Rapportering for 2013 på den samlede Målplan, herunder Udviklingskontrakt (UK) UK med grå bundfarve

Relaterede dokumenter
Forslag til samlet målplan de med grå bundfarve er forslag til UK

Rapportering for 2012 på den samlede Målplan, herunder Udviklingskontrakt (UK) UK med grå bundfarve

Rapportering for 2014 på den samlede Målplan, herunder Udviklingskontrakt (UK) UK med grå bundfarve

Samlet målplan UK med grå bundfarve

Forslag til udviklingskontrakt

Målplansrapportering 2015 inkl. udviklingskontrakt

Afrapportering på Københavns Universitets udviklingskontrakt halvår 2008

Bestyrelsesmøde nr. 48, 14. september 2010 Pkt. 6 Bilag 2. Universitets- og Bygningsstyrelsen Att.: Jens Peter Jacobsen Bredgade København K

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København

Kl Forberedelse af minisymposium om faglig excellence ved masseuniversiteter (Drøftelse) Forskningsbaseret myndighedssamarbejde (Drøftelse)

Hermed foreligger SCIENCE s delstrategi for uddannelsesområdet.

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Uddannelsesstrategi for. Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) Københavns Universitets Humanistiske Fakultet (KU-HUM)

Afrikastudier - KAN Carsten Selch Jensen. Det Teologiske Fakultet. 27. september År: 2014 År: 2013 År: 2012 Bestand seneste tre år i perioden

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

AU indsatsområde: Skabe uddannelser og studiemiljø af høj kvalitet baseret på innovative læringsmiljøer

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Fakultetets målbare standarder Hvis en målbar standard er fastsat på uddannelsesniveau, anføres uddannelsesnavnet ud for standarden.

Udviklingskontrakt Afrapportering for 2016

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Uddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1

Fakultetets målbare standarder. ECTS pr. fuldtidsstuderende må ikke ligge under 50 ECTS pr. år.

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Studienævn: Musik Opdateret: :35:28

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

De ansatte og studerendes syn på trivsel og tilfredshed på KU

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Ledelsessekretariatet Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Studienævn: Socialt Arbejde Opdateret: :35:28

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne,

DET TEOLOGISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET DET TEOLOGISKE FAKULTET

Erhvervsakademiernes udviklingskontrakter

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring af uddannelser til universitetets ledelse

Målplansrapportering 2016

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Sammenfattende undervisningsevalueringsrapport

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Evaluering af resultatkontrakt for direktør Inge Prip godkendt på bestyrelsesmødet den 23. marts 2017.

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

københavns universitet det teologiske fakultet Målplan Det Teologiske Fakultet

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Målplan KU s samlede styringsredskab til monitorering af udvalgte strategimål og målene i udviklingskontrakten

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Afrapportering af Det Teologiske Fakultets kvalitetssikring

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Skabelon til uddannelsesredegørelse - bachelor- og kandidatuddannelse i naturlig forlængelse af hinanden

Nyt fra Uddannelsesministeriet

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Uddannelse: Socialt arbejde Opdateret :50:53

KORTLÆGNING AF INTERNATIONALISERING

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Retningslinjer for afrapportering af fakulteternes kvalitetssikring

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Målplansrapportering 2017

Professionshøjskolernes udviklingskontrakter

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Strategi og handleplaner for Institut for Klinisk Medicin

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Afrapportering 2013 af udviklingskontrakt University College Lillebælt. Bilag 1 Afrapportering 2013 af udviklingskontrakter

Principper for studiestarten

Resultatlønskontrakt for rektor Hans Erik Duschek-Hansen 2017

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning

Bestyrelsesmøde nr. 90 den 20. sep Pkt.9a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Notat om sammenligningsgrundlag

Gennemsnitligt for alle uddannelser skal 83 pct. af de. fortsat være

Det Tekniske Fakultet. Kandidatintroduktion 2017 Ingeniøruddannelserne SDU Fakultetsniveau

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Københavns Universitets udviklingskontrakt

Ansattes syn på trivsel og tilfredshed på KU

Om de enkelte indsatser angives en kort beskrivelse samt indikator for målopfyldelse. Indikatorer angives i parentes. 2

Indsatsområde og indsatser 1 Andele Målopfyldelse 2

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

Kandidatuddannelsen i idrætsteknologi

25 pct. Opfyldt. Opfyldt svarende til 25 pct. Projektet har fået navnet Absalon E.

Strategi og ledelsesgrundlag - på vej mod

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Sammenfatning af status for uddannelseskvalitet på KU, jf. afrapportering til rektor pr. 1. oktober 2015 Sagsbehandler Uddannelsesservice

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

SDUs strategi for studie- og karrierevejledning

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

Transkript:

Rektorsekretariatet Den 10. april 2014 Bestyrelsesmøde nr. 72, den 29. april 2014 Pkt. 5. Bilag 1 på den samlede Målplan, herunder Udviklingskontrakt (UK) UK 2012-14 med grå bundfarve Som besluttet ved bestyrelsens fastlæggelse af Målplanen for strategi 2016 og Udviklingskontrakt 2012-14 rapporteres der årligt samlet på milepælene i Målplanen på tidspunktet for behandlingen af Årsrapporten, idet rapporteringen af de mål der knytter sig til UK 2012-14 indgår i såvel den samlede målplan som i selve Årsrapporten. Hermed rapportering for den samlede Målplan 2013. UK-målene er markeret med grå bundfarve. Teksten for rapporteringen på UK-målene er indarbejdet i Årsrapporten for 2013. Målplanen indeholder 27 rapporteringspunkter. Resultatet for 2013 viser, at milepælene i 23 af målene er nået, 1 er delvist nået, og 2 er ikke nået. Derudover er der 1 mål, hvor det anbefales, at målet udgår af målplanen idet målemetoden ikke længere er dækkende for aktiviteten. Af de 27 rapporteringspunkter knytter de 15 sig til UK 2012-14, og her er milepælene nået for 12 punkter, delvist nået for 1 punkt og ikke nået for 2 punkter. Nedenstående oversigt angiver disse resultater, og efterfølgende gennemgås målene et for et. 1. UK 1. Heltidsstudier på KU UK Målepunkt 1.1 Minimums timeantal på 12 timer/ugen i de 14 semesteruger for alle bachelorstudier i 2014. UK Målepunkt 1.2 Dokumentation for vejledende heltidsstudieplaner dækkende 37 timer pr. uge på bacheloruddannelserne. 2. UK 6. Studieeffektivitet UK Målepunkt 6.1 6 % stigning i ECTS pr. heltidsstuderende på bachelorstudierne i kontraktperioden. UK Målepunkt 6.2 6 % stigning i ECTS pr. heltidsstuderende på kandidatstudierne i kontraktperioden. Målopfyldelse 2013 Gul 3. Studiegennemførsel Udbud af sommerkurser, særligt med henblik på valgfag. 4. God studie- og karrierevejledning Studievejledningsstrategi 2016 igennem hele studiet Karrierevejledningsstrategi 2016 5. Et transparent indre marked for uddannelserne 6. UK 4. Sammenhæng i uddannelsessystemet professionsbachelorer m.v. Tydelige vejledningstilbud fra første til sidste studiedag Antal registrerede STÅ optjent på et andet fakultet. UK Målepunkt 4.1 Tredobling af antallet af formaliserede uddannelsessamarbejder indgået med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne inden for kontraktperioden. UK Målepunkt 4.2 Rød Rød Målemetoden ikke længere relevant 1

7. UK 5. Organisering af skole og gymnasiebesøg 8. UK 3. Øget internationalisering i uddannelserne 9. Internationale talenter på ph.d.-uddannelsen 10. Bedre kvalitet gennem universitetspædagogisk kompetenceudvikling 11. UK 2. Studerendes samarbejde med omverdenen 12. Arbejdsmarkedsparate dimittender 13. Styrke sammenhængen mellem forskning og uddannelse 14. UK 7. Studerende som iværksættere 15. Rekruttering af udenlandske forskere 16. Studerende med bedre sprogkompetencer 17. UK 9. Øget forskningsproduktion 18. Mål for international forskningsformidling - effektmål for omverdenskommunikation 19. UK 10. Fremgang i offentlig konkurrenceudsat forskningsfinansiering 20. UK 11. Fremgang i privat forskningsinvestering på KU Stigning på 5 % i kontraktperioden i optag af bachelorer og professionsbachelorer fra andre danske uddannelsesinstitutioner på universitetets kandidatuddannelser. UK Målepunkt 5.1 Antallet af gymnasieelevbesøg på universitetet øges med 12 % i kontraktperioden. UK Målepunkt 3.1 Antallet af internationale studerende uden for Norden optaget på hele kandidatuddannelser skal stige med 6 % over kontraktperioden. UK Målepunkt 3.2 10 % stigning i antal studerende, som optaget på Københavns Universitet, der rejser på udlandsophold. Andelen af nyindskrevne udenlandske studerende på 4+4- ordningen og 3+5-ordningen (inkl. tilsagnsordningen). Andel af ansatte post.doc., lektorer, professorer og tekniskadministrativt personale, der deltager i pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling. UK Målepunkt 2.1 Andelen af kandidatspecialer, hvor der foreligger kontrakt mellem en studerende og ekstern partner, øges til 15 % over kontraktperioden. Sikre gode opdaterede dimittendundersøgelser, hvor resultaterne indgår i løbende kvalitetssikring af uddannelsernes relevans bl.a. gennem mere aktiv brug af aftagerpanelerne. Andel af eksternt finansierede forskere, der underviser og vejleder på bachelor- og kandidatuddannelserne. UK Målepunkt 7.1 Antallet af virksomheder, der startes af studerende fra KU, vil i 2012 være øget med mindst 10 % i forhold til gennemsnittet for perioden 2005-2009, dvs. 132 ved udgangen af kontraktperioden. Måltal for antal udenlandske VIP er, opgjort på bestandstal. Udenlandske VIP er defineres her som ansatte adjunkter, lektorer, professorer mso og professorer med anden nationalitet end dansk. Procesmål det første år: Nedsættelse af et KU-sprogudvalg til at fastsætte nærmere handlingsplan, baseret på videreudvikling af ideer fra bl.a. kompetenceudvalget på HUM. UK Målepunkt 9.1 Antallet af point i den bibliometriske forskningsindikator vil udvise en vækst på 6 % i kontraktperioden efter den nuværende opgørelsesmetode i BFI. Omtale af University of Copenhagen i verdens 4.000 førende engelsksprogede aviser og tilhørende onlineplatforme i hele verden målt i den internationale avisdatabase Lexis Nexis. UK Målepunkt 10.1 Omsætningen for offentlige konkurrenceudsatte midler til forskning (nationalt og internationalt, herunder EU), vil stige med i gennemsnit 5 % pr. år i kontraktperioden. UK Målepunkt 11.1 Omsætningen i form af midler fra private danske virksomheder og fonde til forskning og forskningssamarbejde vil stige med i gennemsnit 5 % pr. år i kontraktperioden. 21. UK 8. Kommercialisering UK Målepunkt 8.1 2

af forskningsresultater 22. Årlig trivselsmåling for alle KU ansatte og studerende 23. Årlig måling af - brug og tilfredshed med de administrative ydelser - for alle KU ansatte og studerende Antallet af licensaftaler med danske og udenlandske virksomheder på baggrund af patenterede opfindelser indgået på Københavns Universitet vil stige med i gennemsnit 3 % per år i kontraktperioden. Årlig trivselsmåling for alle studerende og ansatte. De lovpligtige trivselsmålinger APV (arbejdspladsvurdering) og UMV (undervisningsmiljøvurdering) laves hvert 3 år, og disse suppleres med minitrivselsmåling i de 2 mellemliggende år. Der laves årlig måling/feedback på de administrative ydelser, således at såvel brugerne (forskere og studerende) som udbyderne (administrationen) får en systematisk mulighed for at tilpasse ydelser efter behov og rammer. 3

1. Heltidsstudier på KU (UK mål 1) Københavns Universitet vil sikre, at alle uddannelser tilbyder tilstrækkelig relevant undervisningstid og vejledning til, at alle studerende kan opnå dyb faglig indsigt. Universitetet vil også arbejde for, at den studerendes uge fyldes ud af relevante, strukturerede udfordringer, også selv om ikke alle gøremål er holdundervisning og forelæsninger. UK Målepunkt 1.1 Minimums timeantal på 12 timer/ugen i de 14 semesteruger for alle bachelor-studier i 2014. 2012: Udgangspunkt og opgørelsesmetode konkretiseres 2013: 75 % af bachelor-studierne har minimums timeantal på 12 timer/ugen i de 14 semesteruger 2014: 100 % af bachelor -studierne har minimums timeantal på 12 timer/ugen i de 14 semesteruger Samlet set udbydes der mindst 12 timers undervisning på alle semestre af bacheloruddannelsen i efteråret 2013-foråret 2014 på 52 ud af universitetets 81 uddannelser, svarende til 64 % af uddannelserne. I forhold til udgangspunktet i 2012 er det næsten en fordobling. Alle fakulteterne er klar over vigtigheden af timeomfanget, og der arbejdes målrettet på at målet på 100 % i 2014 vil blive nået. n for 2013 er delvis nået. Bemærkning: Da vi ikke er nået fuldt i mål, skal der til Årsrapporten forklares særskilt, da det er et UK-mål. Nedenstående forklaring er indsat i Årsrapporten for 2013: Universitetet har iværksat en række tiltag mhp. at øge kontakten mellem de studerende og lærerne. I viften af tiltag indgår også udviklingsmålet om at tilbyde 12 timer som minimum, hvor resultatet i 2013 er, at 64 % af uddannelserne tilbyder mindst 12 timers undervisning på alle bachelor-semestrene. Som et trin på vejen har universitetet arbejdet med at kunne tilbyde mindst 8 timers undervisning om ugen, her er resultatet for 2013, at 91 % af uddannelserne tilbyder mindst 8 timers undervisning på alle bachelor-semestrene. Mest markant er fremgangen på Det Humanistiske Fakultet, hvor antallet at uddannelser med mindst 12 timers undervisning på BA er vokset til over 50 % i 2013, fra et meget lavt udgangspunkt i 2012. Der er således en god udvikling i gang, og det forventes, at målet for 2014 på 100 % bliver nået. UK Målepunkt 1.2 Dokumentation for vejledende heltidsstudieplaner dækkende 37 timer pr. uge på bacheloruddannelserne. 2012: Udgangspunkt og opgørelsesmetode konkretiseres 2013: 75 % af uddannelserne kan dokumentere heltidsstudieplaner dækkende 37 timer pr. uge 2014: 100 % af uddannelserne kan dokumentere heltidsstudieplaner dækkende 37 timer pr. uge 4

Alle uddannelser på universitetet har i løbet af 2013 udformet vejledende ugeplaner for de studerende, der baserer sig på heltidsstudier. n for 2013 er nået. 2. Studieeffektivitet (UK mål 6) Københavns Universitet vil fortsat arbejde for, at studerende kommer hurtigere igennem studierne, så bachelorstuderende reducerer studietiden med 3 måneder og kandidatstuderende med 2 måneder i kontraktperioden. UK Målepunkt 6.1 6 % stigning i ECTS pr. heltidsstuderende på bachelorstudierne i kontraktperioden. 2012: 1 % stigning ift. udgangspunktet svarende til 40,7 ECTS 2013: 3,5 % stigning ift. udgangspunktet svarende til 41,7 ECTS 2014: 6 % stigning ift. udgangspunktet svarende til 42,7 ECTS 1 Opgørelsen for studieåret 2013 viser, at målet ikke blev nået i 2013. Der har været både opadgående og nedadgående udviklinger i løbet af 2013, men det samlede resultat viser en mindre tilbagegang på gennemsnitlig 0,2 ECTS i forhold til 2012, idet 2013-resultatet viser en gennemsnitlig ECTS-produktion på 40,5 pr. studerende. n for 2013 er ikke nået. UK Målepunkt 6.2 6 % stigning i ECTS pr. heltidsstuderende på kandidatstudierne i kontraktperioden. 2012: 1 % stigning ift. udgangspunktet svarende til 32,6 ECTS 2013: 3,5 % stigning ifht. udgangspunktet svarende til 33,4 ECTS 2014: 6 % stigning ifht. udgangspunktet svarende til 34,3 ECTS Ej heller på KA-niveauet er målet nået. Også her er effektiviteten ret forskellig imellem fakulteterne, med udviklinger i både opadgående og nedadgående retninger i forhold til 2012, men samlet set er resultatet faldet i forhold til 2012 til 31,5 ECTS i gennemsnit pr. KA-studerende. n for 2013 er ikke nået. Bemærkning: Da vi ikke er nået fuldt i mål, skal der til Årsrapporten forklares særskilt, da det er et UK-mål. Nedenstående forklaring er indsat i Årsrapporten for 2013: 1 KU og UI har været i dialog om udgangspunktet for målepunkterne 6.1 og 6.2. UI er indforstået med, at milepælene i 2013 og 2014 justeres, så de oprindelige vækstmål på 2,5 pct. i 2013 og 5,0 pct. i 2014 nås i forhold til et faktuelt udgangspunkt i 2012 som angivet ovenstående. 5

Det er vanskeligt at sige noget entydigt om årsagerne til, at produktionen af ECTS ikke har udviklet sig bedre i 2013 end det har været tilfældet, men det er universitetets opfattelse, at lavkonjunkturen fortsat spiller ganske stærkt - negativt - ind på de studerendes studieaktivitet. For KU er det imidlertid afgørende vigtigt, ikke bare at udviklingen skal vendes, men også at de studerende får et aktivt og udbytterigt studieliv, der udfordrer og dygtiggør dem igennem hele studiet. De studerende er naturligvis væsentlige aktører i denne proces, men også universitetet har et ansvar, både hvad angår studierammer og indhold. Derfor har KU i forlængelse af studiefremdriftsreformen sammen med de studerende hen over vinteren 2013-14 haft nedsat et udvalg, som har arbejdet med forslag til initiativer, der kan bidrage til at de studerende kan komme sikrere og hurtigere igennem studierne. Udvalget har afgivet rapport med ti initiativer, hvoraf her kan nævnes følgende fem som vurderes at ville kunne få direkte indflydelse på de studerendes studieeffektivitet: Eventuelle barrierer for at de studerende kan læse fuld tid skal fjernes. Der indføres mere strukturerede uddannelsesforløb, så de studerende lettere kan visualisere deres individuelle forløb. Alle kursers ECTS-vægt skal vurderes for at sikre, at arbejdsbelastning og ECTS er samstemmende. Udvalget af sommerkurser udvides med både obligatoriske og valgfrie fag, så de studerende lettere kan indhente fag, de mangler. Der indføres introduktionsforløb på KA-uddannelserne. Selvom højere effektivitet er en uomgængelighed skal det ikke glemmes, at kvaliteten af uddannelserne er lige så vigtigt, om ikke mere. Og nok så vigtigt, at der ikke behøver at være noget modsætningsforhold imellem disse størrelser. Derfor har universitetet også iværksat en række tiltag til at udvikle selve studielivet og dermed forbinde effektiviteten og kvaliteten hos de studerende. Her skal blot nævnes: Initiativet med mindst 12 timers undervisning om ugen på bacheloruddannelserne, som nu udvikles til også at omfatte mindst 8 timer om ugen på alle kandidatuddannelser i det første år, altså før specialet. Universitetet investerer 20 millioner kr. i flere læsepladser, mentorordninger og hjemstavnslokaler, ganske som det kendes fra Storbritannien, hvor hver studieretning har et fast tilholdssted på campus. Og udviklingen af de studerendes itunderstøttelse med alt fra mere trådløst net over udviklingen af en app til en forbedring af vort kursuskatalog. 3. Studiegennemførsel Indikator Udbud af sommerkurser, særligt med henblik på valgfag. Inden udgangen af 2014 udbyder hvert fakultet sommerkurser i et omfang svarende til 10 ECTS. Inden udgangen af 2016 er dette udbud øget til 20 ECTS. Der er ikke sat specifikke delmål for 2013, men alle fakulteter udbyder kurser, der som minimum i omfang svarer til 10 ECTS. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, aktiviteten er tilfredsstillende i gang. 6

4. God studie- og karrierevejledning igennem hele studiet Indikatorer Studievejledningsstrategi 2016 Karrierevejledningsstrategi 2016 Tydelige vejledningstilbud fra første til sidste studiedag Inden udgangen af 2012 foreligger ny strategi for KU s studievejledning på bachelor- og kandidatniveau, samt ny strategi for KU s karrierevejledning fra bachelor- til ph.d.-niveau. Et væsentligt formål er at mindske frafald gennem studiet. Endvidere skal der inden udgangen af 2014 være etableret målrettet og let tilgængeligt tilbud til alle studerende om studie- og karrierevejledning fra første til sidste studiedag. Bestyrelsen vedtog i december 2013 en ny Studie- og karrierevejledningsstrategi. Med strategien sætter KU fokus på at understøtte studerendes fremdrift og forebygge frafald og forsinkelse med endnu bedre vejledning i overgangssituationer i studiet (studiestart, valg af fag undervejs og overgang til arbejdsmarked). Der skal også tilbydes endnu bedre vejledning til internationale studerende og gives karrierevejledning allerede fra første studiedag. I foråret 2014 skal strategiens mål udfoldes på fakulteterne i konkrete handleplaner. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, aktiviteten er tilfredsstillende i gang. 5. Et transparent indre marked for uddannelserne Indikator Antal registrerede STÅ optjent på et andet fakultet. Indekseret: 2011 = indeks 100. Målet er, at aktiviteten stiger fra indeks 100 i 2011 til 110 i 2014. STÅ-optjeningen på tværs af fakulteterne er faldet yderligere i 2013, fra indeks 72 i 2012 til indeks 66 i 2013. Som beskrevet i ÅR 2012 år skyldes en stor del af faldet overflytningen af propædeutisk undervisning fra HUM til TEO for de teologiske studerende. Derudover tager et stigende antal studerende på udlandsophold, hvilket betyder, at de valgfrie ECTS i uddannelserne i højere grad benyttes til udlandsophold, hvilket i sig selv positivt, også i forhold til at opnå den krævede balance på ind- og udrejse. Der arbejdes fortsat på fakulteterne med at indføre mobilitetsvinduer, der skal gøre det lettere for studerende bl.a. at læse i udlandet, ligesom CBS sammen med JUR og SAMF er ved at etablere et samarbejde om et indre marked, der skal gøre det lettere for studerende at tage kurser på tværs af fakulteter og institutioner. Temaet vil også indgå i en Senatsdrøftelse i maj 2014. Målemetoden er ikke længere relevant i sin oprindelige form, og det anbefales, at målet udgår af målplanen. 7

6. Sammenhæng i uddannelsessystemet professionsbachelorer m.v. (UK mål 4) Københavns Universitet vil videreudvikle mulighederne for overgange mellem uddannelser og uddannelsesinstitutioner og derigennem bidrage til at skabe større sammenhæng i uddannelsessystemet for videregående uddannelser. Københavns Universitet vil endvidere arbejde på at styrke fleksibiliteten i overgangen fra bachelor til kandidat, også ved optag på kandidatuddannelserne af bachelorer fra andre institutioner. UK Målepunkt 4.1 Tredobling af antallet af formaliserede uddannelsessamarbejder indgået med professionshøjskolerne og erhvervsakademierne inden for kontraktperioden. 2012: KU har 3 aftaler 2013: KU har 5 aftaler 2014: KU har 6 aftaler Målet om 5 aftaler i 2013 er nået. Som rapporteret for 2012 er et arbejde imellem KU og professionshøjskolerne Metropol og UCC igangsat med henblik på at undersøge muligheden for yderligere formaliseret samarbejde på uddannelsesområdet, herunder etablering af nogle kandidatstudier af særlig relevans for professionsbachelorer. Dette arbejde er fortsat i 2013, og det er aftalt med professionshøjskolerne, at de nærmere skal vurdere behovet for nye KA uddannelser med særlig relevans for professionshøjskolernes studerende. Det forventes at professionshøjskolerne vender tilbage herom i 1. halvår 2014. n for 2013 er nået. UK Målepunkt 4.2 Stigning på 5 % i kontraktperioden i optag af bachelorer og professionsbachelorer fra andre danske uddannelsesinstitutioner på universitetets kandidatuddannelser. 2012: 1 % stigning i forhold til udgangspunktet, svarende til 549 2013: 3 % stigning i forhold til udgangspunktet, svarende til 560 2014: 5 % stigning i forhold til udgangspunktet, svarende til 571 Optællingen af kandidatoptag med adgangsgrundlag fra andre danske uddannelsesinstitutioner viser, at der blev optaget 806 i 2013, svarende til knap 50 % over målet for 2013. n for 2013 er nået. 8

7. Organisering af skole- og gymnasietilbud på KU (UK mål 5) Ved at øge antallet af gymnasiebesøg på universitetet ønsker universitetet at skabe en bedre sammenhæng i uddannelsessystemet i overgangen fra gymnasium til universitet. Motiverede og studieafklarede studerende vil mindske frafaldet og sikre en hurtigere gennemførelse af studierne. Interessen for en universitetsuddannelse skal vækkes gennem en tættere relation til gymnasierne, hvor eleverne kan stifte bekendtskab med universitetets fag og studiemiljø i god til før deres endelige studievalg. UK Målepunkt 5.1 Antallet af gymnasieelevbesøg på universitetet øges med 12 % i kontraktperioden. 2012: Skoleåret 2011-12: Opgøres første gang på et defineret grundlag sommeren 2012. (skøn på 27.000 skal endeligt verificeres!) 2013: Skoleåret 2012-13: 2012 + 6 % 2014: Skoleåret 2013-14: 2012 + 12 % Antallet af gymnasiebesøg (gymnasieelever og lærere) på KU i skoleåret 2012/13 var i alt 38.254, svarende til godt 8 % over 2013-målet. n for 2013 er nået. 8. Øget internationalisering i uddannelserne (UK mål 3) Københavns Universitet tiltrækker traditionelt en del studerende fra de nordiske lande. I kontraktperioden ønsker universitetet særligt at styrke rekrutteringen af studerende med en anden nationalitet end svensk, norsk, finsk, islandsk og færøsk. Derudover ønsker Københavns Universitet at øge antallet af KU-studerende, der tager på udvekslingsophold. UK Målepunkt 3.1 Antallet af internationale studerende uden for Norden optaget på hele kandidatuddannelser skal stige med 6 % over kontraktperioden. 2012: + 2 % ift. udgangspunktet, svarende til 1.428 2013: + 4 % ift. udgangspunktet, svarende til 1.456 2014: + 6 % ift. udgangspunktet, svarende til 1.484 9

Opgørelsen er baseret på Danske Universiteters nøgletal. Resultatet for 2013 viser et antal på 2.581 studerende, hvilket er mere end 75 % højere end det fastsatte måltal for 2013. n for 2013 er nået. UK Målepunkt 3.2 10 % stigning i antal studerende, som optaget på Københavns Universitet, der rejser på udlandsophold. 2012: Stigning på 3 % ifht. udgangspunktet, svarende til 1.564 2013: Stigning på 6 % ifht. udgangspunktet, svarende til 1.609 2014: Stigning på 10 % ifht. udgangspunktet svarende til 1.670 Antallet af udrejsende studerende var i 2013 på 2.102 studerende. Det er godt 30 % højere end måltallet for 2013. n for 2013 er nået. 9. Internationale talenter på ph.d.-uddannelsen Indikator(er) Andelen af nyindskrevne udenlandske studerende på 4+4-ordningen og 3+5-ordningen (inkl. tilsagnsordningen). Målet er at tiltrække flere udenlandske talenter til ph.d.-uddannelsen på KU ved at integrere kandidat- og ph.d.-uddannelsen. For ikke-eu/eøs borgere vil statsstipendieordningen kunne anvendes som en finansieringsmodel til kandidatuddannelsen. Målet er, at andelen af nyindskrevne udenlandske studerende på 4+4-ordningen og 3+5-ordningen (inkl. tilsagnsordningen) som minimum i 2016 skal udgøre 5 % af det samlede antal nyindskrevne ph.d.-studerende. 3+5-ordningen træder først i kraft i 2014, men KU har dog pr. 31. december 2013 nyindskrevet tre udenlandske ph.d.-studerende på 4+4-ordningen og to udenlandske ph.d.-studerende på 3+5- ordningen (som pilot) svarende til henholdsvis 0,3 % og 0,2 % af den samlede nyindskrivning. Indskrivningen af udenlandske ph.d.-studerende på 4+4- og 3+5-ordningerne svarer til i alt 0,5 % af den samlede nyindskrivning. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, aktiviteten er tilfredsstillende i gang. 10. Bedre kvalitet gennem universitetspædagogisk kompetenceudvikling 10

Indikatorer Andel af ansatte post.doc., lektorer, professorer og teknisk-administrativt personale, der deltager i pædagogisk/didaktisk kompetenceudvikling. Se under udgangspunkt. Målet er, at flere lektorer og professorer i perioden deltager i en pædagogisk, didaktisk kompetenceudviklingsaktivitet. Projektet forløber efter tidsplanen. Der er igangsat delprojekter om kompetenceudviklingsforløb for studieledere, undervisningsportfolio som kompetenceudviklingsredskab og kortlægning af underviseres behov for korte, praksisnære pædagogiske kurser. Desuden har en arbejdsgruppe afleveret rapport til KUUR med forslag til udformning af et Teaching Academy. Der er gennemført en revurdering af governancestrukturen i projektet, således at KUUR nu er styregruppe for projektet. Det er vurderingen, at målene kan nås inden for projektperioden. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, aktiviteten er tilfredsstillende i gang. 11. Studerendes samarbejde med omverdenen (UK mål 2) Københavns Universitet ønsker at de studerendes viden bruges og bringes i spil på arbejdsmarkedet, og at studerende gøres mere arbejdsmarkedsbevidste. Derfor ønsker universitetet at flere studerende inddrager eksterne parter i forbindelse med specialearbejdet. UK Målepunkt 2.1 Andelen af kandidatspecialer, hvor der foreligger kontrakt mellem en studerende og ekstern partner, øges til 15 % over kontraktperioden. 2012: Udgangspunkt etableres 2013: 7,5 % af kandidatspecialerne er udarbejdet med inddragelse af ekstern part 2014: 15 % af kandidatspecialerne i er udarbejdet med inddragelse af ekstern part Den systemmæssige funktionalitet i det studieadministrative system STADS er på plads, mens der dog fortsat arbejdes med at få indarbejdet en solid ensartet registreringspraksis. Derfor har en manuel eftertælling været nødvendig ifm årets opgørelse. Det samlede resultat viser, at der har været ca. 500 specialer hvor den studerende har haft et samarbejde med en ekstern part, svarende til godt 11 % af det samlede antal specialer på 4.323 i 2013. n for 2013 er nået. 12. Arbejdsmarkedsparate dimittender 11

Indikator(er) Sikre gode opdaterede dimittendundersøgelser, hvor resultaterne indgår i løbende kvalitetssikring af uddannelsernes relevans bl.a. gennem mere aktiv brug af aftagerpanelerne. Andelen af uddannelser der har gennemført dimittendundersøgelser inden for de seneste 3 år skal i slutningen af 2014 være på mindst 1/3. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, men bl.a. har alle de humanistiske kandidatuddannelser gennemført dimittendundersøgelser i 2013, og alene det er nok til at målet for 2014 nu er nået. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, aktiviteten er tilfredsstillende i gang. 13. Styrke sammenhængen mellem forskning og uddannelse Indikatorer Andel af eksternt finansierede forskere, der underviser og vejleder på bachelor- og kandidatuddannelserne. På baggrund af udgangspunktet som fastlægges ved slutningen af 2012 fastsættes mål. målet er i første omgang monitoreret igennem en forespørgsel, der viser, at ud af de i alt 797 VIP ansatte på centrene, bidrager 142 VIP til undervisning og 127 til vejledning på BA uddannelse. På KA uddannelser bidrager 160 til undervisning og 180 til vejledning. Det skal bemærkes, at samme VIP godt kan indgå i flere af de nævnte funktioner. Aktiviteten har fortsat stor bevågenhed. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, aktiviteten er tilfredsstillende i gang. 14. Studerende som iværksættere (UK mål 7) Det er en del af universitetets Strategi 2016 at integrere innovation i undervisningen, hvor det er relevant. Med KU s deltagelse i projekterne Next Generation og CIEL er der bl.a. fokus på at integrere entreprenørskabsforløb i allerede eksisterende kurser og dermed koble innovation og iværksætteri tættere til de faglige miljøer. Der er også stort fokus på at skabe kulturelle ændringer og styrke både studerendes og underviseres entreprenørielle mind-set og kompetencer. Forventningen er, at projekterne vil skabe en øget innovationskapacitet i den forstand, at de studerende bliver klædt bedre på til at starte egen virksomhed. Det er derfor relevant og interessant at formulere målsætninger for antallet af virksomheder, der startes af studerende eller dimittender fra KU. UK Målepunkt 7.1 Antallet af virksomheder, der startes af studerende fra KU, vil i 2012 være øget med mindst 10 % i 12

forhold til gennemsnittet for perioden 2005-2009, dvs. 132 ved udgangen af kontraktperioden. 2012 og 2013: Der vil i forbindelse med Årsrapporterne for årene 2012 og 2013 blive rapporteret på resultaterne opnået i 2010 og 2011. Der vil blive analyseret på tallene mhp., om der kan opstilles karakteristika for hvad der fører til virksomhedsopstart og hvordan det evt. kan stimuleres. 2014: på 132, som opgøres med udgangen af kontraktperioden 2012-14 (opgøres marts 2015) Udviklingen på dette mål monitoreres med tal fra Danmarks Statistik der går to år tilbage. I 2013 således på 2011-tal. Status for målingen af 2011 viser, at 155 iværksættervirksomheder er startet af KU s studerende i opgørelsesperioden, hvilket er en stigning i forhold til baseline (på 120, lig med gennemsnit for perioden 2005-9) på 29 %. n for 2013 er nået. 15. Rekruttering af udenlandske forskere Indikatorer Måltal for antal udenlandske VIP er, opgjort på bestandstal. Udenlandske VIP er defineres her som ansatte adjunkter, lektorer, professorer mso og professorer med anden nationalitet end dansk. Forøge andelen af udenlandske VIP ere ift det totale antal VIP er med en stigning på 0,5 procentpoint pr. år dvs. over fire år en stigning fra 17,2 % til 19,2 %. Målet om 19,2 % ansatte med udenlandsk nationalitet i 2015 er allerede nået, idet andelen ved udgangen af 2013 er på 21 %. Emnet har stor opmærksomhed på fakulteterne, ligesom der fra centralt hold via en fælles KU enhed International Staff Mobility arbejdes med øget service og trivsel ved ankomst til DK, bl.a. i form af øget spouse hjælp, målrettet kommunikation om KU som arbejdsplads på engelsk, samt arrangementer der introducerer til dansk kultur og skaber netværk. KU har ligeledes etableret en Tenure Track adjunkt stilling, der også skal medvirke til at tiltrække internationale talenter. n for 2013 er nået. 16. Studerende med bedre sprogkompetencer Indikatorer Procesmål det første år: Nedsættelse af et KU-sprogudvalg til at fastsætte nærmere handlingsplan, baseret på videreudvikling af ideer fra bl.a. kompetenceudvalget på HUM. Udvalget nedsat og forslag fremlagt inden udgangen af 2012. 13

Som udløber af KU sprogudvalg er der udarbejdet en Sprogstrategisk satsning flere sprog til flere studerende, med sigte på internationalisering af uddannelserne og bedre sprogkompetencer hos de studerende. Projektet skal ruste de studerende til studie- og praktikophold i udlandet og til den stigende internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet generelt. Den tidligere islandske præsident og nu UNESCO-ambassadør for fremme af verdens sproglige forskelligheder, kvinderettigheder og uddannelse Vigdis Finnbogadóttir er udnævnt til protektor for Sprogsatsningen. Der er ikke fastsat milepæl for 2013, aktiviteten er tilfredsstillende i gang. 17. Øget forskningsproduktion vækst i point i BFI-modelen (UK mål 9) Forskningen frembringer resultater der præsenteres direkte ind i forskningens egen verden, her er produktionen af forskningsartikler, bøger og videnskabelige skriftlige bidrag et uomgængeligt redskab til kommunikation, diskussion og udvikling forskerne imellem. Denne skriftlige forskningspræsentation indgår samtidig i den ministerielle budgetmodel og har derfor også økonomisk betydning for universitetet. UK Målepunkt 9.1 Antallet af point i den bibliometriske forskningsindikator vil udvise en vækst på 6 % i kontraktperioden efter den nuværende opgørelsesmetode i BFI. 2012: + 2 % ud fra udgangspunktet på 5.828, svarende til 5.945 2013: + 4 % ud fra udgangspunktet på 5.828, svarende til 6.061 2014: + 6 % ud fra udgangspunktet på 5.828, svarende til 6.178 Uddannelses- og Forskningsministeriet offentliggjorde i oktober 2013 BFI-tallene for 2012. KU opnåede et samlet antal point på 7.512, hvilket ligger knap 25 % over måltallet for 2013. n for 2013 er nået. 18. Mål for international forskningsformidling - effektmål for omverdenskommunikation Indikator(er) Omtale af University of Copenhagen i verdens 4.000 førende engelsksprogede aviser og tilhørende onlineplatforme i hele verden målt i den internationale avisdatabase Lexis Nexis. Søgning kan også omfatte spansksprogede aviser fra hele verden. Bør også relateres til opgørelse over, hvor mange engelsksprogede nyheder/pressemeddelelser fakulteterne udsender hvert enkelt år. 14

Omtalen skal stige med 5 pct. i måleperioden. Antallet af internationale omtaler for 2013 var 1.588, hvilket er godt 40 % højere end i 2011 (1.125). n for 2013 er nået. 19. Vækst i offentlig konkurrenceudsat forskningsfinansiering (UK mål 10) Det finansielle billede viser, at det for universitetets forskning bliver stadig vigtigere at forbedre hjemtaget af konkurrenceudsatte forskningsmidler, hvis forskningen skal fastholde og udvikle sin høje internationale standard. En målsætning om stigning i omsætningen for offentlige konkurrenceudsatte midler er derfor yderst relevant. UK Målepunkt 10.1 Omsætningen for offentlige konkurrenceudsatte midler til forskning (nationalt og internationalt, herunder EU), vil stige med i gennemsnit 5 % pr. år i kontraktperioden. 2012: + 5 % ud fra udgangspunktet på 1.147, svarende til 1.204 mio. kr. 2013: + 10 % ud fra udgangspunktet på 1.147, svarende til 1.262 mio. kr. 2014: + 15 % ud fra udgangspunktet på 1.147, svarende til 1.319 mio. kr. Der er nået et resultat på 1.427 mio. kr., svarende til en stigning på knap 25 % i forhold til baseline og en stigning på 6 % i forhold til 2012. Der kan dermed fortsat aflæses en pæn udvikling. Det skal dog nævnes, at resultat for 2013 også er realiseret i kraft af hjemtagne bevillinger fra tidligere år, som indgår i den omsætning for 2013, der danner basis for rapporteringen. n for 2013 er nået. 20. Vækst i privat forskningsinvestering på KU (UK mål 11) Københavns Universitet indgår allerede i samarbejde med en række forskningsaktive virksomheder og fonde og det er fortsat en ambition i Strategi 2016 at udvikle forskningssamarbejde mellem universitetet og eksterne samarbejdspartnere i en fælles værdiskabende proces. En måde, hvorpå man kan vurdere, om KU fortsat, og i stigende grad, opfattes som en attraktiv samarbejdspartner, er ved at vurdere den private forskningsinvestering på universitetet. Målet er således et godt udtryk for offentlig-privat samarbejde, og delvist for universitetets innovationskapacitet, både i sam- 15

arbejde med forskningsbaserede virksomheder og via GTS med mindre, forskningsbaserede virksomheder. Da samarbejdet også inkluderer studerende i den konkrete udførelse, vil det også kunne stimulere disses innovationslyst. UK Målepunkt 11.1 Omsætningen i form af midler fra private danske virksomheder og fonde til forskning og forskningssamarbejde vil stige med i gennemsnit 5 % pr. år i kontraktperioden. 2012: + 5 % ud fra udgangspunktet på 590 mio. kr., svarende til 620 mio. kr. 2013: + 10 % ud fra udgangspunktet på 590 mio. kr., svarende til 649 mio. kr. 2014: + 15 % ud fra udgangspunktet på 590 mio. kr., svarende til 679 mio. kr. Der er nået et resultat på 744 mio. kr. svarende til en stigning på godt 25 % i forhold til baseline. I forhold til 2012 er der dog tale om et mindre fald fra 762 mio. kr. n for 2013 er nået. 21. Kommercialisering af forskningsresultater (UK mål 8) Kommercialisering af forskningsresultater er én af de metoder, hvormed KU overfører viden til det omgivende samfund. Det sker bl.a. via licensaftaler til eksisterende og nye virksomheder. Antallet af indgåede licensaftaler er dermed et udtryk for kvaliteten af forskernes opfindelser, set fra virksomhedsside, idet virksomhederne ønsker at indgå en licensaftale på markedsvilkår med et universitet, når der er tale om et exceptionelt forskningsresultat der samtidig matcher en virksomheds behov. Licensaftaler mellem universitet og virksomhed er derfor med til at styrke virksomhedens innovationskapacitet. Et stigende antal licensaftaler mellem universitet og virksomhed er således en indikator for øget innovationskapacitet. Københavns Universitets andel af sektorens licensaftaler indgået på landsplan udgjorde i årene 2009-2011 i gennemsnit over 40 %. UK Målepunkt 8.1 Antallet af licensaftaler med danske og udenlandske virksomheder på baggrund af patenterede opfindelser indgået på Københavns Universitet vil stige med i gennemsnit 3 % per år i kontraktperioden. 2012: 16 licensaftaler på baggrund af patenterede opfindelser indgået på Københavns Universitet 2013: 17 licensaftaler på baggrund af patenterede opfindelser indgået på Københavns Universitet 2014: 18 licensaftaler på baggrund af patenterede opfindelser indgået på Københavns Universitet 16

I 2013 indgik KU 17 licensaftaler, hvormed målet for 2013 er nået. Det kan i øvrigt oplyses, at universitetet i samme periode modtog 77 anmeldelser af nye opfindelser, en vækst på mere end 50 % i forhold til året før og en af fødekilderne til licensaftaler. n for 2013 er nået. 22. Årlig trivselsmåling for alle KU ansatte og studerende Indikator(er) Årlig trivselsmåling for alle studerende og ansatte. De lovpligtige trivselsmålinger APV (arbejdspladsvurdering) og UMV (undervisningsmiljøvurdering) laves hvert 3 år, og disse suppleres med minitrivselsmåling de 2 mellemliggende år. Resultaterne behandles for KU samlet og lokalt i årlige handlingsplaner. I 2012 etablering af årlig undersøgelse. for tilfredsheden sættes derefter ved første måling. Der er november 2013 gennemført Trivsels- og tilfredshedsmåling for alle ansatte og studerende. Fsva trivselsmålingen er der på baggrund af APV 2012 udvalgt 12 spørgsmål, der udgør den årlige trivselsmåling for de ansatte. Alle spørgsmålene i 2013-undersøgelsen kan således sammenlignes med APV 2012. For de studerende er den større lovpligtige UMV undersøgelse gennemført. UMV undersøgelsen har nyt format i forhold til 2010 undersøgelsen, og kan derfor ikke umiddelbart benchmarkes i forhold til denne. Undersøgelsernes resultater er udsendt og præsenteret jan 2014, og behandlingen af resultaterne er nu sat i gang. Vedrørende trivselsundersøgelsen for ansatte er der lavet rapporter på KU-, fakultets-, institut-, og sektionsniveau (min. 5 respondenter). Resultaterne følges op i samarbejdsstrengen, og målingen anvendes til opfølgning på handleplanerne fra APV 2012. Der laves ikke særlige handleplaner for denne måling. Vedrørende trivsels- og tilfredshedsmålingen for de studerende er der lavet rapporter på KU-, fakultets- og uddannelsesniveau (min. 5 respondenter). Undersøgelsens resultater vil blive brugt i KU s videre arbejde med studiemiljøet. Resultaterne vil også blive brugt til en kortlægning af studiemiljøet, som skal indgå i KU s lovpligtige undervisningsmiljøvurdering (UMV) i 2014. n for 2013 er nået. 23. Årlig måling af - brug og tilfredshed med de administrative ydelser - for alle KU ansatte og studerende Administrationen skaber værdi for universitetet og for dets kerneydelser. Det er vigtigt at give rum for udvikling af administrationen og fortsat være ambitiøs omkring de administrative ydelser, til gavn for både universitetet og for de enkelte medarbejdere. Den fortsatte professionalisering af administrationen skal tage udgangspunkt i både brugernes behov samt respekt for de ressource- og 17

lovgivningsmæssige rammer administrationen udføres under. Der eksisterer af forskellige grunde myter omkring den administrative understøttelse på KU, herunder også systemunderstøttelsen. et med at indføre en årlig feedback er derfor dels at afdække evt. konkrete problemer dels at give mulighed for fortsat udvikling af den administrative understøttelse. Indikator(er) Der laves årlig måling/feedback på de administrative ydelser, således at såvel brugerne (forskere og studerende) som udbyderne (administrationen) får en systematisk mulighed for at tilpasse ydelser efter behov og rammer. Der fastsættes i forbindelse med den årlige feedback et mindre antal konkrete servicemål for de administrative søjler (US, HR, IT, ØKO, Komm, F&I, CAS) som danner udgangspunkt for målingen. Målingen koordineres med trivselsmålingen (punkt 19). Etablering af servicemål i 2012. fastsættes derefter, første måling gennemføres i 2013. Undersøgelsen blev gennemført november 2013, og de første resultater blev fremlagt primo januar 2014, koordineret med den lovpligtige UMV (undervisningsmiljøvurdering) som også er gennemført i nov. 2013. Begge undersøgelser fik en pæn svarprocent 70 % ansatte og 28 % studerende, og der er afgivet 7.500 fritekstsvar fra de ansatte og 28.000 fra de studerende. Samlet set tyder det på en stor opbakning til undersøgelsen. Behandlingen af resultaterne er nu sat i gang, så de drøftes bredt i organisationen, og der er oprettet et temasite på intranettet hvor resultaterne formidles. Der er fokus på at relatere det arbejde der igangsættes til de mange kørende administrative udviklingsprojekter for både ansatte og studerende. Og der er fokus på at prioritere indsatserne ud fra områder, målgrupper og enheder. Undersøgelsen og processen omkring afvikling og behandling af undersøgelsen evalueres april 2014, med henblik på tilrettelæggelsen af 2014 undersøgelsen. n for 2013 er nået. 18