En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan?



Relaterede dokumenter
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

SPROGBASERET FAGUNDERVISNING I MATEMATIK

FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)

SPROGLIG UDVIKLING I MATEMATIK

Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter

Giv eleverne førerkasketten på. Om udvikling af gode faglige læsevaner

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin

Sprogsynet bag de nye opgaver

Engelsk undervisningsplan 5. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Sprog og fag på Strandgårdskolen

Læsning og skrivning - i matematik. Roskilde d

FORSKELLIG LÆRINGSBAGAGE MÅLET MED WORSHOP

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Handling (To lektioner)

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

Årsplan med FANDANGO 2. kl. - Læsestavebog Færdigheds- og

Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. ( ) Det talte sprog.

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE

Mål fra Forenklede Fælles Mål - Natur/teknologi efter 6. kl.

HVORDAN BLIVER ELEVERNE BEDRE TIL AT SKRIVE?

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Faglig læsning i matematik

Velkommen til bostedet Welschsvej

Arbejdet i naturfag fagudvalget Principperne for arbejdet:

Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål

Årsplan for 4.klasse i dansk

Et sprogudviklende forløb om affald og genbrug i Natur/Teknologi i 3. klasse. Ole Goldbech og Stine Kragholm Knudsen

Fra hverdagssprog til fagsprog

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)

Forudsætninger for at lære sprog

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin ( klasse).

Det første, eleverne møder, er siden Kom godt i gang. Her får de en kort introduktion til de funktioner, de skal bruge undervejs i forløbet.

Humlehaven TRIN 2 TRIN 1

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Didaktimodellen. Hvad er Didaktimodellen? Didaktimodellen

Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

At lære i fællesskab Om CL i praksis. Center for frivilligt socialt arbejde Uddannelseskonference 2013

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Lønsamtalen et ledelsesværktøj

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

Bilag 18 - Dansk som andetsprog - Basisundervisning Kompetenceområder

Natur/Teknik. Beskrivelsen og forklaringen af hverdagsfænomener som lys, lyd og bevægelse.

Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Evalueringsfaglighed på spil

Faglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d

Mundtlighed i matematikundervisningen

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Kvalitet i inklusion Beskrivelse og evaluering af et inklusionsprojekt. Joan Thomsen, pædagogisk vejleder Lone Udengaard, udviklingskonsulent

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Aktionslæring som metode

Årsplan for dansk i 2. klasse

Forløbet er opbygget med udgangspunkt i sproglig og faglig stilladsering i idræt i udskolingen

Overordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

Introduktion: Inspirationsmaterialer til arbejdet med sproglig udvikling i undervisningen

FRA FACIT TIL RÆSONNEMENT LÆRER OG MATEMATIKVEJLEDER BETTINA NILAUSEN, NØRRE FÆLLED SKOLE PÆDAGOGISK KONSULENT I MATEMATIK KIRSTEN SØS SPAHN, CFU, KP

SKRIV I DANSK. 3 fokuspunkter: Grundlæggende skrivekompetencer Stilladsering Evaluering

Inspirationskatalog til sprogudviklende undervisning

ind i historien 3. k l a s s e

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC

Enzymer og katalysatorer

Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

Idrætsundervisning med fokus på elevernes sproglige udvikling

En dialogisk undervisningsmodel

En sprogbaseret tilgang til matematikundervisning. Tema oplæg den 14. marts Hotel Nyborg Strand. ved Lars Salomonsen Skoleleder Gjøl skole

Faglig læsning og skrivning

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Sprog i skole. om at integrere arbejde med sprog i fagenes didaktik. Ruth Mulvad

Ledelse & Organisation/KLEO GOD UNDERVISNING og PRAKSISTEORI

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

Årsplan dansk 1. klasse

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Vigtigste pointer i forhold til faglig formidling af et komplekst emne

Jeg er glad for at gå i skole. Jeg føler mig tryg i klassen

Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf ,

Transkript:

En sprogbaseret tilgang Fra hverdagssprog til fagsprog hvordan? Rådmandsgade skole den 2. februar 2015 Jannie Høgh Jensen

Hvad skubber til udviklingen af sprogbaseret undervisning? At genopdage fagets måde at udvikle faglig viden på ved at få øje på det særligt sproglige på ord-, sætnings- og tekstniveau - register At kigge på det fagligt kendte i en sproglig ramme at kunne se sit fag - forene fagets didaktik med sprogpædagogik At få konkrete redskaber til at udvikle en inkluderende praksis, hvor elevernes viden og kommunikative ressourcer inddrages aktivt i mødet med fagsproget flere byder ind At erfare hvordan sprogbaserede aktiviteter udvikler elevernes faglige forståelse og sprogbrug/aktive deltagelse og derved løfter fagligt

Hvad vil det sige at undervisningen er sprogbaseret? At læreren har tænkt over hvordan forskellige måder at bruge sprog på kan bygge bro mellem elevsprog og fagsprog - At stilladsere elevernes faglige læring og sproglige udvikling Hvilket sprog har eleverne? Hvilket sprog kræver undervisningen? Hvilket sprog skal eleverne lære? og hvordan gør jeg det? Faglige og sproglige mål At eleverne får udvidet deres ordforråd omkring processer i fordøjelsen: optage, nedbryde, omdanne m.fl. At eleverne kan benytte kausale forbinderord, når de forklarer fordøjelsesprocessen: fordi, når, så, derfor

Fagsproget adskiller sig fra hverdagssproget!

At opdage forskellene To måder at udtrykke det samme på.. Batteriet laver vandet om til noget andet kondensatoren omdanner vandets tilstandsform. Man gør primært rammerne stabile med træplader og gipsplader, der er skåret præcist ud. Konstruktionerne stabiliseres overvejende med præcist udskårne pladematerialer træbaserede eller gips Folk fik flere penge Det er vigtigt at spise groft brød hver dag Der sås en stigning i velstanden Sammensatte kulhydrater bør udgøre en betydelig del af den daglige kost

Skolen et rum fyldt af fagtekster.og forskellig sprogbrug Grundbogstekster Lærerens instruktioner Digitale tekster Sprogbrugen bærer et socialt formål: Informere, beskrive, forklare, initiere, instruere, argumentere, appellere, berette mv. Høje krav til elevernes receptive og produktive færdigheder!

At bygge bro mellem elevernes hverdagssprog og skolens fagsprog Kontekster for sprogbrug

At etablere forskellige sprogbrugssituationer Hverdagssprog Fagsprog Sprog som ledsagelse til handling Den bliver varm.. Pas på..giv mig lige hammeren igen Gengive mundtligt med opmærksomhed på fagord i ny kontekst Omskrive med opmærksomhed på skift i kommunikation, større præcision Mundtlig rekonstruktion af handling Elevers skriftlige rekonstruktion Sprog som konstruktion, fagtekst

Sprogpædagogiske aktiviteter - Input, output, interaktion Match mening! Responskort (stræk sproget) Omskriv tekststykket! Ord- og begrebskort Kombiner begreb og forklaring Lav logiske overgange! (jagte forsvundne forbindere)

Før- under- og efterfase Fase Før-fase forforståelse Undervejs-fase Efter-fase Formål -Aktivere viden og erfaringer - Forberede eleverne på nye ord, tekstens formål og opbygning - Skabe fælles reference Bearbejde og systematisere viden Anvende og konsolidere viden

Stilladsere elevernes læring gennem kæder af sprogbrugssituationer Mål: Anvende fagord/førfaglige ord til at forklare processer omkring kerneenergi, især fission Ordforråd: frigive, omdanne, spalte Register: når, fordi, så, derfor m.fl. Ledsagelse til handling Kommentar Rekonstruktion Mdt/skr Konstruktion

Sprogligt kontinuum Hverdagssprog Elevforudsætninger Kommunikation Nær på i tid og rum Handling Fagsprog Fagets tekster Formfokus Fjernt fra i tid og rum Refleksion Undervisningen som en kæde af sprogbrugssituaioner

Sammensætning af aktiviteter hvordan? Sammensætningen af aktiviteter skal tage højde for: At eleverne får mulighed for at bygge på allerede tilegnede kundskaber og sproglige forudsætninger At bygge bro til foranstående tekster og opgaver At eleverne sprogligt bevæger sig på et kontinuum mellem kommunikativt baserede aktiviteter og formfokuserede aktiviteter At eleverne bliver positioneret i forskellige interaktionsformer