Husk lønsamtaler med medarbejdere på orlov Oprettet: 10-08-2010 Opdateret: 11-08-2010 10.000 kr. kostede det en virksomhed, at en medarbejder på barsel ikke fik den lønsamtale hun havde krav på efter personalehåndbogen. Virksomhedens personalehåndbog gav ret til en årlig lønsamtale. Den kvindelige medarbejder krævede over 400.000 kr. i godtgørelse for usaglig opsigelse og efterbetaling af løn efter sin opsigelse. Hovedparten af kravet var en godtgørelse svarende til 18 måneders løn for opsigelse i strid med ligebehandlingsloven. Ingen lønsamtale under barsel Medarbejderen var under sin orlov på grund af barsel ikke blevet indkaldt til lønsamtale. Da hun vendte tilbage fra orlov var hun i marts 2008 til MUS-samtale, hvor hendes chef meddelte hende, at hun ikke fik nogen lønstigning. Det var hun utilfreds med og fremsatte krav om en lønstigning. Utilfreds med lønstigning I april fik hun at vide, at hun havde fået en månedlig lønstigning på 700 kr. fra 1. marts 2008. Hun var meget utilfreds med lønstigningens størrelse, som hun mente bl.a. skyldtes hendes barsel. Opsagt efter samarbejdsproblemer Den 30. maj 2008 blev medarbejderen opsagt. Opsigelsen var begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Manglende lønsamtale var forskelsbehandling Sø- og Handelsretten afgjorde, at det var på grund af kvindens orlov, at hun ikke var blevet indkaldt til en lønsamtale. Ifølge virksomhedens personalehåndbog skulle medarbejdere mindst en gang om året ved den årlige MUS-samtale tale med deres chef om lønnen. Retten tilkendte derfor en godtgørelse på 10.000 kr. efter ligebehandlingsloven. Opsigelsen var usaglig Medarbejderen havde ikke inden opsigelsen modtaget advarsler eller kritik af sit arbejde. Derfor blev hun tilkendt en en godtgørelse efter funktionærlovens 2b på halvanden månedsløn svarende til 34.089,60 kr. Frifundet for kæmpegodtgørelse Virksomheden blev derimod frifundet for påstanden om betaling af godtgørelse svarende til 18 måneders løn. Sø- og Handelsretten tog udgangspunkt i, at medarbejderen fremsatte krav om højere løn på grund af sine præstationer, ikke fordi hendes kollegaer fik mere end hende. I 2008 fik hendes mandlige kollega samme lønstigning som hende. Det var derfor ikke sandsynliggjort, at opsigelsen skulle være helt eller delvist begrundet i forhold omfattet af ligeløns- eller ligebehandlingsloven. Side 1
Intet krav på efterbetaling Medarbejderens krav om efterbetaling af manglende lønstigning tilbage fra 2007 blev affærdiget af retten. Godt nok havde andre i en tilsvarende stilling fået lønstigninger, men det kunne ikke i sig selv udgøre forskelsbehandling i et lønsystem, hvor lønnen fastsættes individuelt. DI var ikke involveret i sagen. DI mener Sagen viser, at virksomheder, der er forpligtet til at afholde lønsamtaler, skal indkalde alle medarbejdere. Også dem der er på orlov. Forpligtelsen til at afholde en årlig lønsamtale fulgte ikke af virksomhedens overenskomst. Derfor må det være på baggrund af forpligtelsen i medarbejderhåndbogen og kutymen i virksomheden, at Sø- og Handelsretten kommer frem til, at det var forskelsbehandling, da medarbejderen ikke blev indkaldt til lønsamtale. Lønvurdering af funktionærer - DI's anbefalinger (pdf) Ligebehandling - DI's guide Proaktivt sikkerhedsarbejde virker Opdateret: 09-08-2010 Et øget fokus på holdninger og adfærd og større involvering af den enkelte medarbejder i sikkerhedsarbejdet giver færre arbejdsskader og arbejdsulykker på arbejdspladsen. Det viser nye tal fra Arbejdsmedicinsk Klinik Herning, hvor ph.d. studerende Louise Møller Pedersen netop har afsluttet sin databehandling. I to år har hun observeret, og gennemført målinger på to VELUX fabrikker, henholdsvis Skærbæk Bygningsindustri A/S og Thyregod Bygningsindustri A/S. En række forskellige typer af tiltag blev gennemført i Skærbæk Bygningsindustri A/S, medens Thyregod Bygningsindustri A/S fungerede som kontrolvirksomhed. Konklusionen på projektet er, at den proaktive indsats på Skærbæk Bygningsindustri A/S gjorde en stor forskel. Direkte involvering af alle fra top til bund Holdningsændringerne på Skærbæk Bygningsindustri indebærer, at man i dag prikker hinanden på skulderen, hvis nogen overtræder sikkerhedsreglerne og alle tager del i at registrere og rapportere nærvedulykker, småskader og arbejdsulykker. I 2009 blev der f.eks. registreret 2½ gange så mange småskader og 3 gange så mange nærved ulykker (ulykker før de sker) som i 2008. Udbytte af projektet Skærbæk Bygningsindustris største udbytte af projektet har været: Øget fokus på holdning og adfærd i forhold til sikkerhed på alle niveauer. Øget motivation og engagement for sikkerhedsarbejdet gennem involvering af den enkelte medarbejder. Mere struktur på sikkerhedsarbejdet i sikkerhedsorganisationerne og i de enkelte afdelinger. Læs mere om projektet her. Side 2
Ulykkesfrekvensen er faldet Opdateret: 09-08-2010 Antallet af ulykker er fortsat faldende, og 2009 blev året med den laveste ulykkesfrekvens i 10 år. Dette er et af resultaterne af den årlige ulykkesstatistik omfattende virksomheder på DA-området. Statistikken er en frivillig statistik, der alene omfatter arbejdere ansat på virksomheder, der har tilmeldt sig statistikken. Statistikken omfatter ca. 62.000 fuldtidsansatte svarende til ca. 19 pct. af arbejderne på DA området. Ulykkesfrekvensen falder I 2009 var antallet af arbejdsulykker 20,9 pr. 1 million præsterede timer inden for DA-området. Dette er et fald i forhold til 2008, hvor frekvensen var 25,9. Ulykkesfrekvensen er således den laveste de seneste 10 år. Ulykkesbetinget fravær Fraværet som følge af arbejdsulykker var 3,0 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer i 2009 inden for DA-området. Dette er et svagt fald i forhold til 2008, hvor fraværet var på 3,1 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2009 var 12,5 dage pr. ulykke. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 0,6 dag længere i forhold til 2008, hvor den gennemsnitlige varighed var 11,9 dage pr. ulykke. Brancher Ulykkesfrekvensen er faldet inden for hovedbrancherne fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed, mens den er steget for handel, transport- og servicevirksomhed fra 2008 til 2009. For fremstillingsvirksomheder faldt ulykkesfrekvensen fra 25,7 i 2008 til 19,6 i 2009, og for bygge- og anlægsvirksomheder faldt ulykkesfrekvensen fra 27,9 i 2008 til 21,3 i 2009. Inden for handel, transport- og servicevirksomhed viser tallene en stigning i ulykkesfrekvensen fra 24,8 i 2008 til 33,6 i 2009. Sagligt at trække tilbud om stilling tilbage Oprettet: 11-08-2010 Opdateret: 12-08-2010 En medarbejder blev opsagt i en større omstrukturering. Virksomheden tilbød hende en ny ledende stilling, men endte med at trække tilbuddet tilbage Medarbejderen fik tilbudt stillingen som vice president, da virksomheden omstrukturerede. Efter længere drøftelser valgte virksomheden at trække tilbuddet tilbage. Anden medarbejder fik stillingen Medarbejderen anlagde en sag mod virksomheden for usaglig opsigelse, da en anden medarbejder fik den stilling, som hun oprindelig var blevet tilbudt. Hendes krav var på godt 169.000 kr. - svarende til tre måneders løn. Omstrukturering nødvendig Virksomheden blev frifundet. Retten i Odense lagde vægt på, at virksomheden: havde bevist, at det var nødvendigt med en omstrukturering, der reducerede antallet af ledere. Side 3
havde trukket tilbuddet om stillingen som vice president tilbage, fordi medarbejderen havde stillet vidtgående krav om frihed. DI repræsenterede virksomheden. DI mener Sagen viser, at virksomheder ikke nødvendigvis er forpligtet af et tilbud om en stilling, hvis det ikke er muligt at nå til enighed om vilkårene. Ansættelse af funktionærer Indstilling til Arbejdsmiljøprisen 2010 Opdateret: 10-08-2010 Har din virksomhed ydet en anerkendelsesværdig indsats for arbejdsmiljøet, kan du stadig nå at indstille virksomheden til årets arbejdsmiljøpris. Alle Danske virksomheder har mulighed for at deltage i dysten om at vinde årets ArbejdsmiljøPris. Det kræver blot, at der på virksomheden er gennemført en arbejdsmiljøindsats, der har været med til at forbedre arbejdsmiljøet - og gerne på en ny og spændende måde. Fire katagorier ArbejdsmiljøPrisen skal findes inden for følgende fire katagorier: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Støj Muskel- og skeletbesvær Sådan indstilles virksomheden Du kan indstille en virksomhed ved at besvare en række spørgsmål, om hvordan indsatsen er grebet an. Det hele foregår ved at udfylde et elektronisk indstillingsskema på arbejdsmiljørådets hjemmeside. Her kan du også læse meget mere om, hvilke kriterier dommerkomiteen lægger vægt på, når vinderne i 2010 skal findes. Frist for indstillinger Dommerkomiteen modtager indstillinger frem til den 30. september. I ugerne herefter behandles alle indstillinger og dommerkomiteen finder frem til de virksomheder, der går videre med en nominering til ArbejdsmiljøPrisen 2010. Arbejdsmiljødagen Vinderne afsløres blandt de nominerede på ArbejdsmiljøDagen 2010, der finder sted den 2. december på Axelborg i København. Tilmelding til ArbejdsmiljøDagen 2010 kan ligeledes ske på Arbejdsmiljørådets hjemmeside. Læs mere om Arbejdsmiljøprisen 2010. Balanceprisen 2010 Oprettet: 11-08-2010 Opdateret: 12-08-2010 Virksomheder, der gør en særlig indsats for at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv, kan deltage i dysten om Socialministeriets balancepris. Formålet med Balanceprisen Formålet med Balanceprisen er dels at belønne virksomheder, der gør en særlig indsats for at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv og dels at udbrede gode eksempler og skabe rollemodeller for effektive balancepolitikker. Side 4
Tre kategorier Der uddeles én pris inden for hver af følgende tre kategorier: Små og mellemstore private virksomheder (under 100 medarbejdere). Større private virksomheder (over 100 medarbejdere). Offentlige arbejdspladser. Prisen sætter ikke snævert fokus på børnefamiliers vilkår, men også på at sikre balance mellem familie- og arbejdsliv i de forskellige livsfaser (f.eks. seniorer og/eller personer, der gerne gradvist vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet) og i tilfælde af livskriser (f.eks. alvorlig sygdom eller dødsfald i familien). Prisuddeling Vinderne udpeges af en dommerkomité bestående af arbejdsmarkedets parter inden for både det offentlige og det private område. Der vælges tre nominerede og en vinder i hver kategori. Priserne uddeles af Socialminister Benedikte Kiær ved et arrangement i København den 16. november. Ansøgningsfrist Vil du indstille din virksomhed til årets balancepris, skal ansøgningen være Socialministeriets sekretariat i hænde senest den 3. september 2010. Læs mere om balanceprisen her. Side 5