KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

Relaterede dokumenter
Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Procedure for Uddannelsesevalueringer

Helhedsvurdering. Retningslinje for opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

KRISTINE LETH JUUL VELKOMMEN I DAP!

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Strategisk rammekontrakt

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Strategiske mål og handlingsplan for Studienævnet for kommunikation og digitale medier. Version: 3

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed Februar Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert Olsen

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for sundhedsuddannelser Januar 2018 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Evalueringspraksis. Lederrådet i Området for Sundhed September Birgitte Roldsgaard Hansen og Marianne Gellert

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

Kvalitetshåndbogen - Hvem gør hvad? Organisationsdiagram. Kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, ST

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Retningslinjer for dekanernes afrapportering om uddannelseskvalitet

Arkitektskolen Aarhus 14. oktober 2016 Bestyrelsen J.nr. 0122/18-16 TNI/JLJ

Absalons koncept for uddannelsesaudits

Struer Statsgymnasium Aug 15

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Processen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Dokument dato: Senest revideret d.: Dokumentansvarlig: lel Dokumentnummer:

NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner

15. MAJ Eksterne undervisere. Retningslinjer for inklusion af eksterne undervisere

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Årshjul for Studienævn for International Virksomhedskommunikation

Retningslinjer for årlige uddannelsesredegørelser på Københavns

KVALITETSSIKRINGSPOLITIK

Kilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse Ansvar for opdatering: Studieleder, Vicestudieleder Kilde: Delpolitik for rekruttering og optagelse

Fakultetet afrapporterer på kvalitetssikringsarbejdet til LT som her angivet: Afrapportering Hvornår Ansvarlig for afrapportering

2016 Administrationsbacheloruddannelsen

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

02. JUNI Censorrapporter. Retningslinjer for behandling af censorrapporter

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

AARHUS Gældende fra 2016 UNIVERSITET Godkendt af fakultetsledelsen 26. januar 2016

Uddannelsesevaluering på Arts

PLAN FOR EVALUERING AF UNDERVISNING, SEMESTRE OG UDDANNELSER UNDER STUDIENÆVNET FOR KOMMUNIKATION OG DIGITALE MEDIER CAT SKOLEN

Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud

Handleplan for 2018 i tilknytning til Absalons strategiske rammekontrakt

Principper for dimittenddialog og -monitorering

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

Guide til undervisningsevaluering: gennemførelse, opfølgning og offentliggørelse

Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet

Model for uddannelsesevaluering på Arts

DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING

Retningslinje for årlig status på kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet, Health

Velkomstmateriale til de nye KA negot.- studerende udsendes. Indtaste endelige studieordningsændringer

Studieguide Med forbehold for ændringer. Kandidatuddannelsen i Ergoterapi (Cand. scient. i ergoterapi) Individuelle studieplaner

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

REFERAT AF BESTYRELSESMØDET 14. MAJ 2018

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Retningslinjer for undervisningsevaluering og offentliggørelse af undervisningsevalueringsrapporter

Vejledning om institutionsakkreditering

Principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser v. Aarhus BSS: årlig status og uddannelsesevaluering

Vejledning til institutionsakkreditering

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

STUDIENÆVNSKONFERENCE

Uddannelsesredegørelser for [institut]

Plan for gennemførelse Informationsmateriale

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

Kvalitetspolitik. De 10 principper beskriver, hvordan kvalitetsarbejdet udvikles og anvendes i samarbejde med hele SIMACs organisation.

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Akkreditering af nye uddannelser på Syddansk Universitet

Tid Opgave Kilde Ansvarlig Noter Behandlet på møde Januar

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Kommissorium for. Uddannelsesudvalg for grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser i Københavns Professionshøjskole

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

Resultatlønskontrakt NOTAT. Rektor Laust Joen Jakobsen Professionshøjskolen UCC i København. for perioden 1. januar

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration

Pkt. 8 vedr. Spørgsmål til evaluering af undervisning udskydes til næste møde.

Fredericia Maskinmesterskoles kvalitetspolitik, -strategi og -mål

Transkript:

KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS Side 1 af 5 Kvalitetspolitik Arkitektskolen Aarhus har formuleret en række ambitioner for kvalitetsarbejdet på skolen. Den første ambition handler om optagelsen af de studerende, og hvordan skolen får de bedste studerende ind på arkitektskolen. De næste tre ambitioner drejer sig om tilrettelæggelse, indhold og videngrundlag i arkitektuddannelsen. Den sidste ambition handler om, hvordan skolen sikrer de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. På den måde rammer ambitionerne hele arkitektuddannelsen ind fra start til slut. Arkitektskolen optager de bedst egnede, de mest talentfulde og motiverede studerende. Arkitektskolen udbyder projektbaseret uddannelse på et internationalt højt fagligt niveau. Dette sikrer vi gennem en direkte kontakt og løbende videnudveksling på tværs af undervisnings- og forskningsmiljøerne. Tilrettelæggelsen af undervisningen og læringsforløbene skal sikre rum for kritisk refleksion, inddragelse af nyeste viden, faglige eksperimenter og progression for den enkelte studerende ligesom de studerende skal have en tæt kontakt til praksis gennem hele uddannelsen. Arkitektskolen tilbyder fysiske og digitale rammer for undervisningen, som understøtter et højt læringsudbytte.

Praksis skal have et klart udtryk i dimittendernes kompetenceprofil og være med til at sikre de studerendes karriereforløb og relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Kvalitetssystemet Arkitektskolen har opbygget et kvalitetssystem, som sikrer, at der løbende og systematisk sker en dialog om skolens uddannelseskvalitet på forskellige niveauer i organisationen. Dialogen tager udgangspunkt i de fem kvalitetsambitioner. Kvalitetssystemet består af en række niveauer med forskellige aktører, som hver især er ansvarlige for forskellige dele af systemet jf. figuren neden for. Side 2 af 5

Uddannelsesredegørelsen Et helt centralt element i kvalitetssystemet er en årlig uddannelsesredegørelse, som skal sikre, at der sker en samlet drøftelse af hele uddannelseskvaliteten i henhold til de fem kvalitetsambitioner. Uddannelsesredegørelsen indeholder elementer fra en række evalueringer og undersøgelser samt centrale nøgletal. En samlet drøftelse af hele kvalitetssystemet finder sted i skolens faglige ledelse i tæt dialog med programkoordinatorerne for skolens tre undervisningsprogrammer. Side 3 af 5 Undervisningsteams Alle skolens undervisere er tilknyttet et undervisningsteam. De enkelte undervisningsteams er direkte involveret i kvalitetssystemet i form af gennemførelse og opfølgning på undervisningsevalueringer efter hvert semester. Skolens undervisningsteams spiller også en central rolle i forhold til de årlige drøftelser af undervisningstilgange, præsentations- og vejledningsformater ved portfolio reviews og ved udarbejdelse af studieplaner for det kommende studieår. De enkelte undervisningsteams gennemfører hvert semester en evaluering af undervisningen sammen med de studerende og udarbejder på baggrund heraf en skriftlig refleksion, som efterfølgende behandles af programkoordinatorerne og uddannelseschefen. Det er de enkelte undervisningsteams ansvar at gennemføre eventuelle umiddelbare ændringer i tilrettelæggelsen af undervisningen på baggrund af undervisningsevalueringen. Større ændringer drøftes med uddannelseskoordinatorerne og uddannelseschefen og kan i sidste ende medføre ændringer i studieordningerne, som skal godkendes i Studienævnet. Skolens undervisere gennemfører to gange årligt portfolio reviews, hvor underviserne i fællesskab drøfter undervisningstilgange, præsentationsog vejledningsformater samt identificerer forskellige problemstillinger og mulige løsninger til kommende studieforløb. Det er programkoordinatorerne, der er ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews og udarbejde konkluderende refleksioner. Disse drøftes med uddannelseschefen og den faglige ledelse med henblik på evt. justeringer af uddannelsen. De enkelte undervisningsteams på arkitektskolen udarbejder herudover en årlige studieplan, som på baggrund af studieordningerne danner rammen for undervisningen på de pågældende studieenheder i det kommende studieår. Studieplanerne skal tage højde for studieordningerne, og at den enkelte studerende kan udforske og udvikle sit personlige faglige

standpunkt på et højt fagligt niveau både gennem velkendte didaktiske metoder og nye eksperimenter. Et andet vigtigt element i studieplanerne er det problemorienterede projektarbejde, som er helt centralt for arkitektskolen. Uddannelseschef og programkoordinatorer Uddannelseschefen er sammen med programkoordinatorerne ansvarlig for at udarbejde og behandle den årlige uddannelsesredegørelse, som med skriftlige refleksioner sendes videre til drøftelse i den faglige ledelse med henblik på eventuelle justeringer af uddannelsen. Side 4 af 5 Som tidligere nævnt er programkoordinatorerne ansvarlige for at gennemføre portfolio reviews to gange årligt. Det ene portfolio har fokus på progression og kvaliteten igennem hele uddannelsesforløbet fra første studieår til afgang. Det andet portfolio har fokus på kvaliteten af undervisningen på de enkelte årgange. Programkoordinatorerne og uddannelseschefen skal samtidig forholde sig til diverse evalueringer, undersøgelser og centrale nøgletal blandt andet skolens studiemiljøundersøgelse, en årlig dimittendanalyse og til de input, der på baggrund af undervisningsevalueringerne kommer fra skolens undervisningsteams. Studienævnet Studienævnet har en meget central rolle i forhold til at godkende studieplanerne for det kommende studieår, som skolens undervisningsteams hvert år udarbejder inden studiestart. Det er også Studienævnets opgave at godkende justeringer af studieordningerne på baggrund af input fra skolens faglige ledelse, uddannelseschefen og programkoordinatorerne. Studienævnet har ligeledes til opgave at forholde sig til skolens studiemiljøundersøgelser. Optagelsesudvalget Det er Optagelsesudvalgets ansvar at evaluere optagelsesprøven til bacheloruddannelsen og tilpasse prøven til det kommende års optagelse på baggrund af evalueringen. Den faglige ledelse Den faglige ledelse består af skolens rektor, prorektor, uddannelseschef, forskningschef og administrationschef. De har som en central rolle i kvalitetssystemet til opgave at udarbejde en samlet konklusion på uddannelsesredegørelsen. Den faglige ledelse forholder sig herudover til en række evalueringer, undersøgelser såsom skolens årlige

dimittendundersøgelse, der har fokus på dimittendernes ledighed og beskæftigelse og til programkoordinatorernes refleksioner i forbindelse med portfolio reviews. Rektor og prorektor På baggrund af drøftelser i den faglige ledelse har rektor/ prorektor det overordnede ansvar for uddannelsens kvalitet. Rektor/prorektor har herudover ansvaret for at sikre de nødvendige undervisningskompetencer gennem ansættelser og kompetenceudvikling. Side 5 af 5 Bestyrelsen Bestyrelsen præsenteres for centrale elementer af skolens kvalitetssystem. Det drejer sig blandt andet om udvalgte konklusioner fra uddannelsesredegørelsen, den årlige dimittendanalyse, centrale nøgletal i forbindelse med skolens årsrapport og rektors årsberetning. På baggrund heraf sætter bestyrelsen rammerne for arkitektskolens strategiske retning. Administrativ understøttelse af kvalitetssystemet Arkitektskolens administration særligt ledelsessekretariatet er ansvarlig for at understøtte kvalitetssystemet med administrativ hjælp til gennemførelse af evalueringer og undersøgelser samt præsentation af nøgletal og i det hele taget at sikre, at infrastrukturen for kvalitetssystemet fungerer.