom dette en dialog med ét personale, som fortalte at det var forældrenes ansvar. Da hun yderligere blev spurgt til, hvad det gjorde ved børnene at deres billeder ikke var der, mente hun ikke dette have nogen effekt på dem. På mødet havde vi en dialog omkring formålet med at have disse artefakter. Man kan ikke konkludere, at fordi børnene ikke ser på andres billeder eller efterspørger sit eget, ikke er udtryk for at de mangler dette objekt. I dialogen fortalte pædagogen om vigtigheden af at disse artefakter var til stede, for at understøtte barnet i sin verden både hjemme og i vuggestuen. Dette må man gå ud fra er vigtig for alle børn. Ifh til kalenderen i Hede Hi fortælles det, at det var en studerende der havde stået for at lave denne og at den ikke var blevet opdateret. I de daglige rutiner ses en stor forskel i personalets inddragelse af børnene. Ved frugt i vuggestuen er der en varieret grad af inddragelse af børnene, nogle steder er de med til at hente frugten, andre steder hælder de også selv op, mens de på andre stuer for uddelt glas og får hældt vand op. På Regnbuestuen observeres ved frokost børneinddragelse med at lade børnene dække bord, selv hælde op og selv smøre deres brød. De to af bordene, havde særligt fokus på dette også med inddragelse i form af dialog med børnene. Ved det 3. bord ses en service pædagogik, hvor børnene får tildelt deres mad, og bliver tiltalt med bydeform i forhold til, hvad den voksne vil have dem til fx; spis din mad rejs dig op dette afstedkom en refleksion over, hvordan en stue som er forholdsvis ny skal finde og samstemme pædagogikken både på stuen og med resten af huset. Dette er et pædagogiskarbejde, som også skal faciliteres og understøttes af ledelsen, således at medarbejdere bliver udviklet og kompetent til at udføre opgaven, på sammen niveau som det øvrige personale. I Hede Hi bliver der dækket op til børnene til frokost og de er dermed ikke inddraget i denne proces, refleksionerne over dette, fortæller pædagogen er, at man prioriterer at have mere tid i samlingerne, og at alle børn på skift er dukse efter frokost og inddrages dermed. Derudover vælges børn til enkelte opgaver og børn spørger også om lov til disse, og her arbejdes der meget bevist med at danne relationer og sætte børn sammen i disse opgaver. Anbefalinger: Indretningen bør efterses, både i forhold til legezoner og sproglige læringsmiljøer i vuggestuen, artefakter og billeder med og omkring børn skal ikke være op til forældrelevering eller andet at alle børn får deres billeder og artefakter som fødselsdagskalender med navne skal opdateres, så alle børn er nævnt eller afskaffes. 2

Samstemt pædagogik, særligt på regnbuestuen bør der laves en kontrol af, om specielt måltidspædagogikken er i tråd med det ønskede og det øvrige hus. Det anbefales at ledelsen også støtter op om dette, og arbejder med mål for pædagogikken og efterser om alle er i stand til at levere dette, og hvis ikke foretage det nødvendige. 3. Sprogindsatsen muligheder gennem sprog Specielt i vuggestuen ses en opdeling af børnegruppen, således at der arbejdes i mindre grupper og tæt på børnene. Dette giver gode betingelser for dialoger og før Sproglige samtaler med børnene. Det observeres i alle enheder, at personalet er optaget af og interesseret i, hvad børnene har lavet hjemme. På observationsdagene havde det lige været efterårsferie, og personalets kendskab til børnenes ferie og aktiviteter, gjorde dem i stand til at spørge ind til deres fortælling, særligt understøttende er dette i vuggestuen, hvor barnet har begrænset sprog. Men det ses også både sprogstimulerende og inddragende i børnehaverne, hvor personalet gør sig tilgængelig for barnets fortælling, og fx ved formiddagsmad i Hede Hi sidder ved bordet, hvor børnene går til og fra, og taler med dem om deres ferie. I aktiviteterne ses også en stor opmærksomhed på sprog, både i form af dialogisk læsning i vuggestuen, krokodille leg i garderoben, hvor man sætter ord på, at børnene kravler op, hopper ned osv. I en legegruppe på gulvet leges der med lego og pædagogen bruger anledningen til at bygge sammen med børnene og beder børnene finde legoklodser i de farver der skal bruges og der tælles også. Samlingen i Hede Hi på 1. salen er en samling med en leg2 hvor børnene får til opgave at stille sig foran, ved siden af, og bagved hinanden. Det ser ud til at børnene finder legen sjov men de er også koncentreret om at gøre det rigtigt. Et barn som ikke er klar til at deltage, får mulighed for at se på, fra skødet af en voksen, og der dermed også med i samlingen, og har måske mod på at deltage næste gang. I indretningen af miljøerne ses den sproglige opmærksomhed meget forskelligt. Der er nogle steder gode betingelser for børnene at vælge bøger fx hænger disse tilgængeligt og inspirerende på stuerne. Andre steder er disse mindre gunstigt placeret i forhold til de små vuggestuebørn. På dialogmødet blev der vist billeder fra observationerne og vil talte om indretning som en understøttende metode til at lave gode sproglige læringsmiljøer, og at man i institutionerne skal leve op til Københavns kommunes læsepolitik. Ligeledes ses der plakater rundt om, og billeder fra Hede Hi blev vist som refleksionsredskab, og disse plakater fremstår gamle, ikke inspirerende og det sås ikke på observationsdagene, at børnene anvendte disse til dialog er eller lign. I dialogerne med børnene forsøger personalet at forstå barnets intention og fortælling, der ses en interesse i, hvad barnet har lavet og en meget understøttende pædagogisk tilgang i at få barnet til at fortælle disse oplevelser. Personalet spørger og gætter på, hvad barnet vil at fortælle og hjælper med at fortælle, så de andre også kan forstå. Der ses en god dialog og børn som har forventninger om at blive forstået og imødekommet. Der ses også i indretningen en opmærksomhed på bogstaver og tal, og i vuggestuen hænger en uro med bogstaver og i begge børnehaver er der tal og bogstaver i børnehøjde på væggene. I hede Hi er der også en plakat med tal og dyr i antal ud for tallet. En god måde at få den matematiske opmærksomhed ind også. Ved samlingerne i Hede Hi stuen ses en planlægning om at fortælle om sin efterårsferie der virkede noget lang. 17 børn skulle fortælle på skift, hvad deres efterårsferie havde indeholdt og ved nr. 4. sidst var en pige med meget på hjertet, som blev kortet af. De andre børn var rimelig rolige og der var ikke stor uro, men en sitren af venten på at skulle spise. På mødet fortællers der om samlinger der er mere handleorienteret i stueetagen, som den også var på 1. salen. Her laves der en forholdsordleg med børnene, om at stille sig 3

2ved siden af bagved foran2 hinanden. Børnene er meget aktive og gode til denne leg, og alle deltager undtagen én, som har behov for at se på, og hun får lov at sidde på skødet og inviteres ind af pædagogen. I børnehaven i Ryesgade, ses også en rigtig god samling med meget svære sange, som børnene er gode til at synge, de underbygges af en dygtig medhjælper der både går foran, ved siden af, og bagved i sangene og lader børnene synger, der hvor hun forventer de kan teksten og synger med på de svære passager. Senere ses aktiviteten fri for mobberi i samme gruppe, denne aktivitet bar præg af repetitionslæring, hvor børnene bliver efterspurgt en særlig viden, ved at spørge dem flere gange. De svarer tilsyneladende forkert flere gange, de får de ikke at vide, men spørges igen og igen, uden det resultat som medhjælperne ønsker. Anbefalinger: I bør se på de sproglige læringsmiljøer og deres indretning og overveje hvorfor der er så stor forskel på indretningen i vuggestuen, og hvad dette gør ved børnene. I bør også have en fælles strategi for videns deling omkring sprog og sprogindsatsen, måske både på tværs i børnehaverne og med vuggestuen og internt i vuggestuen. 4. Forældresamarbejde forældrepartnerskab Samarbejdet mellem forældre og medarbejdere ses som vigtigt, og det prioriteres i dagligdagen. Dette ses også på observationsdagen, hvor forældre afleverer deres børn og får en dialog med personalet. På en vuggestuegruppe var en syg dreng, som ventede på at blive hentet, da dette skete fik mor en god og detaljeret overlevering af pædagogen, der fortalte om hans tilstand og det hun have aflæst hos ham, inden de gik hjem. Personalet fortæller om, hvor vigtigt forældresamarbejde er, og at man altid forsøger at skabe tillid til forældrene og en god dialog. Personalet fortæller også, at det er i den daglige kontakt man giver beskeder om hverdagen og at vigtige informationer gives videre. Der er også et forældreråd og dette deltager aktivt i dialoger og debatter omkring pædagogikken og der har dermed lige været en dialog omkring det at hilse på alle i institutionen, når man kommer og går. Der er også sociale engagementer som for eksempel forældrekaffe og der ses altid et godt fremmøde til disse, det samme ses i de møder som institutionen inviterer til. Der afholdes forældresamtaler planlagt og ud for børnenes trivsel, udvikling og overgange. Forældrene er også altid velkomne til at bede om en samtale og det opleves fra personalets side, at forældrene er rigtig glade for disse samtaler, både de planlagte og dem som foregår ad hoc. 5. Sammenhæng også i overgange Overgangen til skole er velforberedt og i sæt samarbejde med Sortedam sker der flere aktiviteter for de ældste børn. Man besøger skolen en hel dag, hvor der er et særligt program tilrettelagt og der holdes forældremøder, hvor personale fra skole og kkfo deltager for at orientere og svare på spørgsmål. Børnehavens personaler fortæller om samarbejdet som gode metoder som virker sammen med børnene, og på ledelsesniveau samarbejdes der også og der udvikles hele tiden på denne opgave. Der arbejdes også tæt sammen i de to børnehaver og de ældste børn mødes på tværs af ude og inde børnehaverne med målrettet storbørns aktiviteter Der afholdes 5 års samtaler og laves overlevering i KBH barn. Interne overgange er også planlagt med bl.a. møder mellem vuggestue og børnehave både ude og inde. Vuggestuebørnene kommer også på besøg ude i Hede Hi en hel dag, sammen med en kendt pædagog fra vuggestuen, således at de har oplevet dette og kan fortælle om det. 4

6. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Der fortælles om flere slagsmøder i huset og i Hede Hi, der planlægges og reflekteres på tværs og der afholdes pædagogmøder, hvor indsatser og pædagogik drøftes. På personalemøderne som er fælles med alle, er der systematik på dagsorden og pædagogiske tilgange drøftes, afstemmes og aftales. Man har valgt at benytte sig af faglige fyrtårne, som går forrest med ny viden og særlige opgaver, og efterfølgende deler dette med resten af huset. Disse er også dem som deltager i møder og kurser omkring emnet og personalet giver udtryk for, at dette er metode de godt kan lide og ser meningen med. Så alle ikke skal vide alt på samme tid. Det giver også mulighed for at have enkelte nøglepersoner, som andre kan spørge til råds og blive inspireret af. Institutionen udfylder TOPI og udarbejder sprogvurderinger og på baggrund af disse udarbejdes der handleplaner for børn med behov for støtte og særlig opmærksomhed. Anbefalinger: På trods af den mødevirksomhed som personalet fortæller om eksisterer i huset, mangler der en vidensdeling omkring fx indretning af sproglige læringsmiljøer for børn, og man bør derfor efterse indretningen og skabe en fælles viden eller anden metode til at opgradere både miljøerne og viden omkring disse. Ligeledes anbefales det at arbejde med at udvikle en feed back kultur, både i forhold til eksemplet med arbejdet i børnehaven omkring fri for mobberi og dermed skabe refleksionsrum til justeringer og kollegialvejledning. Den aftalte pædagogik og tiltag skal efterleves og der skal følges op, når dette ikke sker, se afsnittet omkring inklusion og måltidet i en vuggestuegruppe. På denne vuggestuegruppe bør der både arbejdes pædagogisk og ledelsesmæssigt for at få alle med i den sammen pædagogiske retning som det øvrige hus, og at de to pædagogers arbejde understøttes og udbredes. Der bør ikke ses så tydelige forskelle på vuggestuegruppers indretning og metode til at afholde et godt og pædagogiks måltid, på denne måde, bliver barnets mulighed for deltagelse afhængig af stuens opbygning, pædagogik og personale. Metoder med artefakter som billeder, kalender og lignende bør være opdateret og inkludere alle børn, hvis dette ikke er muligt bør anden metode anvendes, da det er institutionens ansvar at alle børn får ens deltagelsesmuligheder. Opfølgning på den faglige dialog Jeg stiller mig gerne til rådighed for en uddybning og gennemgang af rapportens væsentligste punkter, både på et personale- og ledelsesmøde, med henblik på ar arbejde med de udviklingspunker som anbefalingerne peger på. 5