Aktivitets- og Handlingsplan 2014 Natur og Miljø



Relaterede dokumenter
Aktivitets- og Handlingsplan 2014 Natur og Miljø

Aktivitets- og Handlingsplan 2012 Natur & Miljøkompagniet

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Metal

Aktivitets- og Handlingsplan 2015 Elmelund Skov værksted

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for Ejendomsservice

Aktivitets- og handlingsplan 2014 Butikken

Aktivitets- og handleplan 2015

Aktivitets- og handlingsplan 2015 Butikken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2013

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN STU - Dyr og Landbrug

Teamskolen Håndværkergården

Teamskolen Håndværkergården

Aktivitets- og handleplan 2015 MedieDigital

Praktikordning for Elever og vejledere på Pædagogisk Assistent Uddannelsen (PAU) ESBJERG

Velkommen til bostedet Welschsvej

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

PIPPI- HUSET. Evaluering og Beskrivelse af det pædagogiske arbejde

Velkommen til vuggestuen

Undervisningsmiljøvurdering på Elsesminde Odense Produktions-Højskole 2015

Boligforeningen Grønnevangen Solsikkehaven HAVE OG ORDENSREGLEMENT

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Inklusion i Hadsten Børnehave

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

De 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling

Afklarings og ressourceforløb. ved Aktivitetshusene Skovly & Magneten SKIVEKOMMUNE. Skive det er RENT LIV

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

Idrætsbørnehaven Lærkereden Parkvej Brønderslev Tlf.:

Aktivitets- og Handleplanen 2013 Kulturteamet

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KILDEBÆKKEN.

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Åbningstider i Havblik

HLIF Gymnastik. Info-folder til trænere, hjælpetrænere og holdledere

Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Idræt og sundhed. Tovværkets Børnegård er idræt og sundhedsinstitution

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Kostpolitik Sfo Åen Sengeløse skole 2010

trivsels politik - for ansatte i guldborgsund kommune

Kvalitetsstandard - Social- og Sundhedsuddannelsen Kvalitetsstandard Social- og Sundhedsuddannelse Furesø Kommune

Bygge og Anlæg. Præsentation På værkstedet Bygge og Anlæg arbejder vi med opgaver inden for byggeriet, mest tømrer og snedkerfaget.

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Læreplan Børnehuset Diamanten. det bedste sted at være. - og lege og lære. Side 1

Anmeldt tilsyn på Vordingborg Sociale Virksomhed Vordingborg Kommune. Pakke og montage, Vordingborg og Præstø, Køkken og Kantine og Butikken

Uanmeldt tilsyn på Solgården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 20. november 2012 fra kl. 9.30

Hvorfor en personlig uddannelsesplan? Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan Personlige og faglige læringsmål...

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Aktivitets- og handleplan 2014 Grøn Pædagog

10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

Selvevaluering 2010/2011

Håndbog i Praktikuddannelsen

Årsplan for 1. klasse Natur/teknik 2015/2016

Undervisningsmiljøvurdering

Aktivitets- og handleplanen 2012 Værksted: Grøn Pædagog

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Forord: I vuggestuen har vi delt børnene op i to primærgrupper. De yngste og de ældste. Daglige rutiner i vuggestuen.

Indskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse

HUSORDEN REGLER OG RETNINGSLINIER FOR AFDELING 007 MERN GAMLE SKOLE

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Indholdsplan. Sommerkursus 2. Uge

Henkastet affald. Undervisningsforløb. Natur/Teknik klasse

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Denedueforatmindeosom, atheligåndenskraftogvejledning erheltafgørendemidtialvorgode ognødvendigeplanlægning!

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

FUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE

Aktivitets- og Handleplan 2014

AFALDSFRI SKOLE OPSAMLING OG EVALUERING AF TESTFORLØB

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

Kerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.

Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

Handlingsplan for Børnemiljøvurdering - BMV

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Ud i naturen med misbrugere

Børnehusene i Skørping Børnehaven Skovtrolden Degnevænget Skørping Tlf. nr.:

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Aktivitets- og handleplan 2013 Grøn Pædagog

Bandholm Børnehus 2011

Velkommen i Dagplejen

Kære kursusdeltager. Vi ser frem til at møde dig til kurset Praktikvejledning af PAU- og sosu elever som består af 10 kursusdage.

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Kulturen på Åse Marie

Afsluttende statusnotat for den særlige indsats i branchen for Træ og Møbler

Beboermappe. - til dig som bor på Næstvedvej

Velkommen til Apopleksi Afsnit N

Velkommen i Børnehuset Molevitten

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN for 2015 Træværkstedet

Porte folie. et redskab til deltagerinvolvering i bedømmelsen på AMU kurser U N I V E R S I T Y C O L L E G E V I T U S B E R I N G D A N M A R K

Elevbrochure. Kontoruddannelsen. med speciale i Offentlig Administration

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner

Transkript:

Aktivitets- og splan 2014 Natur og Miljø Præsentation af værkstedet Natur og Miljøkompagniet er et tilbud til eleven, der sætter pris på at bruge sin krop og arbejde ude året rundt. Vores produktion består primært af Tre liner: Pleje og vedligeholdelse, anlæg, samt affaldssortering. To kerneområder. Vi skal holde parken og de øvrige områder, så de fremstår præsentable, inspirerende og i harmoni med omgivelserne. Vi skal udvikle skolens arealer med flotte og inspirerende anlæg til gavn for skolen elever og personale. Vi har til opgave at indsamle, sortere og bortskaffe affald fra skolen, ligesom opsyn og drift af Miljøskur og Genbrugsplads hører til hos os. Vi prioriterer det forpligtende arbejdsfællesskab, i hverdagen højt. Der vil året igennem være perioder, hvor værkstedets produktion tillader, at vi arbejder med opgaver, der ligger udenfor vores to kerneområder. I det omfang de faste opgaver tillader det, vil vi være åbne for spændende projekter eller produktioner, ligesom vi fortsat vil tilstræbe at producere forskellige ting til salg i Gårdbutikken. Det kan f.eks. være højbedskasser, fuglebade i granit, div. pileflet, fuglefoder huse og kasser. Det daglige arbejde følger årets gang og vil hovedsagligt være udearbejde. Eks. på opgaver: Græsslåning Snerydning Vedligeholdelse af stier, gårdspladser og veje på skolens område. Daglig indsamling, sortering og bortskafning af affald. Plante og beskære træer og buske. Tegning af anlæg Opmåling af arealer Lægning af fliser. Pasning og anlæg af blomsterbede. Pasning og vedligeholdelse af maskiner og redskaber til brug i det daglige arbejde. Vedligeholdelse af pil i samarbejde med butikken Til værkstedet hører også et drivhus, hvor vi dyrker blomster, planter og tomater til brug i parken eller til salg i Gårdbutikken. I perioden 1. november til 1. april er værkstedet ansvarlig for saltning og rydning af sne på Sanderumvej, tilkørselsveje til skolen samt hovedveje på skolens område. Opgaven udføres i ferier og weekends af ansvarlig snevagt på Anlægsgartnerværkstedet, evt. kan et samarbejde etableres mellem Anlægsgartner og Ejendomsservice. Værkstedsundervisning At tilrettelæggelsen og gennemførelsen af værkstedsundervisningen sikrer at elevens mødesituationer, der kan fremme hans/hendes teoretiske indsigt, lyst og motivation indenfor anlægsgartner, miljø og beslægtede områder. Vi vil, med udgangspunkt i den enkelte elev, værkstedets kerne-opgaver og basisproduktion, koble undervisningen direkte i forlængelse af den praktiske produktion. 1

Eks. på undervisning introduktion, sikkerhed, vedligehold og kørsel med havetraktor, el-bil og redskaber, opmåling og tegning af områder forud for anlægsarbejde, tegningsforståelse og priskalkulation blomster og planters trivsel og behov miljøet, vigtigheden af affaldssortering og vores håndtering af miljøfarlige stoffer naturen, hvad er det egentlig, vi er omgivet af og hvorfor er det så vigtigt, at vi passer på den bæredygtighed, og fokus på genanvendelse, vi vil året igennem besøge forskellige relevante virksomheder, udstillinger og læringscentre. At eleven deltager aktivt i undervisningen og at han/hun oplever, at undervisningen er værdifuld. Værkstedsproduktion inkl. værkstedets basisproduktion At den enkelte elev i produktionen oplever sig som en ansvarlig og værdifuld medarbejder. At eleven til fulde forstår værdien af sin tilstedeværelse. At den enkelte elev altid har en reel arbejdsopgave at tage sig til, også når værkstedslærerne i kortere eller længere tid ikke er til stede. Værkstedets kerneopgaver (produktion), tilrettelægges så den enkelte elev deltager i flest mulige opgaveløsninger, opgaverne er beskrevet i perlerækken hvori elevens aktuelle faglige kompetence niveau også fremgår. Produktionen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem produktion og teoretisk undervisning, hvor undervisningen i størst mulig grad integreres i det praktiske forløb. Produktionen skal tilrettelægges så der til enhver tid er rutinemæssige opgaver, som de ældste og mest erfarne elever delvist selvstændigt kan udføre, mens de samtidig virker som instruktører for nye og uerfarne elever. Dette kunne være: samling af fuglekasser, højbeds- og blomster-kasser i træ, smøring og eftersyn af maskiner og redskaber, eller på miljøområdet, demontere kasserede effekter i mindre fraktioner. Rutinemæssige skal opgaver Daglig skralderute indsamling og sortering af affald på skolen. Efter behov køres de forskellige affaldsfraktioner til Genbrugstationen på Holkebjergvej eller Snapindgården. Værkstedet løser, efter henvendelse, opgaver med bortkørsel af håndterbart bygningsaffald. Ved større renoverings- og byggeopgaver vil vi anmode om, at der bestilles container og transport af byggeaffald. Dette koordineres med værkstedslærer fra primært Bygge og Anlæg og Ejendomsservice. Genbrugspladsen fremstår ryddet og de forskellige fraktioner, er anbragt i de markerede kasser/beholdere. Miljøskuret fremstår ryddet og de forskellige fraktioner opbevares korrekt i de markerede kasser/beholdere. 1 x ugentlig affaldsopsamling på Sanderumvej, øvrige indfaldsveje + i hække og skel rundt om på skolen. Min. 1 x ugentligt rives veje og stier på skolen. Evt. ujævnheder udbedres. Ukrudt på gårdspladser, P-pladser og rabatter der støder op mod skel til naboer og veje, til marker/enge og hegn, holdes nede ved slåning. Dyr og Økologi, sørger selv for at strømførende hegn holdes fri af græs og ukrudt. I sommerhalvåret klippes græsset på skolens plæner efter behov. Der er indgået aftale med Ejendomsservice om deltagelse i dette. 2 gange årligt klippes hækken mod Sanderumvej. I vinterhalvåret sikrer vi at indfaldsveje + skolens områder er ryddet for sne og is. Der er ligeledes lavet aftale med Ejendomsservice om deltagelse i dele af dette. Vedligeholdelse af maskiner og redskaber. 2

Opgaver der skal udføres i 2014 Omlægning og reducering af pilebede. Plantning og etablering af yderligere 5-10 pilebede på indhegnet område i folden ved Mikkels Mose, evt. et samarbejde med Laks om nødvendigt. Haven ved administrationen lægges delvist om. Vi følger den plan der er vedtaget. Alle værksteder tilbydes 2 x årligt et: Hvordan skal vi håndtere affaldet på værkstedet besøg. Der bliver lagt perlesten på P-pladsen senest 1. kvartal 2015. Der laves en plan for drivhuset. Vi bestræber os på at sende elever til motorsavs kursus hos læringsvejleder Daniel Bindner, der bruges de træer på skolen som bør fældes til undervisningen. Stensliber maskiner genovervejes evt. i lade. Elektrofiskeri i perioden fra sidst i oktober til 1. uge i dec. Vi har aftalt fast 1 dag om ugen og 2 x hver 2. uge. Den faste dag er mandag. Mulighed for deltagelse i måling og sortering af ørreder august/ september, få dage. Værkstedets kan opgaver Vi vil igen i år have fokus på fuglene omkring os. Vi vil fremstille højbeds og blomsterkasser, fuglekasser, foderkasser og fedtkogler til ophængning på skolen, til salg i Gårdbutikken, samt på vores høst- og julemarked. Ligeledes vil vi, hvis der er interesserede elever, fremstille et antal fuglebade i granit. Fremstilling og etablering af tørrestativ til brug på Bybondegården. I et samarbejde med Butikken arbejdes der for en forskønnelse af området bag Butikken. Der tegnes og udføres anlægsopgaver i samarbejde med skolens værksteder i det omfang skalopgaverne og økonomien tillader det. Vi vil ligesom i år i langt højere grad profilere værkstedet og vores produkter på høst- og julemarkedet. Eleven oplever en glæde ved produktionen, lyst til at komme og være en del af fællesskabet. Eleven styrker sin selvtillid og udvikler sine kompetencer. Eleven tager ansvar og viser, at arbejdet bliver gjort, også uden direkte lærerinvolvering. Morgensamling Der er fælles morgenmad i grupperummet. De ansvarlige for morgentjansen sørger for at maden er hentet og bordet er dækket. Under spisningen drøftes dagens opgaver og tilrettelæggelse samt forskellige emner. Det kan være aktuelle overskrifter, TV udsendelser, planlagte emner, eller hvad der ellers bliver bragt op. Der gives evt. informationer. Efter morgenmaden mødes vi på værkstedet, hvor der er gennemgang og fordeling af dagens opgaver. Ved hjælp af værkstedslæreren laver eleverne selvevaluering. Værkstedslæreren opfordrer eleverne til tage udgangspunkt i foregående dag og beder om eksempler på, hvad eleven oplever at have fået med sig fagligt fra dagen før. At eleven fokuserer på de gode oplevelser, og ser en sammenhæng i arbejdet med produktionen og får mulighed for reflektere over egen læring. At eleven oplever sig som en del at fællesskabet 3

Perlerækken vedlagt. Kompetencetrinskema vedlagt. Praktik At flest mulige af Anlægsgartner elever skal i praktik i forbindelse med deres ophold på værkstedet. I startsamtalen med eleven om uddannelses ønsker, orienteres om mulighederne for deltagelse i praktik. Som udgangspunkt, skal alle elever i 4 uges praktik i løbet af 1. halvår, og ligeledes i 4 uger i 2. halvår. Den sidste praktik skal være erhvervsrelateret. For elever som ikke er parate til en praktik, prøver vi at finde den bedste løsning, evt. kan en intern praktik være en mulighed. Praktikopholdet aftales med den enkelte elev i forbindelse med ajourføringen af elevens forløbsplan. Eleven skal så vidt muligt selv finde og aftale et praktikophold med en virksomhed, dog kan det i særlige tilfælde være nødvendigt, at værkstedslæreren kontakter virksomheden for at informere nærmere om eleven. Forud for praktik gennemgås aftaler og forventninger til det kommende forløb. Under praktikforløbet aflægger værkstedslæreren et besøg på praktikstedet for, at snakke med henholdsvis eleven og praktikværten. Uddybende evaluering af praktik skrives i forløbsplanen. Eleven gennemfører påbegyndt praktik, får en god oplevelse og opnår en afklaring i forhold til fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Kombinationsforløb At flest mulige af Anlægsgartner elever skal i kombinationsforløb i forbindelse med deres ophold på værkstedet. Som udgangspunkt, skal alle elever i kombinationsforløb. I start-samtalen med eleven om uddannelsesønsker, orienteres om mulighederne for deltagelse i kombinationsforløb. Kombinationsforløbsudbuddene modtages fra Vejleder og i god tid motiveres eleverne til at deltage. Forud for kombinationsforløb gennemgås aftaler og forventninger til det kommende forløb. Uddybende evaluering af kombinationsforløb skrives i forløbsplanen. Eleven gennemfører påbegyndt kombinationsforløb, får en god oplevelse og opnår en afklaring i forhold til fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. RKA Arbejdet med forløbsplanen og RKA er, at give eleverne mulighed for refleksion af handlinger og mål. At eleverne sætter sig mål for fremtiden, samt reflekterer over sin faglige, personlige og sociale udvikling på værkstedet. 4

Der planlægges kontinuerligt RKA samtaler i værkstedets kalender. Samtalerne tager udgangspunkt i de faglige, sociale og personlige kompetencer, hvis eleven har brug for det, og hverdagen i øvrigt. Eleven udfylder RKA skema/forløbsplan, som er en løbende proces i de daglige rutiner på værkstedet. Eleverne arbejder dagligt med perlerækken, indenfor de udviklingsområder der er aftalt ved RKA samtalerne og evalueringerne, der arbejdes ud fra perlerækken med kompetenceniveau fra 1-5. På værkstedet evaluerer eleverne i fællesskab ugens udviklingsmål i forhold til RKA. Disse dage er skemalagt, og skal indgå naturligt som værkstedets øvrige opgaver. Ved elevens afslutning på værkstedet gennemgår vi forløbet, og udfylder i fællesskab kompetencebeviset. Eleven får overrakt sit kompetencebevis sidste dag på skolen. At tydeliggøre elevernes faglige, personlige og sociale mål, bruge fællesskabet til i en anerkendende kontekst, bevare fokus på disse mål. At RKA bliver et naturligt værktøj til, at understøtte elevernes udvikling og fremme deres uddannelsesmål samt afklare realistiske erhvervsmuligheder. Forløbsplan, kompetencebevis og realkompetenceafklaring (eksempel på tekst i kompetencebevis). Forløbsplan At værkstedslæreren hurtigt bliver bekendt med eleven, og danner sig et billede af, hvornår og hvordan der skal sættes ind, for at opnå de bedste resultater. De løbende kommentarer skal afspejle hvordan opholdet på værkstedet og skolen forløber. Første dag byder værkstedslærer den nye elev velkommen og tager en snak om gensidige forventninger til det fremtidige samarbejde. Indenfor de to første uger, skal værkstedslæreren sammen med den nye elev påbegynde forløbsplanen, ved udfyldelse af de fortrykte spørgsmål. Alternativt egne spørgsmål der til slut sammenfattes i et resumé. Værkstedslæreren skriver i elevens forløbsplan efter behov, dog mindst hver 3. måned i forbindelse med elevsamtalen. Som udgangspunkt vil eleven være til stede når der skrives i forløbsplanen, løbende kommentarer vil blive gennemgået ved først kommende lejlighed. Den enkelte elev har til hver en tid, mulighed for at se og godkende, hvad der er skrevet. Afslutningssamtalen afholdes, når der er tale om planlagt udskrivning to uger før sidste dag eleven er på skolen. I samme forbindelse skrives der et kompetencebevis, så dette lægger klar til udlevering, inden eleven forlader skolen. Kompetencebevis Daglig pleje af grønne områder. Anlægning af haver. Blomster og planters udvikling og pleje Kan løse enkle opgaver indenfor havearbejde. Slå græs, kan se om græsset trænger til at blive slået. Under vejledning rense for ukrudt, grave og rive et bed. Kan tegne og udføre opmåling af arealer. Kan udføre Grundlæggende opgaver inden for anlægning af haver, Bl.a. belægnings arbejde. Kan under vejledning potte og så blomster i drivhuset. Potte om og udplante blomster. Kan udføre Grundlæggende beskæringsteknikker 5

Kendskab til maskiner og redskaber. Affaldshåndtering. Kan under vejledning foretage eftersyn og vedligehold af værkstedets maskiner og redskaber. Kan håndtere miljøfarlige stoffer såsom olier og benzin Kan oplære ny elev. Kan selvstændigt sortere affald i de 4 affaldstyper. Kan delvis selvstændig sortere i yderligere 6 fraktioner Kan med støtte og råd være behjælpelig med sortering, når andre værksteder benytter containerpladsen. Kan oplære ny elev. Den enkelte elev oplever, at forløbsplanen har værdi og bliver mere bevidst om, hvad han/hun vil bruge produktionsskoleforløbet til. At andre kolleger, ved værkstedsskift mv., hurtigt danner sig et indtryk af eleven. Realkompetenceafklaring At sikre eleven udvikler sine faglige, sociale og personlige kompetencer i den tid han/hun er elev på skolen. At lærer og elev samt vejleder sammen, finder realistisk uddannelsesretning og niveau. Der sker en løbende opfølgning og dokumentation, af elevens kompetenceudvikling i forløbsplanen. er Inden for de første uger af opholdet på skolen, foretages indledende afklaring af elevens faglige, sociale og personlige kompetencer. Afklaringen sker i det forpligtende arbejdsfællesskab på værkstedet. Der arbejdes med realkompetenceafklaring af den enkelte elev. De elever som skal til samtale, introduceres til og får udleveret kompetenceskemaer/perlerække og skal forberede sig til samtalen. Eleverne møder enkeltvis op på et aftalt tidspunkt og gennemgår i fællesskab med læreren besvarelserne, og læreren skriver dem ind i forløbsplanen sammen med kommentarer fra samtalen. Forsøgsvis tilbydes elever der ikke magter dette en samtale på værkstedet og evt. fordelt over flere samtaler. Generelle og sociale kompetenceudviklingsmål skrives i forløbsplan, værkstedsfaglige mål ud fra perlerækken skrives i et særligt kompetencetrinsskema. Der arbejdes løbende med RKA og oftest formiddage, hvor Ralf sammen med de øvrige elever, løser faste opgaver på værkstedet. Den enkelte elev oplever og kan se, at der sker en udvikling. Elevens kompetencer beskrives på deres kompetencebevis. Der arbejdes som minimum med realkompetenceafklaring omkring den enkelte elev hver 3. måned. Undervisningsmiljø (det sociale- og fysiske miljø på værkstedet indretning, ryddelighed, renlighed, udseende i forhold til elevgruppe og produktion, sikkerhed og energi). Værkstedet skal være et trygt, inspirerende, rart og udviklende sted at være. Et værksted hvor man har lyst til at komme og på en aktiv og positiv måde, være med til at præge både det sociale og fysiske miljø. Den enkelte elev får en naturlig interesse i at tænke i sikkerhed, energi og miljø, også udenfor skolen. 6

er Alle elever der starter på værkstedet, får ved først kommende lejlighed en samtale med værkstedslæreren. Med udgangspunkt i og afledt af, Anlægsgartner skabes en dialog om værdien af et forpligtende arbejdsfællesskab. Støtte og accept af vores forskellighed frem for mobning, det hensigtsmæssige i et ordentligt sprogbrug, samt gensidige forventninger i forhold til indgåede aftaler. Der vil løbende være fokus på disse punkter. Den enkelte elev skal ses. Der skal fra dagens start være en kontakt. Se hinanden direkte i øjnene, signaler eller sig f.eks.; god morgen dejligt at se du er her eller godt du kom. Vi samles på værkstedet kl. 11 45 hvor vi gør status over formiddagens produktion. Dagen afsluttes samme sted med oprydning og afrunding. Ved afslutning af dagen giver vi som noget naturligt hånd, ser hinanden i øjnene og siger tak for i dag. Alle deltager i rengøring og øvrige forpligtigelser som vi har på Servicegården. Det sikres bl.a. ved hjælp af Perlerækken, at den enkelte elev er instrueret i hvordan, disse opgaver skal løses. For at mindske tvivlen om alle tager del i dette, har vi et meget overskueligt skema, hvor det fremgår hvem der har taget hvilke opgaver og hvornår. Vi vil løbende holde hinanden fast på vigtigheden af at vores toiletter, baderum, grupperum og værksted fremstår rene, inspirerende og præsentable. Året igennem vil vi planlægge arrangementer og besøg på relevante virksomheder. Dels for at vi styrker interessen for det rent faglige og dels for at styrke det sociale liv på værkstedet. Energi og miljø er for os alfa og omega, både i tanke og handling. Emnet diskuteres løbende. Der er fokus på området i disse år, og vi vil benytte dette som ekstra motivation til, at nå de mål vi har sat. Sikkerhed tænkes ind i det daglige arbejde. Instruktion i korrekt brug/anvendelse af maskiner og redskaber foregår i direkte forbindelse med elevens brug af disse. Se i øvrigt Perlerækken. Den gode grundstemning skal være toneangivende i det daglige arbejde. Hver elev udfylder 1x årligt Undervisningsmiljøvurderingsskema. At eleven føler og giver udtryk for, at det har været rart og udbytterigt at være på værkstedet. At både eleven og vi kan se der har været en fremgang, både personligt, socialt og fagligt. At vi har undgået ulykker og at energiforbruget ikke er stigende. Resultatet af Undervisningsmiljøvurderingsskemaet viser, at en overvejende del af eleverne er godt tilfredse med undervisnings-miljøet på værkstedet. Sundhed At den enkelte elevs sundhedstilstand forbedres, og at eleven gennem sit ophold på værkstedet får en øget bevidsthed om, hvad sundhed kan betyde for ens livskvalitet. Vi har i dagligdagen fokus på sund livsstil via kost, motion og hensigtsmæssig adfærd og døgnrytme. Vi starter dagen med et næringsrigt måltid hvor der tilbydes grovboller, rugbrød, ost, tykmælk, mysli og mælk. Alle elever har mulighed for at spise varieret og sund mad i "Hestestalden". Hver torsdag eftermiddag har vi 1 times motion på programmet. Alt efter årstid er der mulighed for at spille forskellige boldspil, eller deltage i gå/løbeture. Derudover giver deltagelse i de fleste af værkstedets opgaveløsninger både masser af frisk luft og motion. 7

Vi har ligeledes fokus på forskellige former for misbrug, hensigtsmæssig adfærd, sex/kærlighed og vigtigheden af en fornuftig døgnrytme. Emnerne tages op efter behov. Det være sig ved morgenbordet, men oftest i forbindelse med løsning af en arbejds-opgave i mindre grupper. At eleven og vi kan se og mærke en forandring, der kommer til udtryk i en i form af større energi overskud i hverdagen. Hygiejne. : Eleven kan redegøre for og rutinemæssigt anvende metoder og forholdsregler i forbindelse med opretholdelse af god hygiejne i det praktiske arbejde. At eleven kan redegøre for hygiejne fra mellem stalden og spisesal : Undervisningen omfatter viden om hygiejnens indflydelse på den personlige sundhed, her forstået som balancen mellem fysiske og psykiske behov. a) fysiske behov som sund kost, frisk luft, renlighed, motion. b) psykiske behov som tryghed, menneskeligt samvær, kommunikation, kreativitet. Det lægges især vægt på, at eleverne får forståelse for hvordan egen personlige hygiejne har betydning. At eleven forstår og kan redegøre for hygiejnebegrebets betydning for personlig hygiejne og produktionshygiejne og dels at eleven på. Baggrund af denne viden kan arbejde hygiejnisk i sit daglige arbejde. Ugeskema og årsplan for værkstedet. Den enkelte elev skal kunne orientere sig om, hvad der skal ske i ugens løb. Ligeledes skal det være muligt at tilrettelægge sin tid ud fra hvilke arrangementer eleven skal deltage i på skolen, i årets løb. Årskalender udfærdiges i henhold til skolens og værkstedets arrangementer. Kalenderen hænger i grupperummet. Ugeskemaet udfyldes af værkstedslærer og gennemgås ved ugens start. Hænger ligeledes i grupperum. Eleven er velorienteret om hvad der skal ske på værkstedet/skolen. 8