Før (Gutenbergparentesen) Efter

Før (Gutenbergparentesen) Efter

Johann Gutenberg 1400-1468

Erindringen om Biblioteket

Biblioteket i Alexandria

Privatbiblioteket

Umberto Eco

Lejebiblioteket

Folkebiblioteket

Universitetsbiblioteket

Diamanten Det Kongelige Bibliotek

Bibliotek NV

Dokk 1

E-bøger Efter Gutenberg:

Anti-structure 2013 ff Biblioteket? Biblioteksrummet? Biblioteket som videncenter? Interaktivt demokrati? Biblioteksrummet? Biblioteket?

Restored Behavior

Kildeskovshallen

Den Blå Planet

Pronomosvasen ca. 400 fvtr.

Epidaurosteatret 330rne fvtr.

Olav Harsløf: Den Store Festival. En performanceteoretisk analyse af oldtidsfesten og den moderne rockfestival. 2013 Roskilde Restored behavior Ifølge Richard Schechner er den proces, der betegnes med dette begreb den væsentligste bag alle former for performances: Restored behavior is living behavior treated as a film director treats a strip of film. These strips of behavior can be rearranged or reconstructed; they are independent of the causal systems (personal, social, political, technological, etc.) that brought them intro existence (Schechner 2002:28). Alt, hvad vi performer eller ser performet, er gentagelser af tidligere oplevede eller indlærte handlinger, nu måske i nye sammensætninger, kontekster eller gengivelser. Performanceteoretikeren og teaterhistorikeren Marvin Carlson præciserer således: The recognition that our lives are structured according to repeated and socially sanctioned modes of behavior raises the possibility that all human activity could potentially be considered as performance, or at least all activity carried out with a consciousness of itself (Carlson 1996:4). Denne evigt genopbyggede performance- og oplevelsesadfærd er helt central for vedligeholdelsen af genkommende medier/fester og biblioteker/festivaler. Publikum skal se og opleve det kendte og det prøvede, det ortodokse og det klassiske i moderne gentagelser. Derved bringes publikum derhen, hvor performance og oplevelse smelter sammen i spørgsmålet om performance som oplevelse eller oplevelse som performance?

Med henvisning til Victor Turner skriver to af fagets teoretikere, D. Soyini Madison og Judith Hamera: Once an experience presses forward from the field of day-to-day it becomes the incentive for expression; it is then no longer a personal reality but a shared one. What we experience may blossom into expression whether in the form of story, gossip or humor on the one end, or poetry, novels, theatre, or film on the other. The experience now made into expression is presented in the world; it occupies time, space, and public reality. Experience made into expression brings forth reader, observer, listener, village, community, and audience (Madison and Hamera 2006:xvi-xvii). Ledelsen af Biblioteket/Dionysosfesten udvælger, tilrettelægger og producerer medierede oplevelser/teateroplevelser ud fra performanceteoretiske koncepter. Alle overvejelser bevidste og ubevidste refererer til dette store teorikompleks. Ikke som en opskrift eller facitliste, men som et socialt, kulturelt og filosofisk videns- og erkendelsesbibliotek, der kan give svar på alle gode spørgsmål hvis man altså kan stille dem.

Carlson, Marvin: Performance: A Critical Introduction 1996. London/New York Madison, D. Soyini and Hamera, Judith: Introduction, i: The Sage Handbook of Performance Studies. 2006, s. xvixvii, D. Soyini Madison: Critical ethnography: Method, ethics, and performance 2005 Schechner, Richard: Performance Studies. An Introduction. 2002, New York Victor Turner og Richard Schechner

Bibliotekskoden Kommunikationsmodel for Biliotekets Performance Space Anti-structure 2013 ff Idéer & videnskab Kultur- og foreningsliv, fester, messer og sportskonkurrencer Universiteter, højere læreanstalter, biblioteker, konservatorier, akademier, højskoler, seminarier og gymnasier Kultur- og foreningsliv, fester, messer og sportskonkurrencer Kunst-, musik-, teater-, litteraturog filmfestivaler Sportsevents (live og medieret) Biblioteket! Biblioteksrummet! Biblioteket som kulturog videncenter! Interaktivt demokrati! Biblioteksrummet! Biblioteket!

Det Performative Bibliotek Gentofte Bibliotek, hjemmeopgave Case Arrangementspolitik og -strategi Udvikling af en arrangementspolitik og -strategi, der tager afsæt i performanceteori og -tanker. Fremtidens foretrukne bibliotek i Herlev (meget generelle noter ) I Herlev er fremtidens bibliotek bl.a. karakteriseret ved; et øget antal aktiviteter, møder mellem mennesker og brugerskabte arrangementer. Derfor skal en ny arrangementspolitik med tilhørende strategi bl.a. bidrage til udvikling af arrangementer og aktiviteter, der sikrer deltagelse og inddragelse af borgere samt understøtter udvikling af biblioteket som mødested for kultur, viden og erfaringsudveksling deltagelse inddragelse af borgere understøttelse og udvikling af biblioteket som mødested for kultur, viden og erfaringsudveksling. Performanceteorien som afsæt for arrangementspolitik og -strategi Ifølge Performanceteorien kan performances bl.a. bruges til at formidle et budskab på måder, der fanger modtagernes opmærksomhed, understøtter følelsen af fællesskab og har indflydelse på deltagernes identitetsudvikling. I forlængelse heraf er det relevant at undersøge, hvordan vi understøtter et performativt element i biblioteksformidlingen og opnår øget mulighed for at bidrage til udvikling og styrkelse af borgeres kulturelle og identitetsmæssige dannelse. I det følgende nævnes nogle af de begreber og perspektiver fra performanceteorien, som kan medtænkes i udviklingen af en fremtidig arrangementspolitik og-strategi. Performancens tre faser: Liminalitet og transformation En performance kan beskrives som bestående af 3 faser hhv.; en preliminal, liminal og postliminal fase, der i samspil medvirker til en transformation af deltagernes identitet. Dette kan ske enten midlertidigt eller mere gennemgribende. Ved aktivt at understøtte og iscenesætte de tre faser i biblioteksformidlingen, får vi mulighed for at bidrage til transformation af deltagernes identitet og dermed opnå indflydelse på deltagernes dannelse og udvikling. Hvordan, vi konkret understøtter de tre faser og en performativ formidling, vil afhænge af den målgruppe vi henvender os til, vores budskab mm. Dog er interaktion og kropslighed centrale elementer i performances.

Dokumentation, synlighed og restored behavior For at opretholde en transformation af deltagernes identitet, bør vi desuden overveje, hvordan vi synligører en performance, efter den har fundet sted. Dvs. giver deltagerne mulighed for at genkalde sig oplevelsen (restored behavior), reflektere yderligere og opnå endnu større indsigt. Et forhold der kan bidrage til, at deltager føler øget relevans med formidlingen og dermed med bibliotekets tilbud. En ny arrangementsstrategi skal ikke kun fremme antallet af besøgende til arrangementer, men også understøtte mødet og netværksdannelse blandt borgere: - I den liminale fase befinder deltagerne sig i et rum karakteriseret ved en fællesskabsfølelse communitas. Jo stærkere fællesskabsfølelse vi kan skabe blandt deltagerne, jo større sandsynlighed er der for, at de udveksler erfaringer og knytter sociale kontakter, som også rækker ud over den specifikke performance. I fremtiden skal bibliotekets arrangementer og aktiviteter i højere grad være borgerskabte: Sociale performances er i modsætning til kulturelle performances bl.a. karakteriseret ved at være brugerskabte/-opstået. Derfor er det oplagt, at vi med en arrangementsstrategi udtænker retninger for, hvordan vi griber borgernes interesser og initiativer og stiller biblioteket og os selv til rådighed på måder, der understøtter borgernes egen kulturskabelse og performances. At dette er relevant skal ses i lyset af, at netop sociale performances, hvor borgere er deltagere, medskabere eller er direkte afsendere, opleves som særlig værdifulde af borgere, hvorfor de må formodes at bibringe biblioteket værdi. Om end performanceteorien ikke giver konkrete svar på, hvordan vi udformer et arrangement eller en strategi, så peger teorien på nogle overordnede forhold, som vi med fordel kan understøtte eller finde løsninger på, for at få størst mulige effekt af vores formidling og dermed værdi hos den enkelte borger. [Performanceteorien giver konkrete konceptforslag til hvordan et arrangement eller en strategi kan udformes f.eks. med grundtyperne procession og eruption ] Refleksion Spørgsmål som en arrangementsstrategi bl.a. kan søge at give svar på: Hvordan understøtter vi hhv. den preliminale, liminale og postliminale fase og fremmer en transformation, som er så værdigfuld, at deltagerne kommer igen/vil have mere? Hvilke konsekvenser har det for det enkelte arrangement vedr. form og indhold, at det planlægges, vurderes og forstås med afsæt i performanceteorien? Hvordan kan vi bidrage til, at de communitas/fællesskaber som opstår som del af den liminale fase opretholdes efter arrangementet? Endvidere at biblioteket fortsat indtager en central plads i disse fællesskaber? [Dispersing] Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at vi som personale kan gribe og understøtte sociale performances i /i relation til biblioteket?