Lokalplan 359. for et område mellem Bernstorffsparken og Høeghsmindevej

Lokalplan 359 for et område mellem Bernstorffsparken og Høeghsmindevej

INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 359 LOKALPLANENS BAGGRUND EKSISTERENDE FORHOLD LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIVNING LOKALPLAN 359 BESTEMMELSER KORTBILAG Smakkegårdsvej Parkovsvej Gentoftegade Jahnsensvej Dronningemarken Høeghsmindevej Tagesmindevej Kildeskovsvej

REDEGØRELSE FOR LOKALPLAN 359 for et område mellem Bernstorffsparken og Høeghsmindevej. LOKALPLANENS BAGGRUND Kommunalbestyrelsen ønsker, at alle kommunens villaområder omfattes af lokalplaner, der er tidssvarende med hensyn til anvendelses- og byggemuligheder. Lokalplanområdet rummer endvidere et højt antal arkitektonisk værdifulde villaer. I januar 2005 udgav Gentofte Kommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen et atlas med beskrivelse af kommunes bevaringsværdige bygninger og bymiljøer. Kortlægningen af bevaringsværdige bygninger omfatter alle bygninger, der er opført før 1970. I januar 2006 udpegede kommunen 10 områder, der havde en høj andel af bevaringsværdige bygninger. I udpegningen af områder har villaområder, der ligger i tilknytning til rekreative områder fået en højere prioritering. Gentofte Kommune har siden 2006 udarbejdet bevaringslokalplaner for ni af de ovennævnte områder. Med denne lokalplan for området ved Bernstorffsparken og Høeghsmindevej afsluttes serien af bevaringsplaner. EKSISTERENDE FORHOLD Lokalplanområdet ligger i Gentofte bydel, og er afgrænset af Bernstorffsparken og villaerne langs Parkovsvej mod nord, jernbanen ved Høegsmindevej mod syd og Tagesmindevej mod øst. Bebyggelsen består af villaer opført fortrinsvis i perioden 1891-1946. De fleste er dog murstensbygninger opført i 30erne. Lokalplanområdet omfatter 75 ejendomme, og har et samlet areal på ca. 8,3 ha ekskl. vejarealer. Bebyggelsen består overvejende af toetages huse med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent på 34. Der er 76 boliger i lokalplanområdet med en gennemsnitlig boligstørrelse på 250 m 2. Den gennemsnitlige grundstørrelse pr. bolig er ca. 1.097 m 2. Den gennemsnitlige grundstørrelse pr. ejendom er ca. 1.111 m 2. Der er registreret liberale erhverv i 5 boliger. Erhvervsarealet i lokalplanområdet udgør i alt 131 m 2 svarende til 0,68 % af det samlede etageareal. 1

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Området rummer mange bevaringsværdige elementer i form af beplantning og bebyggelse. Mange bygninger i lokalplanområdet er udpeget som bevaringsværdige på grund af det landskabelige samspil mellem bygning og byggegrund. Der er 13 huse med høj bevaringsværdi med karakteren 2 og 3; jf. afsnittet om bevaringsplanlægning. De bevaringsværdige bygninger med disse karakterer er følgende: Parkovsvej 5, bevaringsværdi 3, blev opført i 1934. Huset er opført med traditionelle elementer og materialer, som sadeltag med tegl og karnapper, der er typiske fra stilen bedre byggeskik. I facadernes komposition, som er resultat af en asymmetrisk sammensætning af 3 forskudte volumener, kan ses påvirkning af funktionalistiske formsprog og virkemidler. 2

Parkovsvej 7, bevaringsværdi 2, tegnet af Arne Jacobsen, blev opført i 1935. Huset er et godt eksempel af 30 ernes skandinaviske funktionalisme, som er betegnet som murstensperioden eller doricisme. Det funktionalistiske formsprog og virkemidler blev kombineret med traditionelle materialer som mursten og teglsten. De asymmetrisk disponerede volumener skaber differentierede og asymmetriske facader. En skæring i sadeltaget giver plads til en stor altan men fungerer samtidig som et virkemiddel til at understrege den dynamiske komposition af facaderne. Parkovsvej 19, bevaringsværdi 3, tegnet af Arne Jacobsen blev opført i 1935. Volumenernes asymmetriske komposition samt afskæringen af taget med en glasmarkise der markerer indgangen, er typisk funktionalistiske virkemidler. De traditionelle materialer og konstruktive detaljer kombineret med vinduernes udformning gør, at huset ser mindre funktionalistisk ud end de fleste andre opført af arkitekten i den samme periode. 3

Parkovsvej 24, bevaringsværdi 3, tegnet af Mogens Lassen blev opført i 1935. Arkitekten var i sit formsprog inspireret af både Bauhaus skolen og Le Corbusier. Dette hus er et af hans første værker efter han var kommet tilbage fra Paris og åbnede sin egen tegnestue. Facaderne kombinerer traditionelle materialer med funktionalistiske virkemidler. Parkovsvej 27, bevaringsværdi 3, blev opført i 1936, af arkitekten. H. C. Andresen. Bygningen kombinerer funktionalistiske og klassicistiske træk. Materialevalg i facaderne, teglsten med detaljer i kobber er typisk fra perioden mens vinduerne er udformet og disponeret efter et klassicistisk skema med to forskellige proportioner i stuen og første sal, og er placeret symmetrisk i forhold til facadernes akser. 4

Dronningemarken 6, bevaringsværdi 3, blev opført i 1937, tegnet af arkitekten J. Schmidt- Andersen. Huset er et godt eksempel på denne periodes skandinaviske arkitektur, hvor de traditionelle materialer og konstruktive løsninger blandes med de funktionalistiske. Huset er komponeret af 3 forskellige volumener, en stor volumen og to mindre. De funktionalistiske principper og virkemidler er afspejlet i volumenernes asymmetriske komposition som danner komplekse facader med vinduer, der i sin udformning og disponering afspejler de forskellige rum og funktioner bag facaderne. Der er fem andre bevaringsværdige huse i lokalplanområdet, som kan inkluderes i denne kategori af dansk funktionalisme omtalt som murstensperioden. Det drejer sig om Dronningemarken 12, bevaringsværdi 3, opført i 1939 af arkitekten Niels Bruus Jensen, Dronningemarken 14, bevaringsværdi 3, opført af arkitekten Viggo Berner- Nielsen, Høeghsmindevej 89, bevaringsværdi 3, opført i 1937 af arkitekten Flemming Asmussen samt Høeghsmindevej 52 og Høeghsmindevej 81, begge bevaringsværdi 3 og opført i 1939 af arkitekten K.V. Bruss-Jensen. Dronningemarken 12. 5

Høeghsmindevej 63 C, bevaringsværdi 3, blev opført i 1891 langs jernbanen i Nationalromantisk stil, som var meget anvendt i slutningen af det 19 århundrede for bebyggelse knyttet til industrielle aktiviteter. Mange togstationer, havnekontorer og toldbodsbygninger samt boligbebyggelse for tog og havnepersonale blev opført i denne historicistiske stilart. Høeghsmindevej 87, bevaringsværdi 3, blev opført i 1946 og tegnet af arkitekten Algot Oscar Brøchner-Nielsen. Huset er et godt eksempel på efterkrigstidens funktionalisme der viser kontrasterne mellem det vernakulære og det moderne. Husets facader kombinerer traditionelle og moderne materialer og bygningsdetaljer samt vinduerne af forskellige art, der er disponeret forskudt fra hinanden og skaber interessante kontraster som understrejer materialernes stoflighed. 6

LOKALPLANENS FORMÅL OG INDHOLD Formålet med lokalplanen er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse og at sikre bevaringsværdige bygninger og træer i området. Lokalplanen giver desuden mulighed for opførelse eller indretning af bebyggelse til institutioner og boliger til offentlige formål. Ud over bestemmelser, der fastsætter den fortsatte anvendelse til helårsbeboelse i form af villabebyggelse, giver planen også mulighed for, at der under nærmere angivne vilkår vil kunne drives liberale erhverv fra den enkelte ejendom, såfremt ejendommen ikke omfatter et dobbelthus eller et tofamiliehus. Lokalplanen indeholder også bestemmelser om, hvorvidt en ejendom kan udstykkes, og hvorvidt der kan indrettes flere boliger på samme ejendom. I overensstemmelse med de eksisterende grundstørrelser i lokalplanområdet er det fastsat, at nye grunde ikke må være mindre end 800 m 2. På grunde med et areal på 1.200 m 2 og derover kan der indrettes eller opføres et tofamiliehus. På grunde med et areal på 1.400 m 2 og derover kan der indrettes eller opføres et dobbelthus. Inden for lokalplanområdet er der 45 ejendomme med grundarealer på 1.000 m 2 og op til 1.200 m 2. På én af disse ejendomme er der i dag etableret en flerfamiliebolig. Inden for lokalplanområdet er der 15 ejendomme med grundarealer på 1.200 m 2 eller mere. På ingen af disse ejendomme er der i dag etableret flerfamilieboliger eller bygninger med anden anvendelse. Inden for lokalplanområdet er der 7 ejendomme med grundarealer på 1.400 m 2 eller mere, hvoraf 5 af dem har et grundareal på 1.600 m 2 eller mere. For at fastholde det grønne vejbillede indeholder lokalplanen bestemmelser om, at boligbebyggelse ikke må opføres nærmere vejskel end 5 meter. Hegning mod vejskel bør tilstræbes etableret som levende hegn for at styrke det grønne vejbillede. Ved fast hegn - så vidt som muligt også ved allerede eksisterende hegn - bør derfor plantes levende hegn foran. Lokalplanområdet har en høj andel af bevaringsværdige bygninger. Disse huse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også dør-, vindues- og altanudskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt. Inden for lokalplanområdet er der udpeget 37 bevaringsværdige træer. Udpegningen af bevaringsværdige træer medfører, at en grundejer skal rette henvendelse til Gentofte Kommune inden en evt. beslutning om at fælde eller beskære et træ. 7

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING OG LOVGIV- NING KOMMUNEPLAN 2013 Lokalplanområdet indgår i enkeltområde 5. B51 i Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune. Lokalplanen er i overensstemmelse med rammebestemmelserne i Kommuneplanen. 4.B44 4.B23 5.B50 4.B48 4.F8 4.E1 5.B51 Parkovsvej Dronningemarken Jahnsensvej 5.T1 Høeghsmindevej Tagesmindevej Kildeskovsvej 5.D1 5.B46 Udsnit af kortbilag for rammer for lokalplanlægning. Lokalplanområdet er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde i forhold til Gentofte Station, der er afgrænset med udgangspunkt i maksimale gangafstande til stationer på 600 m. BYPLANVEDTÆGTER OG LOKALPLANER Der er en del af matrikel 22kx, Gentofte, som er omfattet af lokalplan 23 for et område beliggende syd for Bernstorffsparken ved Vældegårdsvej og af lokalplantillæg 23.1 tillæg 1 til den ovennævnte lokalplan. Den ovennævnte del af matr. 22kx, Gentofte blev i lokalplan 23 udlagt som areal for forsynings og spildevandsledninger. Lokalplan 23 og lokalplan 23.1, tillæg 1 til lokalplan 23, ophæves for ovennævnte del af matrikel nr. 22kx, Gentofte. 8

SERVITUTTER Ifølge planlovens bestemmelser bortfalder private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke indholdsmæssigt er forenelige med lokalplanen. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der ikke bortfalder som følge af disse bestemmelser, vil fortsat være gældende. Servitutter kan indeholde bestemmelser om fredede træer, bygningshøjder, udsigt m.v. BEVARINGSPLANLÆGNING I Kommuneplan 2013 udpeges de bevaringsværdige bygninger. Alle bygninger opført før 1970 er vurderet og placeret i en af følgende kategorier: Høj bevaringsværdi med karakteren 1-3 Middel bevaringsværdi med karakteren 4-6 og Lav bevaringsværdig med karakteren 7-9 Kommunalbestyrelsen har besluttet, at også bygninger med middel bevaringsværdi tildelt karakteren 4 som udgangspunkt er bevaringsværdige. Det betyder, at i alt ca. 4.500 bygninger er udpeget som bevaringsværdige i Kommuneplanen. Inden for lokalplanområdet er 48 bygninger udpeget som bevaringsværdige. 13 villaer er udpeget med høj bevaringsværdi. En er udpeget med karakteren 2, mens tolv er udpeget med karakteren 3. De resterende 35 bevaringsværdige villaer er udpeget med middel bevaringsværdi med karakteren 4. Disse huse må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også dør-, vindues- og altanudskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt. Oldtidsgravhøje er et vigtigt element i Gentofte Kommunes kulturlandskab. Der er blevet bevaret 34 gravhøje på kommunens bakker, som er de eneste synlige rester der er tilbage fra oldtidens landskab. Ved den gamle, nu nedlagte Vældegård, ligger en høj bakke, hvor Vældegårdsvej nu går. Der ligger fire bronzealderhøje oppe på bakketoppen. Den prægtigste af dem er den Vestlige Brødrehøj. Lige overfor ligger dens mindre tvilling, Østlige Brødrehøj, og i udkanten af Bernstorffsparken ligger de sidste to lidt flade høje. Ejendommen Parkovsvej 1, matrikel nr. 22ee Gentofte, i den nordvestlige del af lokalplanområdet er omfattet af to beskyttelseslinjer fra de to ovennævnte bronzealderhøje; vestlige og østlige Brødrehøje, som er placeret henholdsvis på matr. nre.: 23bi og 22c, Gentofte. Inden for lokalplanområdet er der udpeget 37 bevaringsværdige træer. Udpegningen af bevaringsværdige træer medfører, at en grundejer skal rette henvendelse til Gentofte Kommune inden en evt. beslutning om at fælde eller beskære et træ. 9

KLIMATILPASNING Kraftige regnskyl vil blive hyppigere i fremtiden. Udvikling og implementering af systemløsninger, der ikke leder vandet til kloaknettet, men nyttiggør eller afleder regnvand lokalt, skal fremmes. Anvendelse af Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i forbindelse med klimatilpasning skal være i overensstemmelse med spildevandsplanen. TILGÆNGELIGHED OG HANDICAPFORHOLD Bebyggelse og ubebyggede arealer skal opfylde bestemmelserne om tilgængelighed i bygningsreglementet. Områdets bebyggelse og friarealer, herunder veje, stier og parkeringsarealer, skal indrettes og udføres således, at tilgængeligheden for mennesker med funktionsnedsættelse sikres. Lokalplanen regulerer ikke udformning af ubebyggede arealer herunder veje, stier og parkeringspladser, hvorfor der ikke er indsat bestemmelser om tilgængelighed og handicapforhold i lokalplanen. TRAFIKFORHOLD Lokalplanen regulerer ikke etablering af fartdæmpende foranstaltninger, hastighedsnedsættelser eller andre trafikale forhold på vejarealerne. MILJØFORHOLD Parkovsvej nr. 22, matr.nr. 22ed, Gentofte, er delvist kortlagt med jordforurening på vidensniveau 2. Der er fundet jordforurening i forhaven. Det betyder, at der ikke må foretages bygge- og anlægsarbejder i det forureningskortlagte område før Gentofte Kommune har meddelt tilladelse efter jordforureningslovens 8. MILJØVURDERING Lokalplanen er omfattet af 3, stk. 1, nr. 3, i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Lokalplanen har karakter af en bevarende lokalplan. Området består af et eksisterende og udbygget villaområde med begrænsede muligheder for etablering af yderligere bebyggelse. De miljømæssige konsekvenser ved en realisering af lokalplanens bestemmelser vurderes at være status quo for områdets miljø lokalt såvel som regionalt. Der er på denne baggrund ikke fundet anledning til gennemførelse af en miljøvurdering i henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer. SPILDEVAND Det samlede afløb for den enkelte ejendom må ikke overstige den vandmængde, der svarer til spildevandsplanens fastsatte afløbskoefficient. I tilfælde af at afløbskoefficienten ikke kan overholdes, foretrækkes at regnvandet om muligt håndteres lokalt på egen grund. 10

Tagestorp VARMEPLANLÆGNING I henhold til lov om varmeplanlægning har Gentofte Kommunalbestyrelse vedtaget planer for varmeforsyningen i kommunen med delplan for kraftvarme forsyning og delplan for naturgasforsyning. Lokalplanområdet skal forsynes med naturgas i henhold til delplan for naturgasforsyning. NATURBESKYTTELSE Lokalplanområdet er i henhold til Naturbeskyttelsesloven omfattet af en skovbyggelinje fra Bernstorffsparken. Formålet med skovbyggelinjen er at sikre udsynet til skoven. Det er ikke tilladt at opføre byggeri inden for skovbyggelinjerne. Smakkegårdsvej Parkovsvej Brogårdsvej Dronningemarken Gentoftegade Jahnsensvej Tagesmindevej Kildeskovsvej Maltegårdsvej Kortet viser skovbyggelinjen fra Bernstorffsparken og de to fortidsminde beskyttelseslinjer fra de to gravhøje fra bronzealderen, Vestligste Brødrehøj og Østligste Brødrehøj. Høegh Skovbyggelinjen omfatter følgende matrikler nre.: 22dk, 22dl, 22dp, 22dæ, 22ea, 22ei, 22el, 22eo og 22fe Gentofte. Dispensationer i henhold til Naturbeskyttelsesloven kan i særlige tilfælde gives af Kommunalbestyrelsen. KYSTNÆRHED Lokalplanen er ikke omfattet af planlovens bestemmelser for de kystnære dele af byzoneområderne. 11

TILLADELSER FRA ANDRE MYNDIGHEDER Lokalplanens virkeliggørelse er ikke afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end Kommunalbestyrelsen. 12

LOKALPLAN 359 I henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 beskrevne område: 1 FORMÅL Eksempel: Det er lokalplanens formål: at området bevares som et attraktivt villaområde at sikre, at nybebyggelse tilpasses områdets karakter at sikre bevaringsværdige bygninger, særlige bevaringsværdige træer og beplantning for at fastholde områdets særlige miljøkvaliteter at fastholde områdets grønne vejbillede at ophæve utidssvarende lokalplaner 2 OMRÅDET Lokalplanområdet afgrænses som vist på vedhæftede kortbilag og omfatter følgende matr.nre.: 22cp, 22dg, 22dh, 22di, 22dk, 22dl, 22dm, 22dn 22do, 22dp, 22ds, 22dt, 22du, 22dv, 22dx, 22dy, 22dz, 22dæ, 22dø, 22ea, 22eb, 22ec, 22ed, 22ee, 22ef, 22eh, 22ei, 22ek, 22el, 22em, 22en, 22eo, 22ep, 22er, 22es, 22et, 22eu, 13

22ev, 22ez, 22eø, 22eæ, 22fb, 22fc, 22fd, 22fe, 22ff, 22fg, 22fh, 22fi, 22fk, 22fm, 22fn, 22fo, 22fp, 22fq 22fr, 22fs, 22ft, 22fu, 22fv, 22fx, 22fø, 22fæ, 22ga, 22gb, 22gc, 22gd, 22ge, 22gf, 22gg, 22gh, 22hy, 22km, 22kq, 22kx, 22kv, 7000bg, 7000bi, 7000 by, 7000p, Gentofte, samt alle parceller, der efter den 1. juni 2014 udstykkes fra de nævnte ejendomme. 3 ANVENDELSE 3.1 Lokalplanens område må kun anvendes til boligformål i form af villabebyggelse. Boligerne må kun benyttes til helårsbeboelse. Der kan opføres eller indrettes bebyggelse til institutioner og boliger til offentlige formål. 3.2 På grunde under 1.200 m 2 må der kun opføres eller indrettes ét enfamiliehus. 3.3 På grunde over 1.200 m 2 kan der opføres eller indrettes ét tofamiliehus. Et tofamiliehus er en bygning med et vandret lejlighedsskel mellem to boliger. På grunde over 1.400 m 2 kan der opføres eller indrettes ét dobbelthus. Et dobbelthus er en bygning med et lodret lejlighedsskel mellem to boliger. Eventuelle adgangsarealer (koteletben mv.) medregnes ikke i grundarealet. 3.4 I delområdet kan der etableres liberalt erhverv 1 under forudsætning af: - at erhvervet drives af beboerne af boligen, - at erhvervet etableres i et enfamiliehus, - at erhvervslokalerne etableres i direkte forbindelse med boligen, dog kun i rum, der i henhold til byggeloven kan godkendes til beboelsesrum, - at det areal, der indrettes og udnyttes til liberalt erhverv eller lignende, normalt ikke er større end 50 m 2 og normalt ikke er større end 25 % af den enkelte boligs etageareal, - at udnyttelsen til liberalt erhverv eller lignende ikke ved skiltning, parkering eller på anden måde ændrer ejendommens karakter af boligområde. 3.5 Til liberale erhverv medregnes erhvervsgrupper som læger, tandlæger, fysioterapeuter, advokater, ingeniører, arkitekter og lignende samt kontorvirksomheder, hvis aktiviteter ikke vil være til gene for de omkringboende. Det pågældende erhverv må på stedet ikke omfatte produktion, forarbejdning, handel eller oplagring. 3.6 Inden for lokalplanområdet kan der opføres transformerstationer og lignende installationer til sikring af den nødvendige energiforsyning. 1 Udskillelse af særlige erhvervslokaler fra en bolig kræver tilladelse i henhold til boligreguleringslovens 46. 14

3.7 Uanset ovenstående bestemmelser i 3 vil eksisterende lovlig anvendelse kunne fortsætte i bygninger, der er genopført i overensstemmelse med 6.8, efter brand, eksplosion eller lignende særlige tilfælde. 4 UDSTYKNING 4.1 Grunde må ikke ved udstykning og arealoverførsel blive mindre end 800 m 2. 2 Eventuelle adgangsarealer (koteletben m.v.) medregnes ikke i denne forbindelse. 4.2 Uanset 4.1 kan der ske udstykning af grunde under 800 m 2 til brug for de i 3.6 nævnte transformerstationer og lignende installationer. 5 VEJ, STI OG PARKERING 5.1 Vejene i området bibeholdes med deres nuværende beliggenhed. 5.2 Ved opførelse af enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse skal der udlægges areal til mindst 2 parkeringspladser pr. bolig. 5.3 Ved indretning eller opførelse af institutionsbebyggelse skal der anlægges parkeringspladser til dækning af eget behov på egen grund. 5.4 Ved etablering af liberalt erhverv i enfamiliehuse skal der udover anlæg af mindst 2 parkeringspladser til boligen, anlægges mindst 1 parkeringsplads til erhvervet. 6 BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 6.1 Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må ikke overstige 25. 6.2 Der må højst opføres eller indrettes én beboelsesbygning pr. ejendom. 6.3 Bebyggelse må maksimalt opføres i 2 etager. Garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende småbygninger må dog maksimalt opføres i 1 etage. 6.4 Den maksimale bygningshøjde må ikke overstige 9 meter over terræn. 6.5 Der må ikke etableres altaner og tagterrasser i tagetagen (3. etage) på en 2-etages bygning. 6.6 Bebyggelse, bortset fra garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende småbygninger, må ikke opføres nærmere vejskel end 5 meter, jf. dog 6.7. 2 Krav om mindste grundstørrelse på 800 m 2 kan jf. byggelovens 10A fraviges ved udstykning af dobbelthuse. Boligerne i et dobbelthus skal kunne udstykkes selvstændigt, jf. byggelovens 22 stk. 3. 15

6.7 Uanset ovenstående bestemmelser i 6 kan der ske genopførelse af eksisterende lovlige bygninger med samme omfang, placering og arkitektur i form af nyt byggeri til erstatning for bygninger, som på grund af skader efter brand, eksplosion, eller lignende særlige tilfælde ikke kan istandsættes. 7 BEVARING AF BEBYGGELSE OG BEPLANTNING 7.1 Bygninger, der på kortbilaget er markeret som værende bevaringsværdige, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres uden Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Dette gælder også dør-, vinduesog altanudskiftninger, ændringer i materialevalg, farvesætning, vinduesformater og udformning i øvrigt. 7.2 De på kortbilaget angivne bevaringsværdige træer og beplantninger skal bevares og beskæring eller fældning må ikke ske uden Kommunalbestyrelsens tilladelse. 7.3 Der må ikke foretages bygge- eller anlægsarbejder inden for drypzonen ved et bevaringsværdigt træ. 8 BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 8.1 Ny bebyggelse skal tilpasses den eksisterende, omkringliggende bebyggelse og udformes således, at der efter Kommunalbestyrelsens skøn opnås en god helhedsvirkning. 8.2 Bebyggelse med flere boliger (tofamiliehuse og dobbelthuse) jf. 3.3 skal være udformet således, at den fremstår som en helhed, harmonisk tilpasset grunden og dens omgivelser. 8.3 Bortset fra almindelig navneplade og husnummerplade kan der i de tilfælde, hvor erhvervstilladelse er givet i henhold til 3, stk. 4, opsættes orienteringsskiltning på bygningen. Skiltes størrelse må ikke overstige 10 x 30 cm. 8.4 Tagbeklædning og andre bygningsdele som tagvinduer, kviste, solfangere/ solpaneler og overdækninger m.m. må ikke ved refleksion være til gene for naboerne. 8.5 Uanset ovenstående kan der anvendes andre materialer og taghældninger på småbygninger. 9 UBEBYGGEDE AREALER 9.1 Ubebyggede arealer, der ikke benyttes til parkering, gårdsplads eller lignende skal udlægges som grønne områder/ have. 9.2 Oplag, herunder parkering af ikke indregistrerede køretøjer, henstilling af containere mv., må ikke finde sted. 9.3 Hegning mod vejskel bør tilstræbes etableret som levende hegn for at styrke det grønne vejbillede. Ved fast hegn så vidt muligt også ved allerede eksisterende hegn - bør derfor plantes levende hegn foran. 16

9.4 Terrænregulering på mere end +/- 0,5 meter må kun finde sted efter Kommunalbestyrelsens tilladelse. 10 LEDNINGS- OG ANTENNEANLÆG 10.1 Nye elledninger i området, herunder ledninger til intern vejbelysning, skal udføres som jordkabler. 10.2 Inden for området må fritstående antenner og parabolantenner med en diameter over 1 meter kun opstilles på terræn. Højden må ikke overstige 1,8 meter og de skal placeres i en afstand af mindst 2,5 meter fra skel mod naboejendom og mindst 10 meter fra skel mod vej. 10.3 Tagantenner må ikke gives en højde på mere end 2,5 meter over den enkelte ejendoms højeste bygningsdel. 10.4 Andre placeringer og udformninger, jfr. 10.2 og 10.3 af tagantenner og parabolantenner med en diameter over 1 meter, kræver Kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 11 FORUDSÆTNINGER FOR IBRUGTAGNING 11.1 Forinden ny bebyggelse tages i brug til støjfølsom anvendelse skal det sikres, at områdets primære opholdsarealer ikke belastes med støjniveau over 55 db (A) fra vejtrafik, og 60 db (A) fra jernbanetrafik. Kan ovennævnte støjniveau ikke sikres ved afstandsdæmpning, skal kravene om forebyggelse af støjgener, såfremt det er muligt, fastsættes som beskrevet i Miljøstyrelsens gældende vejledning. Det skal tillige sikres, at den øvre grænse på 75 db (A) for vibrationer bliver overholdt. 12 OPHÆVELSE AF LOKALPLAN Lokalplan 23 for et område beliggende syd for Bernstorffsparken ved Vældegårdsvej, tinglyst den 26. juni 1975, ophæves for den af lokalplanen omfattede ejendom med matrikel nummer 22kx, Gentofte. Lokalplantillæg 23.1, tillæg 1 til lokalplan 23 for et område beliggende syd for Bernstorffsparken ved Vældegårdsvej, tinglyst den 3. juni 2004, ophæves for den af lokalplanen omfattede ejendom med matrikel nummer 22,kx, Gentofte. 13 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER 13.1 Efter Kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, i henhold til planlovens 18 kun udstykkes, bebygges og anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. 17

Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation til mindre væsentlige afvigelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at disse ikke er i strid med principperne i planen. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan. 13.2 Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af denne. 13.3 Lokalplanen indeholder i 12 bestemmelser om, at nærmere angivne lokalplaner ophæves for det af lokalplanen omhandlende område. 13.4 Lokalplanen indeholder i 7 bestemmelse om, at bebyggelse i området ikke må nedrives uden tilladelse fra Kommunalbestyrelsen. Hvis en sådan tilladelse nægtes, kan ejeren efter planlovens 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af Kommunen mod erstatning. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Gentofte Kommunalbestyrelse den 26. maj 2015. Hans Toft (sign) Lis Bjerremand (sign) Offentlig bekendtgørelsen den 3. juni 2015. 18

21 1 7 Vældegårdsvej 6 3 19 4 8 6 4 5 5 3 1A 1 2 29 27 23 25 Smakkegårdsvej 1 3 5 9 11 13 7 Smakkedalen Prins Axels Vej 21 19 17 7 9 11 13 15 17A 19 17B 21 23 25 27 NORD 2A 11 86E 86F 86G 1 1 Gentoftegade 2C 2B 3 2D 86D 901 86B 86A 5 4A 82 Jahnsensvej 86C 93 7A 7B 9 80 91 4B 9A 78 25 89 6 81 11 76 2 8 87 74 4 Høeghsmindevej 13 15 10 27 29 85 17 72 12 83 6 14 70 62 81 19A 19B Kildeskovsvej 77 21 8 16 23 2 77 58 1 4 75 73 6 73 3 3 3A 5 54 8 71 52 10 69B 14 5 50 7 Dronningemarken KORTBILAG Lokalplan 359 for et område mellem Bernstorffsparken og Høeghsmindevej 79 25A 75 60 25B 27A 27B 29 56 12 66 69A 69 12 16 48 67 67 14 46 63 65 9 16 63C 61 29 20 44 63B 42 63A 22 18 11 31 Parkovsvej 61A 1 3 33 5 Tagesmindevej 61 24 2 4 35 14 26 28 37 8 Maltegårdsvej 59 27 39 28 26 MÅL 1:3.000 32 Lokalplanafgrænsning Bevaringsværdigt hus Eksisterende hus Bevaringsværdigt træ GENTOFTE KOMMUNE, PLAN OG BYG 2014

Gentofte Kommune Rådhuset, Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund www.gentofte.dk LOKALPLAN 359 FOR ET OMRÅDE MELLEM BERNSTORFFSPARKEN OG HØEGHSMINDEVEJ