Strategi for Strategi for trafiksikkerhed trafiksikkerhed 2015-2020 2015-2020 Byrum og Mobilitet 2014
Forord Alle skal kunne færdes trygt og sikkert i trafikken i Odense. Det mål har vi længe forfulgt i Odense Kommune, og vi er godt på vej. I perioden 2007 2012 er antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne reduceret med 40 %. Vi ønsker at fortsætte den positive udvikling i trafiksikkerheden og sikre det gode liv i byen. Derfor læner vi os i forbindelse med denne strategi for trafiksikkerhed op ad Færdselssikkerhedskommissionens mål om at halvere antallet af trafikdræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne frem til 2020. Det er veldokumenteret, at investeringer i trafiksikkerhed hurtigt tjener sig hjem i form af besparelser på bl.a. genoptræning og tabt arbejdsevne. Trafikuheld medfører desuden store menneskelige omkostninger for involverede og deres pårørende. Vi skal derfor gennemføre trafiksikkerhedskampagner og have særligt fokus på at samarbejde om trafiksikkerheden, når vi bygger om i byen. "Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020" afløser Trafiksikkerhedsplan 2007-2012 og sigter ligesom flere af Odense Kommunes overordnede planer mod bedre mobilitet for alle. Sundhedspolitikken Sund sammen peger på, at gang, cykling og kollektiv trafik skal være reelle alternativer til bilen, og i miljøpolitikken Bæredygtige sammen er et af målene et sammenhængende trafiksystem med fokus på bæredygtige transportformer. Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 er den overordnede ramme for alle planer på trafik- og mobilitetsområdet. Med andre ord: Trafikplanlægning giver kun mening, når vi holder os trafiksikkerheden for øje. Og det gør vi! Vi har følgende planer på området: På baggrund af planerne skaber vi en tilgængelig og sikker by for dig og for hele Odense. Jane Jegind By- og kulturrådmand 2
Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Vision... 4 Nye mål for trafiksikkerheden... 4 Status for trafiksikkerhed... 6 Sådan vil vi arbejde med trafiksikkerhed... 7 Særlige indsatsområder... 9 Cyklister... 10 Knallert-30... 12 Indfaldsveje... 14 Uheldsbelastede lokaliteter... 16 Nyanlæg... 18 Trafik i og ved skoler... 19 Hvordan målene nås... 20 3
Indledning Der er de senere år sket et markant fald i antallet af dræbte og tilskadekomne på vejene i Odense Kommune. I 2007 udarbejdede Odense Kommune en trafiksikkerhedsplan, hvor der blev opsat et ambitiøst mål om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med mindst 40 % fra basisårene 2004-05 til udgangen af 2012. Målet blev realiseret, hvilket blandt andet skyldes en høj prioritering af trafikanternes sikkerhed samt mange gode og vellykkede tiltag både i kommunen og på nationalt plan. Hvad koster trafikuheld samfundet? Dræbt 19,2 mio. kr. Alvorligt tilskadekommen 3,3 mio. kr. Lettere tilskadekommen 0,5 mio. kr. Cirka halvdelen af udgifterne ved trafikuheld går til skadestuebehandling. De efterfølgende udgifter til blandt andet indkomstoverførsler finansieres af kommunerne. [trm.dk, 2014], [COWI, 2013] Selvom det går den rigtige vej med trafiksikkerheden, sker der stadig for mange trafikuheld i kommunen det til stor sorg og med menneskelige omkostninger for de personer, som er involveret og for deres pårørende. Trafikuheld medfører desuden store økonomiske omkostninger for kommunen. Som baggrund for denne strategi, er der udarbejdet en analyse af uheldsudviklingen i kommunen. Her peges på områder, hvor der med fordel kan gøres en indsats for at forbedre trafiksikkerheden. Vision Vision for trafiksikkerheden er: I Odense skal alle kunne færdes sikkert i trafikken. Vej- og stinettet skal i videst muligt omfang tilgive dem, der begår fejl. For at opnå dette skal vejene forekomme tilgivende ved brug af autoværn, eftergivelige master, osv., hvilket medfører at konsekvensen ved uheld bliver mindre. Dette er særligt tilfældet hvis brugen af sikkerhedsudstyr såsom hjelm og sele er høj. Visionen er at undgå tab af liv og livskvalitet, der forekommer ved uoprettelige skader på personer i form af hjerneskader og invaliditet. Nye mål for trafiksikkerheden Med strategi for trafiksikkerhed 2015-2020 vil Odense Kommune igangsætte en række trafiksikkerhedsindsatser. Fokus vil ligge på de indsatser, der giver mest trafiksikkerhed for pengene. Ressourcerne til forbedring af trafiksikkerheden er ikke ubegrænsede. Derfor bliver det stadig mere vigtigt, at planlægge indsatserne, så de virker på flere fronter samtidig. De største effekter opnås når de fysiske og adfærdsregulerende tiltag følges ad, hvorfor nye projekter gennemføres med henblik på at reducere antallet af uheld, dræbte og tilskadekomne samtidig med, at trygheden og den trafikale adfærd forbedres. For at kommunes langsigtede vision for trafiksikkerheden bliver opfyldt, er der opsat mål for udviklingen i trafiksikkerheden på kortere sigt. Færdselssikkerhedskommissionen har en national målsætning om mindst at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne fra 2010 til 2020. Da udviklingen i antallet af tilskadekomne i Odense Kommune har fulgt udviklingen på Trafiksikkerhedstrekant: Målet skal nås med en kombination af fysiske tiltag (ombygninger) og adfærdsændrende tiltag (kontrol sker i samarbejde med politi). 4
landsplan, er det valgt at følge det nationale mål for trafiksikkerhedsarbejdet. Målsætningen frem til 2020 er derfor, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken halveres fra 141 i 2010 til under 71 i 2020. Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken skal halveres fra 2010-2020, på det kommunale vejnet i Odense. 250 200 Dræbte og tilskadekomne 150 100 50 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Dræbte Alv. tilskade Let. tilskade Målsætning Odense Kommune har en målsætning om at halvere antallet af dræbte og tilskadekomne på kommunevejene frem til 2020. Odense Kommune vil følge udviklingen i antallet af tilskadekomne tæt. Frem mod 2020 vil der blive udarbejdet en årlig status med opfølgning på målsætningen, der vil blive offentliggjort på kommunens hjemmeside. Således kan alle følge med i, om udviklingen er på rette kurs. De årlige opfølgninger har til formål at tilrette trafiksikkerhedsarbejdet, så eventuelle nye uheldsproblemer håndteres. 5
Status for trafiksikkerhed Som beskrevet går det den rigtige vej med trafiksikkerheden i Odense Kommune. Det er lykkedes at realisere kommunens mål fra 2007 om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne med 40 % fra basisårene 2004-05 til udgangen af 2012. Reduktionen medførte, at der i 2012 blev registreret 43 færre dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken end gennemsnittet for basisårene. Selvom det går den rigtige vej med trafiksikkerheden sker der stadig mange trafikuheld i kommunen. Uheld på kommunevejene, 2008-2012 3.528 uheld i alt 34 dræbte 397 Alvorligt tilskadekomne 353 Lettere tilskadekomne Uheldsanalysen har dannet grundlaget for valg af indsatsområderne i strategien. Uheldsanalysen er baseret på uheld registreret af politiet i perioden 2008-2012, som var det nyeste uheldsgrundlag der forelå først i processen, hvor uheldsanalysen blev udarbejdet. Uheldsopfølgning foretages årligt når data frigives fra Vejdirektoratet. I perioden 2008-2012 registrerede politiet i alt 3.528 uheld med 784 tilskadekomne. Der er således fortsat et stort potentiale for at forbedre trafiksikkerheden. Inddragelse af uheld fra skadestuen Et godt datagrundlag omkring trafikuheld er forudsætningen for at kunne målrette trafiksikkerhedsindsatsen og få det bedste grundlag at evaluere tiltag på. I Danmark anvendes typisk trafikuheld registreret af politiet i trafiksikkerhedsarbejdet, men erfaringsmæssigt registrerer politiet langt fra alle trafikuheld. Skadestueregistrerede uheld Det er langt fra alle trafikuheld, som politiet får kendskab til. Politiet tilkaldes sjældent ved eneuheld, uheld med mindre skade og generelt uheld med lette trafikanter involveret. Erfaringer fra skadestuen i Odense viser, at politiet i 2012 registrerede: 100 % af de dræbte 15 % af de tilskadekomne 8 % af de tilskadekomne cyklister Kilde: Ulykkes Analyse Gruppen, 2013 Odense Kommune samarbejder med skadestuen i Odense (OUH) om et system til registrering af trafikuheld. Her bliver data om alle trafikuheld, som kommer til skadestuens kendskab, registreret. Skadestuerne på Fyn og i Aarhus er pt. de eneste skadestuer i Danmark, der foretager en særlig registrering af trafikuheld. Systemet giver Odense Kommune en unik mulighed for at overvåge trafikuheld, som kun registreres af skadestuen og derfor ikke optræder i politiets uheldsrapporter. Dette drejer sig specielt om uheld med mindre personskade og generelt uheld med lette trafikanter. Tal fra skadestuen viser eksempelvis, at politiet i 2012 kun registrerede 15 % af de tilskadekomne, som skadestuen registrerede, heraf var hele 62 % cyklister. De skadestueregistrerede uheld med cyklister, som ikke kommer til politiets kendskab, er i overvejende grad eneuheld, eksempelvis cyklist væltet på grund af pose i hjul eller påkørsel af kantsten. 6
Sådan vil vi arbejde med trafiksikkerhed Odense Kommune arbejder med trafiksikkerhed inden for en lang række områder. Trafiksikkerheden er en central del i udviklingen af kommunens infrastruktur. Der arbejdes med at forbedre trafiksikkerheden ved planlægning og anlæggelse af nye veje og stier, samt ombygning af eksisterende. Med denne strategi vises hvilke indsatser vi i Odense Kommune ønsker at arbejde med i de kommende år, samt hvilke indsatser der skal til for at nå målet for trafiksikkerheden. Processen i arbejdet er delt op i en række aktioner som i planperioden gennemføres løbende hen over året: Opdatering af uheldsanalyse og sortpletudpegning Som baggrund for strategien er der udarbejdet en uheldsanalyse hvor der indgår både politiregistrerede uheld samt data fra skadestuen i Odense (OUH). De politiregistrerede uheld og skadestuedata anvendes ved opdatering af uheldsanalysen, og med henblik på udpegning af særligt uheldsbelastede kryds og strækninger. Udpegningen af særligt uheldsbelastede kryds og strækninger bruges som input til prioritering af hvilke lokaliteter som skal ombygges. Status på mål Opdateringen af uheldsanalysen viser, hvordan det går med kommunens mål for trafiksikkerhedsarbejdet. Det undersøges både, hvordan det går med det generelle mål omkring reduktion af personskader, samt hvordan antallet af personskader inden for strategiens fokusområder udvikler sig. Kommunikation En vigtig del af trafiksikkerhedsarbejdet består i at få kommunikeret strategiens initiativer til trafikanterne på vejnettet. Kommunikationen består blandt andet af at formidle viden om igangværende kampagner og projekter. Ved større projekter laves en separat kommunikationsplan. Kommunikationen består også i at informere om hvordan kommunens vej- og stinet løbende bliver mere sikkert. Som beskrevet kan den årlige status for trafiksikkerhedsarbejdet findes på kommunens hjemmeside sammen med kommunens vigtigste initiativer i trafiksikkerhedsarbejdet. Som en del af arbejdet udarbejdes en afrapportering til politisk behandling, som vil blive forelagt for By- og kulturudvalget årlig i efteråret. Igangsætning af tiltag De foreslåede tiltag i strategien sættes i gang. Der fokuseres på de tiltag, der giver mest trafiksikkerhed for pengene, både fysiske og adfærdsmæssige. En vigtig del af arbejdet med trafiksikkerhed er at påvirke trafikanternes adfærd gennem information og kampagner. Derfor igangsættes løbende adfærdsændrende tiltag. Det sker i samspil med tiltagene i Odense Kommunes Mobilitetsplan. 7
Samarbejder By- og Kulturforvaltningen har ansvar for trafiksikkerhedsarbejdet i Odense Kommune og er tovholder for et samarbejde, der foregår bredt og på tværs af forvaltninger, skoler, institutioner, politiet og med eksterne samarbejdspartnere som lokalråd, foreninger og virksomheder. Det betyder også, at en vigtig del af det fremtidige trafiksikkerhedsarbejde ligger i at informere de øvrige samarbejdspartnere om, hvad de bør have fokus på med hensyn til trafiksikkerhed i deres arbejde. Herigennem også at etablere tværfagligt samarbejde omkring trafiksikkerhed med fokus på de borgergrupper, de enkelte forvaltninger har kontakt med. I den forbindelse vurderes det løbende, om teknologiske hjælpemidler, smart cities tiltag m.v. kan anvendes. Tiltag i trafiksikkerhedsarbejdet Der anvendes en procedure for gennemgang af borgerhenvendelser omhandlende trafiksikkerhed. Indkomne borgerhenvendelser gennemgås på ugentlige teammøder. Der laves en årlig prioritering for det kommende års budget. Trafiksikkerhed på tværs af kommuner Vejdirektoratet har tidligere stået for koordinering af kampagner mellem kommuner, hvilket ophørte i 2012 efter en omstrukturering. Siden da er der oprettet et nyt forum mellem de fynske kommuner hvor kampagner koordineres. Odense Kommune vil arbejde for en udvidelse af dette til et bredere samarbejde omkring trafiksikkerhed. Indarbejdelse af borgerhenvendelser Der udarbejdes en procedure for besvarelse af henvendelser omkring trafiksikkerhed, så det bliver muligt at lave en mere ensartet behandling af for eksempel henvendelser omkring for høj hastighed. Henvendelser fra skoler og borgere omhandlende trafiksikkerhed samles og gennemgås, så relevante tiltag kan inddrages i den årlige prioritering af trafiksikkerhedstiltag. Prioritering af indsatser til det kommende år Der laves en prioritering af indsatser til det kommende år på baggrund af indkomne borgerhenvendelser, opdatering af uheldsanalyse og sortpletudpegning, samt øvrig udvikling, som har skabt nye trafiksikkerhedsprojekter. Trafiksikkerhedsprojekterne for de kommende år vil fremgå af kommunens hjemmeside. 8
Særlige indsatsområder For at sikre, at den positive udvikling i trafiksikkerheden fortsætter er der udvalgt 6 indsatsområder hvor der vil ske en særlig indsats i de kommende års trafiksikkerhedsarbejde. Indsatsområderne er udvalgt på baggrund af en analyse af trafikuheldene i perioden 2008-2012, en udpegning af uheldsbelastede lokaliteter i kommunen samt en gennemgang af kommunens skadestueuheld. Indsatsområderne er udvalgt, da de rummer et særligt stort potentiale for at reducere antallet af uheld og personskader samt for at forbedre trygheden og den trafikale adfærd. For at nå målsætningen om en halvering af antallet af dræbte og tilskadekomne i 2020, vil der de kommende år være særlig fokus på områderne: Cyklister Knallert-30 Indfaldsveje Uheldsbelastede lokaliteter Nyanlæg Trafik i og ved skoler Odense Kommune har tidligere prioriteret fysiske tiltag, herunder ombygning af steder med ophobning af trafikuheld. Mange steder i vejnettet er der således gennemført forbedringer af trafiksikkerheden. Odense Kommune vil fortsat sætte ind med ombygninger på de steder, hvor antallet af uheld og personskader kan reduceres mest. Der er de senere år brugt mange ressourcer på kampagner. Det skyldes, at størstedelen af uheldene i trafikken skyldes fejl blandt trafikanterne. Det ønskes at fortsætte kampagneindsatserne samt i højere grad at fokusere på øvrige adfærdsændrende tiltag, herunder, samarbejde og kontrol med henblik på forbedring af trafikkulturen. Planlægningen af arbejdet vil ske i et tæt samarbejde med Fyns Politi og de øvrige fynske kommuner. Kampagner om adfærd i trafikken 9 ud af 10 uheld i trafikken sker, fordi trafikanter bevidst eller ubevidst begår fejl. De største udfordringer i trafiksikkerhedsarbejdet er derfor at få trafikanterne til at ændre adfærd. Odense Kommune vil forbedre den trafikale adfærd, med blandt andet kampagner og bred kommunikation om trafiksikkerhed. Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens nationale handlingsplan, 2013 Trafikant- og vejfaktorer 31% Kun vejfaktorer <1% Odense Kommune vil igangsætte og medvirke i andres initiativer inden for hvert indsatsområde. Indsatsområderne er beskrevet uddybende i de følgende afsnit. Kun trafikantfaktorer 44% Alle tre typer 6% Trafikant- og køretøjsfaktorer 19% Trafikanten er den primære årsag til trafikuheld. Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens Nationale Handlingsplan, 2013 9
Cyklister Et af Odense Kommunes indsatsområder er cyklister. Cyklistuheld fylder meget i uheldsstatistikken for Odense Kommune. I perioden 2008-2012 har politiet registreret i alt 580 uheld med en cyklist involveret, med 4 dræbte, 136 alvorlige og 85 lette tilskadekomster på kommunes vejnet. Det høje antal skal ses i sammenhæng med den høje cykelanvendelse blandt kommunens borgere. I det perspektiv vil Odense Kommune fortsat prioritere indsatser rettet mod at forbedre trafiksikkerheden for kommunens cyklister. I 3 ud af 4 af uheldene med cyklister har modparten været en personbil. I knap 15 % af uheldene er modparten en knallertkører, en anden cyklist eller en fodgænger. Uheld med cyklister fordeler sig cirka 50/50 på mænd og kvinder. Aldersmæssigt er der en stor spredning dog med en høj repræsentation af teenagere og unge. Der er en overrepræsentation af cyklistuheld i september, oktober og november måned, og cyklistuheldene koncentrerer sig især omkring tidsrummet 7-8 samt 15-17. Op imod hvert 4. uheld er indtruffet i tusmørke og mørke, hvilket understreger vigtigheden af cyklisterne øger deres synlighed i gadebilledet. Cyklisters primære modpart i uheldene. Der er udpeget flere lokaliteter med ophobninger af cyklistuheld. 10
Cyklistuheldene er i særlig grad koncentreret omkring Odense Bymidte, krydsene på Ringvejen og kryds på indfaldsvejene mod Odense Bymidte. Selvom cyklistuheldene umiddelbart ligger spredt på vejnettet, er der i 15 kryds registreret 5 eller flere cyklistuheld indenfor de sidste 5 år. Der findes altså bestemte lokaliteter med særlig høj andel af cyklistuheld. Ud fra en dybdeanalyse af uheldene med cyklister er der identificeret en række tiltag med potentiale til at forbedre trafiksikkerheden for cyklister. Generelle tiltag mod uheld med cyklister Afkortet cykelsti i signalanlæg Cykelboks Tilbagetrukne stoplinjer i signalanlæg og/eller kontrol for korrekt tilbagetrækning på 5 m Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds Separat venstresvingsfase i signalanlæg Belysning Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kampagner: Synlige cyklister, god adfærd i trafikken, brug af cykelhjelm m.v. Kryds på kommunevejene med 5 eller flere politiregistrerede uheld med cyklister. 11
Knallert-30 Et andet særligt indsatsområde i Odense Kommune er knallert-30. I perioden 2008-2012 har politiet registreret i alt 459 uheld med knallert-30 på kommunevejene i Odense Kommune. Antallet af uheld med knallert-30 er blot 20 % lavere end antallet af politiregistrerede cyklistuheld, til trods for at anvendelsen af knallert er markant lavere. Knallertuheldene har i perioden 2008-2012 kostet 3 mennesker livet og resulteret i 97 alvorlige og 63 lette tilskadekomster. Knallertuheldene har imidlertid været inde i en gunstig udvikling. I 2008 registrerede politiet 115 knallertuheld på kommunevejene. Den foreløbige opgørelse over politiregistrerede knallertuheld for 2012 er på 72, hvilket fortsat er højt. 140 120 100 80 60 40 20 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Udvikling i politiregistrerede uheld med knallert-30 på Odense Kommunes vejenet. I knap 2 ud af 3 politiregistrerede knallertuheld har en personbil været knallertkørerens primære modpart. Godt 15 % af uheldene med knallert-30 har fodgænger, cyklist eller anden knallert-30 som modpart. Andre 15 % af knallertuheldene er solouheld eller uheld mod en fast genstand. Godt 80 % af de uheldsimplicerede knallertkørere er mænd. En stor del af førerne er unge, og cirka hver 4. uheldsimplicerede knallertkører er 16 eller 17 år gammel. Knallertuheldene ligger forholdsvis spredt på kommunevejene, men dog med en vis koncentration omkring Odense Bymidte og indfaldsvejene mod bymidten. Knallert-30's primære modpart i uheldene. 12
15 % af de uheldsimplicerede knallertkørere var spirituspåvirkede over promillegrænsen, ligesom 15 % af de uheldsimplicerede knallertkørere ikke anvendte hjelm. På disse to områder er der således plads til forbedring af knallertkørernes adfærd. Ud fra en dybdeanalyse af uheldene med knallert-30 er der fundet en række tiltag til at forbedre trafiksikkerheden for knallertkørere. Generelle tiltag mod uheld med knallert-30 Afkortet cykelsti i signalanlæg Cykelboks Tilbagetrukne stoplinjer i signalanlæg og/eller kontrol for korrekt tilbagetrækning på 5 m Overkørsler i vigepligtsregulerede kryds Hastighedsdæmpende foranstaltninger Kampagne: Pas på dig selv knallertkørere! Politikontrol: Spiritus og hjelm. Kryds med 3 eller flere politiregistrerede uheld med knallert-30. 13
Indfaldsveje Generelle tiltag ved indfaldsveje Hastighedsdæmpende tiltag Fjernelse af distraktorer langs vejene Sikkerhedsmæssig optimering af signalanlæg Kampagne og kontrol: Høj hastig Uheldsanalysen for Odense Kommune viser, at en stor del af uheldene på kommunevejene sker på de større indfaldsveje til Odense. Dette hænger naturligvis sammen med at det er her de største trafikmængder findes. Odense Kommune har allerede planlagt tiltag på dele af indfaldsvejene, som vil påvirke trafiksikkerheden positivt. I tillæg hertil viser den gennemførte uheldsanalyse, at der knytter sig et særligt potentiale for trafiksikkerhedsforbedringer på i alt 7 indfaldsveje, som ikke er omfattet af kommunens sortpletarbejde eller indgår i kommunens igangværende eller planlagte vejprojekter. På strækninger udenfor de uheldsbelastede kryds, er der i perioden 2008-2012 registreret i alt 332 uheld, heraf 87 personskadeuheld på disse 7 indfaldsveje. Uheldene har kostet 2 trafikanter livet, mens 50 er kommet alvorligt til skade og andre 50 trafikanter lettere til skade i uheldene. Hovedparten af de uheldsimplicerede på indfaldsvejene er personbiler med 61 %, mens 11 % af de uheldsimplicerede er cyklister. 9 % af de uheldsimplicerede er knallert-30. Den store andel af personbiler medfører, at trafiksikkerhedsindsatserne på indfaldsvejene målrettes uheld med motorkøretøjer. I bestræbelserne på at forbedre trafiksikkerheden på indfaldsvejene er der fokus på: Hastighedsdæmpende tiltag eksempelvis lokal hastighedsbegrænsning omkring kryds Fjernelse af distraktorer langs vejene Sikkerhedsmæssig optimering af signalanlæg Hastighedsdæmpende tiltag Hastighedsdæmpende tiltag er relevante, da hastighedsniveauet er højere på indfaldsvejene end på det øvrige vejnet i byen. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed, uheldsforekomst og uheldenes alvorlighedsgrad. Jo hurtigere der køres, desto flere uheld indtræffer og jo mere alvorlige er uheldene. Et konkret tiltag er eksempelvis indsnævring af brede kørespor, så vejen ikke opfordrer til for høj hastighed. Uheldsimplicerede elementer i trafikuheld på indfaldsvejene. Fjernelse af distraktorer langs vejene Trafikken på indfaldsvejene er ofte kompleks som følge af store trafikmængder og høje hastigheder. Det er derfor særlig vigtigt, at føreren er opmærksom på kørslen. Fjernelse af distraktorer langs indfaldsvejene har et potentiale for en generel forbedring af trafiksikkerheden på indfaldsvejene. Sikkerhedsmæssig optimering af signalanlæg En betydelig del af uheldene på indfaldsvejene sker omkring de større signalregulerede kryds. Optimering og modernisering af signalanlæggene på indfaldsvejene har derfor et stort potentiale for yderligere uhelds- og skadesbesparelser. Relevante tiltag er eksempelvis etablering af separat højre- eller venstresvingsfase, udskiftning til LED-signaler og baggrundsplader. 14
De 7 udvalgte indfaldsveje med særligt potentiale for at forbedre trafiksikkerheden. 15
Uheldsbelastede lokaliteter Uheldsbelastede lokaliteter i form af steder, hvor der sker mange uheld, er særligt interessant i det aktuelle trafiksikkerhedsarbejde, da det er muligt at opnå store uhelds- og skadesbesparelser. Odense Kommune vil årligt gennemføre en udpegning af sorte pletter på kommunevejene. Den seneste sortpletudpegning fra 2013 omfatter i alt 18 kryds og 4 strækninger. I arbejdet med strategien har Odense Kommune gennemført en kortlægning af de mest uheldsbelastede lokaliteter på kommunevejene. Udpegningen omfatter to typer af lokaliteter: Sorte pletter, der er karakteriserede ved, at der er sket flere uheld på stedet end hvad der er normalt for lokaliteter med samme trafikmængde og udformning. Uheldsbelastede kryds, der er karakteriseret ved, at der er gennemgående mønstre i uheldsbilledet. Fælles for lokaliteterne er, at uheldsbilledet taler for, at det her er muligt at reducere antallet af uheld og tilskadekomne omkostningseffektivt. I perioden 2008-2012 registrerede politiet mere end 1.500 uheld i kryds, som samlet resulterede i 14 dræbte og knap 400 tilskadekomster. Udpegningen af uheldsbelastede kryds omfatter lokaliteter med mindst 5 registrerede uheld, som ikke er omfattet sortpletudpegningen eller øvrige vej- og trafikprojekter i kommunen. Alt i alt er der registreret 5 eller flere uheld i mere end 100 af krydsene på kommunevejene i Odense Kommune, hvilket gør det relevant at sætte særskilt fokus på netop denne del af vejnettet. Ved de uheldsbelastede kryds domineres uheldsbilledet af: Tiltag ved uheldsbelastede lokaliteter Gennemførelse af sortpletprojekter Signalregulerede kryds Etablering af separat venstresvingsfase (pga. 410 uheld: venstresving ind foran modkørende) Etablering af separat højresvingsfase (pga. 312 uheld: højresving ind foran modkørende) Forlænget mellemtid Rødkørselskontrol Udskiftning af signalstandere til LED Opsætning af større baggrundsplader Kampagne mod kørsel for rød og gult lys Vigepligtsregulerede kryds Etablering af venstresvingskanalisering Etablering af overkørsel Dynamisk skiltning og sidevejsdetektering i kryds med dårlige oversigtsforhold Kryds med mange uheld i mørke/tusmørke Belysning Kampagne og kontrol: Rødkørsel Højresvingsuheld Venstresvingsuheld Tværkollisioner Indsatserne rettet mod højre- og venstresvingsuheld vil have et naturligt overlap med fokusområderne cyklister og knallert 30, da disse typisk er involveret som part i højre- og venstresvingsuheldene i kryds. I signalregulerede kryds vil fokus især være på at implementere tiltag, der kan forebygge uheld, som kan henføres til, at trafikanter kører over for gult eller rødt signal. Disse tiltag kunne være eks. forlænget mellemtid, kontrol af rødkørsel og kampagner. Således kan mere end 40 % af uheldene i de signalregulerede kryds henføres til netop gul- eller rødkørsel. 16
Trafiksikkerhedsplan for Odense Kommune 2015-2020 Uheldsbelastede kryds på kommunens vejnet med mindst 5 politiregistrerede uheld. 17
Nyanlæg I de kommende år vil der blive gennemført en række markante anlægsprojekter i Odense, som vil få stor betydning for trafikken i byen. Projekterne omfatter blandt andet etablering af Odense Letbane, projekter i tilknytning til lukning af Thomas B. Thriges Gade og Munkebjergvejs forlængelse. Grundet projekternes omfang vil anlægsperioderne strække sig over flere år. Projekterne vil derfor ikke kun have stor betydning for trafikken når de er færdige, men også under etableringen. Tiltag ved nyanlæg Trafiksikkerhedsrevision af større omlægninger af trafikken Der gøres en særlig indsats for at sikre plads til cyklister ved omlægninger Jævnligt tilsyn af omlægningerne, så det sikres at de fungerer som tiltænkt Gennemførelse af kampagne og information rettet mod trafikal adfærd under anlægsarbejderne I forbindelse med de større nyanlæg vil der ske flere midlertidige omlægninger af trafikken omkring anlæggene. Da der mange steder er begrænset plads til anlægsarbejderne, vil omlægningerne af trafikken ske som et kompromis mellem fremkommelighed for alle trafikanter og trafiksikkerhed. Erfaringer fra andre byer viser, at uhensigtsmæssige trafikomlægninger kan medføre en markant stigning i antallet af trafikuheld. Især de lette trafikanter er udsatte, hvis de ikke tænkes godt ind fra start. Det er et mål, at der ved gennemførelse af de større nyanlæg ikke sker en stigning i antallet af tilskadekomne i trafikken. For at opnå dette skal der være særlig fokus på trafiksikkerhed under anlægsarbejdet. Der gøres en særlig indsats for at sikre plads til lette trafikanter ved omlægninger. For at sikre, at trafiksikkerheden er tilgodeset laves der fortsat trafiksikkerhedsrevision af større omlægninger af trafikken. Omlægninger af trafikken har det med at ændre udseende og funktion over tid. Derfor laves der jævnligt tilsyn af omlægningerne, så det sikres at alt fungerer som tiltænkt. Mange trafikuheld ved nyanlæg skyldes uheldig trafikal adfærd, da trafikanterne ikke respekterer f.eks. omvejskørsel eller lavere hastighedsgrænser end normalt. For at sætte fokus på hensynsfuld adfærd i trafikken gennemføres en adfærdskampagne under anlægsarbejderne. Den samme kampagne kan genbruges ved flere af de større nyanlæg. 18
Trafik i og ved skoler En af indsatserne i strategien er trafikken omkring kommunens skoler. Uheld ved skoler eller med børn involveret fylder heldigvis ikke meget i uheldsstatistikken. Det er dog valgt at medtage trafikken i og ved skoler som indsatsområde, fordi det er der børn lærer at færdes sikkert i trafikken. Det er vigtigt at lave forebyggende arbejde, da trafikal adfærd grundlægges i en tidlig alder. Det er desuden vigtigt med sikre skoleveje. Mange forældre vælger at køre deres børn i skole, men turen på bagsædet har ofte den konsekvens, at børnene ikke får nok træning i at færdes i trafikken, hvilket kan gøre dem usikre i trafikken og skabe farlige situationer. Tiltag for at vende denne udvikling er beskrevet i Mobilitetsplan 2014-2015 eks. trafikpolitik ved skoler, gå- og cykelbusser. Tiltag i og ved skoler - Gennemførelse af skolevejsprojekter på de anbefalede skoleruter - Løbende gennemgang af de trafikale forhold ved skoler - Skoler i kommunen hjælpes med udarbejdelse af trafikpolitik - Det ønskes at alle skoler har en trafikpolitik indenfor få år. - Der udarbejdes en ny prioriteringsmodel for skolevejsprojekter - Flere skal sikkert kunne gå eller cykle til og fra skole, så færre er afhængig af skolebuskørsel. Odense Kommune har i mange år haft fokus på skoleveje. Der laves en løbende gennemgang af de trafikale forhold ved skolerne, hvor eventuelle behov for forbedring af skolevejene bliver synliggjort. Forbedringer af skolevejene kan blandt andet bestå af nye sikre stiforbindelser og anvendelse af variable hastighedstavler omkring skolerne (så den tilladte hastighed på vejnettet er lavere når elever skal til og fra skole). For hver skole i kommunen er der udpeget en anbefalet rute mellem skolen og boligområderne i skolens opland. Nogle af ruterne kan ikke anbefales for elever i de mindste klasser, hvorfor der løbende laves forbedringer af skolevejene. For at sikre, at der gennemføres de tiltag som skaber størst forbedring af skolevejene, i forhold til økonomien til projekterne, udarbejdes en ny prioriteringsmodel for skolevejsprojekter. Der vil i de kommende år blive mere fokus på samarbejde med skolerne. Det er vigtigt, at trafiksikkerhedsarbejdet sker på flere fronter. Når kommunen eksempelvis forbedrer en skolevej, er det vigtigt at skolen inddrages forpligtigende i projektet og involveres med at informere eleverne omkring korrekt anvendelse af den forbedrede skolevej. Det er ikke muligt at bygge sig ud af alle trafikale problemer, hvorfor det er vigtigt, at der sker en adfærdsændring omkring trafikken til skolerne. Som en del af dette samarbejde vil der i samarbejde med skolebestyrelser og elevråd blive lavet en trafikpolitik for alle kommunens skoler. I tillæg til trafikpolitikker indgår der i kommunens mobilitetsplan flere adfærdsmæssige projekter omkring skolerne, herunder Gå- og cykelbusser til skole, cykelglad skole, samt bilfri zoner ved skoler. Hvad er en trafikpolitik? En trafikpolitik er en plan for den enkelte skole, som skal være med til at gøre trafik og trafiksikkerhed til en del af skolens dagligdag. Trafikpolitikken beskriver, hvordan trafik og trafiksikkerhed indgår i og ved skolen. Den kan også beskrive aktiviteter i løbet af året og give inspiration og overblik til brug i undervisningen. Trafikpolitikken beskriver hvordan elever, forældre og ansatte på skolerne bør færdes i trafikken til og fra skole samt i skoletiden. Det beskrives hvordan trafik indarbejdes i undervisningen. Det skaber fælles forståelse af, hvordan skolen ønsker at håndtere udfordringerne omkring sikker færden i trafikken, brug af sikkerhedsudstyr og færdselsundervisning. Trafikpolitikken sender derfor et tydeligt signal, både internt og eksternt, om skolens engagement i sikker skoletrafik. 19
Hvordan målene nås Strategiens mål er en halvering i antallet af dræbte og tilskadekomne fra 2010 til 2020. Det svarer til, at antallet af dræbte og tilskadekomne skal reduceres fra 141 i 2010 til maksimalt 70 i 2020. Den generelle udvikling i trafiksikkerheden er gunstig. Det skyldes i høj grad nationale tiltag som ændret færdselslovgivning, mere effektiv politikontrol og succesrige kampagner. Udviklingen skyldes ligeledes, at bilers aktive og passive sikkerhed løbende forbedres. Alt sammen Trafiksikkerhedsarbejde er en god investering Kommunens udgift til trafiksikkerhedsarbejde: - 50 mio. kr. Akkumuleret effekt af kommunens tiltag fra 2014-2020 er i alt: - 100 færre dræbte eller tilskadekomne - Fald i uheldsomkostninger for samfundet på 260 mio. kr. resulterer i mere sikker adfærd og mindre alvorlige uheld. På baggrund af erfaringer forventes det, at de nationale tiltag og udvikling i køretøjers sikkerhed vil reducere antallet af tilskadekomne med 36 i 2020, svarende til halvdelen af målopfyldelsen. Der er lavet en effektvurdering på de foreslåede tiltag i strategien. Tiltagene kræver en investering på godt 50 mio. kr. rettet direkte mod trafiksikkerhedsprojekter, hvilket forventes at reducere antallet af tilskadekomne med 27 i 2020. Hvis tiltagene gennemføres jævnt i perioden frem mod 2020, vil indsatsen samlet forebygge ca. 100 personskader over årene, svarende til en samfundsøkonomisk besparelse på 260 mio. kr. Da omkostningerne til tiltagene kun er godt 50 mio. kr. er trafiksikkerhedsarbejdet er en god investering. I tillæg til projekterne i strategien er der planlagt en række større infrastrukturprojekter samt kampagne- og informationsaktiviteter i Odense, som også vil bidrage til at reducere antallet af tilskadekomne. Projekterne finansieres af særskilte midler, hvorfor udgifterne hertil ikke er medregnet i trafiksikkerhedsmidlerne. Da projekterne er meget komplekse, er det ikke muligt at beregne en forventet reduktion i antal personskader som følge af disse. For at nå målet om en halvering i antallet af personskader, er det nødvendigt, at disse tiltag bidrager med en besparelse på 8 personskader i 2020. Dette vurderes muligt under forudsætning af, at trafiksikkerheden prioriteres i projekterne. Odense Kommunes trafiksikkerhedstiltag er vist over den stiplede linje. De mest lønsomme tiltag står nederst på kurven. Der spares flest personskader pr. investeret krone, hvis linjestykket er stejlt. På kurven kan det dermed aflæses hvordan flest mulige personskader spares ved en given investering. 20
Forventet Tiltag besparelse i per- Omkostning sonskader Nationale tiltag Nationale indsatser og mere sikre køretøjer - 35,5 - Kommunens Kommunens øvrige tiltag 1 trafiksikkerhedstiltag Nyanlæg og øvrige kampagneaktiviteter: - Odense Letbane - Mobilitetsplan - Thomas B. Thriges Gade - Munkebjergvejs forlængelse - Øvrige infrastrukturprojekter - 8,5 - Synlig på to hjul Kampagne 5,0 0,5 mio. kr. Mellemtids-/grøntidsforlængelse 20 signalanlæg 1,7 1,2 mio. kr. Sortpletarbejde Ca. 50 lokaliteter 13,8 18,9 mio. kr. Overkørsler 15 vigepligtskryds 0,5 0,9 mio. kr. Separat cyklistfase 5 signalanlæg 0,9 2,5 mio. kr. Signalopgradering 30 signalanlæg 1,5 5,0 mio. kr. Tilbagetrækning af stoplinjer 25 tilfartsspor 0,1 0,4 mio. kr. Sanering af indfaldsveje 5 km 1,1 5,0 mio. kr. Separat højresvingsfase 5 signalanlæg 0,5 2,5 mio. kr. Afkortet cykelsti 5 tilfartsspor 0,2 1,0 mio. kr. Separat venstresvingsfase 15 signalanlæg 1,7 15,0 mio. kr. Kommunens trafiksikkerhedstiltag 27,0 52,9 mio. kr. Tiltag i alt 71,0 52,9 mio. kr. Med trafiksikkerhedstiltagene i denne strategi, forventet en besparelse på 71 personskader i 2020, svarende til en halvering i forhold til 2010. 1 Der er ikke fremsat egentlige estimater på den sikkerhedsmæssige effekt af anlægsprojekterne og de øvrige kampagneaktiviteter. Baggrunden er, at der ikke foreligger dokumentation, der kan lægges til grund for en opgørelse af de sikkerhedsmæssige effekter af disse projekter og aktiviteter. En besparelse på 8,5 personskader i 2020 vurderes muligt under forudsætning af, at trafiksikkerheden integreres og prioriteres i byggeprocesser, i midlertidige omlægninger af trafikken og i andre foranstaltninger, der skal sikre anlægsprojekternes realisering. Kampagner og informationsaktiviteter er del af denne prioritering. 21
22 Strategi for trafiksikkerhed 2015-2020