TØMMERUP KIRKEBLAD AUGUST 2015 INDHOLD: PRÆSTEN SKRIVER: På vej mod ny solidaritet. Dengang verden gik af lave. Det sker i Tømmerup Kirke Mindeord. Skal der være vin til nadver? De gamle præster. Kirkegården Kirkens inventar. Udstilling i konfirmandstuen. Kirketider ÆRTEHØST WWW.TOEMMERUPKIRKE.DK
2 KIRKENØGLEN: Fødsel Enhver fødsel skal anmeldes til sognepræsten inden 2 dage. Forældrenes vielsespapirer samt fødselsanmeldelser fra sygehus medbringes. Dåb Aftales med sognepræsten. Vielse Aftales med præsten, der skal forestå vielsen. Begravelse og Bisættelse Dag og klokkeslæt aftales med præsten, der skal foretage den kirkelige handling. Dødsanmeldelse samt afdødes dødsattest, dåbsattest og vielsesattest afleveres til sognepræsten i afdødes bopælssogn, eventuelt gennem bedemanden. KIRKEBIL Til gudstjenester og sognearrangementer afholdt af kirken er der gratis kørsel for sognets ældre og gangbesværede. Henvendelse dagen før til: Svend Aage Larsen Tlf. 59511937 ADD: Sognepræst Dan Peschack, Tømmerupvej 48. Tlf. 59507091 Fri mandag. Graver Dorte Hansen Tlf. 59507735 bedst tirs-fredag. Fri mandag. Kirkesanger Ole Birk Henriksen Tlf. 23211588 Organist og Sognemedhjælper Arnth Ravn tlf. 51513102 arnthravn50@gmail.com Tømmerup kirkeblad udgives af Tømmerup Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Dan Petersen og Maibritt Lindholm, Holbækvej 76. mail: maibritt.lindholm@mail.dk Billedet på forsiden, viser høst af økologiske ærter. Menighedsrådet: Formand Thøger Birkeland Tlf. 59529257 Næstformand Peter Munksø Tlf. 86804426 D. 4. 6. september er der økologisk kirkefestival, hvor man bla. Kan se og opleve den store halmkirke. Den bliver bygget bag Sæby Præstegård, hvor der også vil være en lang række boder. Kontaktperson: Jakob Henrik West Grane tlf. 20879496 Kasserer Hans J. Mohnsen Kirkeværge Ida Mohnsen Bestil på telefon: 1 800.000.0000 Tlf. 59507589 Side 2 Sidste års halmkirke. www.trofestival.dk Aktivitetsudvalg mm. Helle Gyldenkærne. Tlf. 59529257 2
3 PRÆSTEN På vej mod en ny solidaritet. I år er det Taizés grundlægger, broder Rogers 100 års fødselsdag og det er samtidig 75 år siden han slog sig ned på den lille bakke i midten af Bourgogne. "En af de mange grupper, som de unge deler deres tanker i" Tømmerups ungdomsgruppes årlige tur til det økumeniske kloster Taizé er netop forbi. Trætte, både af den 19 timer lange køretur, men også af de mange indtryk som fylder enhver besøgende i Taizé. For de yngste på 15 og 16 som er med for første gang, kræver det lige et stykke tid at finde ud af hvor man er. At Taizé er et sted som ingen andre. Mødet med anderledes tænkende, søgende mennesker sætter også deres præg på dem. For de lidt ældre, som er med for 3. og 4. gang falder den særlige Taizé ånd hurtigt over. De falder ind i deres respektive grupper, udvikler nye fællesskaber, lærer om tilliden, troen, de andre og om dem selv. Og for os, de voksne, som er i Taizé for nu 10. gang er det næsten som at komme hjem. Vi har efterhånden fået et nært forhold til en del af de 100 munke som bor på Taizé og vi modtages igen med åbne arme og en svag undren over, at vores gruppe på 13 er den eneste faste gruppe af danskere som kommer, ud af Taizés over 100.000 årligt besøgende. Men det giver vores gruppe en del fordele. Blandt andet har vi mulighed for at vende mange af vores tanker med brødrene og at spørge ind til deres. Hans grundtanke var at skabe et særligt fællesskab. Et fællesskab, hvor hjertets godhed og enkelhed ville være det centrale i alle forhold. En tillidserklæring til mennesket. At se de mange unge leve sammen på Taizé i en uge styrker for mig troen på, at det er muligt at leve sammen i solidaritet og tillid. Ikke ved at fjerne de forskelligheder vi hver især har, men ved at acceptere at vi er forskellige, men ens i Kristus. At se de unge i både deres små grupper og i kirken i fællesskabet med unge som dem selv. Med katolikker og ortodokse, med de stærkt troende og de søgende, afrikanere og europæere. Det gør troen på fremtidens kristendom levende. "Taizés nuværende leder, Broder Alois". Taizés nuværende leder, broder Allois, fortsætter broder Rogers tanker om tillid. Den eneste måde vi kan møde verden på er med tillid. Når verden konstant minder mennesket om, hvor små vi er, både overfor de mægtige naturkræfter, men også overfor andre menneskers ligegyldighed, er vi nødt til at svare igen med tillid. Er det en naiv tanke? Er brødrene på Taizé bare en flok naive mænd, som nok vil det gode, men som lever i en klokke der på bakken i Frankrig? 3
4 PRÆSTEN skriver FORTSÆTTER: Når jeg nu sidder i Tømmerup med Taizé lidt på afstand igen kan jeg ikke lade være at tænke sådan. Selv der, på denne fredens bakke, har volden sat sit aftryk. Efter terrorangrebet i Paris bevogtes kirken nu ved hver eneste gudstjeneste af fire soldater fra den franske elitestyrke. Så hvordan kan de blive ved at tale om fred og tillid, de små hundrede kutteklædte mænd forreste i kirken?? Men de mener det. De rokker sig ikke. De gir ikke op. Det er, med prior Allois egne ord, den beslutning de har taget. Den modige beslutning. At tillid er ikke må være en blind naivitet, at den ikke må blive tomme ord. Den har sit udspring i et valg, den er frugten af en indre kamp. Og hver dag kaldes vi til på ny at gå vejen fra bekymring mod tillid. At åbne veje for tillid er et svar på et akut behov: på trods af, at kommunikation bliver lettere og lettere, er vores menneskelige samfund fortsat adskilte og opsplittede. Mure findes ikke kun mellem folkeslag og kontinenter, men også helt tæt på os og selv i menneskets hjerte. Jeg tror jeg forstår, hvad han mener. Vi er alle på vej, mennesker som søger sandheden. At tro på Kristus betyder ikke at kende sandheden, men at lade sig gribe af ham, som er sandheden, og at gå imod dens fulde åbenbaring. Det, som bliver ved med at være nyt og overraskende, er, at Jesus har gjort Guds lys tilgængeligt gennem et ganske enkelt liv. Ved at udtrykke sig fuldt ud gennem et enkelt menneskeliv fornyer Gud sin tillid til menneskeheden. Han gør det muligt for os at tro på mennesket. Og fra det øjeblik kan vi ikke længere miste håbet til hverken verden eller os selv. Ved at acceptere en voldelig død uden at svare igen med vold bragte Jesus Guds kærlighed dertil, hvor der før kun var had. Han elskede til det sidste, og på trods af lidelsens absurde og uforståelige karakter blev han ved med at have tillid til, at Gud er større end det onde, og at døden ikke har det sidste ord. Hans lidelse på korset blev på paradoksal vis tegnet på hans grænseløse kærlighed. Hvis Taizés tanke om tillid og solidaritet er naiv, jamen så må også Jesus være naiv. Hans handling på korset var netop en handling, ikke en passivitet. Tænk blot på fordomme mellem forskellige nationaliteter. Tænk på indvandrere som er så tæt på og samtidig ofte så langt fra os. Mellem religioner er der en vedblivende og gensidig uvidenhed, og selv kristne er opdelt i mange kirkesamfund. Hvis vi mener fred, så må den begynde i vores hjerter. Og så må gerningerne udspringe derfra. Vi kan ikke være i tvivl om, at Jesus ved at pege på de fattige, som vi altid har iblandt os, vil have os til at vise solidaritet. På et direkte spørgsmål om, hvad kendetegnet er på en kristen svarede Allois: Mennesket Jesus og et levende forhold til ham. Dette vil vi aldrig blive færdige med at forstå. 4 Og at vise tillid, og at blive ved med det, er også en handling. Et valg vi må tage. At vi vil fortsætte i de spor som han har sat. At også vi fortsat vil møde mennesker omkring os og mennesker langt fra os med tillid. Og med solidaritet. Og med kærlighed. Og hvis det er de tanker de unge vender hjem med fra Taizé inklusiv vores egne jamen, så er der jo en grund til tro på fremtiden. Dan Peschack
5 DENGANG FØR VERDEN GIK AF LAVE Min farmor og farfar blev født i slutningen af forrige århundrede, og farfar døde i 1969 og farmor døde i 1976. Jeg er selv født i 1950, od da jeg næsten altid har boet dør om dør med farmor og farfar, havde jeg et ret nært forhold til dem. Megen af min viden omkring dem stammer fra samtaler, specielt med farmor, når jeg i barndomsårene lige smuttede ind til dem når jeg kom hjem fra skole. 5 Farfar blev født i København og levede de første 50 år i Lægeforeningens Boliger på Østerbro. han blev udlært som skibsbygger på B&W, hvor han var hele livet, kun afbrudt af 1. Verdenskrig, hvor han blev indkaldt tl Sølvgade kaserne. Derfra blev han sendt til Avedøre fort i to åt. Der var ikke råd til at holde skydeøvelser, kun eksercits og rengøring samt udbedring af volde og skyttegrave. I 1918 sluttede Verdenskrigen. Danmark kunne ånde lettet op og sende soldaterne hjem. Forter og volde omkring København blev sløjfet. Farfar genoptog arbejdet på B&W, meldte sig ind i Socialdemokratiet og afholdsforeningen Templet. I den sparsomme fritid deltog farfar i en amatørteaterforening og her mødte han farmor. Farmor var skræddermesterdatter og defektrice i et stort, velrenommeret varehus, der hed Fonnesbech. Farmor og farfar blev forelskede og ville giftes. Da farmors direktør hørte dette sagde han: Det gør mig ondt, vi var ellers så glade for Dem. Gifte kvinder var ikke velkomne på arbejdsmarkedet. Brylluppet stod i 1919 i Sct. Jacobs Kirken på Østerbro og farmor og farfar fik en lille lejlighed i Lægeforeningens Boliger. Farfar og farmor kom begge fra børnerige familier henholdsvis 13 og 9 søskende, så de var ikke interesserede i at få børn. Farmor var den ældste i søskendeflokken og havde hele sin barndom og ungdom skullet tage sig af sine mindre søskende, ikke mindst, fordi alle fødslerne inklusiv barselsseng tog tre måneder pr. gang. Farmor har fortalt mig, at hun kort efter brylluppet beklagede sig til sin mor over farfar, men hun fik ordre til øjeblikkeligt at vende hjem og passe dine ting. Efter seks års ægteskab var trangen til at få et barn alligevel blevet så stor at min far kom til verden i 1926. To år efter fik de en datter, og så var det slut. I slutningen af 20 erne havde farfar sparet sammen til en have i Dyssegårdskvarteret, På cykel gik det ud af Lyngbyvejen tl haven, der leverede frugt, grøntsager og blomster til familie og naboer. Far har fortalt, hvordan han og farfar ofte måtte trække de belæssede cykler hjem til Østerbro.
6 Det sker i Tømmerup Kirke: Ud over at fortælle historier tilbereder vi sammen en mormor ret. Det kan f.eks. være frikadeller med stuvet spidskål og rødgrød med fløde, dertil en rigtig bayersk øl. Derefter en rigtig kop kaffe med æblekage. Vi skal også synge sange og revyviser fra dengang Mandag 21 september, Haven hjalp familien gennem sammenlagt seks års arbejdsløshed i 1930 erne. Sparsommelighed og opfindsomhed var en absolut nødvendighed. Farmor lappede og syede tøjet, farfar forsålede familiens sko med gummistykker fra gamle cykeldæk og den mindste 5. oktober, 19. oktober, 2. november 16. november. Da vi spiser sammen begynder vi klokken 18. TILMELDING TIL arnthravn50@gmail.com MANDAGEN FØR ARRENGE- MENTET.. pind eller kulstykke blev samlet op og. Hvis I vil høre hvordan det videre gik organistens bedsteforældre blandt andet under 2. verdenskrig, om livet i små kår hvor der alligevel blev plads til oldemor da hun blev for gammel til at bo for sig selv, så kom til 5 mandagsaftner i efteråret under titlen Dengang, før verden gik af lave. Tag selv dine historier om dine bedsteforældre med, billeder, breve, avisartikler, genstande etc. fra dengang. Vi vil forsøge at holde historierne om voresbedsteforældre levende. 6
7 Det sker i Tømmerup Kirke: 7
8 MINDEORD. Jeppe Aakjær blev da også en af Baadsgaards helt store interesser. I løbet af sit liv, har han holdt mange foredrag om sin hjemstavns store digter og forfatter. Egentlig begyndte Baadsgaard sit voksenliv med at uddanne sig som gartner hos sin søster og svoger i Sengeløse. Men Baadsgaards interesser og rige evner rakte længere og videre, og i 1956 afsluttede han læreruddannelsen på seminariet i Jelling. Han var nu formelt klar til at søge et lærerembede. I mellemtiden var Karen kommet ind i hans liv, og i 1956 blev de mand og kone. Deres fælles interesse for musik var med til at knytte dem tættere sammen. Den 7. april 2015 lukkede tidligere sognepræst i Tømmerup sogn Laust Baadsgaard sine øjne knapt 82 år gammel. Dermed mistede vi et menneske, der så at sige var en berigelse for sine omgivelser. Den seneste snes år, efter at han trak sig tilbage i 1994, er det ganske vist ikke ret meget, vi har hørt og set til Laust Baadsgaard, men det har sine gode grunde, som vil fremgå af det følgende. Som næstyngste barn i en børneflok på seks er Laust Baadsgaard født og opvokset på en gård i Salling i Jebjerg sogn. Det er med andre ord Aakjær-land, der er hans hjemstavn. Så fulgte den obligatoriske halvandet årige militærtjeneste, som gjaldt for alle unge mænd dengang. Baadsgaard aftjente sin værnepligt i Padborg, før han for alvor kunne tage fat på lærergerningen. Derpå fulgte tyve gode og travle år som folkeskolelærer, mens tre døtre voksede op i det Baadsgaardske hjem. Baadsgaards faglige viden strakte sig over en meget bred interessevifte fra dansk, matematik, historie, engelsk, poesi. Musikken dyrkede han og på instrumenterne cello, violin og fløjte. 8
9 Af tidligere sognepræst i Aarby Leif Jensen Tegning mestrede Baadsgaard også, både teknisk tegning og frihåndstegning. Tuschtegning præsterede han i sin egen sikre og karakteristiske streg. Naturligvis, kunne man tilføje, interesserede Baadsgaard sig også for fotokunst. Derfor havde han også indrettet sit eget mørkekammer i lærerboligen. Noget, der er meget sigende for Baadsgaards måde at gribe en sag an på, var da familien skulle bygge egen bolig, da han var folkeskolelærer i Fensmark ved Næstved. Det foregik på den måde, at Baadsgaard personligt tegnede familiens kommende hjem. Ikke nok med det, men han fremstillede tillige den fineste model af huset i millimeters nøjagtighed. Dette modelhjem blev naturligvis også indrettet med hans egne tilvirkede modelmøbler I sin tid som lærer nåede Baadsgaard at være ansat følgende steder: Få måneder på Ask Højskole ved Astrup, mens han ventede på at komme til at aftjene sin værnepligt. Derefter fulgte Gelsted Skole, Herlufmagle Skole, Glyngøre Skole og Fensmark Skole. Fra ganske ung af havde Baadsgaard haft en ikke ringe interesse for teologien. Da der i halvfjerdserne opstod muligheden for at kunne tage en særuddannelse som præst ved siden af lærergerningen grundet præstemangel i Folkekirken, så kastede Baadsgaard sig med liv og sjæl over teologiens mange fag. I 1978 havde han også klaret denne udfordring. Den 1. december samme år blev han indsat som sognepræst her i Tømmerup sogn. Herfra udgik nu Baadsgaards virke i de følgende år med gudstjenester, kirkelige handlinger, konfirmandarbejde, ældrearbejde, og hvad der nu hører til et præsteembedes faste rutiner og opgaver. Men Baadsgaard var jo ikke den, han var, hvis han stoppede der. Han afprøvede også mange af de kreative ideer, som han var så rig på, og som han naturligvis håbede ville vække sognets interesse for det Kirkens verden. Tømmerup sogns beskedne folketal forårsagede, at Baadsgaard i meget vid udstrækning blev brugt af provsten til at afløse rundt om i provstiet, hvor et embede midlertidigt stod ledig eller var ramt af sygdom. Han har således betjent to embeder i lange perioder - ja op til et år uden at kny. Den slags tager uundgåelig på kræfterne i det lange løb. Det bør også nævnes, at familien Baadsgaard blev hårdt ramt af sygdom, kort efter at den var flyttet til Tømmerup, idet fru Baadsgaard blev angrebet af sygdommen sclerose, som inden længe bandt hende til en stol. Den tildragelse medførte, at Baadsgaard helt naturligt påtog sig en mere omfattende rolle i hjemmet, og man hører aldrig, at han beklagede sig over sin skæbne. Jeg havde fuld forståelse for, at han trak sig tilbage til pensionisttilværelsen i 1994. 9
10 MINDEORD. Fortsat Skønt det efterhånden er over tyve år siden, at Baadsgaard indstillede sit virke som sognepræst, lever der mange varme minder om dette virke og om hans person. Disse varme minder kan jeg fuldt slutte mig, idet jeg fik den store glæde at samarbejde med Baadsgaard, de første syv år jeg var her på egnen. Aldrig fandt jeg en mere hjælpsom og loyal kollega end ham. Alle vi, der lærte Laust Baadsgaard at kende, vil komme til at savne hans besked væsen og fyldige personlighed. Vi deler et væld af gode minder om ham som et varmt og givende menneske, et uselvisk menneske der ikke gjorde det store væsen ud af sin egen person. Et menneske der var både gavmild, lattermild, og forstående, og han kendte i sandhed betydningen af heller at give end at tage. Æret være Laust Baadsgaards minde. Skal der være vin til nadver? Jeg er mange gange blevet spurgt, om det absolut er nødvendigt at der er alkohol i den vin, som Tømmerup bruger ved uddeling af nadver. Andre steder i byen bruges der saft og andre igen alkoholfri vin. Der kan være mange årsager til, at ikke alle ønsker at indtage alkohol ved altergang. I min tid i Blaagaards Kirke på Nørrebro havde vi en del såkaldte tørlagte alkoholikere til nadver, og de ville blive direkte syge såfremt der brugtes alkohol i vinen. Her var det naturligt at der brugtes solbærsaft. I Tømmerup har menigheden i mange år brugt portvin. Den tidligere graver ved kirken Benth Lundgaard og den tidligere Brugsuddeler Niels Knudsen fandt i fællesskab frem til den portvin, som de to herrer mente mindede mest om blod. Men hvorfor bruge vin? Der er næppe nogen tvivl om, at Jesus brugte vin, da han indstiftede nadveren. Der var tale om et jødiske påskemåltid, som Jesus og disciplene havde gjort klar til at fejre, da han indstiftede nadveren. Og til et jødisk påskemåltid blev der drukket vin. Der er derfor god grund til at tro, at det var vin, Jesus havde i bægeret, da han indstiftede nadveren skærtorsdag. Og det er ud fra denne indstiftelsessituation, at det for nogle, deriblandt Roskildes tidligere biskop, Jan Lindhardt, er uopgiveligt at bruge vin i forbindelse med nadveren. For mig er det afgørende, at Jesus ikke tillagde selve alkoholen betydning. Det var ikke alkoholen, han udlagde teologisk. Det var derimod druen og vintræets frugt, han tolkede på. Jeg mener derfor ikke, at nadveren står og falder med, om der er alkohol i vinen eller ej, eller om der anvendes druesaft. En nadver med alkoholfri vin eller druesaft er fuldgyldig. I Tømmerup har vi altid en lille kande med solbærsaft stående til de situationer, hvor vi har børn til nadver. Og skulle nogen have et ønske om ikke at ville indtage alkohol, så er det bare et lille praj til præsten inden gudstjenesten. Så kan de også få solbærsaft. Og skulle nogen være i tvivl, så ligner det altså også blod. 10
11 De gamle Præster Tidligere lærer ved Tømmerup skole Hans Hansen kom til mig efter en gudstjeneste og fortalte, at han i hans arkiver havde fundet en optegnelse over Tømmerup Kirkes præster helt tilbage til midten af 1500-tallet. Optegnelsen og levnedsbeskrivelserne var udført af min forgænger i embedet. pastor Jørgen Peter Petersen Rønild (1877-1946). Rønild besad den nu efterhånden tabte evne at kunne skrive flot og svungen, men med utroligt små bogstaver. Så en stor tak til Hans Hansen for møjsommeligt at have renskrevet Rønilds sirlige håndskrift på computer. Af de første præster findes selvsagt ikke mange oplysninger, men vi vil nu i de kommende numre af kirkebladet bringe hvad Rønild har skrevet ned om de mange præster, som har haft deres virke i Tømmerup. Jacob Nielsen 15.. 1574: Året for hans tiltrædelse kendes ikke, og det kan derfor ikke afgøres, om han virkelig var den første lutherske præst i Tømmerup Kirke. Derimod vides det, at hans dødsdag var 8. september 1574. Jens Pedersen 1574-1588 Død 24. december 188. Det oplyses i Wibergs præstehistorie at præstegården brændte ned i hans tid, i 1584. Laurids Mortensen 1658-1682 Ordineret til præst 16. juni 1658 Algreen Ussing fortæller i Arts Herreds Historie, at der 6. november 1680 på Arts Herred Ting blev optaget tingsvidne der fortæller, at det tilkom sognepræsten i Tømmerup 2 pund korn årligt af sognets kongetiende, hvad der var ham tillagt for ringe helbreds skyld. Allerede tidligere havde kong Christian IV ved befaling af 6. marts 1593 tillagt embedet 8 pund byg (vistnok var det 24 td) fordi præstens helbred var så dårligt. Peder Olufsen 1588-1611 Død 26. juli 1611 Hans Lauritsen 1611-1658 Han var lærer på Kalundborg latinskole og blev efter provstens råd og med lensmanden Hr. Steen Brahes samtykke af Tømmerup sognemænd 19. august 1611 kaldet til præst. Han døde i 1658. Christian Willumsen Lemvig 1682-1697 Kaldet ttil kapellan 24. april 1677 og til sognepræst ved formandens død. Død i 1697. Jacob Christian Bircks 1697-1703 Kaldet til sognepræst 1. juni 1697. Gift med Mette Sørensdatter, Død 17. januar 1703 hvor han efterlod sig en søn og en datter. 11
12 De gamle Præster Eksempel på pastor Rønilds lille, men svungne håndskrift Johannes Pedersen Nørhold 1703-1703 Student fra Aalborg 1693. 24. februar 1703 blev han af kirketiendetjeneren, admiralitetets-assessor Jens Hellegaard til Vognserup kaldet til sognepræst for Tømmerup. Men allerede 6. juli samme år blev han kaldet til sognepræst for Østbork-Yding menigheder i Jylland. Hans hustru hvis navn ikke kendes, døde 16. oktober 1764, 18 år efter ham selv i 1946. Foruden hustruen efterlod han sig to sønner og en datter. Peder Manasses Johansen Monrad 1703-1741 Født på Als i Kettinge sogn 19. januar 1669, søn af sognepræst Johanes Davidsen Monrad og hustru Eleonora Lorensdatter Brandt. I sin ungdom var han tre år i udlandet og blev i 1699 tysk kabinetspræst hos Christian V. s elskerinde grevinde Sophie Amalie Molth, der efter kongens død i havde bolig på Jomfruens Egede. 23. juli 1703 blev han af admiralitetets assessor Jens Hellegaard til Vognserup kaldet til sognepræst for Tømmerup og her virkede han indtil sin død 24. februar 1741. Han var gift med Gunhild (eller Gundelle) Pedersdatter, datter af brygger Peder Børkop og havde med hende tre sønner og to døtre. Hustruen døde 1720, Sønnerne Frederik og Johannes blev senere begge præster i Tømmerup, medens sønnen Peder Ephraim Pedersen Monrad blev stiftsprovst i Århus for domkirken der. Om datteren Eleonora Marie fortælles, at hun kom til at stå i forhold til sognets degn Hans Lund, der var gift, og hun blev besvangret fa ham. Da degnens hustru døde et par måneder senere indgav Hans Lund ansøgning om at måtte gifte sig med præstens datter, men i en skrivelse af 8. maj 1737 afslog konseilet anmodningen, hvorefter Hans Lund rejste bort. Trods en stævning fra provst Spend til at møde for Landstinget, vendte han ikke tilbage. Eleonora blev året efter gift med den nye degn, Johannes Reimar, der var søn af præsten Johannes Reimar i Odense, Da han døde i 1941 blev hun gift med klokker Werlin i Nysted. Den anden datter, Elisabeth Margrethe, blev gift med degnen Kristen Kok i Værslev. 12
13 KIRKEGÅRDEN: Kirkegårdens graver og graverassistent slog i et tidligere nummer af kirkebladet fast, at de altid havde tid til en kop kaffe og en lille sludder, hvis man skulle slå sin vej forbi kirkegården.det gælder også for sognepræsten og jeg fandt graverne i gang med at plante isbegonier ved den såkaldte Hebe-plads. Området er opkaldt af graverne selv efter statuen af gudinden af samme navn som blev indkøbt sidste år og sat på det sted. Overfor statuen har de ryddet et krat for en gammel busk og i stedet plantet græs og sat en bænk. Her kan de besøgende sidde og grunde lidt over tilværelsen og tænke tilbage på tiden der var, mens de har frit udsyn ind mod Kalundborg. Man må jo godt være lidt melankolsk, når man går rundt på en kirkegård. Men man må også godt komme her for blot at slappe lidt af fortæller Dorthe. Og man er velkommen til at sætte sig med en kande kaffe, hvis man har taget sådan en med tilføjer Kian. Bænken og udsigten er et led i den tanke de to har for kirkegården. At den skal være et rart sted at komme frem for et dystert. Vi er næsten færdig med at køre grus på gangene fortæller han. Det var I også sidste sommer indskyder jeg hvortil Kian svarer: Der er også kørt 58 tons ud. Alt fordelt med en skovl! Jeg nikker imponeret. Graverne tager et velfortjent hvil da jeg hælder den medbragte kaffe op. Vi vil jo gerne lave lidt flere kroge, hvor folk kan sidde. Lidt flere bænke i solen, men det kan godt være lidt svært at finde et sted, hvor der også er læ fortæller Dorthe. Og det koster jo også alt sammen. Vi er en lille kirkegård, så vi har ikke alverden at gøre godt med. I sidste uge gik plæneklipperen i stykker, men den var også tæt på 20 år. Vi gør det godt vi kan det med det vi nu har. Et sted mellem 80 og 90 procent bliver i dag kremeret. Det er derfor, der er så mange tomme gravpladser. En urnegrav fylder jo ikke så meget som en kistegrav. På de mange tomme gravsteder er der plantet forskellige blomster. Både kornblomster, morgenfruer og en del forskellige stauder. Vi synes det er pænere end den mørke jord. Den bliver man så trist af at se på. Kirkegårdens gæster er også begyndt at bruge kirkegården på en lidt anden måde end tidligere. Bænkene bliver brugt og det med den lille sludder med personalet har flere også taget til sig. Det er jo ikke alle, der kommer hen og snakker. Folk skal jo også have lov til at være her i fred med sine egne tanker siger Kian da en af de besøgende vinker. Dorthe tømmer kruset med kaffe. Nå siger hun og tager fat i en graveske. Skal vi se at blive færdige med det her! Pausen er forbi. Kampen mod det evige ukrudt fortsætter. 13
14 KIRKENS INVENTAR: De politiske kalkmalerier Når man træder ind i Tømmerup kirke er det nok meget forskelligt, hvad man først lægger mærke til. Orgelet står jo ligefor og helt automatisk vender man sig så mod alteret- Men derefter falder øjnene utvivlsomt på kalkmalerierne og her bliver de hængende. Den gamle graffiti aftvinger en nysgerrighed. Og når besøgerne ser nærmere efter opdager man, at malerierne ikke er religiøse. Ingen djævle eller andægtige malerier. Så hvad, hvem og hvorfor? Da kirken blev restaureret i 1942 kom spæde partier af kalkmalerier frem. Malerierne har engang dækket væggene i koret og i skibets østre halvdel. Kun få af dem blev anset for bevaringsværdige, nemlig dem på korbuens underside og på skibets nordmur. Et maleri som sad på en af pillerne blev afdækket, men kunne ikke bevares og overførtes i stedet for til lærred. Det opbevares nu på Nationalmuseet. Da kirken igen blev restaureret i 1983 fremkom yderligere malerier. En del farver over hvælvene er bevaret, men billederne er kraftigt beskårede og står svagt. Opsætningen af hvælv i 1600 tallet har beskadiget malerierne en del, idet de er opsat hen over malerierne, hvorfor kun en del af dem kan afdækkes. 14 Malerierne er malet i 1200-tallet, og hvad der gør dem særligt specielle er, at de indeholder beretningen om mordet på Erik Plovpenning i 1250, og er måske et forsøg på at gøre Erik Plovpenning til helgen, hvilket dog ikke lykkedes. Af mordhistorien er kun tre billeder bevaret. Historien om mordet er som følger: Natten til 9. august 1250 bliver Erik pågrebet af sin broder Abel og han føres af Abels mænd bort på Slien i en båd. Denne båd blev forfulgt af en anden båd. Kongen forstår at han skal myrdes, hvorfor han får lov at få tilkaldt en præst, som han kan skrifte for. Denne episode er afbilledet ovenfor. På maleriet ses kongen knælende med en krone på hovedet. Han er iført en hvid dragt, grøn skjorte og en knælang, ærmeløs kjortel. I hans venstre hånd holder han en lille rund skive, formentlig en oblat som han har modtaget, mens han med den anden hånd overrækker en gave, der mest af alt ligner en bog. Præsten er klædt i en hvid dragt med et gult bånd, en stola, hvis ender mødes i en spids ved knæene - en biskops klædning. Skriftemålet foregår udendørs med frugttræer i baggrunden, bugnende af frugt. Det er august. Bag træernes skimtes Herrens velsignende hånd rettet mod kongen. Ved siden af dette billede hang engang et maleri, som nu er nedtaget og opbevaret af Nationalmusset. På det gengives en bådstævn, og i stævnen sidder en person i en lang kappe med høj krave. Ved stævnen står en kriger iført brynje og knælang kappe. Under båden er en uidentificerbar aftegning i rødt og gråt, måske det i Slien nedsænkede lig af kongen. På billedet ses også en bådstævn, hvor der står en mand med en stage i vandet. Manden sidder tilsyneladende på en flettet kasse, en fisker på en fiskekurv. I skødet på fiskeren mellem hans arme ses en kongekrone. Man skimter en hårlok - resten af billedet er desværre ødelagt.
15 Billedet illustrerer krøniken som fortæller, at fiskere noget tid efter mordet fisker kongens lig op af Slien. Som nævnt er malerierne et led i forsøget på at få helgenkåret kongen. Det er en hyldest til kongen og mindes det skændige drab som martyrium. Tidligt kom der rygter om mirakler ved kongens grav, hvis lig i 1258 var overført til klosterkirken i Ringsted. Det bar som sagt ikke frugt. Erik Plovpenning blev ikke helgenkåret og han er da også gengivet uden glorie. Malerierne i Tømmerup afviger lidt fra legenden om Erik. F.eks., præsten der modtager skriftemålet er en biskop og ikke en præst som i legenden. Han sidder ikke, som i legenden i båden, men på landjorden. I legenderne om præsten er det et spænde, kongen giver biskoppen, på billederne ser det ud som en bog. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at maleriernes formål ikke var at styrke kongefamiliens politisk, men at det er helgenkåringen der er det vigtigste. Hvilket dog også kan være to sider af samme sag. BABYSALMESANG. Til efteråret kan vores organist Arnth Ravn tilbyde babysalmesang, men det foregår i henholdsvis Vor Frue og Raklev Kirker. Der er også åbent for Tømmerup. Kontakt ham arnthravn50@gmail.com Vores organist Arnth Ravn, som jo også er kirke og kulturmedarbejder hos os, har lavet en fremragende og oplysende udstilling om den danske guldalder. Den fylder hele konfirmandlokalet. Kirkekaffen efter gudstjenesten søndag 16. august indtages derfor i Konfirmandlokalet, hvor Arnth vil holde en lille introduktion til hans udstilling. Bliv rigere på din kundskab om den tid, hvor så store navne som Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Eckersberg, Thorvaldsen, Oehlenschläger og ikke mindst Grundtvig gik rundt i Københavns gader. Arnth vil give hans bud på, hvorfor, der i denne relativt korte periode udsprang så store navne i Danmark. Udstillingen har tidligere haft til huse i Næstved, hvor Arnth bestyrede den for Næstved kommune. 15
16 KIRKETIDER: August: 2.: 16.00 v. Dan Peschack 9.: -- Ingen Gudstjeneste, 16.: 10.30 v. Dan Peschack Høstgudstjeneste med auktion i Præstegården 23.: 10.30 v.. Dan Peschack 30.: 10.30 v.. Dan Peschack September: 6.: 16.00 v. Dan Peschack 13.: 9.00 v. Mogens Winther Hvidring 20.: 10.30 v. Dan Peschack Høstgudstjeneste med auktion i Præstegården 27.: 10.30: v. Dan Peschack Oktober: 4.: 16.00 v. Dan Peschack 11.: 10.30 v. Dan Peschack 18.: 10.30: v. Mogens Winther Hvidring 25.: 10.30: v. Dan Peschack November: 1.: 19.00 v. Dan Peschack 8: 9.00 v. Mogens Winther Hvidring 18.: 9.00 v. Mogens Winther Hvidring 22.: 9.00 v. Mogens Winther Hvidring 30.: 10.30 v. Dan Peschack 16