Sociale relationer. Inklusion og fællesskab. Tilsynsrapport 2017 KKFO Øster Farimagsgade skole. Vedligehold indsats
|
|
- Caroline Larsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sociale relationer Vedligehold indsats Relationsarbejdet bygger på en nærhed og tæt kontakt til børnene som ses tydeligt i miljøet ved observationerne. Børnene kommer og får og giver kram til de voksne og personalet har deres opmærksomhed rettet mod børnene og deres handlinger. Det ses også, at de voksne er opsøgende i deres relation til barnet/børnene og ved dialogmødet fortæller pædagogerne, at de er observerende på om børnenes indbyrdes relationer virker gode for dem og om de har relationer i deres hverdag, en værdi man ser i praksis, ved at de voksne er nysgerrig på, hvad barnet laver og spørger til; med hvem de leger. Personalet er i det hele taget til rådighed for børnene og dette ses i planlægningen af praksis og den nærhed som personalet udviser i samværet med børnene. I arbejdet med at overtage klassen til KKFO er der to pædagoger tilstede, og her benytter man sig bl.a. af at læse højt for børnene, og dette afstedkom en længere fortælling fra flere børn om det de var optaget af her og nu og i historien. Pædagogerne skabte rum for disse fortællinger, og var lydhøre og spurgte interesseret ind til det der blev fortalt. Det opleves, at børnene er vant til at fortælle og blive lyttet til af de voksne og at de modtager spørgsmål og kommentarer som interesse og en del af en gensidig tryg relation. Inklusion og fællesskab Vedligehold indsats Man har tilrettelagt aktivitetsperioder med forskellige aktiviteter at vælge imellem alt efter aldersgruppe. Børnene får på denne måde faste aktiviteter at deltage i som er målrettet deres aldersgruppe og niveau. På observationsdagen var der skov stratego, og 30 børn havde tilmeldt sig dette, som foregik i skolegården med to pædagoger. Børnene bliver informeret om, hvad de har meldt sig til og hvor de skal gå hen, og dermed kommer der både en god overgang og en meningsfyldt aktivitet, som denne dag løb fra åbningstid til næsten lukketid. Den sidste tid legede de børn der ville fortsætte selv, med én voksen til rådighed for hjælp. Der er altid mere end én aktivitet at tilmelde sig, og dette giver et alsidigt program, som de fleste børn kan finde en deltagelse i. De børn som har svært ved at vælge eller overskue deres hverdag, får den fornødne hjælp til dette. Både i støtte til at deltage i aktiviteterne, eller at man laver individuelle aftaler med deres forældre om, hvilke aktiviteter de skal deltage i, så der er et fast program til dem. Ligeledes er der aftaler og planer for enkelte børn, som udvalgte pædagoger har ansvar for, det kan være at blive hentet alene i skolen og ikke sammen med resten eller andre individuelle tiltag. De børn som ikke vælger aktivitet har forskellige legemuligheder og disse legezoner er bemandet efter en plan, så personalet ved, hvor de skal være og hvilket ansvarsområde der er deres. Dette medfører dog ikke, at personalet ikke har et helhedsblik, hvilket ses når personalet går gennem rum, og henvender sig til børn der sidder alene: Ligger en hånd på en skulder og hører om de er ok og har nogle at lege med. Børnene har indbyrdes gode relationer og der er generelt et godt sprogbrug blandt børnene. I værdierne om relationer arbejder personalet med at se, om alle har en relation og man handler med at skabe legemuligheder eller aktiviteter, hvis der er børn der ikke har relationer, både i hverdagen og over en længere periode. Dette overblik får pædagogerne meget via den opgave de har, når de overtager klassen i den sidste del at sidste lektion.
2 Sprog Tilpas indsats Der er gode dialoger både med få børn og dialogen i den samlede klasse, og pædagogerne er gode sprog forbilleder og ansvarlige i dialogen. I klassen fortæller en dreng han tabte sin tand og pegede og pædagogen sagde; var det din fortand? På denne måde fik barnet ord på det han i første omgang måtte pege på. I det hele taget er personalet opmærksomme og anerkende i dialogen med børnene. I et rum, hvor der sidder et par piger og tegner starter én pige en samtale om papirspild og beskyttelse af træerne i skovene. Dette bliver understøttet af pædagogen, der fortæller om den ilt træerne laver. Begge piger bliver interesseret i træer, ilt og papirspild og får en udvidet dialog, fordi pædagogen følger barnets spor og udfordre og udvider deres begrebsverden og interesse for emnet. I omgangen med hinanden er det tydeligt at se og høre, at man ønsker en god dialog og et godt sprogbrug. I hallen er en stikbold aktivitet i gang, og nogle drenge står op ad væggen og taler sammen og lidt til dem på banen, ikke flatterende tale og pædagogen siger til drengene, at det sprog skal de ikke bruge her. De stopper, og det virker til, at de er vidende om reglerne og ikke behøver mere guidning i forhold til dette, da de ved, at de voksne mener, hvad de siger. Ser man på de sproglige læringsmiljøer, som ikke er forbundet med dialog og samværsformer, bære miljøet ikke præg af sprogligstimuli. Der er igangsat undervisning og implementering af dialogisklæsning som sprogtiltag, og dette kan kun understøttes herfra. Indretning og tilgængelighed af sprog og sprogsymboler er kun meget lidt tilgængelige i det fysiske læringsmiljø. Det anbefales: At man i forbindelse med Børne miljø vurderingen, man er ved at lave, sætter spot på, hvordan man kan indrette sig med sproglige symboler og sprog i skriftform, som en naturlig og tilgængelig del af miljøet. På dialogmødet er institutionen vejledet i Københavns kommunes læsepolitik, og dennes målsætning for fritidsinstitutioner, som bl.a. siger at; Ved at tilrettelægge forskellige aktiviteter skal fritidsinstitutionerne fremme børn og unges udvikling af tale, skrift og sprog gennem leg, læring og udvikling. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med børns øvrige udviklingsområder..[ ] fremme børns sproglige udtryksformer.. [..] og arbejde i stimulerende miljøer, hvor læsning og skrivning kan indgå som en naturlig del af hverdagen. Derudover skal KKFO en have et særligt initiativ og plan for børn, som har behov for støtte på dette område. Københavns kommunes læsepolitik udleveres til inspiration og vejledning for de sproglige læringsmiljøer, ligesom konsulenten kan bistå med råd, vejledning og facilitering af ide skabende proces om dette pejlemærke.
3 Forældresamarbejdet forældrepartnerskab Vedligeholdelse af indsats På observationsdagen var der mange forældre det kom for at hente deres barn, og det er et stort areal med flere bygninger og derfor svært at vide, hvor ens barn er. Men ved alle henvendelser til personalet kunne de fortælle, hvad barnet lavede og i hvilket lokale, og flere gange afstedkom det små dialoger med forældrene om dagen eller noget tidligere, som de have kendskab til. Forældrene virkede til at have tillid til personalet og synes at kende dem ganske godt. I alrummet var der forældre, der stod og talte sammen længe og andre sad og ventede til barnet var færdigt, og dette gjorde det muligt at være i dialog med pædagogerne, som havde opgaver heromkring. En dialog der virkede bekendt og tillidsfuld. Det mere formaliseret forældresamarbejde fortæller personalet om, er ved forældremøder og årlige samtaler i skolen, hvor både lærer og pædagog deltager. Personalet fortæller, at der er skabt en tryghed blandt forældrene om, hvem der har ansvaret for barnet/klassen og dermed en tydelighed i, hvem man kan henvende sig til. Denne tydelighed ses også i observationerne, hvor overleveringen af klassen sker ved, at pædagogerne kommer ind og hilser på læreren og overtager klassen, for børnene bliver det hermed meget synligt, hvilke voksne der er omkring dem, og den fortælling forældrene også hører. I forløb med ekstraordinære samtaler omkring et barns trivsel, læring og udvikling er det ved at blive almindelig praksis at lærerne inviterer pædagogerne med til disse, således at der kan skabes et helhedsbillede af barnet og begge parter også samtidig hører, hvad forældrene har at fortælle. Jeg opfordrer til at denne praksis fortsætter og sikres sker systematisk og hver gang. Sammenhænge også i overgange Vedligeholdelse af indsats I tilrettelæggelsen af hverdagen har man i samarbejdet med skolen besluttet, at det er pædagogerne der går op i klasserne 25 minutter før sidste lektion stopper og overtager klassen og på denne måde både forbereder børnene til fritidsdelen og hører om børnenes skoledag. I denne tid er der fokus på at være sammen med børnene og man benytter tiden til højtlæsning og børnene spiser frugt/ mellemmad og fortæller også pædagogerne om dagen og oplevelser. Pædagogerne fortæller om de aktiviteter, der er om eftermiddagen, og hvem der har meldt sig til disse, på denne måde bliver børnene forberedt på, hvad de skal og hvor de skal hen efter skoletiden. I opstartsmånederne får de mindste børn en billet til den aktivitet de er tilmeldt, som fungerer som et overgangsobjekt fra skole til fortid, og på denne måde kan alle voksne hjælpe barnet på vej til en aktivitet, ved at se billetten. Det har vist sig gavnligt for nogle børn og ikke nødvendigt for alle. Når det er tid til at gå på fritidshjemmet følges de altid med en pædagog, som følger dem over i garderoben og er til rådighed i overgangen, her vejledes og guides børnene videre ud i
4 aktiviteter eller lege. I denne overgang kan garderoben godt opleves kaotisk, og på observationsdagen var der mange børn samlet på én gang, der var her en pædagog som blev i garderoben og guidede børnene videre og hjalp dem med at få deres ting på plads. Denne tid kan opleves, som en flaskehals, da mange skal det samme på samme tid. Det er dog tydeligt, at personalet arbejder med denne overgang og prøver forskellige tiltag. At pædagogen blev i garderoben var bestemt en nødvendighed, og det tyder på, at personalet er opmærksomt på, hvor der er et behov og gør sig tilgængelige og synlige i denne situation. I samarbejdet med skolen indgår pædagogerne også i de ordinære samtaler med forældrene og pædagogerne indgår også som samarbejdspartner i ressourcecentret. Pædagogerne har adgang til intra og dermed adgang til samme oplysninger og informationer som lærerne og dette benyttes til at være opdateret på klassen og enkelte børn. Alle børn som starter er beskrevet fra børnehaverne eller overleveret ved møde, hvor forældrene også er med. De få gange man har behov for flere informationer, har man kontaktet børnehaverne. Ved opstart i KKFO en i maj har alt personale fokus på både relationsdannelse og modtagelse af barnet i deres nye kontekst, hvilket betyder at børnene udviser mere tillid og tryghed på selve skolestartdagen, fortæller skolelederen. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Tilpasning af indsats I øjeblikket er man i gang med at udarbejde en Børnemiljø vurdering og interviewer børnene om deres hverdag og oplevelser. KKFO en planlægger med en systematik for aktiviteter og tilbud til alle børn og planlægger ressourcerne som er til rådighed. Der anvendes en systematik til planlægning: mål middel metode og aktiviteter beskrives og formidles til både forældre og børn. Personalet har mulighed for planlægnings- og refleksionsmøder af forskellig vis, både fælles personalemøder og basemøder. Personalet er bekendt med og arbejder med SMTTE. Evaluering af tidligere aktiviteter er ikke altid planlagt og indgår sjældent i planlægningen af nye aktiviteter. Planlægningen af aktiviteter og bemandingen af lege/aktivitetszoner ser ud til at fungere ganske godt, og personalet kender deres opgave og dermed har deres opmærksomhed rette mod denne og børnene. Der er dog områder, som ser ud til ikke at dækkes ret godt, og efterlader en refleksion om pædagogiskpraksis og pædagogiske mål. Dette ses på observationsdagen i gangen oppe, hvor mange børn opholdt sig, tilsyneladende formålsløst. I garderoben ved bordfodbold havde et par piger omdannet dette til klatrestativ, og på den lange gang, var der specielt drenge der løb rundt efter hinanden og enkelte børn drysse rundt uden formål. I gangen mellem toilet og gang, var to piger i færd med noget som afstedkom lyde der forekom forkert, og ved nærmere eftersyn skyndte disse sig væk. I hele dette areal var der på dette tidspunkt ingen voksne. Der var aktiviteter i gang både i salen, skolegården og værksted, og i rummet ved siden af køkkenet var der fingerestrik i gang. Det modsatte rum var der plus-plus byggeri og leg på gulvet. Der var ret få børn i de nævnte rum, set i lyset af den mængde børn der løb og opholdt sig i garderobeområdet. På dialogmødet var der en interesse og imødekommenhed i at løse denne udfordring og der opstod en dialog om, hvor og hvem der kunne have garderoben som ansvarsområde. Observationerne efterlader dog flere indgange til denne udfordring, de aktiviteter der er i gang i de omlæggende rum trækker de nok børn og de rigtige børn. De børn som opholder sig i garderoben uden formål, hvilke tilbud ser de, at de har denne eftermiddag, og endnu vigtigere hvilke tilbud mangler de? En lang række refleksive spørgsmål, som ville være gavnligt at gå på opdagelse i, gennem en systematisk tilgang og metode.
5 Anbefaling: I køkkenet på samme etage, er der en del opbevaring ved vinduerne, som fremstår meget rodet, denne tildens ses også i andre alrum, dette virker ikke inspirerende og man kunne med fordel se på det fysiske miljø i børnehøjde og udnytte pladsen ved hjælp af oprydning og systematik i opbevaring. Et æstetisk læringsmiljø er også vigtigt, og her kan man med fordel tænke tanker om sproglige læringsmiljøer ind og udsmykning med og af sproglig inspiration. Det anbefales ligeledes, at der arbejdes mere systematisk med evaluering og konkrete udfordringer, som fx den i garderoben. Man kunne lave en SMTTE på denne udfordring eller en anden systematisk tilgang, og meget gerne inddrage data til grund for analysen, hvor mange børn hvor, hvilke børn? Hvilke og hvor mange aktiviteter er skabt rundt om garderoben? Til eksempel. Ligeledes er det nødvendigt at få en evalueringsfase ind i praksis omkring aktiviteterne, systematisk evaluere, hvad der virker i disse og hvad der skal justeres på. Og så bringe dette med til næste planlægningsmøde af nye aktiviteter, fx som en del at mål Middel metode skemaet; at der spørges til, hvad ved vi siden sidst? Institutionen kan få inspiration til evalueringsmetoder på og institutionen er velkommen til at rette henvendelse til pædagogisk konsulent for inspiration og vejledning i evaluering og anvendelse af evalueringer. Institutionen er velkommen til at henvende sig og få støtte og support til udviklingen af en evalueringskultur. Dette kunne være ved basemøder eller personalemøder og i dialog med dagligleder
TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9
TILSYNSRAPPORT 2018, VILLA ROSE observationer 5/9 8:30 11:30 fagligdialogmøde 6/9 Sociale relationer I hele huset er der en ro og tilgængelighed til de voksne, som skaber tryghed og et godt og overskueligt
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Hulahophuset
Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kernehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kernehuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs mereTilsyn Adashøj-Grantofte: Grantofte vuggestue + udflytter og Adashøj Udflytter observationer: 13/9 8:00 14:00. Sociale relationer
Tilsyn 2018 Adashøj-Grantofte: Grantofte vuggestue + udflytter og Adashøj Udflytter observationer: 13/9 8:00 14:00 Sociale relationer Der arbejdes tæt på børnene i alle 3 enheder og det ses tydeligt, at
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset
Tilsynsrapport 2019 for Kastaniehuset Tilstede: Forældrerådsmanden: Pædagog: Pædagogiskleder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til
Læs merePædagogisk tilsyn 2018
Pædagogisk tilsyn 2018 Institutionsnavn: Børnegården Konsulent: Dato for faglig dialog: Deltagere: 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Begrundelser: Generelt er personalet tilgængelige
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereFaglig dialog. Selvregistrering. Sociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats
Selvregistrering Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten arbejdet med sociale relationer. Dette kommer f.eks. til udtryk ved: Børn og voksne bliver budt godmorgen med smil og øjenkontakt.
Læs mereInstitution: Fritidsinstitutionen ved Damhusengens Skole/Engen Orgnr: 37842
Page 1 of 5 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri
Læs mereTilsynsrapport Må Godt Land 2018 Observationer i vuggestue 26/9 Muldvarpen 27/9 og dialogmøde 17/10
Tilsynsrapport Må Godt Land 2018 Observationer i vuggestue 26/9 Muldvarpen 27/9 og dialogmøde 17/10 Sociale relationer Det generelle man møder i både vuggestue og børnehave er pædagogisk personale der
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs merePædagogisk tilsyn 2019
Pædagogisk tilsyn 2019 Faglig dialog Sociale relationer - barn/voksenkontakten Inklusion og fællesskab Det sås, at personalet primært orienterede sig mod -og havde fokus på barnet. Det observeres, at det
Læs mereLÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:
LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereTilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset
Tilsynsrapport 2019 for Forfatterhuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret
Læs mereDen gode overgang. Venner på vejen. Samarbejdsaftale Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop
Samarbejdsaftale 2016-2017 Den gode overgang Fra Borggården Børnehuset Krystallen Lilholtgård Til Englyst Skolen Børkop Venner på vejen Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores
Læs merePædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej
Pædagogisk tilsyn specialdagtilbuddet Wagnersvej Institutionsnavn: Wagnersvej Konsulent: Dato for faglig dialog:3.5. 2019 Deltagere: (Pædagog), (Fysioterapeut (Pædagog), (forælder), (Forælder), (pædagogisk
Læs mere2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE
2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE Indholdsfortegnelse Indledning Pædagogikken i vuggestue og børnehave Mål Pædagogisk begrundelse Handlinger Dokumentation/evaluering
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereSociale relationer - barn/voksenkontakten. Vedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.
Sociale relationer - barn/voksenkontakten Nedenstående observationer er et udpluk af pointer, der vil være nyttige at arbejde videre med ift. Transformerens pædagogiske praksis inden for nærværende pejlemærke.
Læs mereFaglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år
Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig
Læs mereNyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.
Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter
Læs mereTilpasning af indsats
Sociale relationer - barn/voksenkontakten Tilpasning af indsats I børnehaven ses mange fine samspil og dialoger mellem det enkelte barn og den voksne og mellem grupper af børn og den voksne. De voksne
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området. Periode: Efterår Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dato for sidste årlige tilsyn: 18. august 2017 Dagtilbud: Børnehuset Smølferne Daglig leder: Iman El-Faour Dato og tidspunkt:
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet
Læs mereKrav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis.
Tilsynsrapport Rosengården 2018. observationer 10/9 dialogmøde 12/9 Sociale relationer Personalet fortæller, at man prioriterer nærværet med de enkelte børn og at få lyttet ind til hvad de har oplevet.
Læs mereInstitution: Kastanie Allé Orgnr: 37208
Page 1 of 7 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs mereSamarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen
Samarbejde mellem Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen Værdier: - Åbenhed og samarbejde mellem børnene, forældrene, Børnehaven Spiren, Fynslundskolens SFO og Fynslundskolen er til stor
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:
PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDet pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje
Det pædagogiske tilsyn med den kommunale dagpleje Redigeret efterår 2016 Pædagogisk tilsyn i dagplejen I dette hæfte kan du læse om; Kommunens tilsynsforpligtelse, hvilken pædagogisk tilgang vi lægger
Læs mereTilsyn i Dagtilbud Hillerød Kommune Politiske mål (Udfyldes af leder): Institutionens navn: Børnehuset Labyrinten
Dato for uanmeldt tilsyn: 29.10.2018 Dato for anmeldt tilsyn: 15.11.2018 Tilsynsførende konsulent: Pia Charlotte Olsen Dagtilbudsrådsrepræsentant/formand for bestyrelse: David Aagaard Institutionens navn:
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mereDato for tilsynsbesøget Den 8/ i tidsrummet 9,10-10,30. leder Sophia Gravenhorst deltog i tilsynet.
Uanmeldt tilsyn Institution Dansk Tysk Børnehus Status Privat (selvejende/kommunal/privat) Adresse Mariendalsvej 59 A-B Leder Sophia Gravenhorst Normerede pladser 0-3 år 12 Normerede pladser 3-6 år 44
Læs mereINKLUSION Strategiske pejlemærker
Personalet tilrettelægger de pædagogiske aktiviteter, så der er fokus på relationer mellem børnene og mellem børn og voksne Vi inddeler børnene i forskellige grupper for at børnene lærer hinanden at kende.
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale 2017-2018 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset til Englystskolen Den næste bid af verden er skolen - Hvordan møder jeg verden? Samarbejdsaftalen har til
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereLEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG
LEGESTUEN DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VIBORG Legestuen Denne lille pjece beskriver formålet med legestuen for både børn og voksne og beskriver endvidere, hvilke roller og ansvar, der ligger hos dagplejere og
Læs merePædagogisk tilsyn efteråret Tryllehytten
Pædagogisk tilsyn efteråret 2017 Tryllehytten I Solrød kommune ser vi det pædagogiske tilsyn som en måde at sikre udvikling og kvalitet på tværs af kommunens dagtilbud. Det pædagogiske tilsyn er dialogbaseret,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Himmelblå
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Himmelblå 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehuset Himmelblå Dato for tilsynet: 8. marts 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Dagtilbudsleder
Læs mereReferat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring
1 Referat pædagogisk tilsyn 2018: Høj kvalitet og organisatorisk læring Sted: Børnehuset Himmeldalen Dato: 28/02-2018 Tidspunkt: 09:00 12:00 Deltagere: Pædagog Gitte Villum Jørgensen, Pædagogisk leder
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereForord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.
Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune Juli Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er
Læs mereTilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave Sociale relationer barn/voksenkontakten. Anbefaling: vedligeholdelse af indsats
Tilsyn Teaterbørn og Helligåndskirkens Børnehave 9.8.20119. Sociale relationer barn/voksenkontakten Anbefaling: vedligeholdelse af indsats Institutionernes arbejde med sociale relationer har grundlag i
Læs mereDen gode overgang I Børkop
Samarbejdsaftale Forår 2019 Den gode overgang I Børkop Fra Lilholtgård, Borggården og Børnehuset Krystallen til Kunstskabet Samarbejdsaftalen har til formål at sikre en god overgang fra vores børnehaver
Læs merePÆDAGOGISK TILSYN 2016
PÆDAGOGISK TILSYN 2016 Tilsynet udføres af Børne og ungeforvaltningens pædagogiske konsulent, og består af 3 timers observation i institutionen, samt en faglig dialog mellem ledelse, medarbejderrepræsentant
Læs mereTilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen
Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:
Læs mereInstitution: Stakhaven Orgnr: Afsluttet: :54 Page 1 of 6
Institution: Stakhaven Orgnr: 35587 Afsluttet: 06-10-2018 18:54 Page 1 of 6 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet.
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde
Læs merePå Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Læs merePå Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereGuide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde
Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg
Læs mereLÆRING, LEG & BEVÆGELSE
LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere
Læs mereVelkommen til vuggestuen i Solskin
Velkommen til vuggestuen i Solskin En ny tid begynder for jeres barn og for jer. Der vil være mange indtryk med nye voksne, nye venner og forventninger børn og voksne imellem. Vuggestuen i Solskin hedder
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereVindsusets pædagogiske pejlemærker
Vindsusets pædagogiske pejlemærker Pejlemærker i Vindsuset. I 2013 indførtes der i købehavns kommune pædagogiske pejlemærker. Hvor læreplanerne mere er det teoretiske redskab, en tanke om hvorfor enkelte
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereVærdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.
Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og
Læs mereSkabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune. Godkendt i byrådet juni 2016.
Skabelon for mål - og indholdsbeskrivelser for folkeskolernes fritidstilbud i Sorø Kommune Godkendt i byrådet juni 2016 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Struktur side 2 0. Åbningstider og målgruppe
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Sct. Georgsgården
TILSYN 2018 Tilsynsnotat Børnehaven Sct. Georgsgården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Sct.Georgs Gården Dato for tilsynet: 9 januar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereKvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.
Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mere0. årgang på Auning Skole
Skoleåret 2018/19 0. årgang på Auning Skole Velkommen på 0. årgang På Auning Skole har vi ambitioner om at lave en skole, der rummer fremtidens komplekse krav. Vores opgave er at følge med den tid, børnene
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDato for tilsynsbesøget 21/ i tidsrummet 9,20-11,30
Uanmeldt tilsyn Institution Marthagården Status Selvejende (selvejende/kommunal/privat) Adresse Peter Bangsvej 12 Leder Gitte Friis Normerede pladser 0-3 år 38 Normerede pladser 3-6 år 68 Pædagogisk konsulent
Læs mereRamme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September
Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?
Læs mereVejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet
Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 1.1 Indledning 3 1.2 Værdier 3 1.3 Pædagogiske principper 3 1.4
Læs mereTilsynsrapport Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag
Tilsynsrapport 2019 Institutionsnavn: Børneflokken Konsulent: Heidi Paaske Dato for faglig dialog: 18/2 2019 1. Sociale relationer positiv voksenkontakt hver dag Begrundelser: I arbejdet med børnene udviser
Læs mereUanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18
Uanmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Blomsterhaven Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18 Leder Jette Blixt Normerede pladser 0-3 år 28 Normerede pladser
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereReferat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18
Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18 Dagtilbuddets navn: Den selvejende institution Tjærbyvejens vuggestue Dato for afholdt pædagogisk tilsyn: 11/4 2018 Dato og tidsrum for iagttagelsesbesøg:
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereMål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.
Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereTilsyn i børnehuset Møllevang Puljeinstitution i Slangerup. Uanmeldt tilsyn 2018 Frederikssund kommune
Tilsyn i børnehuset Møllevang Puljeinstitution i Slangerup Uanmeldt tilsyn 2018 Frederikssund kommune 1. Forord Tilsynsrapporten er opbygget således, at læseren på den første side præsenteres for formalia:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereSammenhæng. Mål. Tegn
Den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan skal indeholde en Indledning (hvem er vi vores børnegruppe- de fysiske rammer) dette kan evt. suppleres af institutionens profil som kan ses på institutionens
Læs mereVedligeholdelse af indsats. Begrundelse Din tekst bør maksimalt fylde 5-10 linjer.
Vedligeholdelse af indsats Tilstede ved den faglige dialog: Pædagogisk leder, en pædagog, en forældrerepræsentant og pædagogisk konsulent. Observationerne er foretaget i tidsrummet kl. 8-11. Det vurderes,
Læs mereVedtaget i skolebestyrelsen marts 2015
BORUP SKOLES VÆRDIGRUNDLAG OG VISION Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015 FÆLLESSKABET ER I CENTRUM PÅ BORUP SKOLE For det enkelte barn og den enkelte voksne tillægges det stor værdi, at indgå i forpligtende
Læs mereLæringscenter Syd Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF DAGTILBUDDET 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 BØRNENES PROFIL 6 4.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne)
Læs mereVinding Børnehus Herning Kommune KVALITETSRAPPORT. Hjernen&Hjertet
Herning Kommune KVALITETSRAPPORT 2017 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BØRNENES PROFIL 3 1.1 Børnenes kompetencer (læreplanstemaerne) 3 1.2 Børnenes trivsel 5 1.3 Børnenes sundhed 6 2 SPROGVURDERING
Læs mereBrønderslev Kommune Børnemiljøvurdering
1 i Brønderslev Kommunes dagtilbud Ansvar og tidsplan for udarbejdelse af børnemiljøvurdering. Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereViborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO
Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO Forord På baggrund af lovgivningen fra undervisningsministeriet, skal alle skoler udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger.
Læs mereÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER Program
ÅBEN SKOLE ÅLØKKESKOLEN D. 31. OKTOBER 2018 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Elsebeth Madsen Pædagog: Salvor Pettursdottir (Salka) Souschef: Søren Toft Jepsen Program Orientering om Åløkkeskolen
Læs mereInstitution: Børnehjørnet Valborg Orgnr: 37335
Page 1 of 7 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære
Læs mereSFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:
Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige
Læs mere