Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015



Relaterede dokumenter
Beskrevet med input fra pædagog Ann Just Thodberg og pædagogisk leder Marietta Rosenvinge, Børnehaven Stjernen, Aalborg Kommune BAGGRUND

Interview med drengene

Bandholm Børnehus 2011

Alsidige personlige kompetencer

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Klatretræets værdier som SMTTE

Alsidig personlig udvikling

Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.

Velkommen til. Sct. Michaels Børnehave

Inklusion. hvad er det????

Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket

Historier om vold. Forslag til anvendelse

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

HJÆLP BØRNENE NÅR MOR OG FAR GÅR FRA HINANDEN - handleplan. Skilsmissebørn i Daginstitutionen Agtrupvej / Brunebjerg

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?

Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale

SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Ud i naturen med misbrugere

Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND

Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave

Velkommen til Sct. Michaels Børnehave

- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte

SLITTER. Målstyret og planlagt sprogpædagogisk arbejde i Dagtilbud Højvangen

SFO- afdelingen Lille Lundergård. Lundergårdskolen

Sociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.

Referat fra informationsmøde for nye forældre

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

BLIV VEN MED DIG SELV

Inklusion og Eksklusion

Velkommen til vuggestuen

Er tiden løbet fra samling?

Musik og digital læring Indsatsområde

GREVE KOMMUNE PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR FRA TIL Hjernen&Hjertet

Når uenighed gør stærk

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Åbningstider i Havblik

Undersøgelse af undervisningsmiljø og generel trivsel. - Foretaget juni 2012, skoleåret 2011/12

Vores læreplaner er målrettet og tilpasset alle de børn der går i børnehaven.

Velkommen til Børnehaven

Hvordan har du det i børnehaven?

ÅRSPLAN FOR 4 ÅRIGE BØRNEHUS SYD

Velkommen i Børnehuset

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

Krabber og Søstjerner

OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ ESBJERG Ø TLF BØRNEHAVEN TLF KONTORET TLF ÅBNINGSTIDER:

STRANDPARKSKOLEN. Thomas Koppels allé 10, 2450 København SV STØT DIT BARNS LÆSEINDLÆRING

2 årigt projekt for at sætte fokus på forebyggelse af vold mod børn

SPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv

Fase 1: Kortlægning af børnemiljøet

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Trivsel. Mål og indholdsplan for SFO Kollerup Skole 2010 / Mål: Tegn: Handling:

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

Velkommen til Børnehuset Hjortholm

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

B A R N E T S K U F F E R T

FAMILIEFORMULERING. Mor Situation: Far. Barnets navn. Beskriver det familiemiljø, barnet lever i, herunder vedligeholdende og beskyttende faktorer.

Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud

forord I dagplejen får alle børn en god start

Storebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet

Værdier Leveregler og hvordan vi arbejder i Vuggestuen Himmelblå.

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

Velkommen I Dagplejen

Elevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed

Sådan giver vi vejledning i verdensklasse Ca. 2 timer

Nyhedsbrev for vuggestuen

Generelle Strategier

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Forældreperspektiv på Folkeskolereformen

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

Fokus på det der virker

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

Velkommen Til VENTEMØLLEGÅRDEN

Samspillet GIV PLADS TIL ALLE LÆRERVEJLEDNING TIL INDSKOLINGEN DEL DINE FIDUSER

INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Samtaleredskab - kompetencekort Redskab 5

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

I disse krav og formuleringer ligger der en del informationer om, hvad det er vi vægter i det pædagogiske arbejde.

Dette emne sætter fokus på: Mod til at handle At lytte til hinandens fortællinger og være åbne over for andres perspektiver Fællesskab og venskab

Børn med særlige behov i SFO Globen.

Daginstitutionen. - en informationspjece til forældre. Forfattere: Modtagehuset & Egholmgaard

Transkript:

1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer jeg! Det er OK IKKE at give en forklaring på alt! Hvornår og hvor tit benytter du dig af ovenstående? Hvad er til diskussion hjemme hos dig? Er ALT til diskussion? SVAR afgivet af forældre der deltog i forældremødet: Nej ALT er IKKE til diskussion!!! Hvad er til diskussion? Fx mad situationer, tøj situationer. Det er dog den voksne der bestemmer! Vi benytter os OFTE af at sige NEJ og bestemme. Kan konflikter løses på alle alderstrin? Bruger eksempler i snakken. Konflikter: - ok at sige nej. Ikke alt er til diskussion. Et nej er ok. At holde på sin mening, og du som voksen bestemmer. Vi skal forklare i børnehøjde! Holde på beslutninger At kunne skelne mellem behov og trods.

2. Hvordan skal konflikter løses mellem børnene og af hvem? Hvordan snakker I om vug/bh hjemme? Hvordan snakker du med dit barn hjemme om de konflikter dit barn har med kammeraterne? Er det samtale eller jeg slår igen? Hvordan lærer du dit barn respekt og tolerance? SVAR afgivet af forældre der deltog i forældremødet: Hvordan skal konflikter løses? Tal med dit barn. Nogle gange skal voksne mægle Optimalt hvis børnene selv får chancen for at løse en konflikt. De voksne skal være opmærksomme! Spørger ind til dagen, legekammerater, sjove situationer. Guide i forhold til konflikter. Vores barn fortæller gerne Vi lytter kommer med forslag til hvordan konflikten kan løses næste gang! at der altid er 2 sider af samme sag. Husker Tal sammen eller gå væk fra konflikten. Find en voksen. Samtale og være et godt eksempel for sit barn. Børn gør ikke det vi siger men det vi gør!!! Samtale/anvisning. Opfordre til at få hjælp af en voksen, hvis man ikke selv kan overskue det. Tal episoden igennem. Fysiske konflikter voksne skal gribe ind. Verbale konflikter børnene skal så vidt muligt selv løse det og de voksne skal være afventende. Tale pænt om andre, sige undskyld, være et godt forbillede, respektere at man kan være sure på hinanden når en konflikt er slut og at det er okay. I forhold til hvad børnene har oplevet spørger til det, opfordre til at der bliver talt om det. Fortæl om en god og en dårlig ting. Aldersbestemt, hvor meget børn vil snakke og hvor meget man skal snakke/spørge. Altid tal positivt om institutionen.

3. Sætter du grænser eller skal dit barn selv finde dem? Er det ok at dit barn søger grænser og hvordan sætter du dem? Hvor langt får dit barn lov til at gå før du stopper det? Er dit barn altid under opsyn når det leger med kammerater skal barnet altid være under opsyn? Svar afgivet af forældre der deltog i forældremødet: Grænser: Opførsel, sengetider osv. sætter vi som voksne grænser. leg og fysiske udfoldelser m.m. finder barnet det ofte selv. Ved Ok at barnet naturligt søger grænser, men der er den voksne der styrer STOP knappen Der gælder de samme regler ude som hjemme, hvis forældrene er med. Ikke under opsyn men vi har et øre på legen. Sætter grænser som passer til ens eget værdisæt og som passer ind i familien. Lade barnet finde grænser selv nogle gange. Der kan være dage, hvor der ikke er overskud til at være konsekvent. Det er okay at sætte grænser men også okay at søge den. Også vigtigt at lytte til barnet og flytte grænsen, hvis der er gode grunde til det. Aldersbestemt. Grænsesøgning kan være samspil med andre. Ja, vi sætter grænser. Ok at de prøver grænser, men vi skal stoppe dem for det bliver farligt. Det kommer an på situationen. Indenfor behøver vi ikke holde så meget opsyn, men alligevel, udenfor er der brug for ekstra opsyn. Ved lege på værelset har de brug for alenetid. 4. Der er forsket i børns søvn, og børn i alderen 0-2 år har brug for 12-16 timer og børn i alderen 3-5 år har brug for 10-13 timer. Hvor meget søvn får dit barn? Hvordan er aftenritualerne hjemme hos jer?

TV, Ipad, spil på TV, historie før sengetid? Svar afgivet af forældre der deltog i forældremødet: Nærvær rutiner forudsigelighed rolige omgivelser. Hverdags sengetid ca. 18:30-19:30 ca. 11-11½ timers søvn. Aftenritualer: aftensmad bad/hygge/tv nattøj/tandbørste læse/synge godnat. Mad, bad, madpakke Ipad, hygge, lege. Svært at få 10-13 timers søvn, hvis man skal tidligt op og derfor meget tidligt i seng. Alle følger anbefalingerne. Nogle bruger Ipad i stedet for godnat læsning. Nogen gange er der forskel på intentioner og praksis. Putte ritualer skal passe til familien. 5. Det giver vigtigt selvværd for dit barn at være selvhjulpen og føle sig som en del af fællesskabet både hjemme og ude. Hvem har ansvar for at skabe børn med selvværd og hvad er selvværd? Hvad er selvtillid kontra selvværd? Selvhjulpen hvad betyder det for dig? Hvornår synes du det er vigtigt, dit barn er blevet renlig? Og hvad gør/gjorde I derhjemme for at det lykkedes? Hvornår skal dit barn deltage i selv at tage tøj på og af? Når dit barn har lært at gå går det så selv ind i vug/bh? Går dit barn selv når I er i byen? Er dit barn med til at tjekke sit tøj i garderoben? Lægger dit barn selv madpakken i køleskab og frugten i kurven/posen? Deltager dit barn i de huslige gøremål hjemme? Svar afgivet af forældre der deltog i forældremødet:

Selvværd: Troen på at man er noget værd. At man er en vigtig del af fællesskabet. Barnets netværk dog forældrenes ansvar først. Selvværd: At være god nok. Sætte ord på følelser. Finde balancen mellem selvtillid/selvværd. Selvhjulpen: Glæden ved selv at kunne. Give tid, men også erkende som voksen når muligheden ikke er der. Hvad jeg kan i dag, kan jeg ikke nødvendigvis ikke i morgen. Renlighed: Positive oplevelser. Bruge ferier på projektet. Se barnets egne interesse. Alle børn er forskellige og bliver klar på forskellige tidspunkter. Tøj af og på: Når de selv viser interessen. Lært at gå: Guides, så de ikke løber væk. Tjekke tøj i garderoben: Ja/nej. Madpakke: Ja. Huslige gøremål: Ja/nej - Hvis tiden er til det. Det kommer an på hvor meget tid og overskud man har i situationen. Der kan være forskel på hvordan man håndterer søskende. 4. Aldersbestemt. Man kan som forælder være nervøs for et barns eget opførsel uden opsyn. Vuggestuebørn skal altid være under opsyn. Børn skal lære selvstændighed og ikke føle sig overvåget. I de tidlige år er det nemmere at være der til at guide dem. Barnet lægger selv madpakken i køleskabet osv. Barnet deltager i de huslige gøremål når der er overskud til det. Accept anerkendelse af barnet. Følge barnets udviklingstrin. Involvering. Selvhjulpen hed er vigtig i forhold til barnets selvværd og selvtillid. Renlig: når barnet virker mentalt klart. Ikke presse men motivere. Vi har ansvaret med børnehaven har også en lille del af ansvaret. Selvtillid er at de tror de er bedst til alt. Selvværd er at vi vil vores børn. Selvhjulpen: Det letter vores hverdag at de kan selv. At de gerne vil hjælpe til selv. Anerkendelse. Renlig: Det er individuelt. Vi griber chancen når den er der. Forældrene har ansvar for at skabe børn med selvværd, i samarbejde med personalet.

Selvværd: det indre Selvtillid: det tillærte. Barnet skal hjælpe med at tage tøj på selv når det starter med at vise interesse for det. Barnet går selv ind bh/vuggestue, når det kan gå. I byen: hvis benene virker, er det okay at barnet går. Deltager ikke i det huslige.