Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.

Transkript

1 Sociale relationer - barn/voksenkontakten Øverst på formularen Vedligeholdelse af indsats I alle observationer ses personaler, som er opmærksomme og imødekommende overfor børnene. I Ellingehus ankommer bussen, og børnene stiger roligt ud og efter behov hjælpes de af personalet, til at finde deres tasker og lign. På terrassen bydes der brød og frugt, og personalet sidder sammen med børnene og man hører dialoger med børn, og børnene i mellem. I børnehaven inde i byen, er der modtagelse i gang, og på den ene stue er børnene i gang med at prøve klæde-ud tøj. Dette er en spontan aktivitet, som foregår roligt og med personalets opmærksomhed både på de børn der er godt i gang, og dem som møder ind på stuen. Man hører alle vegne, at personalet har dialoger med børnene, og deres behov imødekommes. Således ses i vuggestuen, et barn som tages op på armen og det italesættes at han er træt og han får et lille hvil på armen, væk fra gulvets legezone. Personalet er på denne måde interesseret i børnene og deres oplevelser, dette underbygges også af dialog omkring, hvad dagens program er. I Ellingehus er det forældredag, og dette får børn og personale en dialog om på terrassen. Et barn hører, at der skal komme gæster, og det får ham til at mene, at der skal ryddes op. En pædagog understøtter dette, og spørger om andre måske vil hjælpe ham, og lidt efter ses 3-4 drenge i gang med at rydde op på grunden, alle mælkekasser sættes på plads. Generelt ses, at personalet imødekommer børnenes udtryk og behov, via fx babytegn i vuggestuen og dialoger i børnehaverne. I Ellingehus er der forældredag på observationsdagen, og dette optager personalets opmærksomhed, primært om formiddagen, således er måden at være til rådighed overfor børnene, mere begrænset end ellers og dermed ses ikke så meget opsøgende kontakt til børnene. I dialoger med børnene observeres det dog, at der er et grundlæggende godt kendskab til børnene, således opsøges tre piger af en pædagog, da de kommer gående ved terrassen, og han spørger, hvad de skal lege. Det ved de ikke, og han hjælper deres dialog i gang. De to piger kommer i leg sammen, den tredje tager han på skødet og de får en

2 længere dialog. Barnet ses bagefter i en leg med andre børn. Inklusion og fællesskab Det anbefalet, at i er meget nøjagtige med planlægningen af fx forældredag, således at arrangementer som disse ikke kommer til at udøve forkert påvirkning på jeres grundlæggende arbejde med sociale relationer. Vedligeholdelse af indsats Der er alle steder gode legemuligheder for lege, både byggemuligheder og rollelege. På en børnehavegruppe inde i byen, har man en maleaktivitet i gang om at male en fastelavnstønde. Det er planlagt med både et klippe/klistre bord og maler aktivitet på gulvet. De største børn på stuen er i gruppe med andre store børnehavebørn et andet sted. Da maleaktiviteten er færdig, hjælpes børne ud at vaske hænder og videre. Særligt ét barn hjælpes til anden leg og der læses i sofaen, hvor pædagogen også inviterer andre børn med. Der ses mange børn lege sammen både i børnehaverne og vuggestuegrupperne og de hjælpes, de fleste steder efter behov. Således får en pige i vuggestuen hjælp til at administrere, at hun har taget sine egne legeforme med. Pædagogen hjælper med, at hun både deler med den anden pige, og der tages også hensyn til, at det er nogle hun har med i dag. På Pingvinstuen er der udklædning i gang, og ikke alle børn kan få det kostume de ønsker sig, og personalet er med til at forhandle med børnene om, hvis tur det er næste gang, og man ser, at børnene handleanvises til, hvordan de alligevel kan være deltagende i legen, med et andet kostume. På fodboldbanen i Ellingehus er der en børneinitieret fodboldkamp i gang, og særligt ét barn er udfordret med regler og manglende succes med boldhåndteringen, og dette giver anledning til flere konflikter mellem børnene og barnet. På dialogmødet reflekterede vi over dette og personalet fortalte, at barnet var et barn, som var udfordret og man havde en særlig indsats i gang. Dette sås ikke den pågældende dag. Senere på dagen var der ved hjælp af forældre besøget en fodboldturnering i gang og to fædre faciliterede fodboldbanen og lærte børnene reglerne og spillede kamp med gruppen af børn. Der blev også lavet snobrød ved bålet og drømmefangere sammen med en gruppe børn og

3 forældre. Børnene ses medinddraget i hverdagens rutiner og opgaver, således dækker børnene bord og deltager i fælles oprydning. Til samling i vuggestuen inddrages børnene også i forberedelserne med at hente puder. Samlingen foregår på gulvet, og der observeres en høj grad af børnedeltagelse i sange og fagter. I Ellingehus ses en mindre grad af opsøgende arbejde med de børn, som går alene rundt på den store grund. Efter en lang tid alene kommer en pige og tager min hånd og græder, hun har ingen at lege med, og har spurgt nogle børn, som siger nej til hun må deltage. Der er umiddelbart ikke pædagoger i nærheden og jeg opfordrede hende til at få hjælp hos dem. Hun ligger sig i en hængekøje, og da jeg får øje på en pædagog, fortæller jeg, at pigen er ked af det. Pædagogen oplyser, at hendes legekammerater var på tur, og en anden legekammerat har sin mor på besøg. På dialogmødet fik vi en refleksion over at planlægge og tage højde for udsatte positioner, som børnene kan komme i, ved bestemte valg og fravalg og hvilke betydninger dette har for nogle børn. Personalet fortæller om de muligheder forældreinddragelse giver, med alle de aktiviteter der var muligt denne eftermiddag, og forælderen, som også deltog på mødet, var selv på besøg på denne dag, og gav udtryk for, at det havde været en god dag. Personalet fortæller om deres planlægning, hvor der var rolleansvar i løbet af dagen. De fortæller, at der var ansvarlige på bål, fodbold og forælder og også på legene på grunden. Dette sås ikke i praksis i observationerne, og dette afstedkom en dialog omkring, at rammesætte disse roller, så alle ved, også vikarer og andre, hvilken opgave der er i at have disse roller og hvilket ansvar der er forbundet med at indføre disse i deres roller/opgave. Det anbefales, at i er meget nøjagtige med planlægningen af fx forældredag, således at arrangementer som disse ikke kommer til at udøve forkert påvirkning på jeres grundlæggende arbejde med inklusion og fællesskab. I bør ligeledes ansvarsfordele med tydelighed i, hvad opgaven går ud på, således at der ikke ses børn alene med ringe mulighed for voksen hjælp. Personalet skal kunne være opsøgende og hjælpe børn der går formålsløst rundt eller er passivt alene, når der arbejdes ind i pejlemærket inklusion og fællesskab og denne

4 indsats skal afspejles under alle aktiviteter. Sprogindsatsen Vedligeholdelse af indsats Det sproglige miljø er mange steder rigtig godt. Der er indrettet med bøger og plakater i børnehøjde, og på mange stuer er bøgerne godt præsenteret for børnene og personalet fortæller, at det er et bevist valg at have bøger på boghylde og så skifte dem ud jævnligt. I børnehaverne ses også temalitteratur og i Ellingehus mange plakater og bøger om natur for eksempel. Babytegn bruges i hele vuggestuen og det giver særligt mening med udenlandske familier. Det observeres, at man specielt i grupperne inde i byen anvender sætningen: Jeg vil gerne have... inspireret af Jesper Juuls anerkendende tilgang og personlige sprogbrug. Personalet fortæller, at dette er noget de har talt om for mange år siden og er glade for, at det stadig eksisterer og er opmærksomme på, at det skal bibeholdes. Der observeres mange dialoger i hverdagen og specielt i huset inden i byen, ses en rigtig god opdeling af børnene til mindre grupper, som giver gode dialogmuligheder for børnene. I Ellinge hus fortæller personalet, at de arbejder med turtagning, og at man gerne vil op på 5 skift i en dialog med børnene. Dette ses også i praksis, da man ved terrassebordene har en længere dialog med nogle børn omkring flag og nationalitet. Dette afstedkommer en længere dialog om, hvor deres forældre kommer fra, faciliteret af en pædagog, som understøtter, at børnene får tur og hun trækker sproget og dialogen. Alle 3- årige sprogvurderes for ikke at overse børnenes vanskeligheder. Der er sprogansvarlige i børnehaven og disse er i løbende dialog omkring vurderingen og resultaterne, som også kan give tilbageløb til praksis, om at tilrette tiltag eller aktiviteter, hvis gentagende sprog mangler opdages. Man skifter ud i bøgerne og præsenterer dem i reoler på mange stuer og man er i gang med at lade sig inspirere af stuerne på tværs. Man laver en sprogprofil på børn, som er flere sproglige, mange børn har mange sprog ind over i en hverdag. Ord læres af personalet på modersmålene, når der kommer nye børn, og personalet fortæller, hvordan effekten ses i praksis, når man kan sige; hej, mad, og fx sove på barnets eget sprog. Dette er meget

5 imødekommende og skaber en god mulighed for kontakt. Der ses også i praksis, at man arbejder sprogunderstøttende med planlagt sang og rytmik. Således ses en samling, hvor børnene sidder op gulvet og vælger sange fra en kuffert og synger med og har rig mulighed for bevægelse. I al rummet er en aktivitet i gang med sange og instrumenter og her ses også alle børn være aktivt deltagende, og personaler der følger børnenes spor, og på den måde ved inddragelse af bevægelse fastholder aktiviteten med instrumenter i længere tid. Forældresamarbejde Vedligeholdelse af indsats Forældrerepræsentanten fortæller, at det var en god oplevelse at komme på forældredag i Ellingehus og at der var gang i mange ting. Forælderen fortæller, at der var mange aktiviteter i gang om eftermiddagen og at mange børn var med i disse, og man var sammen med forælder, der lavede aktiviteter med børnene og var sammen med sine børns venner og en del af børnehaven. Der sås et fremmøde på 7-8 forældre og disse havde forskellige opgaver. Forældrerepræsentant fortæller om de samtaler, der er tilrettelagt i børnenes forløb i børnehuset, og evalueringssamtaler der afholdes efter opstart. Repræsentanten giver udtryk for at være tilfreds og særligt med de evalueringssamtaler, der er planlagt, således at der kommer feedback på barnets trivsel. Pædagogerne forbereder sig på samtaler sammen med kolleger på stuen og man sparre med ledelsen i svære samtaler. Derudover findes også ad hoc samtaler, og der er også altid god dialog i hverdagen. Denne hverdagsdialog er både personale og forældre meget glade for, og fortæller at det prioriteres, så man hele tiden ved det nødvendige om barnets udvikling. Til eksempel ringer man eller SMS er forældrene som opfølgning eller orientering på fx afleveringer. I udflytterbørnehaven arbejdes der med forældrekaffe om eftermiddagen, når bussen ankommer, så både forældre indbyrdes og personale og forældre får etablereret endnu en god samtaleplatform. Videns

6 overdragelsessamtaler afholdes efter behov og forældreperspektivet inddrages. I det hele taget lytter man til forældrenes fortællinger og har en strategi om, at det er forældrene der skal fortælle mest til en samtale. På forældremøder i vuggestuen samler man forældrene og orientere om både udeog inde børnehaven, således at de kan orienter sig inden valget. I forældrebestyrelsen sættes retningslinjer og principper og det er bl.a. besluttet, at børn ikke kan skifte mellem inde- og udflytterbørnehaven. Bestyrelsen er besat og der er medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen også. Der kan være et eksterne medlem også, men pt.er denne plads ikke besat. Ny styrkede læreplan skal også drøftes i bestyrelsen og arbejdet med at udfærdige denne er påtænkt. Sammenhæng og overgange Vedligeholdelse af indsats Ved modtagelse af nye familier afholdes der forventningssamtaler om, hvad børnehave og vuggestue kan levere. Der laves overleveringsmøde med børnehave og vuggestue og forældre ad hoc. Man besøger børnehaven med vuggestuebarnet og man besøger også Ellingehus med vuggestuebørnene og en pædagog, dette prioriteres og forsøges planlagt så man kan have flere børn med ad gangen. Man involverer børnene og familierne så meget, som muligt og giver dem små opgaver med at besøge Ellingehus fx i weekenden eller bussen om morgen eller eftermiddagen. Man besøger skolen og skolen er på forældremøde i børnehaven og præsenterer sig. Der er Store læsedag i børnehaven, hvor skolebørn kommer og læser for børnene. Storgruppen i Ellingehus er også inde i byen en hel uge og med i skolen. Pædagogerne der er ansvarlige for storbørnsgruppen, afholder møde med skolen inden planlægningen af årets gruppeaktiviteter, dette gør, at man kan inddrage sidste års erfaringer med arbejdet. På denne måde laves der et godt og grundigt arbejde, som bygger på både effekt- og formativevaluering, som er kravet i den styrket læreplan. Det vil

7 være en god ide at fastholde dette, og måske også overveje at videns dele, da dette er et godt tiltag. Der afholdes 5 års samtaler og laves overlevering i KBHbarn. Dog er der udfordringer med at gemme skemaet, så man har det, som dialogværkstøj med fx forældrene. Det anbefales at man kontakter supporten til KBH-barn og beder om hjælp: KbhBarn support: Tlf: (mandag til fredag: 9:00-15:00) Mail: support@assemble.dk Superbruger hotline Tlf.: (mandag til torsdag: og fredag: ) Hjælp til implementering af KbhBarn Faligt Center fac@buf.kk.dk Har du brug for hjælp vedr. fejl i data og integrationer eller ønsker til ændringer, kan du skrive til kbhbarn@buf.kk.dk Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Tilpasning af indsats Der er planlagt en forskellig artet mødevirksomhed, som hver har deres formål med at løse forskellige opgaver og skabe overblik og refleksion. Således er der fx på personalemøder oplæg og pt. har det været den nye styrkede læreplan. Der er også planlagt at arbejde med legezoner og pejlemærker. I forhold til den styrkede læreplan overvejes metoden om fyrtårne og tovholdere, som også ses på sprogområdet, men dette er ikke fastlagt endnu. På stuemøder gennemgås TOPI resultater og efterfølgende handleplaner, der planlægges forældresamtaler og temaer. På møder i huset holdes der status på handleplaner, de justeres i sammenarbejde med forældrene. På andre møder lavers årshjul, som overblik på samtaler, handleplaner, planlægning og evalueringer. Der holdes også ledelsesdage, hvor man laver status og ligger strategi. Personalet fortæller, at de laver ugeskemaer som planlægning og heri indgår læreplanstemaerne. De sprogansvarlige pædagoger giver tilbagemeldinger fra sprogtest, at det pt. ser ud til, at flere børn er udfordret på rim og ramser i sproget og dette tages op på møder, og det bliver besluttet, hvordan denne viden skal omsættes til

8 praksis. Personalet fortæller også, at der anvendes SMTTE til handleplaner og man pt. er i gang med at indføre dette redskab til planlægning af større aktiviteter, man har tidligere anvendt EVA-modellen, oplyser ledelsen. Da dialogen kom til forældredagen i Ellingehus viste det sig, at der ikke var lå en EVA til grundlag for dette arrangement. Formålet var at åbne for børnehaven for forældrene, forældrene skal laver aktiviteter sammen med børnene. Der er tænkt over, hvad forældrene kan bidrage med og hvilke aktiviteter der kan laves med børnene. Dette ses udelukkende ud fra pejlemærket forældresamarbejde. På dialogmødet fremgik det også, at personalet havde planlagt med forskellig rolle/opgave fordeling. I praksis sås opgaven omkring bålet, lidt omkring fodbold sent på formiddagen og en tegneaktivitet. Personalet fortæller, at der var en rolle/opgave som indeholdt opsyn og til gængelighed for børnene, denne observeres ikke på dagen. Det observeres, at børnene var i leg med hinanden eller alene uden at blive opsøgt. Der var også en opgave i at hjælpe børnene inde, fx ved toiletbesøg og her observeres en god kontakt til børnene og til gængelig hed. Forældrerepræsentanten på mødet, giver udtryk for, at hun og hendes barn oplevede det som en god dag, og at det også var rat at være sammen med barnets legekammerater. Jf. afsnittet og observationerne i inklusion og fællesskaber ses børn, som ikke er i kontakt med hverken andre børn eller voksne. Det ses også, at personalet har godt kendskab til børnene, således kan man ved at gå metodisk til værks kunne planlægge med viden om de udsatte positioner dette arrangement kan skabe for nogle børn. Det anbefales, at der laves en SMETT eller benyttes andet planlægningsredskab med fokus på formål og læring på aktiviteten forældredag, og man særligt ser på de udsatte positioner, som kan skabes med denne planlægning. Rolle/opgavefordelingen skal være synlig og kendt for alle, der ligger en opgave i at formidle og sikre sig, at alle har forstået, hvad den tildelte rolle/opgave indebærer og hvordan den tænkes udført i den pædagogiske praksis. Det kan for eksempel ikke forventes af en vikar, at meningsstilskrive rollen til gængelig. I bør have en planlægningsmetode, som anvendes og tager højde for de rum

9 der tilsigtet og utilsigtet skabes for børnene og efterfølgende også en dialog, måske på ledelsesplan, om gennemførelsen af aktiviteten og hvilke ressourcer denne bør have, og hvilke kompetencer personalet skal besside for en succesfuld udførelse fremadrettet. Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Ja Alsidig personlig udvikling Social udvikling Kommunikation og sprog Krop, sanser og bevægelse Natur, udeliv og science Kultur, æstetik og fællesskab Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Institutionen har arbejdet med læreplanen og læreplanstemaerne i praksis og har justeret disse. Pt.er man optaget af at sætte sig ind i den nye styrkede læreplan og planlægge, hvordan denne skal implementeres. Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse? Institutionen har arbejdet med læreplanen og læreplanstemaerne i praksis og har justeret disse. Pt.er man optaget af at sætte sig ind i den nye styrkede læreplan og planlægge, hvordan denne skal implementeres. Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Hvordan arbejder I med den nye styrkede læreplan?

10 Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er indgået med institutionen/enheden. Institutionen er velkommen til at få en uddybning på tilsynsrapport og support til refleksioner over metodisk systematik i den pædagogiske praksis, evt. i et lederforrum til at kvalificere en dialog med det pædagogiske personale. Ja Afsluttet Afslutningstidspunkt: Afsluttet af: Ilyas Bicak