Den Fortabte Søns Hjemkomst, af Arne HaugenSørensen



Relaterede dokumenter
Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17, tekstrække

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Det var altså første cirkel: identiteten fra ejendele og gods.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til konfirmation 2. søndag efter påske Joh 10, 22-30, 2. tekstrække

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Den guddommelige historie om den fortabte søn, den misundelige bror og den mærkelige far der ser igennem fingre med alt.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl Steen Frøjk Søvndal.

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24, tekstrække

Gud lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne jord.

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til 7. søndag efter trinitatis, Matt 10, tekstrække

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/ Haderslev Domkirke / Dette hellige evangelium skriver

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Prædiken til juleaften, Luk 2, tekstrække

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

Gudstjeneste Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef ; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Prædiken Bededag. Kl i Ans. Kl i Hinge. Kl i Vinderslev

4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Prædiken til konfirmationsgudstjeneste, Store Bededag 2014

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

4 s i Advent. 22.dec Vinderslev kl.9. Hinge kl.10.30

mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved. Ap.G. 4,7-12

5. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 20. juli 2014 kl Salmer: 331/434/436/318//672/439/60/345

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til fastelavns søndag, 2. tekstrække

Menighedens julefest finder i år sted søndag den 12. december kl. 10:30 (normal gudstjenestetid).

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6, tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 6. marts 2016 kl Steen Frøjk Søvndal

Prædiken, fastelavns søndag d. 7/2 kl i Vinderslev Kirke.

Septuagesima 24. januar 2016

HVER DAG I NI DAGE OP MOD PINSE

Er min tro ægte? Lukas evangeliet kapitel 15

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

1 s e Trin. 29.maj Vinderslev kirke kl Hinge kirke kl

s.e.Trin. 15/ Matt. 5, Jørgen Christensen I dag vil min prædiken koncentrere sig om, hvad det betyder,

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Luk 15,1-10

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Carl Nielsen

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

Hvordan underviser man børn i Salme 23

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

5 s e På ske. 25.måj Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl

Skærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech

Prædiken til Mariæ bebudelse 22. marts. kl i Engesvang

Prædiken til Bededag, Matt. 3, tekstrække

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4, tekstrække

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

Prædiken til bededag, Matt 3, tekstrække

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Prædiken, d. 12/ i Hinge Kirke kl og Vinderslev Kirke kl Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Forbemærkning: Mvh Torsten Dam-Jensen

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Jeg boede engang som nabo til en kirkegård. Og der var der nogle lyde, der. altid hørte til lørdagen før påske. Lågen knirkede, som en kirkegårdslåge

15. søndag efter trinitatis 13. september 2015

Advent. 3. søndag i advent Mel.: I blev skabt som mand og kvinde (DDS 706)

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

EN NY DUFT AF LIV. Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 31. august 2014 Tekst: Luk 7,36-50

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/ /Søren Peter Villadsen

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

2. søndag i advent II. Sct. Pauls kirke 8. december 2013 kl Salmer: 74/268/612/85//271/439/274/80 Uddelingssalme: se ovenfor: 274

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Påskedag 16 Tekster: Salme 118, Peters brev 1,3-9 - Matthæusevangeliet 28,1-8

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

Prædiken til skærtorsdag 17. april kl i Engesvang

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger side 1

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

DEN BRUDTE GAV ALT DEN VELBJERGEDE HOLDT IGEN

Lis. Godt Nyt fra Roskilde Frikirke Side 2

Transkript:

Nr. 90 1. november 2010 1. marts 2011 29. årgang Den Fortabte Søns Hjemkomst, af Arne HaugenSørensen 1

Valgmenighedens adresser og Telefonnumre Formand: Karen Bjerre Madsen, Sundevedsgade 20, 7500 Holstebro, tlf. 9742 4890, e-post: karen.bjerre.madsen@mail.dk Næstformand: Steffen Wiwel, Mølleparken 28, 7500 Holstebro, tlf. 9742 6630, e-post: s.wiwel@hotmail.com Kasserer: Anders Møller-Nielsen, Lægårdvej 57, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4023, e-post: conny.m-n@mail.tele.dk Sekretær: Anna Thordal-Christensen, Griegsvej 67, 7500 Holstebro, tlf. 9742 5857, e-post: thordal-christensen@webspeed.dk Øvrige medlemmer af bestyrelsen: Asger Brodersen, Ågade 9, 7500 Holstebro, tlf. 9741 1838, e-post: asger.brodersen@skolekom.dk Ingrid Appel, Idrætsvej 25, Nr. Felding, 7500 Holstebro, tlf. 9742 1474, e-mail: ejvind.appel@mvb.net Frans Pærregaard, Offenbachsvej 17, 7500 Holstebro, tlf. 9742 6036, e-post: frans.p@mail.dk Forretningsfører: Daisy Bruun Wium Nielsen, Munkbrovej 19, Nr. Felding, 7500 Holstebro, tlf. 9742 5464, e-post: daisy@popx.dk Kirkesanger: Carsten W. Smith, Smedebjergevej 95, Vejerslev, 7980 Vils, tlf. 2422 8140, e-post: carsten@wesselsmith.dk Kirketjener: Vakant, henvendelse 9742 4890 Organist: Kim Preussler, Dyssegaardsvej 10, 7500 Holstebro, tlf. 9743 2936, e-post: kimpreussler@c.dk Valgmenighedspræst: Peter Hedegaard, Valmuevej 57, 7500 Holstebro, tlf. 9742 1023, e-post: phvalgm@mail.dk. Træffes i øvrigt på Valgmenighedens kontor: Skolegade 32, 7500 Holstebro, tlf. 9742 1023, torsdag kl. 16.00-18.00 samt efter aftale. Fridag mandag. Besøg: Man er altid velkommen til at ringe med henblik på et besøg. Præst: Dorte Buelund, Hunsballevej 24, 2. mf., 7500 Holstebro, tlf. 2970 2224, e-post: buelund@gmail.com. Træffes efter aftale. Bestyrer for Valgmenighedens Hus, Skolegade 32, Per Vitting Bojsen, Haydnsvej 21, 7500 Holstebro, tlf. 9742 2321 (privat) eller 9742 6665 (køkkenet i Skolegade 32) Valgmenighedens hjemmeside: www.holstebrovalgmenighed.dk Andre praktiske oplysninger Bestilling af taxa til valgmenighedens gudstjenester og møder: Ring til Taxa, tlf. 7022 3040, senest halvanden time i forvejen. Angiv udtrykkeligt, at det drejer sig om kørsel for Holstebro Valgmenighed. Betal chaufføren 20.00 kr. på udturen og gør opmærksom på, at I skal hentes igen kl. 11.15. På hjemturen skal der intet betales. Friweekends, fridage og ferie: Jeg har friweekend fra den 13. til og med den 15. november, fra den 4. til og med den 6. december, fra den 22. til og med den 24. januar og fra den 12. til og med den 14. februar. Embedet passes af Dorte Buelund, tlf. 2970 2224. Holstebro Valgmenigheds blad udkommer 3 gange årligt: 1. marts, 1. juli og 1. november. Ansvarshavende: Peter Hedegaard. Indlæg til bladet modtages gerne og kan afleveres til Peter Hedegaard. Stof til næste nummer af bladet skal være afleveret senest den 1. februar 2011. 2

Brev Fra præsten Så er det hverdag igen. Jeg holder af hverdagen, sagde Dan Turell engang, og med hverdagen følger tyve nye glade konfirmander og en perlerække af foredrag og koncerter. I skrivende stund har domorganist Flemming Dreisig leveret en sublim koncert, hvor vi hørte nye sider af vores orgel, og Janne Thomsen og Andreas Brantelid tryllebandt over 300 tilhørere med et smukt Bach-program. Ved friskolelederens jubilæum i august kom der en forespørgsel til undertegnede om at starte et børnekor; det kan I læse bestyrelsens positive holdning til andetsteds i bladet. Idéer er altid velkomne Alt kunne synes at være fryd og gammen, men der er altid sten i skoen, på vejen, på marken; sådan er menneskelivet. Og der er ingen, der som kirkens folk kan diskutere. Det sidste nye er kirkelig velsignelse af registreret partnerskab. Lad mig begynde med et lille billede. Ovre på Ærø i søfartsbyen Marstal kendt fra Carsten Jensens roman Vi de druknede er der en fantastisk kirke med tydelige spor efter den søfartskultur, der har præget byen. Der er dog noget tankevækkende i kirken: To døbefonte, en til ægtefødte børn og en til uægte børn. Sidstnævnte en sort sag står lidt afsides. Den blev brugt til de børn, født mens manden var på havet uden for ægteskab. Sådan har man i kirken altid sat skel mellem ægte og uægte. Det er såre menneskeligt, men også såre forkert. Nu er der kommet en rapport fra et udvalg, der foreslår, at homoseksuelle kan blive velsignet med et ritual i kirken, men uden juridisk gyldighed. Lad det være sagt med det samme, som jeg også sagde det på generalforsamlingen i marts 2010: jeg er villig til at velsigne mennesker af samme køn. Som i Folketinget ved etiske debatter står det kirkebetjeningen frit for at deltage, men jeg mener ikke, at vi skal gå ind og dømme, hvad der er naturligt og ikke naturligt. Kærligheden mellem disse mennesker står over andres betragtninger. I den slags diskussioner ser jeg personligt altid på, hvad Jesus Kristus siger i evangelierne. Jeg må konstatere, som bedemanden Margido gør det i Anne B. Ragdes Berlinerpoplerne, da han besøger sin udstødte homoseksuelle lillebror i København: Det har Jesus ikke sagt noget om. I vores luthersk-evangeliske kirke læser vi historisk kritisk, det vil sige, at vi læser med henblik på kristologien, hvad der 3

driver på Kristus. Vi kan derfor ikke bare finde udsagn hos Paulus eller i Det Gamle Testamente, der lige passer ind i vores kram. Da ender det i fundamentalisme. Vi må derfor forstå, at Jesu forkyndelse af syndernes forladelse, tilgivelse af vores fjende, næste og bror, at det budskab står over vore menneskelige aversioner mod dette og hint. Vi er skabt i Guds billede, og alle mennesker er skabt på den måde, som Gud ville det. Og det er ikke op til os med bjælker i øjnene at lede efter splinter hos næsten. Når højrefløjspræster igen rumler med vrede som de også gjorde det med kvindelige præster og vielse af fraskilte ja så må de besinde sig. Som vi skal udvise tolerance over for deres synspunkter, må de også vise tolerance over for vores. Vi opererer ikke med to døbefonte i vores valgmenighed, ej heller med to syn på mennesket. Vi tror på retfærdiggørelse ved tro alene for både syndere og toldere. Derfor er jeg villig til at velsigne registrerede partnerskaber, men når udvalget foreslår, at det ikke har juridisk gyldighed, må jeg sige fra. Så har man igen sat skel og gjort forskel mellem mennesker. Nogen har foreslået, at det juridiske kunne klares på rådhuset det kender vi fra dengang, da Holstebro Valgmenighed var en frimenighed, men den løsning er der ikke stemning for. Vi må derfor arbejde for lighed for alle i vores danske folkekirke. Da får de homoseksuelle endelig den ligestilling, de fortjener, og vi kan komme videre. Når nogen truer med at splitte kirken ad, burde de have gjort det med Grosbøll-sagen og dens diskussion af en skabende og opretholdende Gud og ikke på denne sag. Jeg håber menigheden har forståelse for, at dette er mit synspunkt, som er resultatet af mange overvejelser og også et ændret syn, for det at være døbt er også at tage stilling. Peter Hedegaard betaling af medlemsbidrag Hermed endnu engang en venlig men indtrængende opfordring til de medlemmer, der endnu ikke betaler deres bidrag til valgmenigheden via PBS, om at overveje dette, da det vil lette forretningsførerens arbejde meget og samtidig spare penge for valgmenigheden. Man skal blot henvende sig i sin bank, der så klarer resten. Kassereren 4

Prædiken 3. s.e. trinitatis, 20. juni 2010 Salmer: DDS nr. 3, 350, 321, 492, 477, 31 Faderen tager vel barnet til nåde, så tager trælbundne syndere du, Gud, for du kender vor skabelses gåde, støvtrådeværket du kommer i hu. DDS 3. vers 5 Lignelsen om den fortabte søn Lukasevangeliet 15.11-33 Han sagde også:»en mand havde to sønner. Den yngste sagde til faderen: Far, giv mig den del af formuen, som tilkommer mig. Så delte han sin ejendom imellem dem. Nogle dage senere samlede den yngste alt sit sammen og rejste til et land langt borte. Der ødslede han sin formue bort i et udsvævende liv, og da han havde sat det hele til, kom der en streng hungersnød i landet, og han begyndte at lide nød. Han gik så hen og holdt til hos en af landets borgere, som sendte ham ud på sine marker for at passe svin, og han ønskede kun at spise sig mæt i de bønner, som svinene åd, men ingen gav ham noget. Da gik han i sig selv og tænkte: Hvor mange daglejere hos min far har ikke mad i overflod, og her er jeg ved at sulte ihjel. Jeg vil bryde op og gå til min far og sige til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn; lad mig gå som en af dine daglejere. Så brød han op og kom til sin far. Mens han endnu var langt borte, så hans far ham, og han fik medynk med ham og løb hen og faldt ham om halsen og kyssede ham. Sønnen sagde til ham: Far, jeg har syndet mod himlen og mod dig. Jeg fortjener ikke længere at kaldes din søn. Men faderen sagde til sine tjenere: Skynd jer at komme med den fineste festdragt og giv ham den på, sæt en ring på hans hånd og giv ham sko på fødderne og kom med fedekalven, slagt den og lad os spise og feste. For min søn her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet. Så gav de sig til at feste. 5

Men den ældste søn var ude på marken. Da han var på vej hjem og nærmede sig huset, hørte han musik og dans, og han kaldte på en af karlene og spurgte, hvad der var på færde. Han svarede: Din bror er kommet, og din far har slagtet fedekalven, fordi han har fået ham tilbage i god behold. Da blev han vred og ville ikke gå ind. Hans far gik så ud og bad ham komme ind. Men han svarede sin far: Nu har jeg tjent dig i så mange år og aldrig overtrådt et eneste af dine bud; men mig har du ikke givet så meget som et kid, så jeg kunne feste med mine venner. Men din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger da han kom, slagtede du fedekalven til ham. Faderen svarede: Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit. Men nu burde vi feste og være glade, for din bror her var død, men er blevet levende igen, han var fortabt, men er blevet fundet.«mellem brødre Fru Nielsen hed vores organist og musiklærer i folkeskolen; vi sang altid folkeviser. Roselil og moderen, prinsessen sad i højeloft, den utilpassede ungersvend Ramund og så den med kongen, der red fra Skanderborg til Ribe, og dronning Dagmar udi Ringsted. Og så Ebbe Skammelsøn, historien fra Thy - en af mange om brødre. Den vil jeg bruge som modbillede til evangeliet i dag. I kan den, melodien er noget svær, men I kan den. Skammel han bor nør i Thy og har fem sønner, to af dem går det ilde, Peder og Ebbe. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Ebbe er tjener hos kongen, og hans elskede Stolten Adelus sidder hjemme og lader sig lokke af broder Peder, så hun tror, at Ebbe håner hende i kongens gård, hvor der er masser af smukke adelskvinder. Hun drikker fæsteøl med Peder, for hun tror, Ebbe er død. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Og Ebbe drømmer, at hans hjem brænder. Han får drømmen tydet af sin drømmetyder, det er hans bror, der holder bryllup med hans fæstemø, og Ebbe rider mod Thy, som var det Dagmar, der var syg. Han kommer til den første bryllupsdag, og ringen og brochen tjent i kongens sold, bestemt for fæstemøen, får søsteren. Ring på fingeren, brochen på brystet, hvor hjertet banker, det skal det svigefulde hjerte ikke have. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Og han vil flygte, flygte med skammen og sit brudte hjerte, ride vildt og langt væk, men faderen og moderen og søsteren holder på ham, sætter ham til at spise ved højbordet sammen med broder Peder og den væne brud, sætter ham til at varte op ved det gilde og det bryllup, der skulle have været hans, sætter ham til at skjænke mjød for sin trolovede og sin blodsbror. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. 6

Og Ebbe følger bruden til brudekammeret, og bruden vil være som en moder for ham, og broderen lover den første nat væk til Ebbe. Fordi træder Ebbe så mangen sti vild. Og Ebbe slår, han drager sit sværd af skeden, han dræber sin bror og sin fæstemø; han giver faderen ilde sår, og moderen mister en hånd. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen vild sti om land. Er Ebbes skæbne retfærdig? Er det retfærdigt, at han skal strejfe fredløs om? Sker retfærdigheden ikke fyldest, da han hævner sig over for broderen, der har ødelagt hans liv, og faderen, der sætter den stolte svend til at servere mjød for Peder og Stolten Adelus? Hvad er retfærdighed? Er det ikke uretfærdigt, at den ældste søn skal høre fra karlen, at slyngelen af en ødeland, den lille bror, der bedre kender flasken og kvindens bryst end hårdt arbejde, er vendt tilbage og har fået ring på fingeren, og den største kalv med det lækre saftige kød er blevet slagtet for at fejre den søn, man troede var død? Er det ikke uretfærdigt, at han, der har fået meget - op imod en tredjedel af arven - og i et liv i sus og dus har sviret den bort i et land, der var værre end det Ægypten, Josef kom til, men som kom til besindelse og vendte hjem til den fader, der troede ham død, og som - hvis vi skal tro Rembrandts maleri - hver dag spejdede efter ham. Han kom hjem, for der var nogen, der ventede på ham. Det var der også med Ebbe Skammelsøn, hans søstre ventede ham, men ikke Stolten Adelus. Han blev trådt på. Her var der ingen til at forløse hans fortvivlede situation. Her var der kun sværdet tilbage; ingen havde en ring til hans finger. Han havde ring til sin trolovede, men i stedet blev han sat til at tjene hende. Derfor rider Ebbe. Tilbage til evangeliet. Den ældste søn kunne selv have levet livet. Faderen, Gud, siger jo: alt mit er dit. Du kunne have holdt fest med dine venner. Du kunne have glædet dig over livet, over arbejdet og over, at du ingen ødeland er, men du er så groet til i misundelse over din lillebrors liv, at du har glemt at leve, og med din misundelse kan du gå i døden, som Kain gjorde det, og som Josefs brødre forsøgte det med Josef, og som man i misundelse over livets fyrste forsøgte at gøre det med Jesus, da man efterstræbte hans liv. Og vi kender den ældre broder. Vi kender ham alle steder fra. Én, der har glemt at leve. I evangelierne hedder det en farisæer. Én, der i egen optagethed af at være på den rette side, kræver, at alle skal overholde de samme spilleregler, men som i den søgen efter retskaffenhed glemmer at leve, glemmer, at livet er at tage chancer, at prøve noget, men også at gøre bod, at vende hjemad, når livet er kikset, om det så er til svinetruget, vende sig derhen, hvor der er et spinkelt håb om forståelse, vende om, omvende sig, 7

8 erkende, at livet i sus og dus også har sine omkostninger, men at der måske er en far, der har forståelse for det, og det var der. Men den ældre søn gik med nedslået hoved trods det, at han havde alt, hvad faderen ejede. Han fik det bare aldrig afprøvet, fik ikke prøvet at leve. Han var som skoleeleven, der efter få dages ferie bankede på skolens dør for at komme under lærerens strenge tøjler igen, for han havde ikke mod til at prøve livet selv. Han formåede ikke at invitere vennerne, at se hvad det kunne give. Nej, han var for regelret, og derfra til svig som Ebbes bror, Peder, er der faktisk ikke så langt. Det er det sørgelige ved det hele. Så retfærdighed er måske noget helt andet, end vi tror. En retfærdighed, der forarger os, for den går langt ud over, hvad vi med vores millimeterdemokrati kan forstå. Guds retfærdighed er, når der er en far, der venter, venter for at give ring og fedekalv, og som ikke bare venter for at sætte Ebbe Skammelsøn til at varte op. Nej vores Gud, den kristne Gud, varter os op. Han spejder og venter på den søn, der kæmper sig hjem ad vildsomme stier med frygt i sindet, frygt for at have mistet også faderens kærlighed. Men den er der. For vores Gud leder efter den tabte guldmønt, han leder efter det ene får uden at lade de 99 i stikken. Han tilgiver den fortabte ødeland, og han tilgiver den vrede storebror, for vores Gud søger det fortabte, han henter den forkomne ind i varmen til steg og mjød, og de begynder at feste og være glade. For det, der var tabt, var dødt, men genfindes, og den, der var død, er blevet levende. Hvad mere er der så at gøre end at forlove sig med livet, finde ringen frem, spise, drikke og feste? Min søn var død, men nu skal han leve. Livet er mere end retfærdighed. Vi har derfor ikke bare en men to fortabte sønner, måske også en fortabt far. Der sker noget med Gud, da han blev far, som en vovet ung teolog siger det. Måske er fortællingen endda Jesu egen fortælling. Beskyldt for at være en drukkenbolt, ven med skøger, toldere og synderinder. Vil Gud tage imod ham ved hjemkomsten til himmelen? Der var ingen, der forstod Ebbes vrede, han mistede alt, den fortabte riddersøn. Han blev fredløs, for ingen forstod, hvad han havde mistet: fæstemø, troskab, tro på livet. Han blev tjener, for der var ingen far til at hente den fortabte ind, ingen far til at sætte ring på fingeren, og Ebbe havde kun søsteren at give ringen til. Han blev tjener for de svigefulde. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vild. Men der var en Guds søn, en Menneskesøn, der hentede den fortabte ind i varmen, som spejdede, og som også vil spejde efter os, når vi bliver selvretfærdige og farisæiske og også har brug for en ring på fingeren. For når vi ransager vore hjerter og tunge i sindet vandrer ad umulige stier og bi- og hulveje, ja så er der en, der spejder efter os, så vi ikke skal strejfe fredløse om i den store broders vrede og misundelse, men kaldes ud af vores selvret-

færdighed, kaldes ud fra tungsindet ind i livet og ud i det igen, for vores Gud henter den fortabte hjem og fester med os ved sit eget bord, hvor vi mindes fedekalven og mindes, at han satte sin ring, dåbsringen på vores fingre og siger som ved kongeskifter: min søn er død, min søn lever. Derfor er vi ikke fredløse derfor skal vi ikke træde så mangen sti vild, som Ebbe gjorde det, da han blev sat til at tjene ved broderens og fæstemøens bryllup ved vores hjemkomst og vores livs bryllup skænker vores Guds Søn op og giver kalvekød til dem, der vender hjem, til vrede storebrødre og fortabte lillebrødre, for min søn var død, min søn lever. Ingen skal ride vild, så længe den historie fortælles. Så begynd at være glade, som det hed i den gamle oversættelse. Her trædes ingen sti vild! Amen kursusrække på skærum mølle Til vinter arrangeres der en kursusrække på Skærum Mølle med overskriften: N. F. S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv. Kursusleder er ph.d.-studerende cand. theol. Esben Lunde Larsen, og kurset finder sted 4 lørdage: 29. januar, 5. februar, 12. februar og 26. februar kl. 10-12 og 13-15. Esben Lunde Larsen er viceborgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune og folketingskandidat. Siden 2008 har han været ansat som ph.d.-studerende i et samarbejde mellem Grundtvig- Akademiet og Det Teologiske Fakultet i København. Projektet handler om Grundtvigs forståelse af begrebet åndelig frihed, dvs. tros- og ytringsfrihed både historisk og nutidigt og belyser således også nuværende politikeres brug af Grundtvig i nutidens debatter om frihed. Kursus kan ses som en naturlig fortsættelse af kursusrækken Teologisk Voksenundervisning, der afsluttedes sidste vinter, men alle interesserede er naturligvis velkomne. Yderligere information kan fås på Skærum Mølle eller via Grundtvig-Akademiet, Vartov, Farvergade 27, 1463 København K (mailadresse: gth@vartov.dk). 9

Nyt fra bestyrelsen Siden sidste kirkeblad udkom, har der været afholdt et bestyrelsesmøde, og den største beslutning, vi tog ved den lejlighed, var, at vi ønsker at forny vores kirketag i 2011. I flere år har det regnet ind, når blæsten og regnen var i den forkerte retning. Adskillige gange har vi været oppe på balkonen med gulvklude, håndklæder og spande for at tørre op og forebygge. Nu tør vi ikke vente længere med at investere i et nyt tag. Tænk bare på, hvad der kan ske med vores nye orgel, hvis der skulle komme vand ned på det. Børnekor Endvidere besluttede vi, at vi vil forsøge at oprette et børnekor med vores organist, Kim Preussler, som leder. Vi er bekendt med, at der blandt en del af vores unge medlemmer er interesse for at synge i kirkekor, og derfor vil Kim Preussler arbejde videre med sagen og regner med, at koret bliver en realitet fra august 2011. Det er så tanken, at koret skal medvirke ved gudstjenesten 1 2 gange om måneden samt i forbindelse med højtiderne. Referat Til sidst vil vi fortælle, at vi i en forsøgsperiode vil hænge et beslutningsreferat fra vores bestyrelsesmøder op på opslagstavlen i våbenhuset. Efter ca. en måneds vil dette referat blive sat ind i en mappe, der skal ligge bagest i kirken. De, der har lyst og interesse, kan her se, hvad vi arbejder med. Dog vil præsten stadigvæk fra prædikestolen komme med meddelelser til menigheden om fremtidige arrangementer, ligesom bestyrelsen fortsat vil fortælle om stort og småt ved vore kirkefrokost-arrangementer. Høstgudstjeneste Ved høstgudstjenesten den 19. september indkom der kr. 1.390,00. Mange tak for det. Pengene vil blive fordelt til Studenterkredsen i Århus og til Skovvang i Holstebro. Indskrivning af konfirmander Søndag den 26. september var der indskrivning af konfirmander. Holdet tæller i år 20 unge mennesker, og konfirmationsdagen er fredag den 20. maj 2011. Karen Bjerre Madsen 10

Nyt fra kunstudvalget Oktober og november I oktober og november måned kan vi i Skolegade glæde os over en udstilling med kunstneren Erik Heide fra Mors. Værkerne er blevet skabt på baggrund af hans rejse til Færøerne i 2009, og udstillingen hedder Farven er sort. Erik Heide kender vi jo fra krucifikset, der hænger ovre i kirken. December og januar I december og januar måned udstiller Grethe Rasmussen fra Holstebro sine billeder, og det er ikke første gang, vi har kunnet glæde os over Grethe Rasmussens billeder. Tidligere var det hovedsagelig farvestrålende akvareller, der fyldte salen, og denne gang vil det også være malerier, hvoraf nogle måske ikke er malet endnu. Grethe Rasmussen fortæller: Jeg har eksperimenteret med mange forskellige materialer og teknikker. Det har altid fascineret mig, hvad hænder kan skabe. Der skal held i min hånd, når jeg maler forstået på den måde, at billedet måske vil noget andet end mig, og jeg må overgive mig til processen. Farverne og formerne betyder meget. Det var mine forsøg på at forstå og opleve farvens betydning, der oprindeligt fik mig i gang med at male. Jeg oplevede begejstringen i den skabende proces, og det er den glæde og dybde, der får mig til at blive ved og ved. Lys og farve giver os mulighed for at opleve og begribe verden, og derfor kan man gå på opdagelse i mine billeder. Februar og marts Anne Kildegaard udstiller i februar marts 2011. Hun skriver om sig selv: Jeg er 59 år bor i Dybe. Jeg har altid tegnet og malet. Det har været en vigtig del af min tilværelse. Jeg finder ro, og det er da også det, mine billeder viser. Gennem mange år var mit foretrukne medie akvarel, men i de senere år er også oliemaleri kommet til. Mine motiver er vestjyske steder og stemninger. Man kan se, hvad de forestiller: åbne vidder, højt til loftet, udsyn og rummelighed, lyse og lette farver. Jeg tilstræber at antyde detaljer således, at beskueren kan vandre ind i billedet og danne sin egen oplevelse. Jeg har udstillet mange steder i det vestjyske gennem de sidste 25 år. 11

Personalia Viede / kirkelig velsignelse 26. juni 2010: Tia Laureen Saucier & Rasmus Aas Pedersen, Steen Billesgade 12.3, 8000 Århus C 29. august 2010: Trine Gjedbo Kragelund & Mahmoud Khalil Hamad, Mejdal Søvej 12, Mejdal, 7500 Holstebro 18. september 2010: Susi Barnholdt Lund Madsen & Bjarne Lund Madsen, Holstebrovej 11, 7490 Aulum Døbte 4. september 2010: Isabella Norup Kviesgaard, datter af Anne Norup Larsen & Jannik Kviesgaard, Kullinggade 4C st. th., 5700 Svendborg 5. september 2010: Simon Hallundbæk Eriksen, søn af Christina Eriksen & Ian Hallundbæk Eriksen, Røjkjærvej 19, 7500 Holstebro 19.september 2010: Andreas Munch Kalsgaard, søn af Hanne Munch Kalsgaard & Lasse Kalsgaard, Laubsvej 84, 7500 Holstebro Døde (som var medlemmer af Holstebro Valgmenighed) 3. juli 2010: Henry Hald Godrim, født 1919, Knud Rasmussensvej 16, 7500 Holstebro 9. september 2010: Erna Sejberg, født 1919, Danmarksgade 7. st.tv, 7500 Holstebro Ind- og udmeldelser 8 personer har meldt sig ud, mens 18 personer er indmeldt. Valgmenigheden tæller herefter 1.094 medlemmer. 12

Nyt fra friskolen Holstebro Friskole inviterer hermed alle interesserede med til skolens morgensang i valgmenighedskirken Friskolen holder morgensang i kirken 3 gange årligt. Første gang er til Grundtvigs fødselsdag den 8. september, hvilket jo er overstået for i år. Den anden morgensang finder sted i forbindelse med julen. I år er det tirsdag den 21. december kl. 8.00. Kl. 19.00 samme dag holder friskolen juleafslutning i kirken. Også her er alle velkomne. Tredje morgensang i kirken er i forbindelse med påsken fredag den 15. april 2011 kl. 8.00. Vi håber at se medlemmer fra valgmenigheden og Holstebro Friskoles skolekreds. Asger Brodersen møder og arrangementer sæsonen 2010 / 2011 Onsdag den 3. november kl. 17.30: Familiegudstjeneste med efterfølgende spisning i Skolegade 32. Pris for voksne: kr. 50. Gratis for børn. Tilmelding til Karen Bjerre Madsen eller Anna Thordal- Christensen senest 28. oktober. 13

Torsdag den 11. november kl. 18: "Andesteg og salmesang". I forlængelse af mortensaften vil vi spise sammen og synge nyere salmer. Pris: kr. 100. Tilmelding senest 7. november til Karen Bjerre Madsen eller Anna Thordal-Christensen Torsdag den 18. november kl. 9.30: Højskoleformiddag, hvor Peter Hedegaard gennemgår Sne på hendes ansigt af Thorstein Thomsen. Torsdag den 25. november kl. 9.30: Højskoleformiddag, hvor Peter Hedegaard gennemgår Ud og stjæle heste af Per Petterson. Søndag den 12. december kl. 16: Julekoncert med OrkesterEfterskolen. Gratis entré. Søndag den 19. december kl. 10: Gudstjeneste med efterfølgende julekirkefrokost. Tirsdag den 21. december kl. 8.00: Morgensang med Holstebro Friskole. Kl. 19.00 samme aften: Skolens juleafslutning. Se omtale andetsteds i bladet. Søndag den 9. januar 2011 kl. 14.00: Nytårsmøde med gudstjeneste v/ sognepræst Lene Crone Nielsen og efterfølgende foredrag v/ frimenighedspræst i Ryslinge, Mikkel Crone Nielsen: Sangens historie og historien i sangen et fælles strejftog i højskolesangbogen. Den bedste måde at trække vejret på er som bekendt at synge. Men at synge kan også være en glimrende måde at blive klogere på os selv og på vores fælles historie. Frimenighedspræst Mikkel Crone Nielsen synger for og fortæller om forfattere, komponister samt naturligvis om alt det, som sangene ellers vil sige os. Torsdag 27. januar 2011 kl. 18: "Fede retter og Salmernes Bog". Vi spiser et godt måltid, hvorefter Dorte Buelund fortæller om Salmernes Bog. Pris for mad, øl/vand og kaffe: kr. 100. Tilmelding senest den 20. januar til Karen Bjerre Madsen eller Anna Thordal-Christensen. Torsdag 3. februar 2011 kl. 18: "Fede retter og Jobs Bog" Vi spiser et godt måltid, hvorefter Peter Hedegaard fortæller om Jobs Bog. Pris for mad, øl/vand og kaffe: kr. 100. Tilmelding senest den 27. januar til Karen Bjerre Madsen eller Anna Thordal-Christensen. 14

Lørdag den 5. februar 2011: Højskoledag Program kl. 10.00 Morgensang i kirken kl. 10.30 Foredrag v/ forfatteren Anne Marie Løn kl. 12.00 Ribbensteg m.m. kl. 12.45 Sangtime v/ Dorte Buelund kl. 13.30 Koncert i kirken med Den danske Salmeduo Højskoledagen arrangeres i samarbejde med højskoleforeningen. Pris: kr. 200. Tilmelding til Karen Bjerre Madsen eller Anna Thordal-Christensen senest den 31. januar. Martsmenighedsmøderne 2011 Fredag den 4. marts kl. 19.00 Lektor ved RUC Henrik Jensen: Det anstændige menneske. Henrik Jensen er en af vor tids mest brugte foredragsholdere og kulturkritikere. Han har skrevet Offerets Århundrede, Det Faderløse Samfund og flere andre bøger og artikler. Henrik Jensen er fast anmelder og kritiker ved Kristeligt Dagblad. Lørdag den 5. marts kl. 11.00 Tidl. Generaldirektør ved Danmarks Radio Christian Nissen: Folk, hvad er et folk i grunden? kl. 12.15 Suppe. kl. 13.00 Pia Friis Laneth: Lillys Danmarkshistorie. Pia Friis Laneth har skrevet en blændende beskrivelse af vores fælles fortid, set ud fra en kvindelig synsvinkel. Pia Friis Laneth er en af vores ypperste fortællere, og der venter os en spændende eftermiddag, kun afbrudt af en lille kaffepause. kl. 16.00 Rundvisning på friskolen ved Asger Brodersen. kl. 16.45 Fællesspisning og højskolesang v/ Susanne Madsen og Peter Hedegaard. Søndag den 6. marts kl. 10.30 Gudstjeneste ved Henrik Wigh-Poulsen i valgmenighedskirken. kl. 12.00 Frokost på Holstebro Friskole. kl. 13.00 Foredrag ved Henrik Wigh-Poulsen. Henrik Wigh-Poulsen er domprovst ved Skt. Knuds Kirke i Odense samt forfatter til flere bøger om Jakob Knudsen. Endvidere er Henrik Wigh-Poulsen en skarp debattør og TV-anmelder i Kristeligt Dagblad. Nærmere detaljer om Martsmenighedsmøderne i næste nummer af kirkebladet. Torsdag den 10. marts 2011 kl. 19.30: Valgmenighedens generalforsamling i Skolegade 32. Nærmere oplysninger i næste nummer af kirkebladet. 15

Gudstjenester i valgmenighedskirken 1. november 2010 1. marts 2011 7. nov. Allehelgensdag 10.00 Peter Hedegaard 14. nov. 24. s. e. trinitatis 10.00 Dorte Buelund 21. nov. Sidste s. i kirkeåret 10.00 Peter Hedegaard 28. nov. 1. s. i advent 10.00 Peter Hedegaard (Fru Madsens Tone-ensemble medvirker) 5. dec. 2. s. i advent 10.00 Peter Hedegaard 12. dec. 3. s. i advent 10.00 Dorte Buelund 19. dec. 4. s. i advent 10.00 Peter Hedegaard (Julekirkefrokost) 24. dec. Juleaftensdag 15.30 Peter Hedegaard 25. dec. Juledag 10.00 Dorte Buelund 26. dec. 2. juledag 10.00 Peter Hedegaard 1. jan. Nytårsdag 10.00 Peter Hedegaard 2. jan. Helligtrekongerssøndag Ingen gudstjeneste 9. jan. 1. s. e. helligtrekonger 14.00 Lene Crone Nielsen 16. jan. 2. s. e. helligtrekonger 10.00 Peter Hedegaard 23. jan. 3. s. e. helligtrekonger 10.00 Dorte Buelund 30. jan. 4. s. e. helligtrekonger 10.00 Peter Hedegaard 6. feb. 5. s. e. helligtrekonger 10.00 Peter Hedegaard 13. feb. Sidste s. e. helligtrekonger 10.00 Dorte Buelund 20. feb. Septuagesima 10.00 Peter Hedegaard 27. feb. Sexagesima 10.00 Peter Hedegaard 6. marts Fastelavn 10.30 Henrik Wigh-Poulsen (Martsmenighedsmøderne) 16 GudstjenesteR på sygehus og plejehjem 11. nov. Skredsande 10.30 Dorte Buelund 1. dec. Skredsande (Adventssang) 14.00 Peter Hedegaard 7. dec. Beringshaven 14.30 Peter Hedegaard 9. dec. Parkvej 14.30 Dorte Buelund