Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset Tilstede: Forældrerepræsentant: Pædagog: Pædagogisk leder: Klyngeleder: Pædagogisk konsulent: Sociale relationer Positiv voksenkontakt hver dag Alle børn har ret til positiv voksenkontakt hver dag og udsatte børn har et særligt behov for at blive set og få omsorg. Alle børn skal opleve et trygt og omsorgsfuldt miljø, hvor de mødes med respekt og anerkendelse INDSATS: Vedligeholdelse af indsats BEGRUNDELSE: Det vurderes, at institutionen altid har et fokus på deres arbejdet med sociale relationer, da de arbejder meget systematisk med ICDP, og som er den metode de prioriterer til at understøtte deres kerneopgave. Dette kommer i observationer og i tilsynsdialogen bl.a. til udtryk ved: Der blev observeret en høj grad af medarbejdere der var imødekommende og lydhøre overfor børnene, dette ses i forbindelse med at medarbejder oftest går/er i børnehøjde med børnene og fokus på at få øjenkontakt i kontakten med børnene. Der var flere eksempler på, at personalet giver sig tid til at tale med børnene om deres oplevelser, og tingene sker børnenes tempo og med en opmærksomhed på deres perspektiv. Jeg kan tydeligt se institution s arbejde med ICDP i det praktisk pædagogiske arbejde. Der er en tydelig prioritering af opdele børnene i mindre grupper, som er tydelig ved næsten alle situationer samt i jeres indretning af fælles lokaler og det er beskrevet i deres læreplan. Huset muligheder med fælles arealer udnyttes meget positivt, til at skabe mindre grupper. Der er enkelte situationer, hvor der er mange børn i det samme rum, som f.eks. om morgenen. Personalet har deres opmærksom rettet mod børnene og hjælper dem, når de udtrykker de brug for hjælp. Når der skal ske noget nyt forklarer medarbejderne for børnene hvad skal der ske nu, eller forbereder dem på hvad der skal ske f.eks. siger medarbejderen nu skal vi rydde op for nu skal vi spise", og viser det i sine handlinger og guidning af børnene det er dog mere tydelig i vuggestuen end i børnehaven. I læreplanen er den en uddybende beskrivelse af arbejde med ICPD, og hvordan institutionen fortløbende arbejder med vedligeholdelse af arbejdet i deres praksis med observationer og feedback.
Ingen Inklusion og fællesskab Børne- og ungefællesskaber til alle Alle børn skal opleve at være en del af et socialt fællesskab. Børn med særlige behov skal inkluderes i fællesskabet med udgangspunkt i deres behov og muligheder. Personalets respekt for børnenes egne kulturfællesskaber er central INDSATS: Tilpasning af indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med inklusion og fællesskab, men at dette arbejde endnu ikke har sat sig tilstrækkelige og tydelige spor i alle situationer i praksis. Dette kommer bl.a. til udtryk ved: Der er sket en positiv udvikling omkring at bruge rummet som den tredje pædagog, hvor rummet var gjort klar og opfordrer til forskellige legefællesskaber. Der er stuer og områder der fortsat skal arbejde med mere tydelige tematisere legeområde, og områder der fremstår rodet. Der blev observeres en højere vægtning af leg ift. de voksen styrede aktiviteter, og at det er begrænset, hvilke materiale der er tilgængelige for børnene. På alle stuer blev der observeret, at børnene var med i praktiske opgaver omkring både spisesituationen og andre praktiske opgaver, og det var tydeligt at børnene gerne vil hjælpe med i fællesskabet, og var vandt til det. Der blev ikke observeret, at børn var alene, eller sad passiv hen uden hjælp fra medarbejderne. Det observeres ofte, at medarbejderne havde en til en kontakt med børnene, og at børnene ikke hjælpes til at se og høre de andre børn. F.eks. læser en medarbejder i en bog for et barn, andre børn kommer til, medarbejderen læser videre uden at registrere at nu er de tre børn, og børnene ser ikke hinanden. Det er heller ikke altid tydelig for børnene, hvilke gruppe de skal være i, f.eks. er der flere gange, at børnene spørger, hvad skal jeg, eller hvem skal jeg være sammen med. I konflikter hjælpes børn til at forstå konflikten, men det var ikke på alle stuer at der blev observeret en systematik omkring arbejdet med Fri for mobberi. Institutionen oplyste, at de er i gang med at opbygge arbejdet med Fri for mobberi, og de er startet i børnehaven. Det er planen at vuggestuens i løbet af 2019 skal opkvalificeres til at arbejde med metoden. Det fremgik af tilsynsdialogen, at der udarbejdes handleplaner for børn med særlige behov, og at de inddrager forældre samt eventuelt supporten fra de tværfaglige samarbejdsmøder. Det anbefales, at institution arbejder videre med etablering af legemuligheder for børnene, gerne med afsæt i den gode udvikling der er sat sig tydelige spor i de fysiske omgivelser. Dernæst at de får en opmærksom på at hjælpe børnene med at vedligeholdelse af legområderne, således at der bliver en kultur så tingene ikke bliver væk og legeområder ikke fremstår inspirerende. Institutionen vil gerne inddrage forældrene i denne indsats. Det anbefales, at institutionen får øget deres opmærksomhed på børnefællesskabet, og at viden fra forløbet med inklusionsvejlederen og ICDP omsættes til praksis, således at alle medarbejdere får redskaber til at
arbejde med at understøtte børnenes fælleskaber. Indsatsen kan eventuelt understøttes af redskaber fra Fri for mobberi og eventuelt med inspiration fra EVAs Redskab til selvevaluering. Sprogindsatsen Muligheder gennem sprog Alle børn skal have de bedste udviklingsmuligheder for deres sprog Indsats: Tilpasning af indsats Det vurderes, at institutionen har gjort en indsats i arbejdet med sprogarbejdet, men at dette arbejde endnu ikke har sat sig tilstrækkelige og tydelige spor i alle situationer i praksis. Dette kommer bl.a. til udtryk ved: Der blev observeret gode eksempler på, at de arbejder med at fysiske omgivelser understøtter børns sproglige udvikling, og der bøger der er tilgængelige for børnene, og der var områder der inspirerede til læsning. Børnene kom ofte med en bog, og der blev ofte læst for børnene i løbet af dagen Der observeres flere steder hvor de ting, som børnene har lavet er i børnehøjde og kan danne baggrund for en dialog. Der er også stuer med vægge som stadigvæk er meget tomme, eller hvor ting hænger højt oppe, så børn ikke kan se tingene. I tilsynsdialogen talte vi om at der manglede en tråd i institutionen arbejde med at de fysiske omgivelser understøtter børnenes sprogudvikling. Der blev observeret en positiv ændring i kommunikationen med børnene med mange gode eksempler på gode samtaler i løbet af hele dagen (aktiviteter, samling, måltidet etc.) med fem-turtagninger. Der er også situationer, hvor børnene får muligheder for skulle fortælle noget til andre børn, om deres oplevelser, både i mindre og større grupper og med en opmærksom på at børnene får tid og hjælp til finde ord til det de gerne vil sige. Med det kritiske blik er der enkelte upræcise udtryk i løbet af dagen i dialogen med børene. Både i børnehaven og vuggestue blev der sunget og leget med rim og remser samt forskellige stemmeniveauer i løbet af dagen, og der bliver brugt fagter til at understøtte ord i sangen. Der var alderssvarende indhold i samling. I læreplanen er der en uddybende beskrivelse af institutionen pædagogiske arbejde med sprog, som har sat sig tydelige spor i praksis ifølge ovennævnte observationer. I planlægningen af sprogarbejdet har de fokus på de tre dialog typer i ICDP, og medarbejderne får vejledning og sparring i at arbejdet med de tre dialog typer Sprogarbejdet er konstant blevet italesat for at få skabt en kultur, således at de i mødet med barnet får et blik for, hvad der relevant at få samtale med barnet om, samt at barnet får hjælp til at sætte ord på det de gerne vil sige. De har udarbejdet sprogvurderinger på alle 3 årige børn, og sprogvurderinger danner grundlaget for institutionens arbejde med sprog. De skal have opkvalificeret en ny sprogansvarlig, da den sprogansvarlige er på barsel Anbefaling
Der anbefales, at institutionen får en fælles strategisk drøftelse af, hvordan det fysiske læringsrum understøtter børnenes sprog, og at de gør brug af de erfaringer der er, således at det skaber en synlig rød tråd i de fysiske sproglige miljø. Forældresamarbejde Forældrepartnerskab Forældre og institution skal indgå i et tæt og ligeværdigt samarbejde om det enkelte barns udvikling og trivsel. Forældre er en ressource i forhold til samarbejdet om deres børn og skal ses som del af et partnerskab Indsats: Tilpasning af indsats Det vurderes, at der er gjort en indsats i arbejdet med forældresamarbejde og forældrepartnerskabet, og at det vægtes højt. Der er dog behov for en højere grad af tydelighed i forhold til, hvordan den digitale og mundtlige kommunikation supplerer hinanden, således at den løbende dialog om barnet hverdag, når ud til bredere forældregruppe, og ikke afhænger af hvornår forældrene henter deres barn. Forældrerepræsentanten oplevede lydhørhed, og at de fra starten i institutionen blev opfordret til at have dialog med personale omkring deres barns udvikling, og at de stiller nysgerrige spørgsmål, hvis de har behov for uddybende oplysninger omkring de informationer de får fra personale. Videndeling om barnets hverdag afhænger dog af, hvornår man som forældre kan hente sit barn, og hvilke medarbejdere der er tilstede. Der er en oplevelse af, at de som forældre bliver taget seriøse, og de kan byde ind i pædagogiske arbejde med børnene f.eks. havde forældrerepræsentanten oplevet at hendes barn var blevet tvunget til at spise rugbrød. Dette havde hun haft en drøftelse med institutionen om, og nu oplever hun at de i institutionen har en bredere forståelse af sundt brød. Ved behov får de vejledning både ud fra konkrete behov eller i forhold til fælles situationer som f.eks. overgangsmøder for en større forældregruppe. Institution prioriterer forældresamarbejdet, og vil gerne inddrage forældrene i deres pædagogiske arbejde som f.eks. indretningen af de fysiske omgivelse. Det stiller også kræv til forældrene i forhold til at komme med deres overvejelser omkring det pædagogiske arbejde. De er procedure for forældresamtaler i løbet af barnets tid i institutionen og de har en guide til personalet for de forskellige samtaler. Det anbefales at institutioner får tydeligere prioritering i en variation af kommunikationen med forældrene, således at den mundtlige og digitale dialog supplerer hinanden, for at der løbende er dialog og viden om deres barns hverdag i institutionen. Sammenhænge og overgange Alle børn skal opleve en helhed i deres liv. Ved overgangen fra et tilbud til et andet, skal barnet og deres forældre opleve, at der samarbejdes om at skabe en tryg og god overgang Indsats: Tilpasning af indsats
Det vurderes, at der er gjort en indsats i arbejdet med sammenhænge og overgange set i lyset af de aftaler i Stærkt samarbejde om Sammen om barnet, men at der er behov for mere tydelighed i interne overgang for barnet i løbet af dagen især i børnehaven. Dette kommer bl.a. til udtryk ved: Der er aftalt en procedure for overgangen mellem vuggestue og børnehave, som forløber hen over en måned. De har forældremøder, med fokus på at få en dialog om, hvad det vil sige at gå i børnehave. Dernæst har de individuelle forældresamtaler bl.a. hvor de gennemgår videnoverdragelsen til fritidsinstitution og skole, hvilket de gør både efterår og forår. Der er en fast organisering og ramme for arbejdet i storbørnsgruppen, som indledes i mindre grupper, så snart de ved hvilken skole børnene skal gå på. Institutionen er i gang med at implementere aftalerne i stærkt samarbejde ifølge aftalerne for Sammen om barnet for storbørnsgruppen. De interne overgange i børnehaven er præget af nogen forvirring. Dette skyldes også at der fokus på en opdeling af børnene i mindre over hele dagen, og således at grupperne tages afsæt i det enkelte barns behov, der kan være en behov for en mere tydelig organisering. Der anbefales at institutionen får skabt mere stabilitet i opdelingen i mindre grupper, således at det er mere tydeligt for børnene, hvem de skal være sammen med og hvad de skal lave. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Alle institutioner skal vælge en konkret metode, således at der på mangfoldige måder - arbejdes systematisk og reflekteret. Institutionerne skal skabe rum for refleksion over det pædagogiske arbejde og kunne indgå i en dialog omkring deres pædagogiske praksis. I valg af metode skal der tages afsæt i den enkelte institutions børnegruppe og øvrige lokale forhold Indsats: Vedligeholdelse af indsats Det vurderes, at der er gjort en særlig indsats i arbejdet med refleksion og metodisk systematik, således at det pædagogiske arbejde tager afsæt i viden om barnet samt at få skabt en tydelig mødestruktur. Dette kommer til udtryk ved: Der er en tydelighed for, hvordan TOPI vurderingen og ICDP supplerer hinanden, hvor TOPI er en halvårlig vurdering, som kan danne baggrund for en handleplan for det enkelte barn, mens ICDP er løbende viden om barnet, og således at medarbejderne får sparring til deres praksis med nysgerrige spørgsmål fra kollegaer. Institutionen har arbejdet med at skabe en ensartethed i deres TOPI vurderinger, og således at der er gennemsigtighed for at personalet, og de kan overtage opgaver fra hinanden. De bruger den halvårlige resultatrapport for TOPI vurderingen med fokus på, om der sker progression i barnet udvikling på baggrund af vurderingerne, og dernæst til om der er behov for særlige opmærksomhedspunkter i planlægningen af det pædagogiske arbejde. Institutionen har skabt en ny mødestruktur, således at de kan træffe beslutninger, når de blevet så stor en personalegruppe. De har derfor ud over deres stue, team og personalemøder også udvalgsmøder med udvalg på tværs af institutionen; kultur, koordinatorer, pædagogisk, basis og sprog. Personalet har fastlagt
tid til opfølgning og planlægning. Institutionen har arbejdet på at få skabt en systematik deres refleksioner og således at det skaber rød tråd i det pædagogiske arbejde med børnene. Ingen