Afsluttende evaluering i folkeskolen Samfundsfag 2017 Evaluering, orientering og vejledning Uddannelsesstyrelsen
Indledning Prøvebekendtgørelsen udgør grundlaget for evalueringsrapporten for folkeskolens afsluttende prøve i 2017. 1 Da der ikke i år gennemføres skriftlig prøve i samfundsfag omtales kun den mundtlige prøve i denne rapport. Formålet med evalueringen ved afslutningen af folkeskolen er at dokumentere, i hvilket omfang eleven har nået de læringsmål, der er angivet i Hjemmestyrets bekendtgørelse om trinformål, fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder. 2 Prøven i samfundsfag gennemføres på grundlag af de fem læringsmålskategorier. 3 Elevens skal vise sine færdigheder og tilegnelse af viden ved den mundtlige prøve: Eleven prøves i evnen til at gøre rede for oplægget, perspektivere indholdet i forhold til kendt stof, vurdere, analysere og anvende kilder samt at fremføre og gøre brug af egen viden og holdning til stoffet. 4 Man kan hente prøvevejledningen i denne hjemmeside: www.iserasuaat.gl. Prøvekarakterer for landet kan hentes i Uddannelsesstyrelsens karakterdatabase: https://angusat.inerisaavik.gl/grafmenu.aspx. Konklusion I forhold til forrige år er prøveresultaterne i samfundsfag generelt hverken forbedret eller forringet. Karaktererne viser, at de fleste elever opnår tilfredsstillende og gode resultater. Antallet af elever med topkarakterer er blevet en lille smule større. Elever med utilstrækkelige præstationer er dog stadig mange. Disse elever forlader folkeskolen uden at opfylde mindstekravene i samfundsfag. Generelt viser karakterfordelingen, at der er plads til forbedringer i undervisningen i samfundsfaget. Prøven skal vise, i hvor høj grad eleverne har tilegnet sig og lært læringsmålene i samfundsfag. Der skal gøres opmærksom på, at arbejdet med metoder og arbejdsformer i samfundsfaget er vigtigt og er centralt i undervisningen. Prøven Prøvens form mundtlig prøve Tekstopgivelser Tekstopgivelsen skal inddeles i overensstemmelse med de fem læringsmålskategorier i samfundsfag. I undervisningen i 10. klasse skal man have behandlet emner fra samtlige læringsmålskategorier, herunder anvendelse af forskellige kilder. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 3 af 9. januar 2009 om den afsluttende evaluering i folkeskolen er her forkortet til: Prøvebekendtgørelse 2 Prøvebekendtgørelsen 1 3 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 16 af 24. juni 2003 om trinformål samt fagformål og læringsmål for folkeskolens fag og fagområder, kap. 7 4 Prøvebekendtgørelsen kap. 9 82 stk. 5 Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 1
I samfundsfag er læringsmålene opdelt i fem følgende kategorier: Kategori I samfundsfag 1. Samfundsfag i anvendelse 2. Kultur og samfund før og nu 3. Politisk organisation, lov og ret 4. Økonomi, erhverv og teknologi 5. Verden omkring Tekstopgivelsen er grundlaget for den mundtlige prøve. Der skal opgives 30-40 normalsider i et alsidigt sammensat stof. 5 De anvendte tekster skal være multimodale tekster 6, f. eks..: Forskellige tekster i samfundsfag Historiske tekster Politiske tekster Avisartikler Lovtekster Andre bagrundstekster Man kan også opgive andre udtryksformer, f. eks.: Ikke-fiktion Diagrammer og kort Statistik Dokumentarfilm Kulturelle genstande Pressefoto. Fiktion Musik og musikvideo Kunstbilleder Sange og digte. Det er et krav, at læreren skal inddrage elever, således at deres interesser er tilgodeset, når der skal udarbejdes tekstopgivelser fra undervisningen i 10. klasse. Det er også vigtigt, at læreren udarbejder prøveoplæg ud fra tekstopgivelsen. Eleverne kan i samråd med læreren selv beslutte, om de vil gå op til den mundtlig prøve individuelt eller i grupper grupperne kan højst have tre elever. Eleverne får individuelle karakaterer, også når de har været til gruppeprøve. Omfanget af prøveoplægget tilpasses antallet af elever, der går til prøve. 5 Prøvebekendtgørelsen kap. 9 82 6 Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i Samfundsfag. Inerisaavik/KIIIN 2009. Side. 15. Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 2
Prøveoplæg Prøveolægget skal bestå af multimodale tekster. De valgte tekster skal kunne relateres til bestemte emner. Det er vigtigt, at eleven har mulighed for at relatere emnets indhold til samfundsfagets kerneområder. I andre fag, f. eks. i sprogfagene, skal eleven kunne tømme og disponere teksternes indhold i prøven. I samfundsfag skal eleven kunne fortolke teksternes indhold og relatere emner til aktuelle samfundfaglige begivenheder. Erfaringerne viser, at eleven bedre kan vise sine færdigheder og kundskaber inden for de fem samfundsfaglige kategorier, når forskellige tekster er knyttet til et emne/overskrift. Prøveoplægget skal være udformet med forklarende tekst og således, at emnet fremtræder klart for eleven under forberedelsen, og eleven kan lave sin disposition til fremlæggelsen. Kort oversigt over prøveresultater Samlet set viser resultaterne i dette forår, at godt en tredjedel af eleverne opnår gode resultater med karaktererne C eller D. Næsten lige så mange elever opnår rigtig gode resultater med karaktererne A eller B. Dette er en lille forbedring i forhold til tidligere år. Ca. en tiendedel af eleverne opnår tilfredsstillende resultat med karakteren E. En tyvendedel af eleverne ognår karaktererne Fx eller F. Generelt er de gennemsnitlige resultater næsten uændrede i forhold til tidligere år, dog med en mindre forbedring. Tekstopgivelser Ifølge censorindberetningerne dækkes de fem læringsmålskategorier i 10. klasse ikke ligeligt. Det hænder at kategorien samfundsfag i anvendelse udelades af nogen. Ud fra antallet af de opgivne sider dækkes kategorierne verden omkring os og økonomi, erhverv og teknologi kun delvis. Tekstopgivelserne viser endvidere, at kategorierne kultur og samfund før og nu og politisk organisation, lov og ret er de områder, som behandles mest i undervisningen. Da tekstopgivelsen danner grundlaget for prøven, får eleverne ikke mulighed for at vise deres færdigheder og kundskaber inden for nogle af de fem områder i samfundsfag, som ikke er medtaget i tekstopgivelserne. De udarbejdede prøveoplæg Hvis eleven skal få de bedste muligheder for at forberede sig til prøven og vise sine færdigheder under fremlæggelsen, må læreren udarbejde prøveoplæg i henhold til loven og i overenstemmelse med de områder og arbejdsmetoder, som der er blevet undervist i. Censorindberetning giver eksempel på eksemplarisk prøveoplæg:... de er udarbejdet med tydelige farver og er overskuelige. De har relation til de gennemgåede emner. Illustrationerne er taget fra sermitsiaq.ag, og med diagrammer. Kultur, politik, medborgerskab er taget med... De fleste kan relateres til elevenes hverdag.... Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 3
Nogle prøveoplæg er ikke udarbejdet efter lovgivingen. En af censorerne beretter: Prøveoplæggene er kopier fra bøger, uden farver og nogle af dem er genbrug fra tidligere prøver. Prøveoplæggene afspejler ellers de gennemgåede emner. I nogle prøveoplæg kan man ikke se, fra hvilken bog de er taget, og der står ikke hvem forfatteren har været. Der er ikke udarbejdet prøvespørgsmål. Prøvens forløb De færdigheder, som eleven skal vise under prøven er følgende: Eleven evalueres i, om han kan besvare sikkert og varieret i forhold til læringsmålene. Det er vigtigt, at eleven kan reflektere selvstændigt og give begrundelse, herunder anvendelse af fagets fortolkningsmetoder. Censorerne skriver i deres indberetninger, at prøven skal vise, at eleverne har tilegnet sig færdigheder og kundskaber i undervisningen i samfundsfaget. En af censorerne skriver således: De fleste er gode til at give deres meninger, og udnytter tiden under deres fremlæggelse... De har lært begreberne, og de er godt i stand til at perspektivere. En anden skriver: Det er tydeligt, at læreren arbejder godt sammen med eleverne... jeg kan sige, at de elever, som har fulgt med har tilegnet sig gode færdigheder... de er aktive og har gode fremlæggelser fra årets undervisning, det er tydeligt at de følger godt med og har god forståelse af deres omgivelser.... Og en anden skriver: De fleste elever kan forholde sig til sin egen situation under prøven. Hvilke forhold de lever under, hvordan de overvinder situationer, og hvilke tanker de har om fremtiden. Og de fremlægger det selv. Men det sker også, at nogle elever ikke har haft muligheder for at tilegne sig tilstrækkelige færdigheder og kundskaber i samfundsfag. En af indberetningerne har følgende ordlyd: - Der er gentagne mangler af forståelse og meningstilkendegivelser - eleverne mangler færdigheder i analyse af tekster og efterfølgende fremlæggelse og evaluering - der mangles evne til sammenligning.... En anden skriver: Jeg finder det vigtigt, at prøveoplægget giver eleverne mulighed for at vurdere kilden, f. eks. en avis og hvilken dato, den relevans og aktualitet. Men dette har ikke været muligt, at da prøveoplægget ikke giver mulighed herfor. At f. eks. undervisningen ikke var blevet gennemført i henhold til læringsmålene i samfundsfag, vises af tekstopgivelser, hvor man også har inddraget andre fagområder. Dette påpeges også af en af censorerne i indberetningen: Da tekstopgivelserne i samfundsfag er udarbejdet efter krav til tekstopgivelser i faget grønlandsk, og da tekstopgivelsen ikke er inddelt efter de fem kategorier, har jeg været nød til at anmode om, at der blev udarbejdet en ny tekstopgivelse. En af censorerne skriver også, at emner, der hører mere ind under fagområdet personlig udvikling, er blevet inddraget i tekstopgivelsen for samfundsfag: Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 4
Et oplæg blev fjernet, da vi vurderede, at det ikke har nogen relevans. Emnet hedder Tamatta ajornartorsiutinik nalaatassaqarpugut/man kan ikke undgå sorg og krise i livet. Dette emne var ellers taget med, da man manglede prøveoplæg på et sent tidspunkt. Sådanne hændelser får en til at tænke, at man må være opmærksom på nogle sider af tværfagligt samarbejde. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i fagets formål og de faglige færdigheder, man forventer af eleverne i samfundsfaget, inden man begynder at undervise. Det er ledelsens ansvar, at undervisningen gennemføres i henhold til loven, dette gælder selve undervisningen, men også prøveafholdelsen. En censor efterlyser i sin indberetning, at ledelsen skal sikre, at både undervisningen og forberedelserne til prøven sker i henhold til loven: Der er manglende opmærksomhed omkring, at skolens leder sikrer, at tekstopgivelserne udarbejdes rigtigt i samarbejde med faglæreren. Forslag I dette forår har elevernes resultater i prøven i samfundsfag generelt været tilfredsstillende, hvor censorerne indberetter, at eleverne er dygtige til at reflektere. Men censorerne påpeger også, at undervisningen i samfundsfag har plads til forbedringer. Selvom det fremføres, at eleverne er blevet dygtigere til at reflektere, er det stadigvæk vigtigt at påpege, at det vigtigste formål med samfundsfag er, at eleverne bliver fortrolige med organiseringen af et demokratisk samfund. Konsekvensen af denne forståelse er, at eleverne kan stille kritiske spørgsmål i forhold til eksisterende livsvilkår, og dette må eleverne have færdigheder til i større omfang. Derfor er det vigtigt, at arbejdsformer og metoder i samfundsfag indgår centralt i undervisningen. Kategorien samfundsfag i anvendelse er centralt, da denne kategori indeholder krav om de arbejdsmetoder man forventer, at eleverne skal udvikle. Disse forventninger må indgå som grundlæggende elementer i lærerens undervisning, da de stiller krav om progressionen i elevernes læring ved brug af multimodale tekster ved alle former for tekstarbejde. Det er også vigtigt, at eleverne arbejder sammen i grupper, når der udføres analyser ud fra de forskellige samfundsfaglige perspektiver. Det er centralt, at der opstilles klare krav, når der arbejdes med multimodale tekster i grupper. Disse krav må opstilles i henhold til læringsmålene og elevernes forudsætninger. Det er vigtigt, at grupperne får muligheder for selvstændigt at løse opgaverne. Læreren skal give grupperne vejledning i, i nødvendigt omfang, hvordan man formulere sig i forhold til forståelsen af emnet, og de reflektioner man har om emnet. På denne måde lærer læreren sine elever, hvordan man formulerer sig i forhold til emnet, og hvordan de udtrykker deres meninger. Naliliinernit nalunaarusiaq Inuiaqatigiilerineq 2017, qupp. 5