Opfølgningsanalyse 2016 for Børn- og Ungeudvalget Opfølgningsanalysen er et tillæg til effektregnskabet, hvor der tilbydes mulige forklaringer og uddybende viden om en given udvikling i effektmålet. Effektmål/Indikator Børn- og Ungeudvalget Flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse (deles med BSU) Antallet af unge i alderen 15-24 år, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, inklusiv unge i forberedende aktiviteter så som VUC Visionen for Odense Kommunes Ungestrategi er, at alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Antallet af unge der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse, har de sidste par år været stigende. Denne tendens er fortsat i 2016. Flere indsatser og tiltag er medvirkende til den fortsat positive udvikling. Nedenstående er eksempler på at tværgåede samarbejde er et centralt element i arbejdet med at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse I Odense Kommune samarbejde de forskellige aktører med den enkelte unge. Fokus i samarbejdet med den unge drejer sig blandt andet om, at udfordrere den unges uddannelsesvalg og at forebygge frafald fra ungdomsuddannelserne. Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) har den centrale koordinationsrolle i samarbejdet mellem erhvervslivet, ungdomsuddannelserne og grundskolen. Det nationale mål om at minimum 30% af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse, er Den Grønne Boks fortsat med til at understøtte. Den Grønne Boks, der er et samarbejde mellem Odense Kommune og fire erhvervsskoler, viser de unge fremtidsmulighederne ved en erhvervsuddannelse. Derudover samarbejder Odense Kommune tæt sammen med Uddannelsesbroen, et opkvalificerings- og afklaringsforløb som 4 erhvervsskoler er sammen om. Fokus er, at et forløb for den enkelte unge skal give mening, indhold og relevans. Derfor tilrettelægges der så vidt muligt individuelle forløb, der sikrer at den unge efterfølgende kan starte og gennemføre en erhvervsuddannelse. Unge er mere interesserede i job og karriere Indikator under udarbejdelse Børn og unge lærer mere Andelen af forældre som vurderer, at dagtilbuddet i høj grad understøtter barnets udvikling og læring Vedr. måling på dagtilbudsområdet: 52 % af forældrene vurderer, at dagtilbuddet understøtter barnets udvikling og læring. I dialogen med forældrene er det tydeligt, at der er stor tillid til personalets kompetencer og en generel tilfredshed med dagtilbuddene. Forældrene giver også udtryk for, at de oplever, at deres børn lærer nyt og udvikler sig, men at det er vanskeligt at vurdere, om det er på grund af understøttelsen i dagtilbuddet, fordi børn i den aldersgruppe er i konstant udvikling. Det kan formodentlig afspejle sig i andelen på 52 %, så her er et udviklingspotentiale, hvor dagtilbuddene kan være tydeligere om den læring og udvikling, der foregår i dagtilbudsregi. Karaktergennemsnit i de bundne prøvefag dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi, 9. klasse Vedr. målinger på skoleområdet: Karaktergennemsnittet for 2016 er 6,9 ligesom i 2015. Odense Kommune ligger lidt under landsgennemsnittet. Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Fra 2015 til 2016 er der sket et lille fald i andelen af elever, som får gode resultater i de nationale test (-0,17 %). Det vil sige, at lidt færre elever får gode resultater ift. 2015. Tilsvarende er der sket et mindre fald i andelen, som får dårlige resultater (-0,05 %). Udviklingen er meget lille, men det vil sige, at lidt færre elever får dårlige resultater i de nationale tests.
Udvikling i andelen af elever med hhv. gode og dårlige resultater i de nationale test Fortrolighedsbestemmelserne bevirker, at Odense Kommune ikke må offentliggøre resultaterne af de nationale test, så de kan anvendes til at rangordne skoler eller kommuner. I stedet opgøres udviklingen i kommunens testresultater i dansk, læsning og matematik i forhold til tidligere års resultater. Indikatoren skal ses i relation til den nationale målsætning om, at 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Herunder at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og at andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. For Odense Kommune såvel som på landsplan er der et stykke vej før målsætningen om, at 80 % af eleverne er gode til at læse og regne. Børn og unge bevæger sig mere Forskning viser, at jævnlig motion er medvirkende til sundhed og trivsel i hverdagen. Fordelene ved fysisk aktivitet er blandt andet bedre helbred, kredsløb og kondition og dermed en reduceret risiko for livsstilssygdomme som fx diabetes i voksenlivet. Således er det et mål, at flere børn og unge i Odense Kommune skal være fysisk aktive. For børn og unge anbefaler Sundhedsstyrelsen fysisk aktivitet med moderat intensitet mindst 60 minutter om dagen samt fysisk aktivitet med høj intensitet 2-3 gange om ugen, hvilket er udgangspunktet for effektmålet. Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin. Bevægelse er et bredt begreb, som dækker over forskellige former for fysisk aktivitet, der kan gennemføres på mange måder i løbet af en længere og mere varieret skoledag. Andel af børn og unge der dyrker motion, der gør dem svedige eller forpustet Bevægelse kan være fysisk aktivitet i undervisningen i fagene, hvor bevægelse integreres, så den understøtter elevernes faglige læring og træning. Bevægelse kan være korte bevægelsesaktiviteter, hvor eleverne er fysisk aktive i fagundervisningen, hvor fokus er at fremme sociale relationer, styrke motivation og læringsparathed m.m. fx brain breaks. Bevægelse kan være længerevarende aktiviteter for eksempel i samarbejde med foreningsliv som idrætsforeninger, kulturforeninger mv. Bevægelse kan være fysisk aktivitet af længere varighed og højere intensitet. Denne form for bevægelse er typisk knyttet til idrætsfaget. Bevægelse kan også være en måde at transportere sig på, fx til og fra skole eller som transport til og fra samarbejdsparter i regi af åbne skole. I sundhedsprofilundersøgelsen spørges eleverne i 2. klasse, om de bevæger sig i skolen, så de bliver forpustede, mens eleverne på de resterende klassetrin spørges, om de dyrker motion i fritiden, der gør dem svedige eller forpustede, hvorfor resultaterne ikke er sammenlignelige på tværs af årgange. Børn og unge spiser sundere Andelen af elever i 2. klasse, der bevæger sig i skolen, ser ud til at være svagt faldende i forhold til den forrige måling (fra 96 % i 14/15 til 94 % i 15/16), men set over en lidt længere tidsperiode ligger andelen rimelig stabil. Der ses en mindre stigning i andelen af børn og unge på de ældste klassetrin, som angiver at dyrke motion, så de bliver forpustede (fra 83 % i 14/15 til 86 % i 15/16). Der er ingen entydig forklaring på ændringerne. Indsatser som eksempelvis Fritid uden grænser og et øget fokus på fysisk aktivitet gennem den åbne skole, hvor skolen i højere grad orienterer sig mod det omkringliggende samfund og samarbejder med foreningslivet samt skolereformen, kan være medvirkende årsager.
Andel af børn og unge, der spiser frugt og grønt dagligt Unge ryger og drikker mindre Andelen af unge, der ryger 7.-8. kl. 9.-1 Andelen af unge der har drukket 5 genstande eller flere på én dag i løbet af den seneste måned 7.-8. kl 9.-1 Børn og unges kostvaner ændres med alderen således, at yngre elever har bedre kostvaner end ældre elever. Sund og varieret kost er essentiel for et sundt liv, for generel trivsel og for indlæring. Fødevarestyrelsens anbefalinger om, at børn og unge bør spise både frugt og grøntsager hver dag, er udgangspunkt for effektmålet. Andelen for elever i 0. og 2. klasse, der spiser frugt og grønt, er nogenlunde uændret over de seneste tre år. Blandt eleverne i 5. og 7.-10. klasse ses der et fald i andelen, som har været konstant siden 2012 (fra 58 % i 12/13 til 54 % i 15/16). Flere skoler har frugtordninger, og der er ingen entydig forklaring på den faldende tendens i andelen af elever, der spiser frugt og grønt. De fleste af eleverne spiser frugt ugentligt, men drengene spiser ikke så ofte frugt som pigerne, og der er en lidt større andel af drengene, der sjældent eller aldrig spiser frugt. Rygning opfattes fortsat som den største risikofaktor i forhold til udvikling af sygdomme og tidlig død. Andelen af unge i Odense Kommune, der ryger, har været faldende gennem de senere år, men ser ud til at stagnere i 2016 omkring 1 % på 7.-8. klassetrin, mens der fortsat ses et fald på 9.-10. klassetrin. Der er tendens til, at alderen for unges rygedebut stiger således, at de unge er lidt ældre, når de begynder at ryge. Derudover er det væsentligt at være opmærksom på, at unges tobaksforbrug er komplekst og kan bestå af både almindelig tobak, E-cigaretter, vandpibe og hash som væsentligste elementer. Derfor har den forebyggende indsats ikke blot fokus på almindelig tobak men søger at forebygge alle former for rygning. Til trods for at andelen af unge, som angiver at have drukket fem genstande eller mere på en dag den seneste måned, har været stødt faldende, så er der sket en markant stigning siden forrige måling (fra 5 % i 2014 til 8 % i 2016 for 7.-8. klasse og fra 28 % i 2014 til 42 % i 2016 for 9.-10. klasse). Det er dog usikkert, hvorvidt dette er et retvisende billede, da sundhedsprofilundersøgelsen er flyttet fra oktober til januar måned og dermed tæt på årsskiftet. Her må det formodes, at flere unge i forbindelse med jul og nytår drikker fem genstande eller mere, end de normalt vil gøre. Skiftet af undersøgelsestidspunktet kan derfor havde betydning for elevernes besvarelse i forhold til alkoholspørgsmålene. De kommende års undersøgelser vil give et tydeligere billede af, om der er tale om en generel tendens, eller om det snarere skyldes ændringen af undersøgelsestidspunktet. Børn og unge er mere glade for at gå i skole Elevernes glæde ved skolegang er en væsentlig del af elevernes generelle trivsel og en grundlæggende forudsætning for deres læringsparathed. For elever i 0. klasse er andelen, der er glade for at gå i skole stadig høj (95 %). Den har ligget stabilt på 95 % siden 2012. Andelen af børn og unge, der angiver, at de er glade for at gå i skole Stigningen blandt 2. klasses elever, der angiver at være glade for at gå i skole, fra 56 % i 2014 til 57 % i 2016 bryder med sidste års fald blandt elever i 2. klasse, der angav at være glade for at gå i skole. Derimod ses et fald i andelen af elever i 5. og 7.-10. klasse, der angiver at være glade for at gå skole, fra 78 % i 2014 til 74 % i 2016, hvilket er et yderligere fald i forhold til tidligere år. Dette fald er mest udtalt blandt eleverne på 9. klassetrin (fra 81 % i 14/15 til 71 % i 15/16). Det er derfor væsentligt fortsat at følge denne udvikling de kommende år, da nationale tendenser peger på, at børn og unges mentale sundhed er under stigende pres. På baggrund af faldet i andelen af elever i 9. klasse, der er glade for at gå i skole, er der i år lavet en særskilt tillægsundersøgelse til sundhedsprofilundersøgelsen, som har til formål at bidrage med viden om
mulige årsager til mindre eller manglende glæde ved skolegang. Undersøgelsen gennemføres blandt elever i 7.-10. klasse undtaget elever i specialskole. Børn og unge deltager mere i fællesskaber, som udvikler dem Vedr. dagtilbudsområdet: Det er afgørende for børns trivsel og udvikling, at de indgår i sociale relationer. Derfor er det også dagtilbuddenes opgave at understøtte, at alle børn er en del af fællesskaber og har gode venner. Med en andel på 92 % af børnene, der vurderer, at de har gode venner i børnehaven, er vurderingen, at dagtilbuddene lever op til deres opgave. Der kan ikke sammenlignes med seneste måling, da svarkategorierne er ændret, hvilket gør sammenligning usikker. Andelen af børn, der vurderer, at de har gode venner i børnehaven Andelen af børn og unge, der har venner at tale med Børn og unges oplevelse af at deltage i klassefællesskaber Vedr. skoleområdet: 97 % af eleverne i 0. klasse angiver, at de har venner at tale med. Andelen af eleverne i 2. klasse, der angiver, at de har gode venner på skolen, er 87 %. Udvikling i andelen af elever i 5. og 7.-10. klasse, der angiver at have mindst en ven at tale med, hvis der er noget, der virkelig plager dem, har været stort set uændret de sidste år og ligger på 95 %. Andelen af børn og unge, som angiver at have venner at tale med, ser således stort set ud til at være uændret. Det er afgørende for trivsel, skoleglæde og motivation, at den enkelte elev føler sig som et ligeværdigt og accepteret medlem af klassens sociale fællesskab. Skolerne arbejder derfor på forskelligvis med at styrke og understøtte relationer og venskaber både i den enkelte klasse og på tværs af klasser. 97 % af eleverne i 0. klasse angiver, at de altid eller ofte deltager i klassefællesskaberne. Andelen har ligget stabilt i mange år. I 2. klasse angiver 68 % af eleverne at de altid eller ofte deltager i klassefællesskaber, hvilket er samme niveau som forrige måling. Der skal gøres opmærksom på, at 2. klasse ikke direkte besvarer spørgsmålet om deltagelse i klassefællesskabet men i stedet svarer på, om de har det godt med deres klassekammerater. Blandt eleverne i 5. og 7.-10. klasse ses et markant fald i andelen af elever, der oplever at deltage i klassefællesskabet. Således angiver 87 % af eleverne at være en del af klassefællesskabet. Dette er et væsentligt fald i forhold til sidste måling (92 % i 14/15) og 3 procentpoint lavere end målingen i 2013, som var på 90 %. Undersøgelsen giver ingen forklaring på årsagen til dette fald, og det vil derfor være relevant at følge udviklingen for at vurdere, om der er tale om en generel tendens. Børn og unge er mere medbestemmende Andelen af børn som vurderer, at de oplever medbestemmelse i dagtilbuddet Børn og unges oplevelse af medbestemmelse ift. at vælge For at understøtte gode fællesskaber i skolen afvikles kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere, ledere og ressourcepersoner vedr. inkluderende læringsmiljøer. Med en inkluderende grundforståelse som basis skal skoler være steder, hvor børn og voksne løser faglige udfordringer og problemstillinger gennem aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber. Ikke blot i ét fællesskab, gruppefællesskabet eller klassefællesskabet, men i flere typer af fællesskaber i - og udenfor de faste gruppefællesskaber og klassefællesskabet. Inklusionstankegangen har særligt opmærksomhed på, hvordan børn på forskellig måde kan være deltagende og lærende i forskellige typer af fællesskaber og på, hvordan de professionelle kan bidrage til elevernes deltagelse, inklusion og læring. Børns medbestemmelse er centralt og velbeskrevet i dagtilbudsloven, og dermed en vigtig opgave for dagtilbuddene. 72 % af børnene svarer, at de oplever at have medbestemmelse i deres dagtilbud. Det vurderes at være positivt, fordi det ikke altid er så tydeligt formuleret for børnene, pga. hensynet til deres alder og udvikling, at de har indflydelse og medbestemmelse.
passende opgaver og måder at arbejde på i undervisningen 0.-3. kl. 4.-9. kl. Børn og unge deltager mere i fritidsaktiviteter Børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter 2. kl 5. og 7-1 For 0.-3. klasse svarer 10 % af eleverne Ja, tit til, at de er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. For 4.-9. klasse angiver 14 %, at de tit eller meget tit er med til at bestemme, hvad klassen skal arbejde med. For 0. klasse ses en stigning fra 71 % i 2014 til 74 % i 2016. For 2. klasse ses en mindre stigning, hvor 81 % angiver at gå til noget i deres fritid, hvilket bekræfter en stigende tendens siden den første måling i 2013, hvor andelen var på 78 %. Årsagen til stigningen kan dels være skolernes øgede fokus på at involvere fritidslivet i skolearbejdet gennem den åbne skole samt indsatsen Fritidsliv uden grænser, hvor børn og unge hjælpes hen imod tilbud, som passer godt til den enkeltes interesser. Odense Byråd har afsat 2 millioner kr. årligt til en Idrætspulje for folkeoplysende foreningers tiltag, der fremmer sundhed og aktivitet i skolerne. Idrætspuljen når rundt på alle skoler med foreningsundervisning for skolebørn i hele kommunen. Der er enkeltstående forløb med en appetizer for eleverne, men i særlig grad længere forløb, hvor eleverne får dels en undervisning fra frivillige foreningsledere, der understøtter skolereformen, og hvor foreningerne dels får et rekrutteringsgrundlag for nye medlemmer. Begge dele opleves som en succes for skoler og foreninger men i særdeleshed for eleverne. Blandt eleverne i 5. og 7.-10. klasse er der samlet set 79 %, der angiver at deltage i fritidsaktiviteter mindst én gang om ugen. Indikatoren for elever i 5., 7.-10. klasse er ændret og kan derfor ikke sammenlignes med tidligere år.