Forfatter E-mail Webside Emne Trafikplanlægger Janne Tinghuus, Via Trafik jt@viatrafik.dk www.viatrafik.dk Trafikplan med borgerinddragelse/separat stisystem Artikel Gener ved et separat stisystem i Ishøj Kommune & trafikplan med høj grad af borgerinddragelse Ishøj er Danmarksberømt for sit planlagte separate stisystem, der er unikt. På dette færdes fodgængere, cykler og knallerter integreret, hvilket giver mange fordele men også nogle trafikale problemer i form af utryghed og uheldsrisiko, bl.a. forårsaget af stigende knallerttrafik på stisystemet. Dette blev indledningen til en borgerstyret trafikhandlingsplan, som politikerne iværksatte i Ishøj Kommune i 2004. 7-doblede sit indbyggertal på 30 år Ishøj Kommune har gennem de sidste 30 år oplevet en kolossal byudvikling og befolkningstilvækst. I dag er der omkring 21.000 indbyggere i Ishøj Kommune mod kun ca. 3.000 omkring 1960-70. Det moderne Ishøj ses omkring Ishøj Bycenter og stationen. Det gamle Ishøj består af landsbyerne Torslunde, Tranegilde og Ishøj Landsby. Suverænt stisystem Siden 1960 erne har Ishøj Kommune lagt vægt på at skabe seperate og trafiksikre vejog stiforbindelser for kommunens borgere. I takt med udbygningen af kommunens boligområder, blev der anlagt et system af veje, som lå i passende afstand fra boliger og andre trafikfølsomme områder; og separate stier, der sikrede at de bløde trafikanter kunne færdes trygt og sikkert mellem kommunens boligområder, butikker, institutioner mv. Side 1 af 10
Siden planlægningen af stisystemet begyndte i 1963, har kommunen etableret mere end 30 km offentlige stier og bygget 47 tunneler og gangbroer. Gener alligevel Der var hermed skabt mulighed for, at enhver skulle kunne færdes sikkert fra og til hjemmet uden at skulle krydse befærdede veje. Situationen er dog betydelig anderledes, idet stitrafikanterne og beboerne giver udtryk for støjgener, trængsel på stisystemet, kaos, utryghed og alt for høje hastigheder for de lette trafikanter. Kommunen valgte at medtage og behandle problemerne i forbindelse med udarbejdelse af en trafikplan. Ishøj Kommune ønskede en stor grad af borgerinddragelse i trafikplanarbejdet. Borgerne kunne således bidrage til hvilke trafikale emner der skulle behandles, ligesom borgerne selv prioriterede de trafikale problemer. Ishøj Kommunes trafikplanarbejde er et eksempel på, hvordan man i en lille kommune kan sætte særlig fokus på inddragelse og høring af borgerne og opnå et højt engagement hos borgerne. Side 2 af 10
Formålet med trafikhandlingsplanen var at: Skabe overblik over de trafikale forhold på de kommunale veje og stier Undersøge specielt de lette trafikanters tryghed Give borgerne bedre mulighed for indsigt i kommunens arbejde omkring de trafikale forhold Trafikplanen blev uarbejdet i en proces, som indeholdt følgende elementer: Kortlægningsfase Kortlægning og uheldsanalyse (delvist parallelt under forløbet) Screening af problemer og ønsker: Høringsmøde med skoler, færdselskontaktlærere, ældreråd, daginstitutioner og politi. Høringsmøde med lokalområder, bylaug, grundejer-, og boligforeninger (handicaprepræsentant ej mulig). Fastlægelse af spørgeskema. Side 3 af 10
Debatfase Spørgeanalyse, borgerinddragelse og debat 1. Spørgeskemaundersøgelse (interessenter og borgerrepræsentanter) 2. Databearbejdning (problemer, ønsker og prioritering) 3. Udarbejdelse af debatoplæg 4. Borgermøde/debatmøde med byrådet herunder resultater og teknisk kortlægning samt uheldsanalyse). TV Transmittering 5. Høringsperiode Opsamling og tilretning (problemsteder) Planfase 1. Notat med Visioner, målsætninger og operationelle mål 2. Notat med politisk udvalgte fokusområder Katalog med virkemidler for veje og for stier 3. Iværksættelse af projekter Kortlægning Trafikplanarbejdet omfattede en traditionel teknisk kortlægning af trafikbelastning, hastigheder, stier og stikrydsninger samt skoler og skoledistrikter m.m. Hastighedskortlægningen viste kørsel med høj hastighed i specielt landsbyerne, på nogle af vejene i strandområdet. Unge strandløver og sommerpiger suser forbi villahaverne på bl.a. ulovlige og støjende knallerter. Side 4 af 10
Kortlægningen viste også en ekstrem forskel på hastighed og hastighedsgrænse i Industriområdet. Uheldene blev stedfæstet med GIS-værktøj, idet kommunen ikke tidligere havde stedfæstet deres uheld. Dette arbejde gav et nødvendigt overblik. En statistisk bearbejdning for de kommunale veje i en 5-årsperiode. viste bl.a. at: Det separate stisystem har betydet et generelt lavt uheldsantal og f.eks. kun 1 dræbt på 5 år så langt så godt! 30 % af i alt 119 uheld er med personskader Antallet af tilskadekomne var 54. Heraf 34 alvorligt tilskadekomne (63 %)! De tilskadekomne fordeler sig på kategorierne o knallertkørere (18 %) o cyklister (21 %) o fodgængere (23 %) o bilister (38 %) Der er 23 alvorlige tilskadekomster hos de lette trafikanter cyklister, fodgængere og knallertkørere, mens der kun er sket 10 alvorlige tilskadekomster for bilister i 5-års perioden - trods det seperate stisystem Ud af 9 tilskadekomne knallertkørere, var det kun 2 der slap med let tilskadekomst igen trods det seperate stisystem. Der var et sammenfaldende billede af, hvor borgerne føler sig mest utrygge og de steder mener der er størst risiko for trafikuheld. Borgerne nævnte vejkryds og stikrydsninger som de værste steder. Derefter vejstrækninger og stistrækninger (samt tunneler). Uheldsanalysen viser dog, at det er på strækningerne at langt hovedparten af de alvorlige uheld sker, mens der er nogenlunde lige mange let tilskadekomne i kryds og på strækninger. Utrygheden hænger nok sammen med, at trafikanterne er mere opmærksomme på uheldsrisiko i krydsene, hvor de åbenlyst skal orientere sig ift trafikanter fra flere retninger. Hvad er problemet på stinettet? Langt de fleste borgerne angav manglende overholdelse af færdselsreglerne som hovedproblemet. Mange lette trafikanter er uvidende om færdselsreglerne, og der tages ikke hensyn til medtrafikanter! Side 5 af 10
Problemer for cyklister og fodgængere 16 15 14 12 10 8 6 4 2 1 6 7 2 7 4 1 4 3 3 2 3 0 Uoverdækk. cykel p-pladser Mgl. cykel-parkering Mgl. sikre stikrydsninger Mgl. stier Belægning Information Trapper/ramper Placering af cykel-p Mgl. aflåst cykel-p Andet, angiv: For få anvender cyklen Mgl. overhold. færdselsregler Belysning Manglende sikre stikrydsninger udgør et af de betydeligste problemer for cyklister og fodgængere. Det empiriske grundlag Problemidentifikation Kommunen havde besluttet at involvere borgerrepræsentanter meget tidligt i forløbet, så de kunne medvirke til udvælgelsen af de trafikale problemer og behov der skulle indgå i trafikplanen. Forudgående borgerhenvendelser blev også brugt til at finde relevante trafikale emner, og skoler, institutioner og politi og andre borgerrepræsentanter deltog i indledende møder. Dette udgjorde den første screening af de trafikale problemområder. Udvælgelse af interessenter Kommunen forestod udvælgelse af interessenter, idet der blev lagt vægt på deltagelse fra alle bydele/landsbyer/lokalområder og de traditionelle parter som skoler, institutioner, politi, ældreråd m.fl. Omkring 50 lokalråd og bylaug og boligforeninger fik mulighed for deltagelse, hvoraf ca. halvdelen gennemførte besvarelse. Derud over deltog 5 skoler, politi, ældreråd og institutioner i besvarelsen. Inddragelse af virksomhederne/industriområdet, var ikke i Side 6 af 10
fokus, men dette kunne muligvis have bidraget supplerende til klarlægning af de trafikale problemer og behov. Emner som interessenterne skulle prioritere Alle borgerrepræsentanterne fik tilsendt et spørgeskema, hvor de trafikale problemer skulle prioriteres gennem simpel pointgivning. Desuden skulle respondenterne præcisere problemerne for hvert af de 10 delemner. Emnerne blev valgt trods et vist overlap. Der var således typisk visse overlap mellem f.eks. emnet tryghed og emnet forhold for cyklister og fodgængere. Svarmulighederne under hvert delemne var udformet som multiple choice og med mulighed for med tekst at beskrive det konkrete problem og evt. lokalitet nærmere. Databehandling Prioriteringen af de trafikale problemer blev udført som simpel pointoptælling. Svarmulighederne (multiple choice) for hvert delemne gav et mere detaljeret billede af problemstillingerne. Disse kunne databehandles og illustreres i diagramform. De tekstbeskrevne problemer blev kategoriseret i veje og stier og efterfølgende ift. lokalitet og ift. de trafikale delemner tryghed, trafiksikkerhed osv. idet konsulentens løsningsforslag blev tilføjet. Resultater af prioriteringen Borgerrepræsentanterne prioriterede de 10 trafikale problemområder/emner således: 1. Tryghed 2. Trafiksikkerhed 3. Generelle forhold for cyklister/fodgængere 4. Lokalvejsområder 5. Tilgængelighed 6. Kollektiv trafik 7. Trafikstøj 8. Miljøforhold 9. Visuelt miljø 10. Bil- og lastbiltrafikken Tryghed For hovedparten af de interviewede er utryghed det største trafikale problem i Ishøj Kommune. Terroriserende knallerttrafik er nævnt mange gange. Høj hastighed og knallerttrafik er hovedårsagerne til utryghed. Sammenblanding af trafik og dårlige oversigtsforhold samt relativt store trafikmængder giver også utryghed. Utryghed opleves til gengæld ikke i forbindelse med færdsel ved centerområdet, pladser og broer. Trafiksikkerhed Manglende overholdelse af færdselsregler på stierne og knallerter med høj hastighed, udgør hovedproblemerne på stisystemet. Lokalvejsområder Høj hastighed og uvedkommende/gennemkørende trafik udgør de største problemer i lokalområderne. Sammenblanding af trafikantgrupper medvirker også til et dårligt trafikmiljø i lokalområder. Tilgængelighed Tilgængelighed er afgørende for at en række borgere kan færdes på egen hånd. I særlig grad gælder dette færdselsbesværede, handicappede og andre trafiksvage her- Side 7 af 10
under f.eks. børn. Interviewanalysen viser, at problemer med tilgængeligheden primært opleves ved skoler, institutioner, boligområder og Bycentret. En del har også angivet adgangen til offentlige kontorer som problematisk. De interviewede har peget på barrierer som manglende information, hindrende beplantning, manglende invalide- og alm. parkeringspladser samt problemer ved fortove og stier. Manglende busstoppesteder giver lange gangafstande. Modsat ville høj tilgængelighed give mulighed for at benytte den almindelige kollektive trafik i stedet for f.eks. dyrere handicap-, læge- og sygehuskørsel. Manglende hvilesteder og tilgængelige toiletter udgør også væsentlige barrierer ift. tilgængeligheden. Kollektiv Trafik Ishøj Kommune har en centralt beliggende S-togsstation med busterminalen ved bycentret. Interviewanalysen viser en række problemer i den kollektive trafik. Primært manglende busbetjening, ønsker om busstoppesteder og manglende koordinering mellem bus og tog samt f.eks. utilstrækkelig cykelparkering ved stationen. Trafikstøj og - miljø Trafikstøj kan skyldes faktorer som stor trafikbelastning, tunge køretøjer og høj hastighed m.v., og kan ved større gener betyde et nedsat eller forringet udendørsliv eller gener indendørs i boliger. I Ishøj Kommune angiver borgerne at knallerter og tunge køretøjer - herunder busser - udgør de største trafikstøjproblemer. Toget og motorvejene giver også betydelige støjgener. Visuelt miljø Det visuelle miljø har betydning i forhold til trivsel og æstetik i både landskab og nærmiljø. Et velfungerende visuelt miljø kan oftest indtænkes ved indretning af veje, stier og byrum. Side 8 af 10
De interviewede anfører, at lokalområder, belægninger og beplantning har størst behov for forbedringer. Udstyr, belysning og pladser/byrum vægtes også højt. Bil- & lastbiltrafikken Vejene skaber forbindelse til omkringliggende byer, bydele, landsbysamfund, lokalområder og arbejdspladser samt servicefunktioner. Faktorer som fremkommelighed, oversigtsforhold og parkeringsmuligheder kan have betydning for vejnettets funktionalitet. Bil- og lastbilrafikken har generelt gode vilkår i Ishøj, hvor der ikke er registreret fremkommelighedsproblemer, bortset fra motorvejsnettet på visse tidspunkter. Det fremgår af interviewundersøgelsen, at bl.a. fremkommelighed, information, belægning og omvejskørsel ikke opleves som problematisk i Ishøj Kommune. Hastigheden opleves at være for høj, og giver gener i form af f.eks. støj, ligesom der er uhensigtsmæssig parkering og problematiske kryds. Problemer for bilister og lastbiler er af borgerne prioriteret lavest, viser undersøgelsen. Fra problem til trafikplan Hele analysen inklusiv kommentarer under høringen er udmundet i en oversigt over samtlige registrerede problemer. Det er efterfølgende søgt at vende problemerne til målrettede handlinger og tiltag. Da det største problem var knallertkørsel i forhold til behovet for tryghed og fred i lokalområderne, blev det valgt at lave et katalog med mulige foranstaltninger på stier. Det endelige resultat af trafikplanarbejdet er et notat med Ishøj Kommunes visioner, målsætninger og operationelle mål, baseret på borgernes oplevelser af trafikforholdene i kommunen. Fokuspunkter: Planen omfatter en række fokuspunkter med trafikale forbedringer, som kan iværksættes hurtigt. Formålet er, at borgerne skal opleve action i forhold til deres engagement og tilkendegivelser. Side 9 af 10
Kommunen har besluttet at det skal være slut med den vilde knallertkørsel. De vil som et forsøg opsætte bomme, vejbump o.lign. for at tvinge farten ned. Og politiet vil gennemføre aktioner mod knallertkørslen. Tidligere har kommunen endog tilbudt at købe knallerter til politiet, som de kunne anvende til politiaktioner mod ulovlige knallerter og kørsel, hvilket politiet dog takkede nej til. Indsats på lang sigt: Samtidig indeholder trafikplanen indsatser over et længere tidsperspektiv. Der foretages en årlig gennemgang af trafikplanen, hvor der gøres status over indsatser og effekter. Debatten og beskrivelserne har ført til et godt engagement hos kommunens borgere, og trafikplanen er gået som varmt brød blandt Ishøj Kommunes borgere og politikere. Samtidig er den brede forankring af planarbejdet, med til at sikre at planen anvendes som fundament for kommunens fremtidige indsatser på trafikområdet. Både når det gælder de politiske beslutningsprocesser og budgetforhandlinger, og i forbindelse med den daglige planlægning og drift i forvaltningen. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Via Trafik, Janne Tinghuus, tel. 48 20 90 00. Side 10 af 10