Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til selv at observere, erkende og formulere sig om forskellige ting og emner. Det foregik som samtaler eller spørgsmål/svar med læreren ud fra enten konkrete genstande (planter, udstoppet dyr, sten osv.), modeller (af fx en bondegård, af en mølle mv.) og ikke mindst ud fra de såkaldte anskuelsestavler. Anskuelsestavlerne blev en vigtig del af undervisningen i både land- og byskolen fra slutningen af 1800-tallet. I mange skoler havde man dog brugt fortælling og samtale ud fra billeder også før da. Inspiration til metoden kom fra Tyskland, hvorfra man også importerede en del anskuelsestavler, før produktionen af de første danske tavler begyndte i 1800-tallets sidste årtier. Med det Styhrske Cirkulære fra år 1900 blev anskuelsesundervisningen til lov. Det blev et obligatorisk selvstændigt introduktionsfag for de yngste klasser, og metoden blev anbefalet også til de ældre klasser, og blev bl.a. særlig brugt i kristendomsundervisning, naturhistorie og geografi. I det Styhrske Cirkulære beskrives metoden: Ved Samtaler, støttede først til virkelige Genstande, senere tillige til tegning paa Skoletavlen eller til Vægbilleder, søges Barnets Sansning og Forestillingsliv opdraget, ligesom det øves i at udtale sig om, hvad det har iagttaget, og forberedes saaledes for den egentlige Fagundervisning. Læreren skal med andre ord undervise ved at give eleverne ting i hænderne, fremvise ting eller modeller eller ved at vise eleverne tegninger og billeder af ting og steder. Det Styhrske Cirkulære banede vejen for anskuelsestavlen som læremiddel, og der kom et boom i produktionen af danske anskuelsestavler. Mange steder fandtes der dog både tyske og svenske tavler. På mange skoler blev tavlerne brugt op til midten af 1900-tallet, og på en del skoler hænger de stadig som udsmykning eller kan findes i kældre eller magasiner. For de yngste klasser var tavler (og ting) et pædagogisk hjælpemiddel til at lære om basale begreber og sammenhænge i verden. Om årstidernes skiften, de almindeligste planter og dyr, forskel på livet i by og land, farver, tal, former osv. I de ældre klasser kunne tavlerne bruges til at læse om andre landes geografi, erhverv og befolkning, og botanik og zoologi, og en del tavler har også religiøse motiver, der kunne ledsage lærerens bibelhistoriske fortællinger. 1
En lektion kunne fx handle om høst, og både indeholde introduktion til de almindelige kornsorter, samtale om årstiderne, landboarbejde og hvordan møllen maler korn til mel, og hvordan mel bliver til brød. Her kunne læreren dels medbringe kornaks og frø, måske mel og kerner og tavler, der viste kornsorterne, høstarbejde eller det indre af en mølle. De yngste elever ville næppe have alle disse emner i samme time. Her ville man måske nøjes med kornsorterne, årstiderne og bagning, mens de ældre klasser ville høre om de forskellige arbejdsgange i landbruget og om møllens teknologi og forskellige meltyper. Både i dag og særligt i ældre tid har eleverne haft vidt forskellige forudsætninger for denne undervisning, alt efter om de boede på by eller på land. Et af målene med anskuelsesundervisningen var også at give eleverne kendskab til netop erhverv, teknologi og traditioner, som de ikke selv havde nært kendskab til. På den måde var anskuelsesundervisningen også normdannende, og tavlerne viser oftest idealtypiske familier, erhverv og landskaber. Der fandtes også billeder og tegnede forlæg til brug i undervisningen, hvor det ikke nødvendigvis var den klassiske anskuelsesmåde, der blev brugt. Det gjaldt fx når eleverne skulle kopiere tegninger fra tavlen, eller fra plancher, der hang i skolestuen. Sådanne plancher kunne være trykt på ternet papir, så de var lettere for eleverne at gengive i deres egne hæfter, og målet var at eleverne lærte og huskede tingene bedre når de tegnede og nedskrev dem selv. Det var ofte emner i geografi og biologi, der blev indlært på denne måde. Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist ud fra anskuelsestavler i skolen i 1920erne-30erne. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette gennem brugen af anskuelsestavler i undervisningen. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får mulighed for at reflektere over, hvordan billeder kan understøtte dialogen og forståelsen for emnet. Samtidigt arbejder fire af de danske kornsorter: havre, hvede, rug og byg. 2
Mange ældre skoler har stadig gamle anskuelsestavler liggende i kælderen, brug endelig disse originale tavler, hvis I har sådanne. I materialet her er der vedlagt billedfiler af forskellige anskuelsestavler, som kan printes i A3 og limes op på et stykke karton, en side fra en papkasse eller lign. I kan evt. hænge en snor i og hænge disse op rundt om i klassen. Ligeledes kan I selvfølgelig vælge at benytte disse billeder på den elektroniske tavle. Hvis I vælger at benytte de her udvalgte anskuelsestavler, der bl.a. handler om kronsorter og brød, kan man evt. efter denne uge besøge en gammel mølle og I kan male jeres eget mel og bage boller af dette. Der er flere skoletjenester der tilbyder dette. I materialet er der udarbejdet inspiration til at arbejde med fire af de danske kornsorter. Dette gentages i inspirationsmaterialet for alle klassetrin, således at søskende, kan have samme referenceramme til anskuelsesundervisningen. Det kan være en god samtale derhjemme at kunne sammenligne det at arbejde med samme emne, men på meget forskellige niveauer. 3
Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 50 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen. Vælger man at supplere med et værksted, hvor eleverne udformer deres egne anskuelsestavler skal man påtænke yderligere 45 min. Målgruppe: 4.-7. klasse. Fag: Billedkunst, dansk, natur/teknologi og historie. Baggrundsartikler Børneliv i 1920erne-30erne Skolens udvikling1920erne-30erne Forberedelse Print anskuelsestavlerne. Medbring forskellige meltyper og korn. Lav evt. små sorte kridttavler eller medbring ternet papir. Læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at reflektere over datidens undervisning og indhold. Eleverne får mulighed for at arbejde med at kunne gengive indhold af billeder, følge forløbet i en fortælling og derved samtale om billeders opbygning, indhold og funktion. Eleverne får mulighed for at opnå indsigt i og viden om en fortællings begyndelse, midte og slutning. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kan aflæse centrale informationer i billeder. Eleverne får mulighed for, ud fra anskuelsestavlerne at få kendskab til og opnå viden om de fire danske kornsorter. Eleverne får mulighed for at sætte billedets tema i relation til deres eget og andres liv og kommunikere med opmærksomhed på relationer i nære hverdagssituationer. Eleverne får mulighed for at opnå viden om, hvordan man kommunikerer gennem billeder. Eleverne får mulighed for, ud fra skitser og billeder, at beskrive genstande fra hverdagen. 4
Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af anskuelsesundervisning, der i perioden blev anvendt. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter anskuelsesundervisningen uden den indledende samtale. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden og læringsmålene. Undervisningslektion Start lektionen med at introducere begreberne anskuelsestavler og anskuelsesundervisning. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad dette er. Tal med eleverne om, at det tidligere var lovpligtigt, at man i skolen brugte anskuelsestavler i undervisningen, når man skulle lære noget nyt. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byder ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvad der kan være godt ved at bruge billeder, når man skal lære om et nyt emne. Tal om, hvordan billeder kan understøtte forståelsen af det man høre eller læser. Lad eleverne komme med deres refleksioner og eksempler på, hvornår de har oplevet at man bedre kan forstå det man høre, når man samtidigt ser et billede. Se på anskuelsestavlen 11348. Lad eleverne fortælle hvad de ser. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke historie, anskuelsestavlen 11348 har til hensigt at skulle fortælle. Tal med eleverne om de har prøvet at bage. Fortæl evt. kort om, at man tidligere selv bagte det meste af sit brød. Ofte hjalp pigerne til i køkkenet med at bage og lave mad som en naturlig del af det hjemlige arbejde. Lad evt. eleverne fortælle om deres egne erfaringer med at bage. Se på anskuelsestavlen 15265 og lad eleverne komme med deres bud på, hvad de ser. Tal om de fire forskellige kornsorter: Havre, hvede, rug og byg. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke kornsorter de kender. Lad eleverne byde ind med den femte danske kornsort (majs), som vi har her i Danmark. Lad eleverne byde ind med, hvorfor denne ikke er med på anskuelsestavlen. Grunden til at denne ikke er med på anskuelsestavlerne fra begyndelsen af 1900-tallet, er at man ikke dyrkede majs i Danmark i denne periode Tal om, hvilke kornsorter man benytter til hvad, og hvordan man kan kende dem fra hinanden. 5
Tal om, hvornår man sår og hvornår man høster kornet. Lad eleverne komme med deres bud på, hvornår man sår og høster kornet. Lad gerne eleverne fortælle om deres egne erfaringer med at høste, hvis de har sådanne. Tal evt. om årstidernes forskellige påvirkning af væksten for kornet. Tal med eleverne om, hvordan kornet bliver til mel. Tal evt. om møllens teknologi og forskellige meltyper. Lad eleverne byde ind med, hvilke meltyper de kender. Medbring evt. korn og forskellige meltyper, så eleverne kan se og rører ved dette. Hvis I har de fire kornakser, er det selvfølgelig også oplagt at medbringe disse. Lad eleverne beskrive, hvordan kornet og de forskellige meltyper ser ud og hvordan det føles at røre ved. Lad eleverne byde ind med, hvad man bruger de forskellige meltyper til. Hæld gerne meltyperne op i skåle, således at eleverne på forhånd ikke ved, hvad der er. Se på anskuelsestavlerne 19259a og 11376. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad de ser på billederne. Tal om, hvad der sker på billederne og om forskellen på de to billeder. Lad eleverne gengive indholdet af billederne, og lad dem skitsere forløbet i den fortælling billedet lægger op til. Lad evt. eleverne komme med deres bud på billeders opbygning, indhold og funktion. Tal om, hvordan man finder centrale informationer i billederne. Lad eleverne komme med deres bud på, hvilke centrale informationer de ser i billederne. Lad evt. eleverne ud fra anskuelsestavlerne tegne de fire kornsorter på en lille sort kridttavle eller på ternet papir. Lad evt. eleverne skrive en kort tekst om de fire forskellige kornsorter, havre, hvede, rug og byg. Lad dem ligeledes skrive en tekst om, hvordan kornet bliver til mel. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Man kan evt. vælge at lade eleverne konstruere deres egen anskuelsestavle. Se ideer til dette under lektionen Værksted med anskuelsestavler, 1.-3. klasse, 1920erne-30erne Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6
Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål A. Eleverne ved, hvad en anskuelsestavle er, og at man tidligere underviste efter sådanne tavler i skolen. B. Eleverne kan give eksempler på, hvordan billeder kan understøtte forståelsen af noget nyt. C. Eleverne har viden om, hvordan man læser en anskuelsestavle og kan finde de centrale informationer i en sådan. Tegn på læring A. Eleverne ved, hvad en anskuelsestavle er, og at man tidligere underviste efter sådanne tavler i skolen. Niveau 1: Eleven kan fortælle, hvad en anskuelsestavle er. Niveau 2: Eleven kan fortælle, at man i gamle dage, brugte anskuelsestavler i skolen, når man skulle lære noget nyt. Ligeledes kort give eksempler på, hvordan man brugte tavlerne. Niveau 3: Eleven kan give eksempler på, hvad der fx kan være på en anskuelsestavle. Udfordringsopgave Eleven kan ud fra et tema (trafik), give eksempler på, hvad der kan være på en anskuelsestavle. 7
Anskuelsestavler 11348 15265 19259a 11376 Anskuelsestavlerne kan downloades i en høj opløsning, således at de kan printes i A3 og benyttes i undervisningen. Man kan selvfølgelig også vælge at vise disse på whiteboardet. Ved brug af billederne skal Au Library, Campus Emdrup, (DPB) krediteres. Billederne må kun anvendes i undervisningssammenhænge. Vil man benytte billederne i andre sammenhænge, skal man kontakte Au Library, Campus Emdrup, for tilladelse. Download anskuelsestavlerne her Materialer Anskuelsestavler, korn, mel, små sorte tavler med kridt eller ternet papir. Ide til at lave små sorte skrivetavler Det kan være dyrt at købe små trætavler til alle elever. Disse tavler kan man selv fremstille, enten ved at male små udskårne stykker træ med tavlelak eller man fremstille dem af papkasser. Brug en kraftig papkasse og klip denne op i stykker på ca. 18 25 cm. Man kan enten male stykkerne med tavlelak eller klistre skrivbar wallpaper på. Begge dele fås i Panduro hobby. Klip små rengøringssvampe op i fire stykker og udlevér disse til eleverne sammen med tavlen og et stykke kridt. Kommentarer/ideer 8
Forklaringer til anskuelsestavlerne Anskuelsestavle 15265 1 Hvede 2 Byg 3 Havre 4 En kerne (et korn) 5 En spire (som den ser ud på marken) 6 Rug med støvdragere 7 Blomsterstand fra havre med støvdragere 8 Frugtknude med griffel 9 Gennemskåret kerne Anskuelsestavle 11348 Denne anskuelsestavle har været brugt til at fortælle eleverne om livet i byerne og hvad en bager laver. Anskuelsestavle 19259a Denne anskuelsestavle har været brugt til at fortælle eleverne om livet i byerne og hvordan arbejdet hos en bager foregår. 9
Anskuelsestavle 11376 Denne anskuelsestavle har været brugt til at fortælle eleverne om livet på landet, og hvordan man hjalp hinanden med at bage brød. På de større gårde, skulle der bages brød til de mange ansatte, det var ofte store portioner der blev bagt af gangen. Anskuelsestavle 19156 Denne planche har været brugt til at eleverne kunne kopiere tegninger fra. Sådanne plancher kunne være trykt på ternet papir, så de var lettere for eleverne at gengive i deres egne hæfter, og målet var at eleverne lærte - og huskede - tingene bedre når de tegnede og nedskrev dem selv. Det var ofte emner i geografi og biologi, der blev indlært på denne måde. Denne planche er dog fra nyere tid, men vi har valgt at vise den her, for at give en fornemmelse af, hvordan eleverne skulle kopiere tavlernes indhold. 10
Supplerende baggrundsartikler m.m. Tekst og melodi til Der bor en bager. Ugle.dk. Find den her De danske kornsorter. Mølleforum.dk. Læs mere her Mølleteknik og møllehistorie. Naturstyrelsen. Læs mere her Et moderne Økomølleri, Kragegaarden. Se videoen her Kornet på marken, Uldum mølle. Læs mere her Høstmetoder gennem tiden, Uldum mølle. Læs mere her Kornet på møllen, Uldum mølle. Læs mere her Anskuelsestavler, Skole i 200 år. Læs mere her Anskuelsestavler, Aarhus University Library. Læs mere her Artikler Verden i børnehøjde engang for længe siden af Majken Astrup, Folkeskolen.dk. Læs artiklen her Intet så praktisk som en tavle og en lærer, Kronik Berlinske Tidende 2009, af Lars Qvortrup, dekan, DPU, Aarhus Universitet. Læs artiklen her Supplerende undervisningsmateriale Mellemtrinnet: Korn hvede, havre, byg og rug. Planter er også mad. Se materialet her 11