Inklusionsundersøgelsen



Relaterede dokumenter
En ny vej - Statusrapport juli 2013

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Sådan bruger du Spor. Schultz

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Ensomhed i ældreplejen

Roskilde Kommune. Trivselsundersøgelse 2013/2014. Resultat for: Roskilde Kommune - Total. Antal udsendte: Antal gennemførte: Svarprocent:

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Gladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse December 2008

Tilfredshedsundersøgelse Brugere og pårørende. Bofællesskaber og støttecenter Socialpædagogisk Center

Center for Sundhed og Velfærd. Tilfredshedsundersøgelse. Brugertilfredshedsundersøgelse blandt modtagere af hjemmepleje og beboere i plejebolig

Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q

Brugertilfredshedsundersøgelse. december Hjemmeplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune

TAP-undersøgelsen 2014 Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

Vær ærlig overfor dig selv nu. Det her er din chance for at ændre livets tilstand.

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP


Trivsel og social baggrund

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Læringsmå l i pråksis

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune Dokumentationsrapport

HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Tosprogede børn i dagtilbud

Executive Summary. Evaluering af Jobnet blandt brugere. Brugerundersøgelse 2007

Undervisningsmiljøvurdering Idrætsefterskolen Ulbølle

SÅDAN NÅR DU DINE MÅL

Samlet Funktion Køn Anciennitet Alder

Evaluering af Projekt SOFIE. en social indsats for udsatte boligområder i Esbjerg

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 62%

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Nej har ikke behov for støtte. Socio-emotionelle vanskeligheder AKT (Adfærd, Kontakt og Trivsel) Hørehandicap og døvhed Synshandicap Bevægehandicap

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

FRAFALDSANALYSE BEDRE FASTHOLDELSE - hovedpointer fra DBTU s frafaldsundersøgelse.-

Børnehave i Changzhou, Kina

Børne- og Ungetelefonen

Arbejdspladsvurdering for Peder Lykke Skolen

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

UNGES BRUG AF RUSMIDLER PÅ VORDINGBORG KOMMUNES UNGDOMSUDDANNELSER. Center for Rusmidler 2016

Transkript:

Inklusionsundersøgelsen 2015

Randers Lærerforening har i perioden fra den 6. november 2015 til den 20. november 2015 gennemført den årlige inklusionsundersøgelse. Der er udsendt mail til kredsens medlemmer i fraktion 1 og 2. Der er kommet i alt 64 mails retur med begrundelsen ikkeeksisterende adresse, overfyldt mailserver o.lign. I alt har 411 lærere/børnehaveklasseledere svaret, hvilket giver en svarprocent på 48,4. Der er modtaget svar fra alle folkeskoler i Randers Kommune. Ligeledes er der repræsentation af alle aldersgrupper og lærere/børnehaveklasseledere med anciennitet dækkende hele skalaen. De er med få undtagelser kun konstateret små forskelle i svarene fra de forskellige grupper, og derfor kommenteres der kun i meget begrænset omfang på denne variation i undersøgelsen. Det er tredje år, at Randers Lærerforening gennemfører inklusionsundersøgelsen. I et vist omfang refereres de tidligere resultater i denne undersøgelse. De tidligere undersøgelser kan alle findes på Randers Lærerforenings hjemmeside under temaet Inklusion. I gennemgangen af undersøgelsen skrives kun lærere, og derved menes både lærere og børnehaveklasseledere. Spørgsmål om undersøgelsen kan rettes til Kurt Sørensen. Side 2 af 11

Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? - Et ja på dette spørgsmål defineres i undersøgelsen som, at du har inkluderede elever Når man sammenligner svaret med de tidligere undersøgelser, er inklusionsprocenten steget. I 2013 og 2014 svarede 91% ja. Har du elever i dine klasser, som tidligere ville være i et tilbud uden for klassen? - Et ja på dette spørgsmål defineres i undersøgelsen som, at du har inkluderede elever I 2015 svarer 54% ja til dette spørgsmål, hvor det i 2013 og 2014 var 51%. Det er dog bemærkelsesværdigt, at nej-procenten er faldende fra 33% i 2013 til nu 28%. En anden tendens, der ses, hvis man analysere ud fra lærerens alder, er der en tydelig tendens til, at jo ældre læreren er, så falder ja procenten fra 59% i aldersgruppen under 30 til 45% i gruppen over 60. Side 3 af 11

Hvilken støtte er der givet i forbindelse med inklusionen af eleverne? (Angiv gerne flere svar) Da det er muligt at angive flere svar, vil den samlede svarprocent være over 100. En større andel af lærerne svarer, at der ikke gives støtte. I 2014 var der 24%, der oplevede, at der ikke var støtte og i 2013 var tallet 20% I 2013 oplevede 40%, at der blev givet støtte i form af en ekstra lærer, og 15% en speciallærer. Ligeledes er der siden 2013 sket et fald i vejledningen fra skolens specialcenter. Lidt flere oplever støtte med en pædagog fra 14% i 2013 til 24% i 2014. Svarene i gruppen Anden støtte omhandler holddelingstimer (fx en ekstra lærer på årgangen, Oust Mølleskolen, elevens mulighed for at gå i støttecenter. Ud fra svarerne baseret på aldersgrupper og anciennitet oplever lærerne, at jo ældre man er i gårde (alder eller anciennitet), så er der mindre støtte i timerne. Side 4 af 11

Har du elever i dine klasser, der ikke får den særlige støtte, som de har behov for? I 2013 svarede 72% af lærerne, at de havde elever, der ikke fik, den støtte, de havde behov for. I 2014 var tallet 75%. Har du indenfor de sidste tre år fået kompetenceudvikling i forbindelse med inklusionen? Andelen af lærere/børnehaveklasseledere, der svarer, at de ikke har fået kompetenceudvikling er stigende fra 47% i 2013 og 48% i 2014. Som kursusvirksomhed refereres der i langt de fleste svar til kommunens og lærerforeningens rotationsuddannelsesprojekt i skoleåret 13/14. 88% af lærerne under 30 svarer nej på spørgsmålet omkring kompetenceudvikling. Hos de ældste lærere, er det kun 53%. I aldersgrupperne 40-49 og 50-59 svarer 68% nej på spørgsmålet. Side 5 af 11

Føler du dig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise/håndtere de elever, der i dag er inkluderet i undervisningen? Andelen af lærere der ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet er uændret i forhold til de tidligere undersøgelser, mens ja-andelen er faldet lidt fra 17% i 2014. Gruppen under 30 og grupperne med lavest anciennitet er andelen af Nej lidt mindre, men til gengæld er der betydeligt flere svar i Ved ikke. Ja-andelen er størst hos gruppen Under 30 og de 50-59 årige, hvor 18% svarer Ja. I hvilken grad vurderer du, at du får den nødvendige opbakning fra ledelsen til at inkludere elever i undervisningen? Side 6 af 11

I de to foregående undersøgelser har oplevelsen af ledelsesopbakning været noget højere. Her har henholdsvis 58% og 57% svaret enten I nogen grad eller i høj grad. I denne undersøgelse svarer 49% i de to grupper af svarmuligheder. 44% svarer I mindre grad eller Slet ikke. I undersøgelserne fra 2013 og 2014 er det 37% og 38%. Blandt lærerne under 30 er det kun 35 %, der svarer I høj grad eller I nogen grad på dette spørgsmål, mens 53% svarer I mindre grad. Hvilken betydning har de inkluderede elever for trivslen i klassen? Oplevelsen af de inkluderede elevers betydning for trivslen i klassen ændrer sig på denne måde, at der er en stigning i tallet af lærere, der oplever de inkluderede elevers betydning for trivslen negativt. Svarerne i 2013 og 2014 var henholdsvis 58% og 66% i de to kategorier Negativ og Meget negativ. Side 7 af 11

Hvilken betydning har de inkluderede elever for de øvrige elevers faglige udbytte? I forhold til besvarelserne i 2014 er procenterne her stort set uændrede. I gruppen af lærere over 60 er vurderingen om det faglige udbytte dog lidt anderledes. Her er svarerne 11% i Meget negativ og 64% i Negativ betydning. Hvilken betydning har de inkluderede elever for dit arbejdsmiljø? I dette spørgsmål ses en svagt stigende tendens til, at lærere og børnehaveklasseledere oplever, at de inkluderede elever påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning. Svarerne i Meget negativ betydning er steget i forhold til de tidligere Side 8 af 11

år. I alt svarede 68% i 2013 og 71% i 2014 Negativ betydning eller Meget negativ betydning, hvor det i 2015 i alt er 74% For de yngste lærere er svarerne dog noget anderledes. Her vurderer 89%, at de inkluderede elever har Negativ / Meget negativ betydning (71%/18%) for arbejdsmiljøet. Er der kommet flere elever i dine klasser med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer i klassen i løbet af de seneste tre år? Til dette spørgsmål er ja-procenten uændret. Færre svarer dog nej end tidligere. Side 9 af 11

Hvilken betydning har det for dit behov for forberedelse, at skolen skal være mere inkluderende? - Af den samlede tid til opgaver udover undervisning har jeg... Ændringen i svarerne til dette spørgsmål er, at flere svarer, at de har behov for lidt mere/meget mere tid til forberedelse. I 2013 var det 90%, der svarede lidt mere/meget mere tid til forberedelse Side 10 af 11

Hvilken betydning har det for din samarbejdstid (ved samarbejde forstås klasse-/årgangsteam, netværksmøder m.m.), at skolen skal være mere inkluderende? - Af den samlede tid til opgaver udover undervisning har jeg I 2013 var det kun 59%, der havde behov for meget mere tid til samarbejde, og i 2014 var det 66% Side 11 af 11