TAKSTBEREGNING FOR SYGEHUSENE 2008
Takstberegning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Omkostningsdatabase; Fordelingsregnskab; Takstberegning; Takstgrundlag; DRGtakst; DAGS-takst Kategori: Vejledning Sprog: Dansk Format: pdf Version: 1,0 Versionsdato: 7. april 2008 Elektronisk ISBN: 87-7676-661-6 Udgivet af Sundhedsstyrelsen, april 2008 1
Indhold 1 Indledning 3 1.1 Baggrund 3 1.2 Formål 3 2 Overblik over forløb 4 3 Overblik over forløb 5 3.1 Klargøring af aktivitetsdata 6 3.2 Klargøring af aktivitetsdata 7 3.3 Beregning af takstgrundlag 8 3.4 Beregning af patientomkostningstræk 9 3.5 Beregning af DAGS-takster 10 3.6 GråzoneDRG 12 2
1 Indledning 1.1 Baggrund Sundhedsstyrelsen laver hvert år en ny omkostningsdatabase til brug for takstberegningen til det kommende år. Omkostningsdatabasen indeholder oplysninger om økonomi og aktivitet på individniveau. Sygehusenes fordelingsregnskaber er grundlaget for den økonomiske del af omkostningsdatabasen, mens de patientadministrative systemer (PAS), Landspatientregisteret (LPR) og diverse ydelsesregistre er input til aktivitetssiden. Et af de vigtigste principper når fordelingsregnskaberne laves og bearbejdes i Sundhedsstyrelsen er, at aktiviteten og omkostningerne følges ad. Omkostningsdatabasens og dermed taksternes kvalitet afhænger af fordelingsregnskabernes kvalitet og specifikationsgrad. Det er derfor vigtigt, at sygehusenes omkostninger er fordelt på det samme detaljeringsniveau som sygehusenes aktiviteter. Herved sikres det, at omkostninger og aktiviteter følges ad ned på afdelings- eller afsnitsniveau, og at der derved kan beregnes en korrekt gennemsnitlig omkostning for det enkelte besøg eller den enkelte sengedag. Jo mere detaljeret og retvisende datagrundlag der leveres, jo mere præcis omkostningsinformation kan Sundhedsstyrelsen udarbejde til brug for sygehusenes interne styrings- og planlægningsbrug. 1.2 Formål Dette notat har til formål at give regionerne, sygehusene og andre brugere af omkostningsdatabasen en enkel og overskuelig introduktion til data gennemløbet i Sundhedsstyrelsen fra modtagelse af fordelingsregnskabet og til de færdige takster mv. foreligger. Det er således hensigten at give brugerne en forståelse af, hvorledes resultaterne er fremkommet samt en forståelse for, hvordan kvaliteten og specifikationsgraden af leverede data har betydning for kvaliteten af resultaterne. I notatet er der i særlig grad lagt vægt på en procesmæssig gennemgang, dvs. en beskrivelse trin for trin af de behandlinger og sammenkøringer, som data gennemgår. En række områder er yderligere behandlet i særskilte beskrivelser som kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 3
2 Overblik over forløb Omkostningsdatabasen er opbygget på baggrund af økonomi- og aktivitetsdata indsamlet fra sygehusene. Ved at sammenkøre disse data kan takstgrundlaget, dvs. enhedsomkostningen for forskellige ydelser, beregnes. Da aktivitetsdata er knyttet til den enkelte patient, er det samtidig muligt at beregne det omkostningstræk, som hver enkelt patient har på afdeling og sygehus. Når patientens omkostningstræk kendes samtidig med, modtagne ydelser og udskrivningskoder kendes, kan DAGSog DRG-taksten beregnes. Dette forløb er angivet nedenfor. De enkelte trin i forløbet er uddybende beskrevet på de efterfølgende sider. 4
3 Overblik over forløb 5
3.1 Klargøring af aktivitetsdata Sundhedsstyrelsen udtrækker ydelsesdata fra kliniske systemer (fx blodbank, røntgen) indeholdende oplysninger om udførte ydelser. Sundhedsstyrelsen udtrækker aktivitetsdata fra de patientadministrative systemer indeholdende oplysninger om ambulante besøg, sengedage, procedurer, operationer, anæstesi samt diagnosekoder. Udtrækket sker fra de lokale patientadministrative systemer, alternativt fra LPR. Der foretages en tilpasning af ydelses- og aktivitetsdata, hvor fx raske nyfødte, raske ledsagere og flere ambulante besøg pr. person pr. dag slettes. Herefter er de endelige ydelses- og aktivitetsdata klar til at blive koblet med omkostningsdata. 6
3.2 Klargøring af aktivitetsdata Sundhedsstyrelsen modtager fordelingsregnskaber fra sygehusene. Sygehusene har opdelt omkostningsstederne i fordelingsregnskabet i 3 kategorier: 1. Endelige omkostningssteder omfatter de somatiske kliniske afdelinger, hvis ydelser kan henføres direkte til patientkontakt. 2. Midlertidige omkostningssteder omfatter afdelinger, hvis ydelser ikke kan henføres direkte til patientkontakt (fx rengøring og køkken), men som er en del af den somatiske patientkontakt. 3. Eksterne omkostningssteder omfatter afdelinger og omkostningssteder, som ikke skal indgå i grundlaget for takstberegning (fx psykiatri). Det er vigtigt for at kunne koble aktivitet og økonomi, at afdelings- og afsnitsnummer fra Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem (SKS) er angivet korrekt i fordelingsregnskabet. Sygehusene angiver den fordelingsnøgle, som skal anvendes til fordeling af de midlertidige omkostningssteder ud på de endelige omkostningssteder og/eller til de eksterne omkostningssteder. Takstbasis svarer til omkostningen for det endelige omkostningssted tillagt den fordelte midlertidige omkostning. Takstbasis er således et udtryk for den samlede omkostning for det endelige omkostningssted, som efterfølgende skal matches med de aktiviteter, den pågældende afdeling/afsnit har produceret. 7
3.3 Beregning af takstgrundlag Sengedagsomkostning for en given afdeling beregnes som afdelingens samlede sengeomkostninger fra fordelingsregnskabet divideret med antallet af sengedage. Da registreringen ikke er yderligere detaljeret, forudsættes det således, at ressourcetrækket fra de enkelte patienter er ens. Tilsvarende beregnes en enhedsomkostning for ambulante besøg som afdelingens samlede omkostninger divideret med antal besøg. Ydelsesomkostninger fra de tværgående afdelinger (fx røntgen eller blodbank) fordeles derimod ved hjælp af en omkostningsvægtning. Omkostningsvægtningen sker ud fra en pointopgørelse, som angiver den enkelte ydelses ressourcetræk relativt i forhold til andre ydelser foretaget på afdelingen. Pointopgørelsen er fremkommet gennem konkrete analyser af ressourcetrækket på afdelingen, fx ved brug af ABC-analyser. Pointvægtningen er således et udtryk for, at ressourcetrækket fra den enkelte patient er forskelligt. Det opgjorte antal point multipliceres med en pointpris. Pointprisen er en værdifastsættelse af det enkelte point og er fremkommet ved at dividere de samlede ydelsesomkostninger med antallet af point. Den omkostningsvægtede ydelse kan således være både over og under den gennemsnitlige ydelsesomkostning. En række særligt omkostningstunge ydelser (fx implantater, knivtider, intensivbehandling, medicin) registreres i varierende grad på patientniveau. I dag får Sundhedsstyrelsen primært oplysningerne fra PAS-systemerne via procedurekoderne. Flere af disse særligt omkostningstunge ydelser bliver i dag registreret i særlige ydelsessystemer på cpr-nummer niveau. Sundhedsstyrelsen arbejder derfor på at få disse oplysninger overført, for mere præcist at kunne henføre de særlige omkostningstunge ydelser til de rigtige patienter. 8
3.4 Beregning af patientomkostningstræk Omkostningerne er nu koblet til ydelserne, procedurerne eller sengedage/besøg i henholdsvis aktivitetsdata og ydelsesdata. Kobling af aktivitetsdata (PAS) og ydelsesdata sker ved en sammenkædning af cpr-nummer, afdelings- og afsnitsnummer samt dato for den udførte ydelse. På baggrund af sammenkoblingen lægges samtlige omkostninger på en patientstreng (record) bestående af senge-/besøgsomkostninger fra stamafdelingen og ydelsesomkostninger fra f.eks. tværgående afdelinger. På den måde dannes den samlede patientomkostning, patienten har haft på det pågældende sygehus. Eventuelle ydelser udført på andre sygehuse (fx laboratorieprøver) vil også indgå i patientstrengen for at sikre et retvisende billede af patientens ressourcetræk. 9
3.5 Beregning af DAGS-takster De enkelte patientstrenge for ambulante besøg placeres efter aktionsdiagnose eller procedurekode i de relevante DAGS-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. Beregning af DAGS-taksten sker ved at beregne gennemsnitsomkostningen for DAGS-gruppen. Der foretages en justering af DAGS-taksterne således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det foregående år. Herefter foreligger de endelige DAGS-takster. 10
Beregning af DRG-takster De enkelte patientstrenge for stationære patienter placeres efter aktionsdiagnose og procedurekode i de relevante DRG-grupper. Omkostningerne trimmes således, at observationer der ligger markant over eller under gennemsnittet tilpasses. Dette sker for at eliminere væsentlige udsving. I praksis foregår det ved hjælp af såkaldte fraktiler, således at omkostninger uden for en given fraktil hæves/sænkes til fraktilen. DRG-vægten beregnes på afdelingsudskrivningsniveau. Det sker ved at dividere omkostningsgennemsnit for den enkelte DRGgruppe med det samlede gennemsnit for alle DRG-grupper. DRG-vægten udtrykker således tyngden af den pågældende behandling. Der dannes forløb ved at sammenkoble afdelingsudskrivninger der foregår under den samme sygehusindlæggelse med cpr-nummer. Hvis sygehusudskrivningen indeholder mere end én afdelingsudskrivning, vælges den højeste afdelingsudskrivningsvægt. Alle omkostninger fra de andre afdelingsudskrivninger væltes herefter over på denne. Herefter kan DRGvægten beregnes på syghusudskrivningsniveau. DRG-vægten på sygehusudskrivningsniveau trimmes på samme vis som DRG-vægten på afdelingsudskrivningsniveau. Herefter normeres DRG-vægten således, at vægten 1 svarer til den gennemsnitlige sygehusudskrivning. Den normerede DRG-vægt på sygehusudskrivningsniveau multipliceres afslutningsvis med kroneværdien. Kroneværdien er udtryk for udgifterne ved det landsgennemsnitlige sygehusforløb for en stationær heldøgnspatient. Kroneværdien beregnes ved at opgøre de samlede driftsudgifter ved stationær sygehusbehandling på landsplan og dividere med antallet af sygehusudskrivninger på landsplan. Der foretages en justering af kroneværdien tilsvarende justering af DAGS-taksterne således, at den forventede produktionsværdi i et givent år tilpasses den faktiske produktionsværdi det foregående år. Herefter foreligger de endelige DRG-takster. 11
3.6 GråzoneDRG En række behandlinger kan foregå både ambulant og stationært. Disse kaldes gråzonedrg. For disse behandlinger beregnes en særlig takst, som er et vægtet gennemsnit mellem DRG-taksten og DAGStaksten. Det betyder, at gråzonedrg-taksterne først kan beregnes, når DRG- og DAGS-taksterne er beregnet. Inden for gråzoneområdet afgør sygehusene selv, hvorvidt behandlingen skal foregå ambulant eller stationært. Ved at afregne gråzoneområdet med en takst, som ligger imellem DRG-taksten og DAGS-taksten, uanset om behandlingen sker ambulant eller stationært, vil der være et økonomisk incitament for sygehusene til at behandle patienten ambulant. Henover tid, hvis behandlingen generelt omlægges til ambulant behandling, vil gråzonedrg-taksten tilnærme sig DAGS-taksten. 12