Kunsten at tilbyde aktiverende hjælp til svækkede gamle Inspirationsdag - hverdagsrehabilitering Sorø november 2012
Frygt i aldringen: 1. Sygdom 2. Nedsat funktion med tab af gøremål 3. Dårlig adgang til hjælp 4. Tab af familie og venner 5. Tab af anseelse 6. Tab af værdighed
At blive gammel.. Angsten for sygdom, tab aktivitet og netværk lurer..
29. november 2012 Side 5
De fleste vil helst klare sig uden os! Ældre mennesker i Danmark sætter en ære i at klare sig uden hjælp De håber at kunne blive boende i eget hjem og de vil nødig ligge børnene til byrde At flytte på plejehjem er en stor beslutning og opleves som nederlag
Marie Konge Christensen: Et godt liv som gammel Den fælles fortælling om det gode liv: AKTIV: at være i gang og at være i bevægelse frygten for stilstand UAFHÆNGIGHED: at man ikke skal bede andre om hjælp AUTONOMI: at man selv bestemmer Download undersøgelsen på Ældreforum.dk/udgivelser
Forskning i Vellykket aldring Interviews med 243 85-årige fra 1914 kohorten ved befolkningsundersøgelserne i Glostrup Litteraturstudie omkring konceptet Vellykket aldring Udforskning af tilfredshed i dagligdagen trods svækkelse
Vellykket aldring for svækkede gamle Forskningsprojekt om hverdagsliv for 85- og 90-årige, som mestrer fysisk svækkelse www.able.dk -> publikationer
85-årige lavede mindre end 5 år tidl. Tilfredshed er kædet sammen med At kunne holde sig en egen rytme i hverdagen At tiden er tilpas fyldt med gøremål At kunne klare sig uden hjælp At man har venner og familie at ty til og gøre noget sammen med
Tiden som vigtig faktor Jeg har meget at lave og tiden går altid godt og hurtigt Jeg har opgivet mange ting, men tiden føles aldrig lang Jeg føler mig så stresset, tiden slår ikke til Jeg er meget lang tid om alting.
Rytmen i hverdagen Jeg skal finde en ny rytme, er ikke vant til at sidde så meget. Før havde jeg have Nu og da er mine dage kedelige... Jeg mener, når man laver det samme dag ud og dag ind Jeg går kun fra mit køkken til spisestuen og ind i sengen
Hverdagens gang Kommentarer fra svækkede 85-årige viser, at Hverdagens gøremål - omkring hus og have - fylder det meste af tiden Udadvendte aktiviteter falder væk Der er tale om skrøbelige balancer for at opretholde en god hverdag
Vigtigst for tilfredsheden at kunne handle selv De 85-årige angav flere årsager til ikke at gå ud: savn af følgeskab, svimmelhed, nedsat syn og periodevis hukommelsestab tillige med nedsat førlighed
Plasticitet i aldring Både fremgang og tilbagegang
Heterogenese - ældre er ikke ens! Svækkelse opleves forskelligt
Meningsfuldt at hjælpe andre Der er altid nogen som har brug for dig..
Tab af ægtefælle... Hjemmet står stadig som da hustru flyttede i plejebolig. Besøger hende hver dag - men hjemme så kommer det, savnet... og når man åbner klædeskabet, så hænger hendes frakke og hendes kjoler og alt det der, ikk... Ældre efterladte har det klart sværere end stadigt gifte ældre. Også 1 ½ år efter tabet Naturlig sorg en proces (ebbe og flod). Cirka 80% Maja O Connor 2009
Dilemma 1 Der ses tendens til, at de udadvendte aktiviteter først falder væk Samtidigt giver det at komme ud og det at have social kontakt sundhed og tilfredshed i dagligdagen Diskuter fordele og ulemper ved at mad og varer bringes hjem til borgerne Har I mulighed for at støtte op omkring det at komme ud for at handle?
Smiley tjek Et godt hverdagsliv: Faste rutiner i hverdagen? Fyldes dagene med gøremål? Kommer borgeren udendørs? Oplever borgeren at styre situationen? Har borgeren kontakt til andre?
Den kommunale hjemmepleje 2012 (Ældre Sagens survey i 85/98 kommuner, 2012) Der ses et fald i antal hjemmehjælpsmodtagere og ydelser reduceres (især praktisk hjælp) 2011-12 Nye initiativer: Familie og frivillige inddrages i stigende grad Man giver i højere grad tilbud om træning sammen med hjemmehjælp 94% af de adspurgte har ydet træning i stedet for hjemmehjælp Man benytter sig af velfærdsteknologi
Fredericia-projektet 2008: Specialiseret hjemmeplejegruppe 2010: Trænende hjemmehjælp 2011: DSI rapport Kvalitativ evaluering og kvantitativ evaluering på ydelser og sygefravær 2012: evaluering af LMIEL på plejecentrene Fokus på gode dage ved egen kraft http://www.lmiel.dk
Evaluering DSI Borgerteams med én ansvarlig visitator, én ansvarlig terapeut og 1-2 ansvarlige hjemmetrænere Ældre opnår højere livskvalitet Besparelse på 13,9% pr. borger i hjemmeplejen Intet fald i regionale ydelser Intet fald i sygefravær
Baggrund i aftalte mål og i viden om vaner og værdier Hverdagsrehabilitering
Dagtræning af svageste gamle Tab af opnået funktionsevne efter træning Mangel på opfølgende aktivitet eller aktiverende støtte medfører øget behov for pleje
Vedligehold af træningseffekt
Dilemma 2 Det var de færreste under 10% - som i 2000 fik aktivitets-fremmende støtte Ifølge Serviceloven skal al hjælp støtte borgeren i vedligehold af færdigheder Hvordan støtter I jeres borgere efter en træningsperiode?
Hvordan hjælpe rehabiliterende på en værdig måde? Afhandling af Louise Scheel Thomasen www.egv.dk
En kunst at motivere til aktivitet på en værdig måde!
Rehabiliteringspotentiale? Hvordan synes du hverdagen fungerer? Godt Rimeligt Dårligt Hvis ændring, hvordan? Samtaleredskab fra Livskraft hele livet Høje Taastrup Kommune
SOK-model for mestring Vellykket aldring ses forbundet med at kunne Selektere/prioritere Optimere Kompensere i mødet med skiftende livs-omstændigheder ( SOC ) Baltes & Baltes 1990
Typiske udsagn blandt de tilfredse 85- årige tidligere syede jeg meget, nu hører jeg mere og mere musik jeg kan lide at sidde ned til arbejdet nu jeg kan ikke klare havearbejdet længere, til gengæld går jeg tur hver dag jeg er nødt til at være mere udadvendt
Typiske udsagn fra de ikke-tilfredse 85-årige jeg laver så vidt muligt ikke noget, det går jævnt ned ad bakke det var så dejligt da jeg kunne tage op i centret og kigge jeg laver ingenting nu, ville gerne foretage mig noget jeg kan ikke holde huset mere, kan ikke lave mad, kan ikke bage
Smiley tjek Håndterer borgeren selv problemer aktivt? Er der socialt liv lokalt? Får borgeren holdt sig fysisk aktiv i hverdagen er der evt. tilbud om rehabilitering? Inddrages borgeren i beslutningen om pleje?