Sunde 'dsmiljøer - Frem'dens kilde 'l bedre psykisk arbejdsmiljø og produk'vitet Et forskningsprojekt i samarbejde mellem Roskilde Universitet og HK Kommunal Henrik Lambrecht Lund, Ph.d. Lektor Center for Arbejdsliv, Roskilde Universitet, Tlf. arb. 46742605, mobil 23950101 E- mail arb. llund@ruc.dk,
Tid i samfund og arbejde Megatrends: HøjhasLghedssamfundet Livet i hamsterhjulet / En forjaget Ld Et tempokral: Tempoet styrer vores levevis 24/7 samfundet Drivere og dynamikker: Høj haslghed eller sllstand Dem med mange muligheder og dem med få muligheder Behov for at være på forkant for at være i kontrol Jagten på evigt liv
Pointe: Livets haslghed er kulturbåret (Wiseman) En travlhedskultur?
Typiske udsagn i casestudierne - AlLd travlhed i nuet - oplevelse af kronisk Ldspres - Stress i hverdagen - A\rydelser og forstyrrelser - Savner mulighed for koncentralon - Et ængsteligt forhold Ll Lden - bekymringer for fremlden
Coping med 'dskonflikter Tidskonflikter i hverdagen opleves o^est som et personligt problem og ikke et organisatorisk problem Coping- og personlig udvikling paradigmet dominerer frem for besky_elsesparadigmet Når Ldskonflikter opleves som et personligt problem søges bl.a. hjælp i selvhjælpsli_eraturen
Du skal og kan klare det selv
Fjern stress på 20 min
Problemet løst på 5 min
Carpe diam så er Lden ikke noget problem
Få styr på dine værdier og mål, så er 'den ikke noget problem det personlige ansvar for eget liv
Tænker posilvt så er knaphed på Ld ikke noget problem
Selvhjælpsli_eraturens budskaber er generelt set alt sammen Quickfix på komplekse problemer på arbejdspladserne - bør måske slet ikke bruges på arbejdspladser?
Tendenser i arbejdets forandring
De to spor som megatrends i arbejdets udvikling 1. Det standardiserende spor 2. Det grænseløse spor
Grænseløst arbejde et paradoks ift. psykisk belastning Grænseløst arbejde er sjovt, udfordrende og selvrealiserende, men det slider på psyken Tilsyneladende har mange medarbejdere aldrig ha^ det så godt og følt sig så dårligt Llpasse
Selvledelse Selvransagelse, selvudvikling, selvstyring, selvrealisering, udfordre sig selv, selvllre_elæggende = Selv accelerering = Det er min egen skyld
De to spor i et og samme arbejde - Modsatsrettede forventninger Selvledelse kombineres med kontrolsystemer Eget ansvar for arbejdets udførelse kombineres med standarter/dokumentation for arbejdets udførelse Mulighed for personligt udviklende arbejdsforhold kombineres med forventninger om lavere sygefravær Frihed til at bestemme hvornår arbejdet udføres kombineres med krav om at jonglere med tiden så deadline overholdes
I grænseløst, men også standardiseret, arbejde bliver håndtering af 'den en kernekompetence Tidsarbejde hvor man jonglerer med Lden mht. at gøre de riglge Lng på de re_e Ldspunkter for at opnå: Overholdelse af Ldsfrister, kvalitet i arbejdet Timing Koordinering og planlægning under uforudsigelighed At bruge Lden på det viglgste (selvom det viglgste ikke alld tæller mest) 18
Summemøde: Hvordan kommer det Ll udtryk i jeres arbejde at håndtering af Ldskonflikter er en kernekompetence, og hvilke Ldstartegier har I udviklet i forhold Ll at jonglere med Lden så opgaverne bliver løst (på trods)?
Vores liv i lineær 'd
ArbejdsLdens længde versus mentale fylde Jens Bonke: - Lange arbejdsdage er mindre stressende end korte (Betyder det at vi arbejder for lidt?) Min fortolkning: I det moderne arbejde er belastningen ikke så meget arbejdsdagens længde, men derimod arbejdets mentale fylde?
Tidsmiljø handler om et fokusski^e: Fra lineær 'd 'l cyklisk 'd Tidens karakter og kvalitet Vores grundrytme er afgørende for vores psyke - Vi bliver syge når vi over Ld ikke kan opretholde hverdagens grundrytmer Arbejdet (Cases) er karakteriseret ved konlnuerlige brud på grundrytmerne Måske kan manglende rytmer forklare den massive udbredelse af arbejdsrelaterede psykiske lidelser
Tidsmiljøet er oplevelser af 'den Tiden som form og oplevelse skabt af: 1. Opgaver 2. RuLner, vaner, pauser, møder, normer og vores omgang med hinanden 3. Hvem gør hvad, hvorhenne, med hvem og i hvilket tempo?
Tidssociologiske begreber Accelereret Ld Øjeblikkelig Ld Komprimeret Ld MellemrumsLd Polykrom Ld Tidsløs Ld
Iden'ficering af 'dsmiljøets kvalitet Bæredyg'gt arbejde (Arbejde med en stærk grundrytme) Sund 'd Human standardisering Indflydelse Human fleksibilitet Psykisk belastende 'd Ekstrem standardisering (Tayloriseret og låst arbejde med brutale rytmer) Ekstrem grænseløshed (KaoLsk og rytmeløst arbejde)
Arbejdspladseksempler Case 1: Nyt IT- system virker ikke og ændrer arbejdets indhold fagligheden udfordres Case 2: Arbejdet ujævnt fordelt. Et ængsteligt forhold Ll Lden stormen kommer! Case 3: KaoLsk kontormiljø med en masse forstyrrelser og fragmentering af arbejdet. Manglende Ld Ll koncentralon og fordybelse betyder at større og svære opgaver skubbes foran Case 4: Synkrone medarbejdere med effeklv arbejdsdeling (Afventer større besparelse) Case 5: Medarbejdere der skaber flow i arbejdet (Afventer centralisering)
Velkendte kilder 'l psykisk nedslidende 'd Arbejdsmængde, tempo og intensitet øges? Uforudsigelighed Manglende rolleklarhed og rollekonflikter
Psykisk belastende tid gennem forandringshastighed Manglende stabilitet Ldsski^er hvor det er svært at få nye rytmer OrganisaLonsændringer Sammenlægninger Det nye som ideal Nye IT- systemer Nye arbejdsgange og nye regler
Psykisk nedslidende 'd: Arbejde rundt om arbejdes kerne Tiden bruges ikke på det viglgste Fraværende ledelse afventer beslutning Irrelevante e- mails og informaloner Udviklingsprojekter Besværlige og klagende borgere Kontrolsystemer og dokumentalon
Kilder 'l psykisk nedslidende 'd Dårlig Lming Individualiseret planlægning Selvledelse når der er brug for fællesledelse/ ledelse Møder uden de riglge mennesker Mange møder om det samme i forskellig regi Manglende informalon
Konklusioner på HK projektet I administralvt arbejde er workflow idealet, men realiteten er konlnuerlige brud med det flow der skaber rytmen. Psykisk nedslidende Ld er primært der hvor har været mange forandringer af arbejdsgangene som bryder grundrytmen uden at der er etableret en ny rytme Det er kun medarbejderne der kan skabe orden i kaos Indflydelsen skaber noget af det flow som standardiseringen og IT- systemerne ikke kan Hver Lng Ll sin Ld skaber sund Ld og én slags Ld Ll alle opgaver skaber psykiske belastende Ld
Summemøde Kan I genkende det billede HK Kommunal projektet tegner?
Tidsmiljø i praksis
Prak'sk fokus for 'dsmiljøindsatser gennem 4 begrebspar Langsom Ld versus hurlg Ld Synkronisering versus desynkronisering Tidsløs Ld versus fragmenteret Ld ProdukLv Ld versus uproduklv Ld
Kilder 'l sund 'd Reducere a\rydelser og forstyrrelser der forhindrer arbejdsflow Plads Ll langsom Ld når det er muligt og nødvendigt Tidslig balance mellem kerneopgave og biopgaver le_e og svære opgaver
Sund 'd gennem fællesskabet Tid 'l at være social Hvorfor er det ikke spildld og hvorfor er det viglgt: - Skaber rytmer i hverdagen - Bidrager Ll synkronisering - Opbygger organisatorisk kapacitet - Buffer mod belastninger - Mennesker der kender hinanden godt arbejder bedre sammen
Sund 'd gennem produk'vitet - fra krav Ll resghed Tidslige barrierer for produklvitet er den største belastning Opgør med Ldsrøvere som betyder at der arbejdes rundt om kerneydelsen ProdukLvitet forbundet med at Ldens karakter skal passe Ll opgaven Arbejde medarbejderne kan stå inde for Kvalitet som produklvitet
Tidsmiljøindsatser Skab opmærksomhed omkring at arbejdspladsen former Lden i fællesskab IdenLficer handlerummet for at disponere Ldsligt i fællesskab
Tidsmiljøindsatser Lave regler, a^aler og kutymer som skaber: Større regelmæssighed og rytmer Fastlagte Ldspunkter for pauser og frokost etc. A^aler om reduceret Llgængelighed i perioder (Under hensyn Ll behovet for vidensdeling) Et godt grundlag for at være sociale i hverdagen