sorter Vælg sorter og arter efter målsætning Der er gode muligheder at finde en sort eller sammensætte en græsblanding af nye sorter og arter som passer til ønskerne og målet på din bedrift. Til arealer med slæt og afgræsning vil de nye hybrid rajgræssorter AberEcho og Lampard være et godt valg da de kombinerer et stort stabilt samt et højt energiindhold. Til arealer med slæt vil rajsvingelsorterne Achilles og Perseus være det bedste bud. De giver et meget stort og en god kvalitet i første slæt. Totalt og persistensen er også i top. På meget fugtige eller tørre arealer hvor kravet er et stort i mange vil strandsvingel eller rajsvingel af strandsvingeltypen være et godt valg. Se tabel 7. Sorterne i tabel 1 er færdigafprøvede. Strandsvingel eller rajsvingel af strandsvingeltypen er et godt valg på lave arealer hvor der kan stå overfladevand i flere uger om vinteren og om året. Energiindholdet i disse typer er holdsvis lavt men de har et meget stort og høj persistens. Deres tidlige vækst om året kan være med til at afdræne fugtige arealer. Strandsvingel ses som den kraftige og bredbladede sort til venstre i billedet. (Foto: Martin Mikkelsen Landscentret Planteproduktion). Tabel 1. Sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og engsvingel 2006 2007 og 2008 Sort Art Ploidi 1. 2006 pr. ha 2. 2007 1. 2006 2. 2007 Slætsøg rent græs 3. 2008 Pct. dækning med kronrust 2) Udb. og i vraggræs ts pr. ha 3) 1. 2006 Kg pr. FE 2. 2007 Afgræsningssøg hvidkløvergræs Afgræsningssøg hvidkløvergræs 1. 2006 2. 2007 Slætsøg rent græs Antal søg middeltidlige sorter 3 3 2 1 4) 2 3 2 3 3 2 1 4) 2 Måleblanding 5) alm. rajgræs D/T 836 939 1130 1420 897 - - - - - - - Måleblanding fht. alm. rajgræs D/T 100 100 100 100 100 3 36 116 114 125 118 117 Boyne alm. rajgræs D 100 100 100 99 102 3 05 117 118 135 125 121 Lampard hybrid rajgræs T 102 105 101 96 102 2-13 118 117 131 121 119 Limbos alm. rajgræs T 100 98 99 90 99 2 05 113 114 133 130 121 AberEcho hybrid rajgræs T 106 104 106 97 107 2-20 116 114 131 126 120 Prior rajsvingel T 96 100 93 86 105 2-11 114 115 136 120 117 Achilles rajsvingel T 103 115 101 99 112 2-08 121 120 144 132 130 Perseus rajsvingel T 102 112 102 92 124 2-11 120 118 140 132 125 Lofa rajsvingel T 97 106 96 84 118 3-11 116 117 136 133 124 Laura engsvingel - 102 107 84 82 113 2 38 118 119 138 135 130 Liherold engsvingel - 101 102 84 83 106 2 25 120 122 141 137 140 D = diploid T = tetraploid. 2) I september/oktober. 3) Ved tredje slæt. 4) Lokalitet med svære udvintringsskader i tetraploide typer af rajgræsser er ikke medtaget. Disse resultater kan ses i Oversigt over Landssøgene 2007 side 334 tabel 5. 5) Calibra Aubisque Mikado og Mongita. 3. 2008 328
dyrkningssøg På sporet af store r Mange tiltag der er i gang inden erhvervsorienteret skning og i landssøgene tyder på at dyrkning af kløvergræs og især rødkløver i fremtiden vil komme i fokus ved afgrødevalg på kvægbedrifterne. Kontrolleret trafik reducerer tabet Ved kørsel i græsmarken er der stor risiko at lave strukturskader og især afgrødeskader. Skaderne er af stor betydning t det enkelte år. Ved at bruge GPS og autostyring er det muligt at kontrollere alle overkørsler i græsmarken. Kontrolleret trafik kan måske give en bedre holdbarhed (flere ) af græsmarken. Årets søg med udbringning af gylle har vist at man ved at øge arbejdsbredden og minimere dæktrykket og akselbelastningen kan reducere tabet. Se tabel 16. Sur gylle øger t Nye søg med suring af kvæggylle har eløbig vist lovende resultater. På trods af at der er tilført 32 kg ammoniumkvælstof mindre pr. ha i den surede gylle er der høstet større r af og foderenheder end hvor gyllen ikke er suret. Gyllens værdital er øget med 16 procentpoint hvilket er lidt over det niveau der tidligere er målt i vinterhvede. Se tabel 15. Den høje kvælstofudnyttelse i den surede gylle kan også give sig udslag i en bedre kvælstofhusholdning på kvægbedrifterne. Rødkløver kan selv næsten uden købt kvælstof Flere søg tyder på at dyrkning af rødkløver kan blive et godt alternativ til køb af kvælstof uanset om prisen på kvælstof tsat er høj. Rødkløver har et højt potentiale og kan holde det høje niveau i andet og eventuelt også i et tredje. Blandinger med rødkløver har haft en overraskende lille kvælstofrespons i første brugs- år og allerede fra andet er responsen næsten nul. Årsagen er sandsynligvis den høje rødkløverandel. Selv om rødkløverandelen er faldet med markens alder har den alligevel været tilstrækkelig til at rødkløverens kvælstoffiksering har kunnet kompensere den mindre gødskning. Kvælstofresponsen er generelt faldet med markens alder hvilket blandt andet skyldes det med årene øgede kvælstofindhold i jorden og bedre jordstruktur. Se tabel 8. Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål om hvordan rødkløvers høje potentiale udnyttes og om hvordan kvaliteten målrettes i hold til den samlede foderration. Resultater fra nye søg med slætstratgien (se tabel 10) og en klimabaseret slætprognose vil være en hjælp den kommende vækstperiode. Reetablering af potentiale på arealer med kløvergræs Udbyttet af græs og kløvergræs kan falde med op til 50 procent fra første til femte. Isåning af kløvergræs i sensommeren med ny teknik har ikke øget t i en veletable ret og god kløvergræsmark under danske hold. Se tabel 9. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs udlagt uden dæksæd Der er meget store og rentable merr ved stigende mængder kvælstof. Det økonomiske optimum er 389 kg kvælstof pr. ha ved en kvælstofpris på 800 kr. pr. kg kvælstof og 120 kr. pr. foderenhed. Men de store mængder kvælstof reducerer andelen af kløver meget ved de første tildelinger og mindre ved de efterfølgende tildelinger. Der skal der anvendes moderate mængder kvælstof til første slæt dvs. 70 til 90 kg pr. ha. 329
Sortssøg Der anvendes NIR-metoden til bestemmelse af træstofindhold proteinindhold og foderværdi i græs. Fordøjelighedskoefficienten ( organisk stof) er kalibreret efter in vitro metoden og korrigeret til in vivo. Sortsafprøvningen af græsmarksplanter er koordineret mellem den lovbestemte værdiafprøvning og landssøgene. I 2007 blev aftalen ændret og gennemføres nu således: Der gennemføres et slætsøg i regi af Plantedirektoratet. Der gennemføres tre slætsøg i de landøkonomiske eninger og et søg hvor græssernes afgræsningsegenskaber undersøges. Et slætsøg anlagt i 2005 er gennemført efter aftalen i 2003. Se Oversigt over Landssøgene 2007. Tabel 2. Slætsøg med sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel første. (S1 S2) Sort Art Sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel første I 2008 er der gennemført to søg på JB 1 og 6 uden vanding og to søg på JB 3 og 6 med vanding. Der er vandet med 105 mm. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer græs uden kløver i handelsgødning og gylle. I gennemsnit er tilført 330 kg kvælstof pr. ha. Måleblandingerne er på vægtbasis sammensat af 60 procent tetraploide og 40 procent diploide rajgræssorter. Sorterne i måleblandingerne fremgår af tabellernes fodnoter. For græs er udsædsmængden af diploide sorter 22 kg pr. ha og af tetraploide sorter 30 kg pr. ha. Der er høstet fire slæt i alle søgene. Se tabel 2. Udbytteniveauet i 2008 har været tilfredsstillende ensartet og højt på alle fire lokaliteter. Der er i gennemsnit høstet 11.200 og 12.300 foderenheder pr. ha i henholdsvis den middeltidlige og den sildige måleblanding. I den middeltidlige gruppe afprøves Fjotan og Jordane der er en rajsvingel og en strand- Ploidi Kar. overvintring Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ 2008. 4 søg middeltidlige sorter 3 fs. Måleblanding 2) alm. rajgræs D/T 10 188 129 157 454 671 746 123 1373 1121 100 142 628 862 100 LHF 021072 hybrid rajgræs T 10 186 131 153 462 668 744 124 47 27 102 142 624 25 103 LHF 022132 hybrid rajgræs T 10 187 125 161 470 656 737 125 100 55 105 164 616 45 105 Fojtan rajsvingel H 10 204 145 105 496 665 726 128 33-20 98 128 616 04 100 Arsenal alm. rajgræs D 10 194 135 146 463 682 749 121 73 72 106 126 634 55 106 Calvano 1 alm. rajgræs D 10 186 134 141 471 673 739 125 49 18 102 132 623 24 103 Jordane strandsvingel H 10 195 140 104 506 643 710 133 146 21 102 143 600 49 106 LSD ns ns ns 2008. 4 søg sildige sorter 3 fs. Måleblanding 3) alm. rajgræs D/T 9 187 127 167 449 689 759 120 1481 1233 100 127 638 945 100 Licampo alm. rajgræs D 9 207 132 174 438 693 766 117-74 -35 97 125 646-37 96 DP 10-9701 alm. rajgræs D 10 205 134 167 442 674 754 119-23 -11 99 141 636-17 98 Holstein alm. rajgræs D 9 200 133 161 439 689 763 118-102 -64 95 129 643-58 94 Maestro alm. rajgræs D 9 193 132 153 448 691 759 120-53 -39 97 119 641-29 97 Thalassa alm. rajgræs T 9 185 132 165 442 683 756 120-87 -75 94 130 636-59 94 AstonEnergy alm. rajgræs T 9 181 132 183 421 705 774 116-193 -123 90 111 652-106 89 LSD ns ns ns D = diploid T = tetraploid. 2) Calibra Aubisque Mikado og Stefani. 3) Tivoli Polim Sameba og Licarta. af GJ 330
svingel. Rajsvingel er en artskrydsning mellem hybrid rajgræs og strandsvingel. I de to sorter er organisk stof på niveau med de øvrige sorter men sukkerindholdet er lavere og -indholdet væsentligt større. Dette kommer til udtryk ved et lavere energiindhold (flere kg pr. foderenhed) end i de øvrige sorter. Det største af afgrødeenheder er høstet i sorterne LHF 022132 og Arsenal der er en hybrid rajgræs og en alm. rajgræs. I denne første års afprøvning har Arsenal haft den bedste kombination af et højt energiindhold og et stort. I den sildige gruppe deltager kun sorter af alm. rajgræs af afgræsningstypen. Udbytteniveauet har været meget højt i måleblandingen og ingen af de prøvede sorter har givet et større. Sukkerindholdet døjeligheden og energiindholdet er højt i alle sorterne. Der er en tendens til at sorten AstonEnergy har et lidt højere sukkerindhold og energiindhold samt en bedre døjelighed men også det mindste. Afgræsningsegenskaber Sorternes afgræsningsegenskaber er undersøgt på et økologisk areal hvor en stor del af t afgræsses og den overskydende produktion bjærges ved slæt. Forsøget er anlagt på JB 1 og er vandet med 180 mm. I tabel 3 ses en oversigt over sorternes egenskaber til afgræsning samt vinterfasthed. Vintrene 2007 og 2008 har været meget milde og sorternes evne til at overvintre er ikke blevet testet særligt hårdt. Alle sorter har haft en ensartet og god overvintring. Andelen af hvidkløver er vurderet til at være høj. Det laveste indhold er set i sorten Arsenal. Stængeldannelse er en uønsket egenskab i afgræsningsgræs. Stængeldannelse er afhængig af sort dyrkningsteknik og klima. Sorterne er bedømt efter afgræsning i sensommeren. I 2008 har stængeldannelsen været ubetydelig. Tabel 3. Afgræsningssøg med sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og strandsvingel første Sort Art Ploidi Karakter 2) kløver 4) kløver 5) geldan- stæn- nelse 4) vraggræs 4) vraggræs pr. ha Kronrust dækning 5) Græshøjde 3) slidstyrke cm 5) 4) cm 5) Enårig rapgræs planter pr. m 2 2008. 1 søg middeltidlige sorter Måleblanding 6) alm. rajgræs D/T 9 8 0 1 10 60 0 6 13 17 LHF 021072 hybrid rajgræs T 9 7 1 4 9-20 0 12 16 20 LHF 022132 hybrid rajgræs T 9 8 0 2 10-16 0 8 16 29 Fojtan rajsvingel H 9 8 0 4 10 05 0 11 17 18 Arsenal alm. rajgræs D 9 5 0 2 9-07 0 8 15 20 Calvano 1 alm. rajgræs D 9 7 0 1 9-10 0 6 16 22 Jordane strandsvingel H 9 7 0 5 10-18 0 14 15 19 2008. 1 søg sildige sorter Måleblanding 7) alm. rajgræs D/T 9 9 0 2 10 45 0 8 13 16 Licampo alm. rajgræs D 9 9 0 2 9 03 0 7 13 16 DP 10-9701 alm. rajgræs D 9 9 0 2 10 02 0 9 11 8 Holstein alm. rajgræs D 9 9 0 1 10-01 0 6 14 4 Maestro alm. rajgræs D 9 9 0 2 10-06 0 9 12 8 Thalassa alm. rajgræs T 9 9 1 4 10 06 0 12 13 8 AstonEnergy alm. rajgræs T 9 9 0 3 10-14 0 10 14 12 D = diploid T = tetraploid H = hexaploid. 2) Karakter 0-10 10 = 100 dækning af kløver mest opret kraftig stængeldannelse størst slidstyrke og mest vraggræs. 3) Målt med plademåler. 4) I sommerperioden. 5) I oktober. 6) Calibra Aubisque Mikado og Stefani. 7) Tivoli Polim Sameba og Licarta. 331
Karakteren vraggræs græshøjden efter afgræsning samt især mængden af vraggræs viser sortens egnethed til afgræsning idet vraggræs stort set må betragtes som tab. Mængden af vraggræs er i år bedømt i august samtidig med at der er høstet vraggræs. Normalt er der en god overensstemmelse mellem karakteren vraggræs græshøjden og mængden af vraggræs. Det viser resultaterne også alm. rajgræs og rajgræstyper. I strandsvingelsorten Jordane er der mindre god overensstemmelse mellem det der er bedømt og den reelle mængde der er høstet. Det kan skyldes at strandsvingel er mere stiv og bredbladet og der syner af mere end den i virkeligheden er. Af de afprøvede sorter har der i rajgræssorten AstonEnergy været den mindste mængde vraggræs og det højeste indhold af sukker. Se tabel 2. Der er generelt mere vraggræs i middeltidlige sorter end i sildige sorter. Den største mængde af vraggræs er høstet i rajsvingelsorten Fjortan. Kraftige angreb af kronrust i alm. rajgræs nedsætter dyrenes ædelyst væsentligt. I 2008 har der ikke været angreb i efteråret. Ved vækstperiodens ophør bedømmes græssets slidstyrke og opmeringen af enårig rapgræs. Efter første er der ingen betydende skelle på karakteren slidstyrke. Mængden af enårig rapgræs er et indirekte udtryk hvor godt en sort dækker jorden og dermed udkonkurrerer det uønskede rapgræs. Blandt de middeltidlige sorter er det sorten Arsenal og i sildige sorter er det sorten Holstein der har det laveste antal planter af enårig rapgræs. Begge sorter er diploide. Tabel 4. Slætsøg med sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og engsvingel tredje. (S3) Sort Art Sorter af alm. rajgræs hybrid rajgræs rajsvingel og engsvingel tredje Der er gennemført to søg på JB 6 og de er vandet med 150 mm. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer græs uden kløver. I gennemsnit er søgene tilført 330 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Forsøgene er høstet med fire slæt. Udsædsmængden af diploide sorter er 20 kg pr. ha og af tetraploide sorter og engsvingel 25 kg pr. ha. Udbytteniveauet på 9.000 foderenheder pr. ha i måleblandingen i 2008 har været tilfredsstillende højt og ensartet på de to lokaliteter. Det er et udmærket niveau i tredje. Resultaterne af årets søg ses i tabel 4. Sukkerindholdet i græsset har stor betydning dyrenes ædelyst. Det er højest i hybrid rajgræssorten AberEcho. Af rajsvingel- Ploidi Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ 2008. 2 søg middeltidlige sorter Måleblanding 2) alm. rajgræs D/T 228 135 183 412 661 761 117 1047 897 100 145 643 673 100 Boyne alm. rajgræs D 238 129 172 428 637 744 121 56 15 102 173 626 17 103 Lampard hybrid rajgræs T 221 135 173 421 646 749 119 33 19 102 168 631 17 103 Limbos alm. rajgræs T 223 128 178 425 641 749 121 23-13 99 164 627-01 100 AberEcho hybrid rajgræs T 228 123 207 410 637 751 120 101 63 107 185 627 48 107 Prior rajsvingel T 224 138 172 426 652 751 117 62 48 105 153 639 36 105 Achilles rajsvingel T 221 122 138 484 630 716 130 266 112 112 174 602 118 118 Perseus rajsvingel T 221 130 156 445 647 737 125 350 219 124 174 614 185 127 Lofa rajsvingel T 222 134 164 440 638 737 124 273 163 118 171 616 140 121 Laura engsvingel - 238 141 107 493 647 718 130 272 114 113 156 602 122 118 Liherold engsvingel - 240 134 86 525 624 694 140 279 53 106 157 582 100 115 LSD ns ns ns D = diploid T = tetraploid. 2) Calibra Aubisque Mikado og Mongita. af GJ 332
sorterne har sorten Achilles det laveste indhold af sukker. Det absolut laveste indhold er målt i engsvingelsorterne Laura og Liherold. I hybrid rajgræssorten AberEcho og rajsvingelsorten Perseus er indholdet af i højt. Det er udtryk at en stor andel af cellevæggene er udøjelig men da de også har det laveste indhold af er energiindholdet relativt højt. Laveste døjelighed og energiindhold er målt i engsvingelsorterne Laura og Liherold samt rajsvingelsorten Achilles. Det største i afgrødeenheder er høstet i sorterne Perseus Lofa og Achilles der er rajsvingler. Sorter af timote og rødsvingel første Der er gennemført to søg på JB 6. Et er uvandet og et er vandet med 150 mm. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer græs uden kløver. I gennemsnit er søgene tilført 330 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning. Udsædsmængden af timote er 20 kg pr. ha og af rødsvingel 18 kg pr. ha. I søgene er der høstet fire slæt. Resultaterne ses i tabel 5. Udbytteniveauet i søgene har været tilfredsstillende og ensartet højt på de to lokaliteter. Der er høstet næsten 10.000 og 8.920 foderenheder pr. ha i henholdsvis timote og rødsvingel. I første års afprøvning af timote er der ingen væsentlige skelle mellem de afprøvede sorter med hensyn til indholdet af sukker og døjelighed. Der er en tendens til et lidt lavere energiindhold og af foderenheder i sorten Lischka. De målte skelle er ikke signifikante. I den nye rødsvingelsort Tagere er der en tendens til lidt lavere døjelighed energiindhold og end der er i målesorten. De målte skelle er ikke signifikante. Sorter af hvidkløver og rødkløver første Der er gennemført to søg på JB 6. Et er uvandet og et er vandet med 150 mm. Der er tilført 100 kg kvælstof til hvidkløver og 50 kg kvælstof til rødkløver. Udsædsmængden af hvidkløver er 7 kg pr. ha i blanding med 16 kg sildig tetraploid alm. rajgræs af afgræsningstypen pr. ha. I rødkløver er udsædsmængden 10 kg pr. ha i renbestand. I søgene er der høstet fire slæt. Resultaterne er vist i tabel 6. Udbytteniveauet i søgene har været tilfredsstillende ensartet og meget højt på de to lokaliteter især i rødkløver. Der er høstet 10.640 og 13.920 foderenheder pr. ha i henholdsvis hvid- og rødkløver. Blandt afprøvede sorter af hvidkløver er der ingen væsentlig skel på indholdet af sukker og samt på sorternes døjelighed og energiindhold. Der er en tendens til lidt mindre af foderenheder i de småbladede sorter Rivendel og AberCrest. Tabel 5. Slætsøg med sorter af timote og rødsvingel første. (S4 S5) Sort Kar. overvintring Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ 2008. 2 søg timote Kämpe II 10 218 131 88 531 652 710 132 1324 1001 100 154 599 793 100 Lischka 10 223 128 82 544 642 701 136 06-23 98 174 587-13 98 Winnetou 10 216 134 88 530 656 713 131-17 -07 99 161 599-11 99 LSD ns ns ns 2008. 2 søg rødsvingel Gondolin 10 218 137 76 550 628 683 142 1267 892 100 144 579 734 100 Tagera 10 219 133 76 559 621 677 145-22 -35 96 152 572-22 97 LSD ns ns ns af GJ 333
Tabel 6. Slætsøg med sorter af hvidkløver og rødkløver første. (S6 S7) Sort Type / ploidi 2) I efteråret 2004 og året 2005 blev der anlagt søg med arter og sorter af græsmarksplanter. Da de fleste sorters og arters potentiale er kendt fra sortsafprøvningen i det første til tredje måles der ikke i disse søg før i dyrkningsårene 2008 og 2009. I den mellemliggende periode har søgsarealerne fået samme behandling som den omkringliggende mark. På grund af ejer- Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ 2008. 2 søg hvidkløver Milo N-ST 166 175 125 365 653 771 114 1217 1064 100 169 650 792 100 Rivendel S 170 170 128 373 659 771 115-02 -07 99 167 649-02 100 AberCrest S 168 179 120 363 662 775 113-29 -16 98 166 654-14 98 Liflex N 177 172 131 370 654 771 115 29 21 102 176 648 16 102 LSD ns ns ns 2008. 2 søg rødkløver Rajah D 150 192 75 345 517 728 115 1597 1392 100 246 625 999 100 Sara T 133 196 76 348 523 726 115-118 -104 93 244 624-75 92 Milvus D 161 176 73 362 470 699 122-151 -203 85 293 599-132 87 Taifun T 143 183 87 350 488 714 118 38-04 100 283 611 0 100 LSD ns ns ns D = diploid T = tetraploid. 2) S = småbladet N = normalbladet ST = storbladet. af GJ Blandt de afprøvede sorter af rødkløver har sorten Milvus den laveste døjelighed af og organisk stof hvilket kommer til udtryk som et lavt energiindhold. De største r er høstet i målesorten Rajah og i den nye tetraploide sort Taifun. De målte skelle er ikke signifikante. I efteråret har der været tilfælde af kraftige angreb af løvsnudebillens larver i nyudlagt kløvergræs. Der er ingen muligheder bekæmpelse. Æglægningen sker i græs i maj og juni. Larverne gnaver af planterne fra juni og de pupper sig omkring midten af oktober hvor skaden ophører. (Foto: Gurli Klitgaard LandboMidtØst og Ghita Cordsen Nielsen Landscentret Planteproduktion). Dyrkningssøg Arter af græsmarksplanter til slæt I de seneste år er der kommet mere fokus på græsmarksplanternes og persistens. Persistens er artens eller sortens evne til at producere et stort i flere. Det øgede fokus skyldes at arealer der ikke egner sig til dyrkning af korn kan bidrage med et stort af græsmarksfoder til malkekvæg og ungdyr omlægning af et græsareal er bundet med en del omkostninger og arbejde i perioder hvor der er travlt på bedriften omlægning kan medføre en øget udvaskning af kvælstof fra rodzonen omlægning af græsarealer på humusjord øger omsætningen af organisk stof hvilket medfører at arealer sætter sig. 334
Tabel 7. Persistenssøg med græsarter i renbestand og i blanding med kløver fjerde. (S8) Sort Art Kar. 2) overvintring Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ 2008. 2 søg. Uden kløver Blanding 26-10 188 161 74 509 684 734 122 1252 1022 100 114 636 796 100 Hykor rajsvingel 10 217 155 96 496 651 720 128 405 276 127 117 622 234 129 Perun rajsvingel 10 169 156 115 468 696 752 119-63 -22 98 120 645-30 96 Option alm. rajgræs (D) 10 188 163 120 445 701 763 116-148 -72 93 108 654-74 91 Rastro alm. rajgræs (D) 10 192 168 110 452 693 759 116-211 -127 88 114 653-116 85 Stefani alm. rajgræs (D) 10 185 162 122 444 712 770 115-83 -03 100 105 660-24 97 Vincent alm. rajgræs (D) 10 187 166 109 448 707 766 116-160 -77 92 94 660-76 90 Navarra alm. rajgræs (T) 10 173 160 126 426 705 770 114-195 -98 90 109 661-97 88 Tundra timote 10 183 169 59 538 674 721 125-123 -117 89 113 628-87 89 Kämpe II timote 10 181 164 60 538 677 722 124-81 -80 92 117 629-59 93 Laura engsvingel 10 192 171 80 479 698 748 119-98 -49 95 88 652-44 94 Balin engrapgræs 7 229 179 61 534 633 699 128-276 -262 74 129 612-198 75 Kora strandsvingel 10 205 156 95 498 660 723 128 353 232 123 104 623 204 126 LSD 198 144 117 2008. 2 søg. Med hvidkløver Blanding 26-10 195 151 78 516 676 729 125 1103 885 100 115 631 695 100 Hykor rajsvingel 10 209 144 93 509 642 709 133 295 165 119 123 608 155 122 Perun rajsvingel 10 169 146 104 483 696 747 122-53 -25 97 123 637-26 96 Option alm. rajgræs (D) 10 196 155 143 431 711 774 114-241 -128 86 100 664-122 82 Rastro alm. rajgræs (D) 10 197 162 119 446 698 765 115-245 -142 84 110 657-132 81 Stefani alm. rajgræs (D) 10 196 153 137 436 711 774 114-146 -46 95 100 664-59 92 Vincent alm. rajgræs (D) 10 198 152 124 452 700 764 117-214 -123 86 108 655-113 84 Navarra alm. rajgræs (T) 10 182 155 153 409 725 785 111-206 -79 91 106 672-93 87 Tundra timote 10 187 156 61 539 684 724 125-78 -67 92 112 629-51 93 Kämpe II timote 10 189 153 63 538 672 718 127-64 -65 93 119 623-48 93 Laura engsvingel 10 197 159 88 489 696 744 121-94 -48 95 105 644-45 94 Balin engrapgræs 7 195 192 69 445 642 739 119-224 -147 83 142 636-136 80 Kora strandsvingel 10 211 142 114 489 667 729 126 281 214 124 106 630 176 125 LSD 154 140 102 Ploidi i rajgræs D = diploi T = tetraploid. 2) Karakter 0-10 hvor 10 = alt overvintret. af GJ skifte eller driftsmæssige ændringer på bedrifterne er der kun høstet på søg i 2008. Forsøgene er anlagt som to-faktorielle søg med tolv udvalgte græsarter eller -sorter i renbestand og i blanding med hvidkløver. Græsblanding nr. 26 henholdsvis med og uden kløver fra De anbefalede frøblandinger er valgt som referenceblanding di den indeholder mange skellige arter der har en god persistens også under fugtige dyrkningshold. De to tilbageværende søg er gennemført på JB 2 og 6 uden vanding. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer kløvergræs og græs uden kløver. Der er tilført henholdsvis 230 og 350 kg kvælstof pr. ha i handelsgødning og gylle. I græsarterne har udsædsmængden været 35 kg i rajsvingel diploid alm. rajgræs og engsvingel 40 kg i tetraploid alm. rajgræs samt 25 kg i timote engrapgræs og strandsvingel pr. ha. I søgsleddene med hvidkløver er der suppleret med 5 kg hvidkløver pr. ha af den smalbladede sort Rivendel. I søgene er høstet fire slæt eller tre slæt og en afpudsning af de arter der ikke er vokset på grund af tørke i den første del af sommerperioden. Resultaterne ses i tabel 7. Udbytteniveauet i søgene har været tilfredsstillende ensartet og højt på de to lokaliteter. Der er i gennemsnit høstet 10.200 og 335
8.850 foderenheder pr. ha i referenceblandingen både med og uden kløver. Forsøgene tsætter Foreløbig konklusion Efter tre er niveauet sat på et rimeligt højt niveau i den bredt sammensatte referenceblanding nr. 26 især hvor blandingen dyrkes i renbestand ved en rimeligt høj tildeling af kvælstof. I hold til referenceblandingen har strandsvingel og rajsvingel af strandsvingeltypen (Hykor) et væsentligt lavere energiindhold men en bedre persistens og har givet fra 1.600 til 2.700 foderenheder mere pr. ha rajsvingel af rajgræstypen (Perun) et lidt højere energiindhold og et på næsten samme niveau sorterne af alm. rajgræs et væsentligt højere energiindhold og et væsentligt mindre. Den diploide sort Stefani har klaret sig bedst af rajgræsserne sorterne af timote og engsvingel både et lavere energiindhold og et mindre sorten af engrapgræs et meget lavt energiindhold og potentiale. Græs og bælgplanter Seniorsker Karen Søegaard Institut Jordbrugsproduktion og Miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Forskellige græsmarksblandinger er undersøgt på Foulum fra første til tredje 2006 til 2008. Bælgplanter (rødkløver hvidkløver og lucerne) og græs (alm. rajgræs og rajsvingel af rajgræstypen) er enten dyrket i renbestand eller i blandinger af en bælgplanteart og en græsart. Forsøget er etableret i året 2005 i vårbyg. Formålet er at give en mere grundlæggende beskrivelse af produktion og kvalitet ved to niveauer af kvælstofgødskning. Græs-bælgplante konkurrence Rajsvingel har konkurreret hårdere end alm. rajgræs over alle bælgplanter. Se figur 1. Bælgplanteandelen er størst hvor bælgplanterne er dyrket sammen med alm. rajgræs. Det gælder især i årsperioden hvor rajsvinglen er kendt at vokse bedst men i første kan det større i første slæt med rajsvingel ikke klare den mindre bælgplanteandel. Rajsvinglens vækstmåde må også have betydning at bælgplanterne bliver presset. Andelen af rødkløver er faldet med alderen mens andelen af lucerne til gengæld er størst i andet. Se figur 1. Hvidkløverandelen er generelt ikke så høj. Det er overraskende at andelen af hvidkløver i august i rajsvingelblandingerne har været konstant over årene mens den er faldet i rajgræsblandingerne. Udbytte I første har der ikke været særligt stor skel i første slæt på t i blandinger med henholdsvis rajsvingel og alm. rajgræs men i andet og tredje har der været et betydeligt større i rajsvingelblandingerne med rød- og hvidkløver. Se figur 1. Senere på sæsonen har billedet været anderledes. I august har t i rødkløverog lucerneblandingerne i alle været mindre i rajsvingelblandingerne mens der i hvidkløverblandingerne ikke har været nogen skel. Det skyldes sandsynligvis netop de omtalte effekter på bælgplanterne at lucerne og rødkløver er trykket så meget at de ikke har bidraget tilstrækkeligt mens det er modsat med hvidkløver. Den store rødkløverandel har bevirket at græsset både rajsvingel og rajgræs er blevet udtyndet. Det synes ikke at have påvirket niveauet når det sammenlignes med de andre bælgplanteblandinger. Selv om andelen af rødkløver er blevet mindre med markens alder har der alligevel været tilstrækkeligt med rødkløver til at sikre en stor grokraft i sommerperioden. Årst af foderenheder fra andet er større i rajsvingel end i rajgræsblandingerne. Se tabel 8. Forskellene er ikke statistisk sikre. I første har t af foderenheder været mindst i lucerneblandingerne mens det i andet har været mindst i blandingerne med hvidkløver. Udbyttet er i gennemsnit af de tre 560 kg pr. ha større i blandinger med rajsvingel end med rajgræs. 336
Tabel 8. Kvælstofrespons over årene 2006 til 2008 og gennemsnitligt og afgrødekvalitet 2006 og 2007 Blanding N-respons kg ts pr. kg N Udbytte pr. ha Forholdstal Græsart Bælgplante Kg ts pr. FE Pct. af org. stof Forsøgsår 2006 2007 2008 2006 2007 2006-2007 Rødkløver 37 23-10 950 986 100 100 119 214 369 727 Rødkløver + alm. rajgræs 61-43 -51 1031 1052 108 123 205 423 720 Rødkløver + rajsvingel 58 18-52 994 1116 109 123 177 455 732 Hvidkløver 28 04 16 710 801 100 78 108 245 307 767 Hvidkløver + alm. rajgræs 162 29 12 982 1016 132 118 176 449 754 Hvidkløver + rajsvingel 157 33-40 996 1021 133 121 162 479 750 Lucerne 64 84 51 746 992 100 90 128 208 377 701 Lucerne + alm. rajgræs 131 20 127 946 1062 116 125 176 458 728 Lucerne + rajsvingel 148 76 75 934 1108 117 122 158 468 748 Alm. rajgræs 175 62 108 928 1002 100 123 151 499 747 Rajsvingel 223 87 126 1007 1064 107 123 149 506 751 LSD 101 123 005 14 21 18 Gødningsniveau: 125 kg kvælstof til bælgplanter i renbestand 250 kg kvælstof til blandinger af græs og bælgplanter og 375 kg kvælstof til græs i renbestand. Kvælstofrespons er beregnet ud fra ovennævnte gødningsniveau sammenholdt med et gødningsniveau som var 125 kg lavere. Kvælstofrespons Kvælstofresponsen (kg pr. kg kvælstof) har været større i første end i andet og tredje. Se tabel 8. I renbestand af bælgplanter har der som ventet kun været en lille kvælstofrespons mens der i græs i renbestand har været en høj respons. Blandinger med rødkløver har haft en overraskende lille kvælstofrespons i første og allerede fra andet har responsen været næsten nul. Årsagen er sandsynligvis den høje rødkløverandel. Rødkløveren kan selv. Selv om rødkløverandelen er faldet med markens alder har der været tilstrækkeligt til at kvælstoffikseringen har kunnet kompensere den mindre gødskning. Kvælstofresponsen er generelt faldet med markens alder hvilket blandt andet skyldes den mængde kvælstof som bliver opbygget i jorden. Noget der altid ekommer i en græsmark. Afgrødekvalitet og afgrødens skellighed Rødkløverblandingerne er karakteriseret ved et højt indhold af samt ved en relativt lav døjelighed af organisk stof hvilket skyldes den høje andel af rødkløver. Se tabel 8. Lucerneblandingerne har også haft en lav døjelighed hvorimod hvidkløverblandingerne har haft en høj døjelighed af organisk stof. Afgrøden er sammensat af skellige plantedele som har en vidt skellig kvalitet. Denne er størst om sommeren og mindst om året hvor der også er den bedste kvalitet. I figur 2 er vist eksempler på tilvæksten i august hvor der er taget tre prøver med en uges mellemrum. Der er generelt større skel inden bælgplantearterne end inden græsserne. Inden bælgplanterne har skellene været større end 20 enheder døjelighed af organisk stof og 15 enheder. Det vil sige at bælgplanterne i græsmarken bevirker at der er større heterogenitet i afgrøden. Den største skel er fundet i lucerne mellem stængel og blade samt i hvidkløver om sommeren når den blomstrer. Rødkløver er den bælgplante som er mest ensartet hvad angår døjelighed og fibersammensætning (data ikke vist). Græsserne er ikke væsentligt skellige fra hinanden hvad angår kvalitet af blade og stængel. I løbet af de 14 dage hvor der er udtaget prøver har indholdet af næsten været konstant i de enkelte plantedele mens døjeligheden af organisk stof er faldet lidt. Ser man i stedet på den samlede afgrøde er der et betydeligt faldt i begge parametre. Det skyldes at der gennem tilvæksten bliver mere og mere stængel mens andelen af blade mindskes. Forsøget har således vist at den morfologiske udvikling her stået som andelen af blade og stængel har meget større betydning afgrødekvaliteten end hvor lang tid der er gået fra sidste slæt. Forsøget er afsluttet. 337
Pct. rødkløver af Pct. hvidkløver af Pct. lucerne af 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 5.000 1. slæt 3./4. slæt 1. slæt 3./4. slæt 4.500 Kg pr. ha 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 5.000 1. slæt 3./4. slæt 1. slæt 3./4. slæt 4.500 Kg pr. ha 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år Bælgplanteandel og Rødkløverblandinger Hvidkløverblandinger Lucerneblandinger 1. slæt 3./4. slæt 5.000 1. slæt 3./4. slæt 4.500 Kg pr. ha 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1. år 2. år 3. år 1. år 2. år 3. år Rajgræs 120 kg N pr. ha Rajgræs 240 kg N pr. ha Rajsvingel 120 kg N pr. ha Rajsvingel 240 kg N pr. ha Figur 1. Bælgplanteandel i procent af afgrøde og ved første slæt og i tredje eller fjerde slæt (august slæt) i første til tredje (2006 til 2008). Alle parceller er høstet på samme dag. Sorter: Rødkløver (Rajah) hvidkløver (Milo) lucerne (Pondus) alm. rajgræs (Mikado) og rajsvingel (Perun). 338
Rødkløvergræs ved anden slæt i første (2006). Til venstre: Rødkløver og alm. rajgræs 3.500 kg pr. ha og 68 procent kløver. Til højre: Rødkløver og rajsvingel 3.800 kg pr. ha og 19 procent kløver. (Foto: Karen Søegaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet). 85 80 Fordøjelighed og proteinindhold i skellige plantedele Bælgplanter Græsser 35 30 Bælgplanter Græsser org. stof 75 70 65 60 55 Råprotein af ts 25 20 15 10 5 50 Rødkløverblade Rødkløverstængel 1. 2. 3. 1. 2. 3. Hvidkløverblade Hvidkløverblomster 0 Prøve 1. 2. 3. 1. 2. 3. Prøve Lucerneblade Lucernestængel Rajgræsblade Rajgræsstængel Rajsvingelblade Rajsvingelstængel Figur 2. Fordøjelighed af organisk stof og i de enkelte plantedele gennem tilvæksten i august. Der har været en uge mellem prøveudtagningerne. Gennemsnit af 2006 og 2007. Konklusion Rajsvingel konkurrerer hårdere end alm. rajgræs over alle bælgplanter og især om året. Udbyttet i blandinger med rajsvingel er større end med alm. rajgræs i andet og tredje. Kvælstofresponsen er lille i rødkløvergræs. Bælgplanter i græsmarken bevirker en større heterogenitet hvad angår afgrødekvalitet. Rødkløver er en mere ensartet afgrøde end lucerne og hvidkløver. Afgrødekvaliteten bestemmes i høj grad af hvor meget stængel og blomster der er udviklet. Reetablering af potentiale på arealer med kløvergræs Udbyttet af græs og kløvergræs kan falde med op til 50 procent fra første til femte. For at undersøge om en ny teknik til at eta- 339
Tabel 9. Reetablering af potentiale på arealer med kløvergræs. (S9) Kløvergræs Udsæd kg pr. ha 2007 2008 Kar. plantebestand efterår Kar. plantebestand år Græs Kløver Græs Kløver 1. og 2. slæt pr. ha 2008. 1 søg 1. Ubehandlet - 5 8 9 8 563 2. Strigling august 2) - 6 8 9 8 06 3. Frø og strigling 3) 13 7 8 9 8 00 4. Frø og strigling 3) 26 7 8 9 8 04 5. Frø og skiveskærsåmaskine 13 8 8 9 8-03 6. Frø og skiveskærsåmaskine 26 8 7 9 8 20 7. Strigling april 2) - 6 9 9 8-30 Karakter plantebestand 0-10 0 = tynd bestand 10 = tæt bestand. 2) Græsmarksstrigle. 3) Græsmarksstrigle med pneumatisk frøudstyr. 4) Väderstad. blere græs og kløver kan hindre at græsarealerne mister deres potentiale blev der i august 2005 anlagt to fastliggende søg i eksisterende første års marker. Forsøgene er gennemført på arealer udlagt med kløvergræsblanding nr. 42 og isåningen er sket med samme blanding. Blandingen er sammensat af hybrid rajgræs og alm. rajgræs samt hvid- og rødkløver. Et søg på JB 2 i Nordjylland er stoppet efter tredje i 2007 på grund af manglende effekt af behandlingerne. I 2008 er der gennemført et søg på JB 1 i Vestjylland. Forsøget er vandet med 100 mm frem til anden slæt sidst i juli hvor det søgsmæssige arbejde er tilendebragt. Bortset fra søgsbehandlingerne er søgsarealet behandlet på traditionel vis. Der er gødsket efter Plantedirektoratets kvælstofnormer. Set i lyset af at det er fjerde er niveauet tilfredsstillende i de to første slæt. I perioden 2005 til 2008 er følgende søgsbehandlinger gennemført tre gange. Forsøgsled 1 er ubehandlet. I søgsled 2 er der harvet med en græsmarksstrigle. I søgsled 3 og 4 er der sået græsfrø med en pneumatisk såmaskine påmonteret samme græsmarksstrigle som i søgsled 2. I søgsled 5 og 6 er der sået græsfrø i cirka 1 cm dybde med en såmaskine med skiveskær. Efter det nye græsudlæg har udviklet halvandet til to blade er græsset behandlet ebyggende mod angreb af fritfluer. I søgsled 7 er der kun etaget strigling om året. Se søgsplanen i tabel 9. I 2005 var det tørt indtil september og fremspiringen af det nye udlæg var meget dårlig. I 2006 og 2007 kom der rigeligt med nedbør gennem sensommeren og efterårsperioden og der var gode betingelser etablering af det nye græs og kløver der blev udsået i august. Overvintringen har været tilfredsstillende i alle søgsled. Resultaterne fremgår af tabel 9. Plantebestanden af græs og kløver er bedømt i oktober efter fremspiring af det nye udlæg. Der er synlig effekt af isåning af græs men ikke på kløver hvor der er en god bestand i alle søgsled. De højeste karakterer plantebestand af græs er givet hvor etableringen er gennemført med en skiveskærssåmaskine. Trods en synlig effekt af isåningen ved bedømmelsen i oktober har der ikke været en synlig effekt på plantebestanden af græs ved vækstperiodens start det efterfølgende år og heller ingen effekt på t. Forsøgene er afsluttet. Konklusion De gennemførte søg med isåning på et eksisterende areal med kløvergræs har vist at der kan opnås en synlig effekt på plantebestanden af græs i efteråret at denne synlige effekt stort set er væk efter en mild vinterperiode at der ikke er mer isåning hvis græstæppet er intakt og der en god bestand af hvidkløver og især rødkløver. Slætstrategi i højtydende græsarter De stigende priser på protein og suppleringsfoder har givet endnu større fokus på et stort og en målrettet kvalitet af græsmarksfoderet. Der er samtidig sket en rivende udvikling af teknik til høst og bjærgning af græs og en ændring af græsblandinger fra afgræsningsblandinger til højtydende slætblandinger. Der er gennemført søg at belyse slætantallets betydning på og kvalitet. 340
Tabel 10. Slætstrategi i højtydende græsarter. (S10) Fortørring af kløvergræs Seniorsker Karen Søegaard Institut Jordbrugsproduktion og Miljø Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Klimaet og skårtykkelserne har stor betydning ved tørring af kløvergræs. Et nyt søg har til mål at belyse betydningen af de skellige variable. På længere sigt skal resultaterne bruges til at udarbejde en mere detaljeret prog nose tørringsmulighederne. I søget er der målt 11 tørringsløb gennem sæsonen af henholdsvis hvidkløverog rødkløvergræs. Ved høst har afgrøden dels været samlet i et smalt skår hvor afgrøden har ligget på halvdelen af arealet dels et bredt skår hvor afgrøden har dækket hele bredden. Der er skårlagt kl. 10 og kl. 13 er halvdelen af det brede skår vendt. I figur 3 er vist fire skellige tørringsløb gennem sommeren 2008 rødkløvergræs. Fortørring til balleensilering (45 til 50 procent ) er kun nået i to tilfælde. Ved bredspredning og vending er tørring til siloensilering (32 til 37 procent) opnået efter henholdsvis 10 3 2 og 29 timer. I de viste tilfælde er der kun kommet nedbør den 28. august midt på eftermiddagen hvilket har standset tørringen. Den 30. og den 31. juli har der været ekstremt godt tørringsvejr og løbet har været næsten det samme alle tre skårmetoder. Den 28. og den 29. august har holdene været dårlige tørring indtil kl. 10 den 29. hvorefter det har haft stor betydning tørringen at skåret er bredspredt. Den 15. og den 16. maj og den 14. og den 15. juli har mulighederne tørring væ- Slætstrategi Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af NorFor i g pr. kg MJ pr. kg ts pr. ha af GJ 2008. 2 søg 4 slæt 153 146 152 407 618 741 121 1175 171 968 100 192 626 736 100 5 slæt 159 172 145 389 624 749 117-050 296 34 104 166 641 14 102 6 slæt 156 188 121 390 643 758 114-870 331-18 98 131 653-25 97 af GJ I 2008 er der gennemført et søg på JB 2 uden vanding første og et på JB 3 der er vandet med 150 mm på et areal i andet. Der er tilført kvælstof efter Plantedirektoratets normer kløvergræs i handelsgødning og gylle. Der er i gennemsnit tilført 220 kg kvælstof pr. ha. Forsøgene er gennemført på arealer udlagt med kløvergræsblanding nr. 45. Blandingen er sammensat af rajsvingel og alm. rajgræs samt hvid- og rødkløver. Slætstrategien har været henholdsvis fire fem eller seks slæt gennemført efter en udbestemt plan. Den første slæt er planlagt udført ved en foderværdi på 10 11 og 12 kg pr. foderenhed ved hjælp af den nye Slætprognose. I det vandede søg er alle slæt gennemført efter planen. I det uvandede søg har der været time-out på grund af tørke i juni. Efter en afpudsning af parcellerne er søget videreført efter den planlagte slætstrategi. Trods tørke i sommeren har niveauet i søgene været tilfredsstillende og ensartet højt på de to lokaliteter. Der er i gennemsnit høstet over 9.600 foderenheder pr. ha ved fire slæt i begge søg. Resultaterne er vist i tabel 10. En ændret slætstrategi fra fire til seks slæt årligt har reduceret indholdet af sukker og øget indholdet af døjeligheden af og organisk stof samt afgrødens energiindhold. Udbyttet af er øget og t af foderenheder er uændret med stigende antal slæt. Forskellene er ikke signifikante. Forsøgene sætter. 341
ret moderate og der har været en betydelig skel mellem metoderne. Det smalle skår er tørret langsomst og det brede og vendte skår er tørret hurtigst. Det gennemsnitlige klima i måleperioderne ses i tabel 11. Der har ikke været skel på hvidkløvergræs og rødkløvergræs. Det skyldes at der har været en lidt højere kløverandel i hvidkløver- end i rødkløvergræsset. Tabel 11. Det gennemsnitlige klima i måleperioden fra kl. 10 den første dag til kl. 15 den anden dag Vind mm pr. sek. Temperatur i 2 m grader C Globalstråling MJ pr. m 2 Relativ luftfugt. 15.-16. maj 37 147 387 68 14.-15.juli 52 172 241 74 30.-31. juli 5 238 477 40 28.-29. august 41 155 211 78 Foreløbig konklusion Dette års søg viser at jo højere procenten har været på høsttidspunktet jo hurtigere er tørringen sket i de første timer efter slæt. Klimaet har påvirket tørringen (stigning 342 15.-16. maj 30 ton ts pr. ha 40 kløver Pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 30.-31. juli 25 ton ts pr. ha 30 kløver Pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 10 13 15 20 Nat 10 15 Klokkeslæt 10 13 15 20 Nat 10 15 Klokkeslæt Fortørringsløb 14.-15. juli 30 ton ts pr. ha 35 kløver Pct. 28.-29. august 30 ton ts pr. ha 40 kløver Pct. 90 80 70 60 50 40 30 20 10 90 80 70 60 50 40 30 20 10 10 13 15 20 Nat 10 15 Klokkeslæt 02 mm regn 10 13 15 20 Nat 10 15 Klokkeslæt Smalt Bredt Bredt og vendt Anbefalet til markstak og silo Anbefalet til balleensilering Figur 3. Tørstofprocenten gennem fire skellige tørringsløb rødkløvergræs. Der er høstet kl. 10 og procenten er fulgt indtil kl. 15 næste dag. Smalt skår: Afgrøden dækker halvdelen af arealet. Bredt skår: Afgrøden dækker hele arealet. Bredt og vendt skår: Afgrøden er vendt kl. 13 dvs. tre timer efter høst.
Bredspredning af græsset sammen med skårlægningen øger tørringen især under moderate tørringsbetingelser dvs. lav vindhastighed temperatur og solindstråling. (Foto: Karen Søgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet). i procent pr. time) meget. Når der ses bort fra natten kan vindhastighed og temperatur klare næsten 70 procent af tørringen. Gødskning Coatning med kvælstof og fos som startgødning Tidligere søg i Danmark og udlandet har vist at coatning af græsfrø med gødning kan bedre etableringen af græs under vanskelige hold. Produktet kaldes iseed. Coatningen består af en glasering af frøet med 10 procent kvælstof og 2 procent fos i en fyldmasse der dobler frøvægten. Ved såning af 40 kg coatede frø tilføres der cirka 40 kg kvælstof og 07 kg fos pr. ha. For at undersøge om coatning kan bedre etableringen og erstatte en moderat mængde kvælstof og fos i etableringsfasen under normale gode hold er der anlagt søg med etablering af kløvergræs uden dæksæd. Et søg er gennemført på JB 6 uden vanding og to på JB 1 der er vandet med 120 mm i gennemsnit. To søg er sået sidst i april og et i begyndelsen af maj. Kløvergræsblanding nr. 46 der er sammensat af alm. rajgræs rajsvingel og hvidkløver er anvendt som testblanding. Udsædsmængden af kløvergræs er 20 kg frø pr. ha. I søgsleddene med coatede frø er udsædsmængden 40 kg pr. ha på grund af den dobbelte frøvægt. Alle søgene er høstet søgsmæssigt ved et normalt udviklingstrin sidst i juli eller først i august. Udbyttet er lidt mindre og energiindholdet noget lavere end normalt på grund af den udgående tørkeperiode og selv om to af søgene er vandet har tørken påvirket t og foderværdien i negativ retning. Resultaterne fremgår af tabel 12. Foreløbig konklusion I årets søg har coatning ikke har haft effekt på fremspiringen af græs. Fremspiringshastigheden har været ens og god i både coatede og ikke coatede parceller. Den tilførte kvælstofmængde i de coatede frø har i to af de tre søg ikke erstattet effekten af moderate mængder kvælstof og fos indarbejdet i såbedet Tabel 12. Coatet græsfrø i stedet startgødning af kvælstof og fos. (S1 Gødningsstrategi græs og kløver græs kløver Plantebestand pl. pr. m Karakter 2 frem- Tørstof ens- ensspi- artet- hed 2) artet- hed 3) Pct. af rings- has- tig- hed sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha af i g pr. kg NorFor MJ pr. kg ts pr. ha af GJ 2008. 3 søg Ingen kvælstof 546 382 164 9 10 8 172 121 103 444 629 723 131 351 425 267 100 1439 612 215 100 24 kg N pr. ha 513 359 154 9 10 8 167 154 75 433 658 737 128 210 150 24 109 1020 627 19 109 iseed 493 358 135 9 9 8 170 142 96 433 625 726 128 000 075 08 103 1466 618 02 101 LSD ns 110 ns ns ns Karakter 0-10 hvor 10 = helt ensartet fremspiring og helt ens fremspiringshastighed. 2) Fordeling af planter på tværs af parcellen. 3) Fordeling af planter på langs af parcellen. af GJ 343
ved såning. I søget på gyllegødet sandjord har iseed ydet samme mer som NPgødning i såbedet. Udbytteskellene er ikke signifikante. Der bør arbejdes videre med metoden under skellige vejr- og dyrkningsbetingelser før der kan træffes endelige konklusioner om coatning af græsfrø. Stigende mængder kvælstof til årsudlagt kløvergræs I året 2008 er der anlagt tre søg med stigende mængder kvælstof til årsudlagt kløvergræs. Forsøgene er gennemført på JB 2 3 og 6 på uvandet jord. Forsøgene er gennemført med tre slæt. Udbytteniveauet er tilfredsstillende højt. Ved tildeling af 250 kg kvælstof pr. ha der er tæt på kvælstofnormen kløvergræs er der i gennemsnit høstet 8.240 foderenheder pr. ha. Ved den største mængde på 450 kg kvælstof pr. ha er der høstet 2.140 kg protein og 9.050 foderenheder pr. ha. Se tabel 13. Ved tilførsel af 150 kg kvælstof og derover øges proteinindholdet og dermed t af protein sukkerindholdet er svagt faldende og -indholdet er upåvirket. Fordøjeligheden af organisk stof og især kvaliteten af cellevæggene er bedret med stigende mængder kvælstof. I 2008 ligger det økonomiske optimum på 242 kg kvælstof pr. ha hvilket er lavere end de tidligere år. Som ventet er bestanden af kløver reduceret kraftigt med stigende mængder kvælstof. Ved en kvælstoftildeling på 250 kg kvælstof pr. ha har overfladedækningen af kløver kun fået karakteren 3 ud af 10 ved tredje slæt. Forsøgene er afsluttet. Konklusion I perioden 2005 til 2008 er der gennemført otte søg med kvælstof til årsudlagt kløvergræs af alm. rajgræs og rajsvingel i blanding med hvid- og rødkløver. Forsøgene har vist at der er meget store og rentable merr ved stigende mængder kvælstof at det økonomiske optimum er 389 kg kvælstof pr. ha ved en kvælstofpris på 800 kr. pr. kg kvælstof og 120 kr. pr. foderenhed at stigende mængder kvælstof over 150 kg pr. ha øger indholdet af protein døjeligheden af og organisk stof og dermed afgrødens energiindhold Tabel 13. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs blanding 45 udlagt uden dæksæd. (S12) Kar. kløver 1. slæt 2. slæt 3. slæt Kløvergræs Tørstof Pct. af Udbytte og mer pr. ha Kg rå- org. pro- tein sukker rå- stof pr. FE i protein g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ 2008. 2 søg 0 kg N 7 7 8 165 183 71 392 733 123 742 1359 605 100 175 622 462 100 50 kg N 7 7 8 167 179 83 402 744 121 42 045 44 107 153 631 33 107 150 kg N 6 5 5 167 171 105 410 762 117 123 124 136 122 119 649 100 122 250 kg N 6 4 3 162 173 112 426 765 117 221 307 219 136 104 652 166 136 350 kg N 6 3 2 158 194 101 416 768 115 289 643 287 147 86 655 213 146 450 kg N 6 3 2 155 208 95 425 769 114 288 785 300 150 80 660 218 147 LSD 201 276 141 128 2005-2008. 8 søg 0 kg N 6 8 9 165 185 86 371 738 119 633 1170 527 100 - - - - 50 kg N 6 7 8 168 171 103 400 745 118 76 045 67 113 - - - - 150 kg N 5 5 6 170 159 118 429 754 119 193 142 168 132 - - - - 250 kg N 4 4 4 169 168 116 436 759 117 336 460 300 157 - - - - 350 kg N 4 3 3 164 184 108 433 760 118 416 756 378 172 - - - - 450 kg N 4 3 3 157 202 98 427 763 114 43 976 408 177 - - - - LSD 82 130 62 Karakter 0-10 0 = ingen bestand 10 = 100 overfladedækning. af GJ 344
at stigende mængder kvælstof reducerer andelen af kløver meget ved de første tildelinger og mindre ved de efterfølgende tildelinger. Der skal der anvendes moderate mængder kvælstof til første slæt dvs. 70 til 90 kg pr. ha. Anbefalinger Til første slæt skal der anvendes moderate mængder kvælstof 70 til 80 kg pr. ha. Totalt kan tilførsel af kvælstof udover normen på 226 kg kvælstof pr. ha øge t men reducerer bestanden af kløver væsentligt og meget. Se figur 4. Forsuret kvæggylle til slætgræs Forsøg med ubehandlet og suret svine- og kvæggylle til vinterhvede har vist at kvælstofeffekten (værditallet) øges med 10 til 15 procentenheder når der anvendes suret gylle. Grunden til at man ønsker at sure gyllen er først og fremmest et ønske om at reducere ammoniakdampningen i stalde lagre og efter udbringning af gyllen. Målinger af ammoniakdampningen har vist at ved at sænke ph i gyllen til cirka 55 kan ammoniakdampningen reduceres med 50 til 70 procent. I 2008 er der gennemført tre søg med ubehandlet og suret kvæggylle til slætgræs ved Aalborg. Gyllen er suret i stalden med et Infarm-anlæg på den pågældende bedrift. Forsøgene er udført på JB 2 i kløvergræsblanding 22. På trods af den tørre sommer er søgene ikke vandet (ét søg er dog vandet med 20 mm efter første slæt) og anden slæt er ikke bjærget i de to uvandede søg. Der har det samlede høst af de tre slæt været holdsvist lavt. Forsøgsplan og resultater ses i tabel 15. Tabel 14. Mængder og analyser af gylle til søg med suret gylle i hvidkløvergræs Hvidkløvergræs Type af kvæggylle Ton udbragt Total- NH 4 -N N kg kg pr. pr. ton ton NH 4 -N andel af total-n 2008. 3 søg Led 4 1. slæt Forsuret 55 396 220 56 639 Led 4 2. slæt Forsuret 33 392 259 66 636 Led 5 1. slæt Ubehandlet 70 359 196 55 718 Led 5 2. slæt Ubehandlet 44 254 231 91 731 ph Udbytte FE pr. ha Kvælstof til årsudlagt kløvergræs 10.000 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Optimum: 389 kg N pr. ha Norm: 226 kg N pr. ha 0 0 0 100 200 300 400 500 Kg kvælstof pr. ha I søgene er suret og ubehandlet kvæggylle udbragt med slæbeslanger ad to gange; ud første slæt den 7. april og efter 1. slæt den 22. maj. Den surede og den ubehandlede gylle stammer ikke fra samme bedrift. Det var planen at tilføre i alt 175 kg ammoniumkvælstof pr. ha i gylle. I søget er der tilført i alt 207 kg i suret kvæggylle og 239 kg i ubehandlet gylle. Se tabel 15. På trods af at der er tilført 32 kg ammoniumkvælstof mere pr. ha i den ubehandlede gylle end i den surede gylle er der høstet det største af både afgrødeenheder og energi hvor der er tilført suret gylle. Kun skellen i har dog været signifikant. Værditallet (kvælstofudnyttelsen) er således også højest den surede gylle idet det er beregnet til at være 16 procentenheder højere. Den høje kvælstofudnyttelse i den surede gylle har givet sig udslag i et højere proteinindhold og af. Foreløbig konklusion Første års søg med suret kvæggylle i kløvergræs til slæt tyder på at 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Kar. kløver Figur 4. Stigende mængder kvælstof til kløvergræs udlagt uden dæksæd. Gennemsnit af otte søg i 2005 til 2008. Karakter kløver: 0 til 10 0 = ingen kløver 10 = 100 procent overfladedækning. 345
Tabel 15. Effekt af suret gylle i kløvergræs. (S13) Slætgræs Kg N eller NH 4 -N 1. slæt Kg N eller NH 4 -N 2. slæt Kar. kløver 3. slæt Tørstof Pct. af sukker org. stof Kg pr. FE pr. ha rå protein af i g pr. kg MJ pr. kg ts NorFor pr. ha af GJ af GJ 2008. 3 søg 1. 0 N 0 0 7 244 142 196 366 679 791 111 456 647 411 100 143 667 304 100 2. NS-gødning 75 50 3 224 144 179 410 716 788 113 268 397 233 157 86 672 183 160 3. NS-gødning 150 100 1 213 172 135 427 712 778 114 411 844 341 183 73 668 275 190 4. Forsuret gylle 122 85 2 202 168 146 414 723 786 114 300 627 255 162 70 663 197 165 55 5. Kvæggylle 137 102 3 210 152 158 416 717 785 115 266 452 215 152 76 664 176 158 39 LSD 76 202 71 52 Karakter 0-10 0 = ingen kløver 10 = 100 dækning af kløver. 2) Kvælstofudnyttelse beregnet på baggrund af af i første og tredje slæt. Værdital 2) kvælstofeffekten er højere af suret kvæggylle end af ubehandlet kvæggylle skellen i værdital i 2008 har været på 16 procentenheder hvilket er lidt over det niveau der tidligere er målt i vinterhvede den bedre kvælstofudnyttelse har resulteret i et større af og foderenheder. Køreskader i græs ved udbringning af gylle Af Ole Green Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Ved kørsel i græsmarken i bindelse med udbringning af gylle er der stor risiko både afgrøde- og strukturskader. Disse skader er af stor betydning det samlede og det er nødvendigt at tage hensyn til dette ved valg af arbejdsbredde og dyrkningssystem. Øget arbejdsbredde og minimering af dæktryk og akselbelastning giver mulighed at begrænse tabet og skaderne på afgrøden ved de nødvendige overkørsler. I 2007 er der anlagt søg i en græsmark ved brug af autostyring at kontrollere alle overkørsler og det er sikkert at parcellerne ikke er blevet overkørt siden rige afgrøde i 2006. Parcellerne er placeret med en drejning på 45 grader i hold til tidligere kørselsretninger at minimere risikoen at tidligere kørselsskader kan påvirke resultatet. Græsblandingen har været sammensat af 32 procent hybrid rajgræs og alm. tetraploid rajgræs 50 procent alm. diploid rajgræs 10 procent rødkløver og 8 procent hvidkløver. Kløvergræsblandingen er udlagt uden dæksæd i året. Jordtypen har varieret mellem JB 3 og 6. I 2008 andet er alle overkørsler sket med 700 mm dækmontering. Dermed har parcellerne ikke været påvirket siden etableringen i 2007. Kørselstidspunktet har været den 2. marts 2008. Første slæt er høstet den 15. maj. Resultaterne viser at en overkørsel i året med 10 ton akselbelastning og 25 bars dæktryk og en arbejdsbredde på 6 meter har givet en nedgang på 115 procent pr. ha. Et Dårlig kørselsstrategi ved udkørsel af gylle og ved ensilering kan koste op til 20 procent af t i græsmarken. (Foto: Ole Green Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet). 346