FØR ANKOMST (0-12 uger)

Relaterede dokumenter
SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

PILOTTEST AF PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

INDHOLD. SEGES P/S seges.dk PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN - HVAD GÅR DET UD PÅ?

SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!

KONGRES 2015 Udnyt potentialet i din slagtesvineproduktion

Nr. 5/54 Sådan henter jeg 48 kr. Produktionskoncept Slagtesvin

Fodring af smågrise og slagtesvin

ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN

INTENSIV FOKUS PÅ SMÅGRISE OG SLAGTESVIN GIVER RESULTATER

Vådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber

Få smågrisene og slagtesvinene godt ud over rampen. v. Bjarne Knudsen,

Fra vådfodertank til krybbe

NYT OMKRING SMÅGRISE OG SLAGTESVIN. Gitte Hansen SvineRådgivningen, Gefion.

48. Effektiv fodring i klimastalden. v. Rådgiver Bjarne Knudsen,

Når noteringen ikke vil komme til os, Må vi komme til noteringen

PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN. Struktur og systematik på staldgangen

SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark

5. SLAGTESVINEFODRING

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

OPTIMERING AF SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Økonomisk optimering af slagtesvineproduktionen via fodring og management omkring levering

Vådfoder - Udnyt potentialet

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

FREMTIDENS SLAGTESVINESTALD Seniorprojektleder Henriette Steinmetz og

GRISE I VÆKST FODERMØDE 18/ I AULUM V. LONE DANHOLT OG BJARNE KNUDSEN

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Fodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning

Fodringsstrategi for slagtesvin Anni Øyan Pedersen 16. marts 2011

Kvalitetshåndbog i hjemmeblanding. Kongres for svineproducenter d. 26. oktober 2011 ved projektchef Else Vils, VSP

Stil skarpt på poltene

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Turbo på slagtesvin. Kongres for Svineproducenter 2009

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Produktionsstyring LFID Optimering af muligheder i slagtesvineproduktionen

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

Korrekt fodring af polte

Hvad kendetegner de bedste slagtesvineproducenter? Årsmøde, den 24. januar 2019 Svinerådgiver Caroline K. Simonsen og Peter Jakobsen

Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning. FORLØBET 34 bes. MINUS 30 - BAGGRUNDEN

FRAVÆNNING UDEN ZINK ERFARINGER FRA STALDGANGEN

& European Agricultural Fund for Rural Development VÅDFODER ELLER TØRFODER TIL SO-, GALT- OG HANGRISE

Sådan har vi optimeret min slagtesvineproduktion

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN

SÆT DIN PRODUKTION I SYSTEM OG UNDGÅ FEJL

FODER - DECEMBER 2018

Sådan øger vi DB på slagtesvin med 10 %!

Det lugter lidt af gris

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Fravænning uden zink. Erfaringer fra praksis. Nicolai Rosager Weber, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

SEGES P/S seges.dk. At reducere det samlede foderforbrug fra undfangelse af grisen til slagtning FORLØBET MINUS 30 - BAGGRUNDEN

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

RÅDGIVNING DER RYKKER

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

DEN BILLIGE FODRING DAGSORDEN FAGLIG DAG D. 3/ BJARNE KNUDSEN & KRISTIAN JUUL VOLSHØJ BJK@SRAAD.DK KJV@SRAAD.DK

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

AMINOSYRETAB I VÅDFODER

1100 gram daglig tilvækst med 2,5 Fe/kg.tv.!!

FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Turbo på slagtesvin

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

Hvor svært kan det være sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S

NY MILJØREGULERING MAX DB PR M 2 OG FOSFORLOFTER PR HA

Reducer foderforbruget. Succes med vådfoder. Martin Molbo Svineproducent Ulstrup & Peter Mark Nielsen svinekonsulent LMO

ØKONOMISK OPTIMAL UDNYTTELSE AF SLAGTESVINESTALDEN. Svinekongres 2018 Herning den 24. oktober

Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR

TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN

Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES

AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING

Host, lort og hale på rette sted

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Fakta om. produktionen. 900 hektar agerjord årssøer produceret smågrise årligt slagtesvin årligt 26 fuldtids ansatte

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk

HVOR ER PENGENE I SVINEPRODUKTION

Prisen for håndtering af diarré via foderet. Projektleder Sønke Møller

HVORDAN INDSAMLER VI ERFARINGER MED FRAVÆNNING UDEN MEDICINSK ZINK?

Hvad påvirker tørstofindhold i svinegylle. Møde 19. august 2013 Chefkonsulent Per Tybirk

Fodring af søer, gylte og polte

Gainmax.Svinevet.dk. Fokus på produktivitet i klima- og slagtesvinestalden. SvineVet

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Transkript:

Krav, tiltag og anbefalinger PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN Konceptet gør din produktion stabil, effektiv og nemmere Emnerne er kun som en database af tiltag, og skal altid kombineres med konceptets brug af: Handlingsplaner, vigtigste 5 tiltag lige nu og rådgivning i stalden. Listen er målrettet hvilken fodertype der bruges. På listen er derfor nogle af kravene, som kun er relevant for specifikke anlæg. Eksempelvis hvis du har hjemmeblandet tørfoder. Opdateret 28/6 2019 FØR ANKOMST (0-12 uger) Kommentar 1 Sundhedsstatus: Hvis Myc status skal hver gris Myc. vaccineres. 2 Krav til genetik fokus på avlsfremgang og vækstpotentiale. Hundyr skal være indkøbte polte fra Danavl, eller hundyr med indeks i kernestyring over 90. Slagtesvin skal være trerace krydsninger, 10 Hvis over 0,5% døde slagtesvin i første 7 dage efter ankomst pga. mavesår: Krav om sigteprofil af foderet brugt de sidste 20 dage inden levering. 11 AIAU på sektionsniveau i smågrisestalden 12 Maks alder 4 måneder ved 30 kg 13 Farestalde og smågrisestalde er vasket, udtørret og skrabet bag søerne (medd. 1054) 14 Vacciner tjek dosering og opbevarings temperatur (2-8 grader). 15 Vacciner. Der skal skiftes kanyle imellem hver smågrisesti eller faresti. 16 Mindste grise fra fravænning skal være over 6,0 kg. 17 Brug langtrug med elektrolyt vand ved de mindste grise ved fravænning. 1 uge. 18 Optimerede smågrisestier til mindste. Skal have 15% af stierne overdækket, med varmelampe og halmbræt. 19 Max. 60 cm åbning mellem overdækning og gulv

INTRO (12-16 uger) 24 Mere end 300 m til nærmeste besætning med lavere sundhedsstatus 25 SPF smittebeskyttelseskrav. 26 Alt ind/alt ud sektionsniveau ved slagtesvin. Der må ikke føres store grise tilbage i yngre sektioner. 27 Intern smittebeskyttelse. Rene støvle. Rene kedeldragter. Start hos mindste grise. 28 1-2 sektioner syge/restgrise, skal tømmes og vaskes mindst halvårligt Ved indsættelse: 31 Stalden/sektionen skal være renvasket og desinficeret kontrolleres visuelt. 32 Gyllekummerne skal være tømt for gylle. 33 Stalden skal være udtørret (3 kw/m2) kontrolleres med olieforbrug og overfladetemperatur (min 22 grader). Stor tankkapacitet. Noter temperatur målt med IR termometer 34 Under udtørring skal ventileres med 5-15% 35 Kontroller at krybberne er tomme og tørre ved indsættelse 36 Kontroller at foderautomaterne er justerbare. Juster nedfaldsrør ens. 37 Spjældreguleringen kontrolleres ved at ventilationsstyringen køres i min og max 38 Kurveindstillingen kontrolleres i ventilationsstyringen. Kontroller at startvægten passer. 39 Aktuelt antal indtastes på ventilationsstyringen og uret kontrolleres (skal passe +/- 1 time) 40 Ydelsen på vandventiler kontrolleres (mindst 1 l/minut) 41 Lad vandet løbe indtil vandet er frisk efter tomperiode(koldt) 42 Modtagekontrol af smågrisene. Reklamation til smågrisesælger ved fejl iht.. kontrakt. 43 Varme på anlægget kontrolleres (hvis der er varmetilsætning) 44 Overbrusningen kontrolleres, virker den? Cyklus/on-tid skal være rigtig 45 For hver foderventil tastes antal grise og med aktuelle vægt 46 Grisene startes med indsættelseskurve med 50% reduktion og tilbage til normkurve på 5 dage eller mindre. 47 Krybbelængde pr. gris ved indsættelse minimum 0,30 meter. 48 Mindst 4 daglige fodringer. 49 Hjemmeblandet foder: Max. 34 grise pr. foderautomat. 50 Indkøbt foder: Max. 40 grise pr. foderautomat. 52 Daglig tilvækst under 950 gram eller grisene ikke når tilbage til norm kurve efter første 5 dage: Der skal anvendes tilskud af tørfoder i 4-5 dage. 53 90% af stierne fyldes med blandet størrelser af grise. De mindste 10% af grisene skal sorteres til egne stier. 54 Flader skal desinficeres uden for stor risiko for fortynding fordi fladerne er fyldte af vand. Så hellere desinficere på tørre flader. 55 Tøj og støvleskift mellem sektioner. 56 Mindst 1 sygesti i alle sektioner til grise der kan følge med holdet endnu 57 Minimumsventilation skal justeres ugentligt. Start ved 5 m3 pr. dyr. Slut ved 14 m3 pr. dyr. 58 Over 1000 m til nærmeste besætning 59 Rengøringsvenlige overfalder f.eks. epoxybehandling af gulve og vægge op til 1 meter 60 Gennemgå smågrisekontrakten ved behov, dog mindst 1 gange årligt 61 Besætningsspecifikke handlingsplaner for intern smittebeskyttelse og generel hygiejne 62 2 x årlig vandprøve 63 Mere end 0,5% døde de første 7 dage udløser obduktion 64 Ved over X antal døde pr uge: Udfør obduktioner med anden relevant diagnostik (USK maver fx) og krav om blodprøver, hvis mistanke om uønskede sygdomme i forhold til leverandørbesætning.

DRIFT (16-20 uger) 71 Indstilling af foderautomater skal vurderes dagligt. Juster ved behov. 73 Grise i sygesti skal vurderes aktivt mindst 1 x dagligt 74 Optimer sygestier. Overdækning i sygestier skal være tæt. 75 Senest 3 dage efter endt behandling, skal effekten vurderes 76 Behandlinger af grise skal registres i Agrosoft e.lign. 77 Rensning af vandrør efter hver medicinsk behandling 78 Temperatur i grisenes leje justeres med IR målinger. Skal være 20-22 grader. 79 Hold så stabile grupper i stierne som muligt, kun fraflytning fra stien 80 Ved 60 kg skal ventiler kontrolleres for: Ingen med % tillæg og ingen med forkert antal. 81 Grisenes vægt og dage fra indsættelse skal være retvisende. 82 Døde grise pr. uge skal registreres i Agrosoft e.lign. 83 Der skal laves holdvis e-kontrol i Agrosoft e.lign. og dermed holdes styr på flytning af grise imellem hold og hvilke hold der slagtes fra. 84 Alle data og handlingsplaner skal være tilgængelig på fælles database for rådgiver og dyrlæge. 85 Ved start besøg skal der udføres en konsekvensberegning som tydeligt viser besætningens produktivitet før start og forventet produktivitet efter koncept er gennemført. 86 Tilvækst dag 0-28 skal registres for hvert hold i en eller flere stier. Måles enten med gennemløbsvægt eller manuel vejehold. 87 Foder optag pr. dag skal registreres for sektionen. Der registreres for dag 0-28 og for hele perioden. 90 En gang i kvartalet samles de relevante batch e-kontroller til én samlet e-kontrol pr. lokalitet som viser besætningens overordnede produktivitet med start og slut statusvægte. 92 Spildplade omkring foderautomaten, fx 30 cm på alle 3 sider 93 Tørfoderautomater, noter foderregulering dagligt de første fire uger 94 Kalibrering af foderregulering: Tag billede af ti tørfoderautomater og send til rådgiver, skriv om du har reguleret

FODER Krav til fodersammensætning og optimering: 100 Foder skal være optimeret efter seneste udgave af SEGES s næringsstofnormer, herunder anbefalinger om ekstra aminosyrer ved lavt foderforbrug og ekstra protein ved behov for højere kødprocent (UK-produktion). 101 Indregn tab af syntetisk lysin og treonin (FK = 75%) i vådfoder med rørrest. 102 Energi indhold skal være mindst 0,3 FEsv pr. kg fodermix i fase 1. Gerne 0,33 FEsv/kg 103 Hvis fasefodring skal der være en tank pr fase. 104 Foderets sammensætning skal som udgangspunkt være baseret på korn og sojaskrå. Hvis summen af alternative fodermidler er større end 8 % af tørfoder, skal der fremlægges en costbenefit beregning, der viser besparelsen i foderpris. 105 Der må kun anvendes tilsætningsstoffer med dokumenteret effekt. Fytase tilsættes altid. 106 Eget korn eller store partier (>200 t) indkøbt korn skal analyseres, forudsat der udtages repræsentative prøver (henvisning til HB-blad). Tre repræsentative prøver analyseres for vand og råprotein. For løbende indkøbte kornpartier eller kornarter, der anvendes med mindre end 15 pct. i blandingen, anvendes tabelværdier. Der kan anvendes kemisk analyser eller NIT. Krav til kontrolprocedurer for foderkvalitet: 107 Ved start og 1 gang årligt gennemføres et servicetjek af vådfoder, blandecomputer og klimacomputer. Udføres af firmatekniker og vådfodertjek af foderrådgiver. Anvend mini tjekliste for vådfodringsanlæg. 108 Hver gang optimeringer er blevet ændret, skal det kontrolleres, at der anvendes samme TS-% og FE/kg foder i optimering, fodercomputer og E-kontrol-program. Optimeringer, skærmdump fra fodercomputer og E-kontrol lægges i dropboks og kontrolleres af rådgiver ved hvert besøg. 109 Ved anvendelse af biprodukter skal der fremlægges en cost- benefit-beregning, der viser foderbesparelsen, samt evt. ekstra håndterings- og opbevaringsomkostninger. Der laves en vurdering af biproduktet, som kan udløse særlige krav. 111 Rengøringsplan for vådfodrings- og hjemmeblandingsanlæg skal justeres således, at anlægget og siloer holdes rent. 112 Blandesikkerhed kontrolleres ved løbende opfølgning på, at indvejet mængde = indkøbt mængde (Silokontrol) på alle indkøbte råvarer. 113 Sigtekontrol af formalet korn foretages min. en gang hver 14. dag på Bygholm 2 sigte eller tilsvarende. Sigteprofil noteres løbende. Partikelfordelingen skal være således, at minimum 70 % af partiklerne er under 1 mm. Partikelfordelingen må kun være grovere, såfremt en USKmaveundersøgelse på minimum 20 maver indikerer et mavesårsproblem. Det skal være nemt at udtage prøver til sigteanalyse, hvilket evt. kræver etablering af klapkasse. 114 Modtagekontrol i form af kontrol af indlægsseddel og udtagning af foderprøve, som kontrolleres for syn, lugt og temperatur Krav til foderkurve: 115 Foderkurve skal løbende tilpasses den enkelte besætning. Standardfoderkurve baseret på 950 gram tilvækst og 2,7 FEsv pr. kg bruges som udgangspunkt. 116 Foderkurve skal justeres således at 30 % af stierne fra 30-60 kg har behov for nedjustering. Henvis til håndbogsblad H12 vådfodermanual.

117 Stier med mindste grise har slutfoder styrke på +0,2 FEsv/dag. 118 Ved forekomst af gaspustere eller øget dødelighed: udtag prøver af vådfoder og send til mikrobiologisk analyse. Der må max. være 2 foderfaser 119 Ved forekomst af gaspustere eller øget dødelighed: Ekstra kontrol af hygiejne i fodersilo, - rør og -automater 120 Kødpct. under 60 pct. og høj foderoptagelse: Lukke for vand i foderautomaterne fra 60-70 kg (lukning af vand i automat kræver, at der er vand andet sted i stien). Pas på foderspild. 121 Kødpct. under 60 pct. og høj foderoptagelse: Holde pauser i udfodringen fra ca. 60 kg. Pas på adfærdsproblemer. 123 Kødpct. under 60 pct. og høj foderoptagelse: Ændre foderets sammensætning, så der indgår fx. 40 % rug fra ca. 60 kg 125 Ved afvigelse i tilvækst og/eller foderudnyttelse, monter nogle trevejshaner ved foderventiler inkl. nedløbsrør til inspektionsgang, så der kan udtages repræsentative prøver til regelmæssig analyse af den færdige fodersuppe 126 Der skal opsættes supplerende vandkop hvis foder kan drysse ned i foderautomatens 127 Kornkvalitet skal kontrolleres en gang pr måned. Lav en plan, der er kontrollerbar. 128 Big Dutchman anlæg eftermonteres med ædetids styring. 131 Få lavet et ekstra vådfodertjek af foderrådgiver. LEVERING 134 I uge 8 efter indsættelse skal de første grise vejes og evt. slagtes. 135 Modtag SMS service til personer som tilmelder grise. 136 Lav kødprocent (under 60,5%): Kræv brug af Top Duroc sæd i soholdet. 137 Luk rettidigt for fyldning af foderautomaten så den er tom, når stien tømmes 138 Under 90% i basis: Der skal bruges vejning af stikprøve grise. 139 Lav slagtevægt og/eller høje vægtfradrag: Beregn optimal slagtevægt i den aktuelle besætning.